Damernes biografklub: Jackie

.

Endnu en film om John F. Kennedy og hans kone Jackie O, tænker I måske? På en måde, men omvendt har man slet ikke set en film om dem, som den her.
Det er en film om Jackie, den måske stadig mest, kendte præsidentfrue. Knapt så meget om JFK. Man følger Jackie i dagene efter mordet på sin mand, den amerikanske præsident. Filmen er bygget op omkring et interview, som Jackie giver, ret eksklusivt til en enkelt journalist, cirka en uge efter mordet. Interviewet fungerer som rettesnor under hele filmen og derfra hopper vi tilbage i tid til begivenheder lige før mordet, under mordet og planlæggelse af begravelsen, som Jackie. Det hele ses gennem Jackies øjne og det er fuldstændig hjertenskærende.

Min anmeldelse: Nu har jeg i et par dage tænkt over, hvordan jeg skulle starte denne anmeldelse. Jeg vil gerne sige så meget og samtidig så skal det siges rigtigt. Det fortjener denne film nemlig.
Jeg har altid været meget fascineret af Kennedy familien – og Jackie. Jeg har set utrolig mange film, TV-serier og dokumentaer om deres liv. Jeg kender rigtig meget til deres historie, men alligevel så lærte jeg rigtig meget nyt om selve mordet ved at se Jackie.
Selvom mange nok så (/ser) Kennedy familien, som priviligeret mennesker, så var deres liv på mange måder tragisk og dette er i fokus i filmen. Vidste I for eksempel, at JFK og Jackie havde mistet en søn kun 3 måneder før mordet? Og det var desværre ikke det eneste, da de også havde måtte begrave allerførste barn, en datter. JKFs bror Bobby blev, 5 år efter sin brors mord, også skuddræbt under sin præsidentvalgkamp. Og for det ikke skal være løgn, så dør JFK og Jackies søn John i 90erne i et flytstyr med sin kone. Ud af JFK og Jackies fire børn, så lever kun et altså i dag, Caroline. Hun er i dag 59 år. Man føler næsten, at der hviler en tragisk forbandelse over den familie!
Den tragiske stemning er også gennemgående i filmen. Jackie var en kvinde, som måtte gå utrolig meget igennem og som alligevel holdt hovedet højt og fast på sine værdier. Man føler med hende hele vejen igennem filmen. Det gør simpelthen så ondt at se på og takket være Natalie Portmans vilde skuespil, så tror man på hvert eneste sekund af det.
Vi var seks damer inde at se filmen og i hvert fald halvdelen af os græd under – og resten sad med en klump i halsen. Scener som da Jackie, fuldstændig opløst i hulkende gråd, står og tørrer sin mands blod af sit ansigt eller scenen hvor hun skal fortælle deres to børn, at deres far ikke kommer hjem i dag. Eller nogensinde igen. Dér fik jeg en følelsesmæssig mavepuster. Natalie Portman er nomineret for en Oscar for sin rolle (og filmen er også nomineret til “Bedste film”) og det er mere en fuldt ud fortjent. Hendes præstation er mere end eminent.
Jeg giver filmen Jackie 6 ud af 6 stjerner. Jeg har intet kritisk at sige om den overhovedet. Hvis I også er fascineret af Kennedy familien og Jackie O, så skal I se den. Er I ikke, så skal I se den alligevel!
En sjov lille bonusinfo er, at ham der spiller JFK faktisk er en dansk skuespiller ved navn Caspar Phillipson.

I kan på Damernes Biografklubs instaprofil HER se, hvor mange stjerner hver enkelt af damerne har givet filmen.

I’m completely blown away by the new movie Jackie. In the movie we follow Jackie Kennedy in the days after the murder of her husband, John Kennedy – the president of the United States. Natalie Portmans acting is fenomenal and I could feel tears coming several times while watching it. It’s truely amazing and you should go see it! I’m giving it 6 out of 6 stars!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Test af Aarstiderne måltidskasse: Børnefamiliekassen

Jeg har fået testet den tredje og sidste kasse i denne omgang at min test af Aarstiderne. Vi har i sidste uge testet Børnefamiliekassen i 3 dage for 3 personer. Den kasse havde vi ikke prøvet før, så den var jeg ret spændt på. Konceptet er sunde (og økologiske) måltider, som er rigtig børnevenlige. Jeg tror, at denne kasse er genial til jer, som har børn der er kræsne eller “selektive” med maden (kan vi også kalde det 😉 ). Det er rigtig, rigtig børnevenligt med mange opdelte ingredienser (børn elsker jo, når ting er opdelt på tallerkenen), ikke nogle krydderier eller “specielle” grøntsager. Jeg må dog indrømme, at jeg personligt synes, at denne kasse er lidt til den kedelige side. Vi har heldigvis ikke et kræsent barn og hun har uden problemer kunne spise med på alle retterne i både Livretter og Kvikkassen. Bella vil gerne have, som så mange andre børn, at tingene helst skal skilles lidt ad på tallerkenen, men ellers spiser hun meget forskelligt og er frisk på at prøve nye madvarer (og vi som forældre siger også, at hun skal). Jeg savnede selv virkelig nogle krydderier, hvidløg eller friske krydderurter. Jeg vil nok hellere have en af de andre kasser, hvor jeg en gang i mellem i stedet, skal gøre retten lidt mere Bella-venlig end en kasse til børn, som jeg så skal prøve at gøre “voksen-venlig”. Jeg synes, at det er nemmere den vej rundt. Men kassen ER meget børnevenlig og har man kræsne børn, så tror jeg seriøst den er guld værd! Vi har to sæt venner i omgangskredsen, som har denne kasse og de elsker den, fordi deres børn så faktisk spiser, hvad der kommer på bordet.
Hvis I har barn/børn, som ikke gider at spise aftensmaden normalt, så kan I jo eventuelt teste denne kasse i en uge eller to. Når man køber hos Aarstiderne, så er man ikke bundet i x-antal uger. I kan ændre og afbestille fra uge til uge. Faktisk helt ind til dagen før jeres levering, så det er ret nemt lige at teste, om konceptet fungerer i ens egen familie og hverdag. Man kan også nemt skifte rundt i hvilken kasse man har. Det har vi gjort flere gange, hvis vi lige havde lyst til at prøve noget nyt.

Om et par dage, så kommer jeg med et opfølgende indlæg, hvor jeg udnævner min favoritkasse af de tre jeg har testet: Livretter, Kvikkassen og Børnefamiliekassen. Vi har nemlig selv valgt at fortsætte med en af de tre kasser!

I kan bestille jeres egen måltidskasse fra Aarstiderne HER (reklamelink). Man kan afmelde kasserne fra uge til uge og der er ingen binding overhovedet. Priserne på linket illustrerer, hvor meget I sparer ? men I skal stadig huske at indtaste rabatkoden til sidst.

 

Maccheroni med stegt svinekød i champignon-flødesauce og sprødt grønt (billedet ovenover)

Det skal du bruge:

1 porre
1 bakke brune champignoner
1 karton piskefløde
1 pose maccheroni
1 pakke store tern af svinekam
1 agurk
1 palermo-peberfrugt
1 iceberg-salat
Olivenolie, salt og peber eddike (fx æbleeddike)

Sæt en gryde med rigeligt vand og salt over til kogning af pasta.

Skyl alle grøntsagerne, og dryp dem fri for vand.

Svampe i flødesauce
Skær porre og champignoner i skiver. Opvarm en pande, og steg champignonerne gyldne og møre. Tilsæt porre og ½ dl vand, og lad det simre 2 minutter. Hæld piskefløden ved, og lad det fortsat simre i 2-3 minutter, til fløden begynder at blive cremet i konsistensen, og porrerne er møre. Smag til med salt og peber.

Maccheroni
Kom maccheronien i gryden med kogende vand. Kog pastaen al dente (ca. 9 minutter), hæld vandet fra, og vend pastaen med lidt olivenolie og friskkværnet peber.

Stegt svinekød i tern
Opvarm en pande, og steg svinekødet ved høj varme i 3-4 minutter, til det er gennemstegt men stadig saftigt. (Lav salaten, imens kødet steger). Krydr kødet med salt og peber, og vend det i flødesaucen.

Sprødt grønt
Skær agurk og peberfrugt i tern. Del icebergsalaten i grove både. Kom salaten på et fad, og top med agurk og peberfrugt. Hæld en smule olivenolie og eddike over, og drys med salt og friskkværnet peber.

Servering
Server maccheroni med stegt svinekød i champignon-flødesauce og sprødt grønt.

Mini-hakkebøffer med kartofelbåde, avocado-tomatsalsa og snackgrønt

Det skal du bruge:

3 bagekartofler
1 bakke tomater
2 avocadoer
½ pose gulerødder
1 agurk
1 løg
1 pakke hakket oksekød
Olivenolie, salt og peber eddike (fx æbleeddike)

Tænd ovnen på 200 grader.

Ovnbagte kartofler
Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i både. Kom kartoffelbådene på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt, peber og olivenolie. Bag kartoflerne ca. 35 minutter, til de er gyldne og møre.

Skyl alle grøntsagerne, og dryp dem fri for vand.

Tomat-avocadosalsa
Skær tomaterne i små tern. Halver avocadoerne, fjern stenen, tag avocadokødet ud med en ske, og skær det i små tern. Bland tomat og avocado, og krydr med salt, peber, 1 spsk. olivenolie og ½ spsk. eddike.

Snackgrønt
Skræl gulerødderne, og skær gulerødder og agurk i stave til snackgrønt. Anret det på et lille fad.

Mini-hakkebøffer og løg
Pil og skær løget i tynde både. Form kødet til 6 små hakkebøffer, og steg dem i olivenolie ved god varme, ca. 3 minutter på hver side.

Tip: Hvis du ønsker en gennemstegt hakkebøf, skal du give dem 6- 7 minutter i alt. Steg løgene med på panden de sidste 3-4 minutter. Krydr hakkebøfferne med salt og peber.

Servering
Server mini-hakkebøffer med løg, ovnbagte kartofler, tomatavocadosalsa og snackgrønt.

Fiskefilet med gulerods-æbledip, kartofler og snackgrønt

Det skal du bruge:

1 pose kartofler
½ pose gulerødder
1 æble
1 bæger creme fraiche 18 %
1 pose minipebre
½-1 hvidkål
1 citron
1 pakke fladfisk i fileter
Olivenolie, salt og peber groft mel eller rasp evt. smør

Kartofler
Skrub kartoflerne, og kog dem knapt møre ved lav varme i saltet vand i 12-15 minutter. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i vandet.

Skyl alle grøntsagerne, og dryp dem fri for vand.

Gulerods-æbledip
Skræl og riv ½ gulerod. Skær 1 æble i små tern. Rør creme fraiche med revet gulerod, æbletern, salt og peber.

Snackgrønt
Skræl resten af gulerødderne, og skær dem i stave. Skær minipeberfrugterne i kvarte og hvidkålen i både. Anret gulerødder, hvidkål og peberfrugter på et fad til snackgrønt.

Fiskefilet
Skær citronen i både. Krydr fiskefileterne med salt og peber, og vend dem i groft mel eller rasp. Steg dem i lidt olivenolie og evt. lidt smør i 2-3 minutter på hver side, til de er gennemstegte.

Servering
Server fiskefilet med citron, gulerods-æbledip, kartofler og snackgrønt.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Opgradering i stuen: nyt rya tæppe fra Ellos

Reklamelinks:
Ellos rya tæppe HER

Mit nye rya tæppe fra Ellos er endelig kommet – og jeg elsker det! Det er først gået op for mig, hvor slidt det andet tæppe vi havde var, nu hvor det nye her er kommet på plads. Desuden er dette rya tæppe en del lysere end vores gamle tæppe og det kan virkelig mærkes i hele stuen, synes jeg. Utroligt, hvad et sølle rya tæppe kan gøre ved et rum. Det er i øvrigt også det blødeste tæppe, jeg nogensinde har haft. Bella har flere gange lagt sig på det og har proklameret, at hun ææææælsssskeeeeer det. I har nok set dette rya tæppe før, da det er ret populært i blogland. Min søster kalder det endda “bloggertæppet”, haha. Men det er altså bare pænt!

Jeg har købt det i størrelse 160×230 cm, da det var præcis samme størrelse, som vores gamle tæppe havde og det passede perfekt. Det kan købes HER
Er I ude efter det i en større størrelse, så kan det fine rya tæppe også fås i 200×290 cm HER

De andre ting her er stol fra OK Design HER, sofabord fra ILVA og lysestager fra By Lassen HER

My new rya carpet from Ellos has arrived and I love it! It really brightens up our livingroom and it’s so soft. You can buy it HERE at Ellos

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Min weekend: forelsket i en kaktus, ostebord og om når træning er surt

Bella var seriøst syg næsten hele sidste uge. Hun var kun i børnehave tirsdag. Det ene ting afløste seriøst den anden; snot og feber startede, så fik hun øjebetændelse og derefter feber igen akkompagneret af en hoste, der fik hende til at lyde, som en syg søløve. Hun er heldigvis rask nu, men hun var hjemme i fredags – sammen med mig. Tim kom tidligt hjem og havde sandwich med til os, og Tims laksesandwich så Bella sig hurtigt lun på. Jeg fik købt mig en fin kaktus til stuen hos min yndlings blomsterhandler i Odense, Allestedlund. Det er egentlig fjollet, fordi det er bare en simpel kaktus, men jeg er SÅ glad for den. Jeg har flere gange denne weekend sagt til Tim “Ej, jeg er bare så glad for min kaktus” og han har grint overbærende af mig hver gang. Der var også lige tid til at købe et par fastelavnsboller med hjem fra Wendorff. Hvis I sidder og oplever et deja-vu, så er det fordi, at det er nøjagtig samme type fastelavnsboller, som var i mit weekend-indlæg fra sidste uge. De er bare gode! Til aftensmad lavede jeg den sidste ret i vores Aarstidskasse. Der kommer anmeldelse af kassen og opskrifter derfra en af de næste par dage.

Bella was sick almost all of last week; one thing lead to another and what started as a cold with fever turned into conjunctivitis and then to a nasty cough. She well now, but she stayed home with me on Friday. Tim got off work early and brought home sandwiches for everyone. I bought my self a new cactus and I made a pasta dish with cream and mushrooms for dinner.

Lørdag startede vi med morgenmad sammen, og under den fik både Tim og jeg fik læst det store interview med ham i Fyens Stiftstidende. Jeg skrev om det i Kærlighed & Kommunalvalg i går her. Bagefter fik det meste af huset den helt store tur med rengøring. Det trængte lidt og så skulle vi have gæster om aftenen. Efter rengøring tog vi ud for at handle. Vi havde besluttet os for ostebord – det er både mega nemt og rigtig lækkert. Og så var det lang tid siden vi sidst havde fået det. På vejen hjem fra byen snuppede vi lige frokost med fra Soup Stone. Vores venner, Finn og Vivian, kom ved en 18-tiden og så kastede vi os ellers over lækre oste, vin, Summerbird mandler, gin&tonics og fik spillet “Det dårlige selskab”. Rigtig hyggelig aften!

On Saturday we cleaned the house so it was ready for our guest for dinner. We served a selection of cheese – and had some nice wines. Such a lovely night!

Der er næsten ikke weekend, uden at vi har fået acai bowl – og denne søndag var ingen undtagelse. I finder opskriften HER. Efter en sund morgenmad, så smuttede jeg til træning. Mine fede løbesko fra Nike fik jeg af Tim i julegave og jeg er SÅ glad for dem. Jeg føler næsten, at jeg løber på vat, når jeg træner i dem. De er helt fantastiske. Mine træningstights (også fra Nike) har jeg lige købt – dem fandt jeg HER. Hele januar har jeg “kæmpet” lidt til træning. Jeg har ingenting kunne og den sædvantlige træning har føltes tre gange så hård, som normalt. Men i går havde jeg endelig en gang, hvor det bare gik vildt godt og jeg kunne rykke mine egne grænser lidt. Finally, det har jeg ventet på i flere uger nu. Jeg har dog lært af det, at det er okay at have perioder, hvor træningen er lidt sur og det vigtige er bare at holde fast og ikke give op. Efter træning fik jeg mig et bad og så slappede vi alle tre bare af på sofaen resten af dagen. Jeg – selvfølgelig – med min Outlander-bog (I kan se oversigten over alle bøgerne HER). Flere af jer har spurgt, hvad jeg dog gør ved mine bøger, siden de er så smadret og jeg ved det simpelthen ikke! Forsiden er ved at ryge af denne her, så jeg skal lige have fundet noget tape frem. Men jeg aner virkelig ikke, hvad det er jeg laver med dem. De er købt helt fra ny og jeg har hverken spildt på dem eller brugt dem som våben i en slåskamp.

Hvordan har jeres weekend været?

I started Sunday with an acai bowl (you’ll find my reciepe here) and then I went to the gym for a nice workout (my tights are from Nike HERE). Dinner were take out and I read more in my Outlander book, The Fiery Cross. I don’t know what I’m doing to my books since they end up looking so damaged!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

Kærlighed & Kommunalvalg: “Min far døde af for mange bajere og en sukkersyge, han ikke tog alvorligt”

tim-vermund-far-gert-andersen-interview-missjeanett-forlovet-blogger-kareste

Der er godt nok sket lidt siden mit sidste Kærlighed & Kommunalvalg-indlæg. Og det er ikke fordi, at det er lang tid siden jeg har skrevet om Kærlighed & Kommunalvalg, men der er bare er sket virkelig, virkelig meget på kort tid. For det første har vi her i Odense jo fået en ny borgmester, Peter Rahbæk Juel. Og fordi Anker Boye stoppede og Peter er kommet til, som borgmester, så er der blevet rykket lidt rundt på posterne internt i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Udover at borgmester-tjansen, så er der to poster i socialdemokraternes gruppe, der skal fordeles: den politisk ordfører og gruppeformand. Før Peter blev borgmester, var han politisk ordfører, men nu skulle den gives videre til en anden. Det er blevet Tim, som er den nye politiske ordfører for socialdemokraterne i Odense. Det har Tim været før, tilbage til sidste valgperiode, og det var en rolle han rigtig godt kunne lide. Det er typisk den politiske ordfører, som pressen tager fat i (hvis de ikke kan få fat i borgmesteren), når de skal bruge en udtalelse fra hele partiet. Gruppenformand er en post, der har mere en intern rolle end ekstern. Gruppeformanden arrangerer og leder for eksempel altid deres interne møder. Tim var gruppeformand ind til nu her, hvor han blev politisk ordfører i stedet. Nu er den nye gruppe formand Anders W. Bertelsen (ikke skuespilleren, haha). Så Tim som politisk ordfører og Anders som gruppeformand.
Så har I måske nok set, så kommer Facebook til Odense. Det er en nyhed der har været længe undervejs. Der er flere der har kendt til det i et stykke tid, men hvor man ikke måtte sige noget. Politik er på ingen måder kedelig, skulle jeg hilse at sige 😉

I lørdags var der et stort interview med Tim i Fyens Stiftstidende. Et ret personligt et af slagsen, hvor han både fik snakket om, da han gik ned med stress, skolereformen og hvordan det var at stå klemt i den – når han både var skolelærer OG politiker. Han prøvede for eksempel en dag, at være til demonstration på rådhuspladsen (Flakhaven) i Odense og derefter gå direkte ind på rådhuset for at sidde til møde om samme reform. Der er man virkelig klemt, som en lus mellem to negle. Jeg husker tydeligt, hvor splittet han følte sig i den periode og han synes det var enormt hårdt. Desuden havde jeg LIGE født. Da han blev lockouttet, var Bella 9 dage gammel.
Han taler også om, hvorfor han nu skifter job og om sin fars død. Jeg synes, at han er så modig, når han åbner op for det sidste. Overskriften her på indlægget stammer også fra interviewet. Min svigerfar var Gert Andersen og lokalt vidste rigtig mange, hvem han var, da han havde spillede musik med sit band – The Live Museum. Han døde i december 2007 af efterfølgerne fra et mangeårig alkoholmisbrug og som resultat deraf, sukkersyge. Tim og jeg havde været kærester i 5 år, da han døde. Jeg er rigtig glad for, at jeg nåede at kende hans far, men vi taler begge tit om, at det er underligt, at Bella aldrig kommer til at møde ham. I kan læse hele interviewet HER – det er dog en betalingsartikel (I kan læse den, hvis I har abonnement) og derfor kan jeg heller ikke lægge interviewet op i sin fulde længde her. Det må jeg desværre ikke. Men det kan læses der eller måske I kan finde frem til en papirsudgave af avisen fra i lørdag.

Jeg har selv også deltaget i lidt ting i den politiske verden siden sidst. De fleste ting er Tim alene til, men det hænder (heldigvis), at han også får invitationer, som er “plus ledsager”. Jeg siger “heldigvis”, fordi jeg synes både, at det er dejligt og vigtigt, at man som “den anden halvdel” får lov til at deltage lidt i sin kærestes liv. Jeg tror, at de fleste “derhjemme” bakker mere op om deres partneres poltiske virke, hvis vi også får lov til at være en del af den verden til tider. Vi var sammen til Anker Boyes afskedsreception på rådhuset (som jeg skrev om i mit weekend-indlæg HER) og her i torsdags var vi til nytårskur med det fynske erhvervsliv. Hvis I følger med på min snapchat (missjeanett), så var det derfra jeg snappede selvkørende kransekagevogn (genial opfindelse, haha) og en bar med robotarm. Min søster var faktisk med, da hendes chef (ham der statsministeren – Lars 😉 ) skulle holde tale. Hun laver blandt andet pressearbejde for ham, så det var vildt hyggeligt at hun var med.

I kan læse alle de andre indlæg om Kærlighed & Kommunalvalg HER

A lot has happend since I wrote the last “Love & Election” post. We have got a new mayor here in Odense – Peter Rahbæk Juel. And Tim got elected political spokesperson for his party here in Odense. Also Tim had a huge interview in the local paper Fyens Stiftstidende this weekend where he tells about his new job, when he got sick because of stress. He also tells about how his father died in 2007 after having a drinking problem for many, many years. I think he’s so brave to talk about his fathers death.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin