Gråt og grønt til hjemmet

Kærlighed & kommunalvalg: Vi har et hold

blomster-hvidvin-valgkamp-valgkampsmoede-missjeanett-min-weekend

Det er ved at være lidt tid siden, at jeg sidst har opdateret jer med, hvad der sker i “vores” politiske liv. Valgkampen er ikke rigtigt i gang endnu – og dog. Kan I ikke også godt mærke, at retorikken blandt politikerne i pressen og på de sociale medier er skarpet en del? De er bestemt begyndt at tænke på, at der er valg til november. Det er der ingen tvivl om. Og I vil mærke det tage til endnu mere efter sommerferien og så får det også et sidst nøk op en måneds tid før valget. Sådan plejer det at være.

Siden sidst (HER) er vi begyndt at planlægge Tims valgkamp. Hvad vil han gerne have ud af budskaber, hvilke happenings skal der laves osv. Det er et større planlægningsarbejde end man måske lige tror – og noget man går i gang med i god tid. Han har allerede fået samlet et lille, men godt hold, som alle vil hjælpe ham med forskellige opgaver. Vi byder alle ind med forskellige ting, da vores evner spænder bredt: grafisk arbejde, videoer, tekstforfatning, det praktiske/logistiske i en valgkamp og de sociale medier. Jeg skal især hjælpe med det sidste, da jeg jo er uddannet indenfor det område og har ret meget praktisk erfaring (både fra job på bureau og TV 2/FYN – og fra arbejdet med bloggen). Det er også mig der allerede har fået sat lidt skub i hans facebookside igen 😉 (altså jeg er bare irriterende og prikker ham med jævne mellemrum – han lægger selv tingene op og styrer den selv). Ingen af os er ansat. Det hele er frivilligt. Det er oftest kun borgmesterkandidater, der har budget til at ansætte folk i valgkampen. Langt de fleste må klare det med goodwill fra familie, venner og frivillige fra de partier, som de er medlem af. Sidste gang mødtes holdet over lasagne og vin – næste gang bliver det eftermiddagskaffe. Man kan jo lige så godt gøre det til nogle hyggelige møder 😉

Jeg har et par ideer til ting, som vi kan lave under valgkampen. For eksempel måske et “meet & greet”, hvor folk kunne sige hej, stille spørgsmål mm. Jeg synes tit, at man hører, at folk ikke føler, at politikere er i øjenhøjde med vælgerne og det kunne jeg godt tænke mig at gøre noget ved. Eller, at Tim gjorde noget ved. Det er jo ikke mig der er på valg, haha! (That’s never gonna happen! Det er simpelthen et utaknemligt job, hvor folk altid er sure på én – og så ovenikøbet til en dårlig løn. Man skal være rådmand eller i folketinget før lønnen bliver god). Er der nogle af jer, som synes, at det kunne være interessant at komme til sådan en aften eller ville det være ligegyldigt? De sociale medier gør i dag jo også, at man har nem adgang til politikerne, hvis man vil stille dem spørgsmål, så ved ikke, om der overhovedet er behov for sådanne events? Hvis I har en bedre idé, så er vi også åbne overfor dem. Jeg regner i øvrigt med, at vil lave en ny opdateret version af denne vlog, som vi lavede for snart 4 år siden (den næste bliver i bedre kvalitet – I promiss, haha!). Med en toiletrulle-spisende Bella på 6 måneder <3

I kan læse andre Kærlighed & Kommunalvalg-indlæg HER

I wanna give you an update on where we are with Tims upcoming campaign. We have gathered a team of good and talented people to help him with the campaign; videos, social media (me), writing and the practical planning. We have a lot of ideas and now we need to kill our darlings – and get on with the best ones. I’m gonna help him with social media since I’ve a lot of practical experience (and an education within the field 😉 )). You can read more “Love & Election” posts HERE

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

2 kommentarer

  • Tanja

    Jeg ville uomtvisteligt gerne komme til et debatmøde eller en spørgerunde men et “Meet & Greet” – det er for poppet.
    Den ordlyd som “Meet & Greet” har, mener jeg ikke hører en politiker til. For det er bestemt ikke i øjenhøjde – tværtimod.
    Bare et lille input fra mig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg kaldte det også bare “meet & greet” i mangel på bedre lige nu. Jeg er faktisk ret sikker på, at vi ikke ville kalde det dét. Så vi er helt enige 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gråt og grønt til hjemmet