Oversigt over alle Outlander bøger

Test af Aarstiderne måltidskasse: Livretter (og en rabatkode)

aarstiderne-livretter-maltidskasse-test-anmeldelse-af-blogger-missjeanett-bornevenlig-familie-venlig-okologisk-risaarstiderne-livretter-kasse-maltidskasse-til-familie-3-dage-3-personer-test-anmeldelse-rabatkode-sundt-mad-missjeanett-blogger-fra-odense

Indlægget er sponsoreret af Aarstiderne.com

Året starter med et samarbejde, som jeg virkelig har glædet mig til! De næste tre uger skal jeg teste Aarstidernes tre mest familievenlige måltidskasser: Livretter, Kvikkassen og Børnefamiliekassen. I kommer hver uge til at få min “dom” og jeg har også fået lov til at dele kassernes opskrifter med jer.

Vi er kæmpe fans af Aarstiderne og har haft dem on/off siden Bella var 6 måneder gammel. Derudover har jeg de sidste tre år købte deres julemåltidskasse, hvor der er til det komplette julemåltid. Aarstiderne er bare et genialt koncept og det passer især godt til børnefamilier eller andre med en travl hverdag. Konceptet er, at man hver uge modtager en kasse med alt man skal bruge til komplette aftensmåltider. Den første kasse jeg har testet, er “Livretter” til 3 personer til 3 dage. Det vil sige, at der er tre komplette middagsmåltider til tre personer. Og der er alt man skal bruge: lækre grøntsager og kolonial samt kød (kød, fisk og mejeriprodukter kommer i en køleboks fyldt med is). Hver dag skal man bare fiske de lækre ting op ad kassen og ud af køleskabet, og følge dagens opskrift. De eneste ting man selv skal have, er typisk salt&peber, olie eller smør til stegning og nogle gange noget mel. Men det er ting man typisk har i skabene og der står altid forrest på ugens opskrifter “Tjek at du selv har”, så man har styr på det, inden man går i gang. Det er simpelthen så nemt og i en travl hverdag slipper man for at handle ind (med sure børn), man skal ikke finde på noget nyt at lave hver dag. Man minimerer også madspild, da der kun er præcis den mængde mad, som man skal bruge til retterne. Desuden er det sund mad og alt er økologisk (med undtagelse af fisk). Vi sparer faktisk også penge ved at have måltidskasser, da vi handler færre gange i løbet af ugen og slipper derfor for alle de der ekstra ting, som man får købt (som man ikke havde brug for). Og man slipper også for at skulle købe mængder af grøntsager, når man egentlig kun skal bruge halvdelen. Desuden sparer vi også, fordi vi tit ender med take away på travle dage. Det gør vi bare ikke i samme grad, når vi har måltidskasserne, da det tager lige så lang tid at bestille mad og hente det, som det gør at gå i køkkenet at lave det. Det ligger jo klar og skal bare laves (det var noget andet, hvis man først skulle finde på en ret og handler ind også). Det er nok individuelt, men vi sparer virkelig penge på mad, når vi har kasserne. Man kan vælge kassen til andre antal dage og antal personer, hvis 3 dage og 3 personer ikke lige passer til jer. I kan finde Livretter-kassen HER (og se mulighederne i antal personer, antal dage og priser i oversigten der).

Som sagt, så har vi i sidste uge testet kassen “Livretter”. Ideen med den kasse er, at de tager alle klassikerne – vores livretter, om man vil – og laver et lille tvist på dem. De første to retter i sidste uges kasse var for eksempel fortolkninger af fiskefrikadeller og koteletter i fad. Jeg synes, at vi fik rigtig god mad i sidste uge og Tim var meget enig. Retterne var nemme at gå til og vi blev alle rigtig mætte. To af dagene var der faktisk en rest, som jeg kunne spise til frokost dagen efter. Det er en rigtig god kasse, hvis man har børn eller bare holder af de lidt klassiske retter. Det er også en kasse vi har haft flere gange før – med stor glæde! Bella spiste med stor fryd alle retterne. Det er faktisk længe siden, at jeg har set hende spise så meget aftensmad. Hun var især ret vild med fiskekrebinetterne. Faktisk har jeg intet negativt at sige om Livretter-kassen. Den er virkelig, virkelig god. Der er opskrifterne på alle tre måltider vi fik nederst i indlægget.

Rabatkode: Jeg har fået lov til at dele en rabatkode med jer, som giver 15% rabat på jeres første bestilling hos Aarstiderne. Brug DGX2SA og så trækker den procenterne på den første kasse. Den virker kun, hvis I ikke har bestilt hos dem før og I skal klikke på DETTE LINK før rabatkoden virker. Til gengæld er der frit valg mellem alle måltidskasserne (dem kan I se HER). Man kan afmelde kasserne fra uge til uge og der er ingen binding overhovedet. Priserne på linket illustrerer, hvor meget I sparer – men I skal stadig huske at indtaste rabatkoden til sidst.

Har I prøvet Aarstiderne eller har I overvejet det? Det kan virkelig varmt anbefales!

fiskekrebinetter-med-tomatsalat-dilddressing-og-ovnkartofler-opskrift-aarstiderne-livretter-blogger-missjeanett-sund-mad

Opskrift på Fiskekrebinetter med dildcreme, ovnfritter og snackgrønt (til 3 personer)

1 pose kartofler (Raja)
1 bundt dild (fra det blandede bundt)
1 bæger græsk yoghurt
1 peberfrugt
1 agurk
Evt. 1 fed hvidløg
½ pose gulerødder
1 pakke fiskefars
Olivenolie, salt og peber
eddike (fx æbleeddike)
groft mel eller rasp
evt. dijonsennep

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Ovnfritter
Skrub kartoflerne, og skær dem i stave. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og vend dem med lidt olivenolie, salt og peber. Bag dem gyldne og møre i ovnen i 35 minutter.

Dildcreme
Pluk og hak halvdelen af dilden. Rør den græske yoghurt med dild, salt, peber og evt. lidt dijonsennep.

Peberfrugt-agurkesalat
Skær peberfrugten og halvdelen af agurken i små tern. Bland agurk og peberfrugt med lidt olivenolie og eddike, og smag til med salt og peber

Tip: Hvis du har lyst til hvidløg, så pil og finthak 1 fed hvidløg, og bland det med agurk og peberfrugt (det gjorde jeg og det var lækkert! Jeg tog dog lige lidt af salaten fra til Bella, inden jeg puttede hvidløget i).

Snackgrønt
Skræl gulerødderne, og skær dem og resten af agurken i stave til snackgrønt.

Fiskekrebinetter
Pluk og hak resten af dilden fint. Bland fiskefarsen med dild, og form farsen til små krebinetter. Vend dem i lidt groft mel eller rasp, og steg dem på en pande med lidt olivenolie i 4-5 minutter på hver side, til de er gennemstegte.

Servering
Server fiskekrebinetter med dildcreme, ovnfritter, peberfrugt-agurkesalat og snackgrønt.
I kan se en video, hvor retten bliver lavet HER.

koteletter-i-fad-med-kokosmalk-tomater-mandarinsalat-hvidlog-opskrift-aarstiderne-missjeanett-blogger-test-rabatkode

Opskrift på Koteletter i fad med grøntsager, ris og clementinsalat (til 3 personer)

 1 pose brune basmatiris
2 løg
2-3 fed hvidløg
Alle persillerødderne
1 bakke tomater
1 pakke nakkekoteletter
1 dåse kokosmælk
½-1 hovedsalat
1 bundt bredbladet persille (fra det blandede bundt)
Alle clementinerne
Olivenolie, salt og peber

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Ris
Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 7½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

Grøntsager
Pil løgene, og skær dem i tynde både. Pil og skær hvidløg i skiver. Skræl persillerødderne, og skær dem i grove tern. Skær også tomaterne i grove tern.

Koteletter i fad med grøntsager
Kom løg, hvidløg, persillerødder og tomater i et ovnfast fad, og vend det godt sammen med lidt olivenolie. Sæt fadet i ovnen, og bag det i 15 minutter.

Opvarm imens en pande, brun koteletterne ½-1 minut på hver side, og krydr med salt og peber. Kom koteletterne i fadet, og hæld kokosmælk over. Sæt fadet i ovnen igen, og lad det tilberede i 10-12 minutter (jeg gav den 20 minutter, da persillerødderne stadig var lidt hårde).

Lav salaten imens.

Clementinsalat
Pluk salaten groft. Pluk persillen, og hak den groft. Pil clementinerne, og del dem i både. Anret salaten på et fad. Drys med persille, krydr med lidt olivenolie, salt og peber, og top med clementinbåde.

Servering
Server koteletter i fad med grøntsager, ris og clementinsalat.

nudelret-wok-ret-med-oksekod-cashew-aarstiderne-livretter-kasse-maltidskasse-missjeanett-anmeldelse-test-rabatkode

Opskrift på Wok med nudler, oksekød, grønt og cashewnødder (til 3 personer – vi havde dog en del tilbage til frokost dagen efter!)

½ pose gulerødder
1 porre
1 pose peberfrugter
1 pakke fuldkornsnudler
1 pose cashewnødder
1 pakke okse-wokstrimler
1 pose brøndkarse
Olivenolie, salt og peber
evt. soja (fx tamari)

Sådan gør du:

Skyl alle grøntsagerne, og dryp dem fri for vand.

Sæt vand over til nudler.

Grøntsager til wok
Skrub eller skræl gulerødderne, gem 1/3 til snackgrønt, og skær resten i skrå skiver. Skær rod og ca. 3 cm af toppen af porren, kasser det, og skær porren i ringe. Skær peberfrugterne i strimler. Gem halvdelen til snackgrønt og brug resten til wok.

Snackgrønt
Anret et fad med gulerødder og peberfrugt til snackgrønt.

Nudler
Salt vandet, og kog nudlerne i 3-4 minutter. Hæld kogevandet fra, og skyl nudlerne kort under den kolde hane.

Cashewnødder
Hak nødderne groft. Opvarm en pande, rist nødderne gyldne på en tør pande, og drys med lidt salt.

Wok
Varm en wok op med lidt olie. Steg oksekødet ved høj varme i ½-1 minut på hver side. Krydr med salt og peber, og læg kødet på en tallerken.

Opvarm wokken igen, kom gulerødder og porrer i, og steg et par minutter. Tilsæt peberfrugt (og jeg tilføjede også lidt hvidløg), og steg i 2-3 minutter.

Vend de kogte nudler, grøntsager og kødet sammen. Smag til med salt, peber og evt. lidt soja (jeg tilføjede også lidt fiskesauce, da jeg havde det i køleskabet også). Anret wokretten på et stort fad, og top med frisk brøndkarse og ristede cashewnødder.

Servering
Server wok med nudler, oksekød, grønt og cashewnødder. Spis snackgrønt til.
Se videoen HER, hvor retten laves.

I’ve been testing the concept of Aarstiderne.com where you recieve a box with vegetables, fruit and meat to make 3 complete meals. I love this concept! Everything is organic and there’s no waste since you use everything. Bella loved everything too so it’s great for families with kids!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

   

9 kommentarer

  • Jeg prøvede årstiderne for et par år siden og havde jeg økonomien til det, ville det være ret sandsynligt at jeg hoppede på det igen, fordi det udfordre ens vaner.
    Især når man som jeg, kæmper med at få stoppet de der famøse 600 gram frugt og grønt indenbords på daglig basis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, man får dejligt meget grønt! Jeg kan også rigtig godt lide, at vi får prøvet nogle råvarer og kombinationer, som vi ellers ikke selv havde tænkt på. Det var faktisk en Aarstidskasse, der introducerede os til sødekartofler for et par år siden. Og nu får vi seriøst næsten sødekartofler hver eneste uge!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Min kæreste og jeg er netop begyndt på Aarstiderne (så ærgrer man dig lidt over rabatkoden, haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det er så befriende, at man ikke skal “finde på” hele tiden. Og de har så mange gode kasser at vælge i mellem! Livretter er rigtig god! Vi har haft den før og vi kommer 100% til at have den igen også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Nemlig! Og det er så nemt at vælge nye kasser, så vi skal lige prøve de forskellige over det næste stykke tid tror jeg 😀 Det er smart at man kan se menuerne, så man egentligt kan vælge fra uge til uge 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt vildt! Man kan mixe og blande som man har lyst! Vi har også “rystet pose” flere gange og sprunget lidt fem og tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] sidste uge testede jeg Aarstidernes “Livretter” kasse (I kan læse min anmeldelse HER). Nu har vi også fået testet den kasse, der hedder “Kvikkassen”. Konceptet her er, at […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] heldigvis ikke et kræsent barn og hun har uden problemer kunne spise med på alle retterne i både Livretter og Kvikkassen. Bella vil gerne have, som så mange andre børn, at tingene helst skal skilles lidt […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oversigt over alle Outlander bøger