Loppemarked i Tarup Center

Damernes biografklub: Ghost in the shell

ghost-in-the-shell-scarlett-johanson-cyborg-movie-2017-anmeldelse-review

Vi er i en nær fremtid. Teknologien har taget kvantespring og man er nu i stand til at erstatte dele af mennesker med kunstige dele. Et hjerte, hvis du er syg, øjne hvis du har mistet synet eller en arm, hvis du gerne vil være stærkere. I Ghost in the Shell er alt muligt for dem, der kan betale og man kan nemt “opdateres”, hvis man vil være hurtigere, bedre, klogere eller stærkere. Major (Scarlett Johanson) er den første af sin slags; hun overlevede et terrorangreb – eller, det gjorde hendes hjerne. Hele hendes krop er kunstig og kun hjernen er fra hendes gamle krop. Dog lider hun af underlige glimt og synsforstyrrelser. Hun ser og drømmer om ting, der ikke passer med den historie om sig selv, som hun er blevet fortalt. En følelse af at hun mangler familie, mangler minder og indentitet nager hende konstant. Lyver folk for hende? Hvem er hun egentlig?

Pilou Asbaek plays Batou in Ghost in the Shell from Paramount Pictures and DreamWorks Pictures.

Min anmeldelse: Jeg vil hurtigt lige sige, at jeg ikke kendte til universet i forvejen. Der er både tegneserier og tegnefilm, men jeg kendte til ingen af dem og har derfor ingen holdning til, om det er “true” til originalerne eller om karaktererne “rigtige”. Jeg har dog opfanget online, at der er mange holdninger til det emne blandt hardcore fans. Især har der i nogle kredse været utilfredshed omkring casting af Scarlett Johanson som Major. Jeg synes nu, at hun gør det ret godt i rollen. En anden der gør det godt, er danske Pilou Asbæk, der spiller Batou, som en af Majors bedste venner og “kollega”. Det er fedt at se en dansker i en så stor rolle. Jeg har en bred filmsmag. Det eneste jeg faktisk ikke rigtigt gider (med meget, meget få undtagelser) er gysere. Thriller – helt fint. Gysere, hvor meningen er, at jeg skal skrige og gemme mig under en dyne – nej tak. Jeg kan sagtens sætte pris på en god sci-fi, som Ghost in the Shell ville falde under. Jeg var rigtig fint underholdt under filmen, men det er ikke en film, som man tænker særlig mange sekunder over, efter at man har forladt biografen. Det er nok heller ikke en film, som jeg kommer til at se igen. Jeg kom aldrig helt til at holde af karaktererne, hvilket ellers ville have klædt filmen – at man kunne føle dem og følte noget for dem. Jeg var mest bare opsat på at finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Hvis de havde fået det andet med, så havde det givet filmen en helt anden dybde. Den karakter, som jeg følte mest for var faktisk Dr. Ouelet (Juliette Binoche), som er hende, der har “bygget” Major. Dog fik filmen mig til at tænke over, hvor grænsen går i forhold til AI/kunstig intelligens og de etiske problemer, der vil opstå, når vi en dag er i stand til at producere kunstige kropsdele, som i Ghost in the Shell. Hvor går grænsen for, hvornår en person er en “ægte” og ikke en robot? Major er i filmen 99% robot, men hendes hjerne er menneske. Er hun så det ene eller det andet? Interessante tanker og en stillingtagen, der nok bliver nødvendig en gang i fremtiden. Selve filmen er som sagt fin underholdning, men den kommer ikke med noget nyt, som gør at jeg gik fra biografen specielt imponeret. Der var heller ikke mange overraskelser, da man hele tiden var i stand til at gætte, hvad der ville ske næst. Jeg sad tit med en følelse af, at vi bare lige skulle have Scarlett Johanson til at opdage det hele også. Fin underholdende sci-fi med masser af fokus på Scarletts sprøde krop – men så heller ikke mere. Jeg giver den 3 ud af 6 stjerner.

Se alle de andre film, som vi i Damernes Biografklub har set HER

In Ghost in the Shell we’re in a near future where it is possible you replace human parts with artificial ones; if you’re in need of new parts or organs – or you just want new ones so you can become smarter, faster and better. Major (Scarlett Johanson) is the first of her kind; she survived a terror attack. Or – only her brain did. The rest of her now is robotic parts. She doesn’t have many memories and what she has been told about her past doesn’t add up with the dreams she’s having. Is she really who they told her she was or is somebody lying to her and why? It is a nice entertaining sci-fi, but I never end up carring for the characters. Don’t know why. I’ll give it 3 out of 6 stars.

giphy

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Loppemarked i Tarup Center