Min weekend: 15 år med Tim og vild aften med Melanie Cs band

Hvad skal jeg tage på til gallashow med Dronning?

outfit-missjeanett-asos-tall-dress-kjole-med-perler-sosters-bryllup-frederiksberg-have-paradehuset-heels-dkny-gansevoort-bag-fletning-hvisk

I morgen skal jeg til gallaåbning på Odenses nye musikhus, Odeon. Jeg er inviteret som Tims ledsager og Dronningen kommer, så jeg har lidt tøjkrise. Selvom det hedder en “gallaåbning”, så er dresscode ikke galla. Ellers var jeg nok hoppet i denne her. Men dresscode hedder i stedet “pænt festligt”, så de lange kjoler skal ikke hives frem denne gang – ærgerligt! Derfor tænker jeg, at jeg i stedet går efter en pæn aftenkjole af en art. Samtidig gider jeg ikke ud at købe en ny kjole (selvom jeg var lidt fristet af at kigge forbi Gina Tricot og se om de havde bordeauxrøde blondesag HER, men holder mig nu til eget klædeskab denne gang. Den er ellers ret smuk! Måske oplagt, hvis I skal til bryllup denne sommer?). Jeg har så mange festkjoler hængende, som mange kun er blevet brugt 2-3 gange hver, så det er jo en oplagt mulighed til at få en af dem luftet igen. Jeg har et par kjoler, som jeg overvejer. Blandt andet kjolen øverst, som jeg havde på til min søsters bryllup HER i august. Den har jeg ikke haft på siden og den er så pæn! Den ville også passe meget godt til en gallaåbning med Dronningen, ikke? Jeg tror dog, at jeg tager nogle andre sko på til.

Senere i dag vil jeg prøve alle på ovre i min insta story. I må rigtig gerne komme ind på instagram HER og give jeres mening til kende. I kan også lægge en kommentar her på indlægget. Kjolerne som jeg overvejer er: denne kjole fra min søsters bryllup, min nye Y.A.S. kjole (er dog bange for, at den er mere sommerlig end “galleåbning-agtig”), denne stribet kjole og denne kjole fra ASOS. Jeg hælder selv til kjolen med alle perlerne.

Tomorrow I’m going to the galla opening of the new concert hall in Odense – Odeon. The Queen of Denmark is coming so I’m having a bit of an outfit crisis. I’m considering this dress which I last wore at my sisters wedding last year. I’m also considering this one from Y.A.S., this one and this one from ASOS. I’m trying them all on over on my insta story later today. Come HERE and help me choose!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

20 kommentarer

  • Ulla Maria

    Helt klart den fra din søsters bryllup! Den nude-farvede er også pæn, men festlig?
    … og god fornøjelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg hælder også selv mest til den fra min søsters bryllup. Den nude tror jeg dog sagtens kan gøres festlig med høje stiletter, krøller og rød læbestift!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg stemmer for den med perlerne! Den er SÅ smuk til dig og virkelig en show-stopper! God fest 🙂 Mvh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhhh tak Mette! Det er også den, som jeg selv hælder mest til lige nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg synes at den med perlerne er det helt perfekte valg. Den er sommerlig, men de lange ærmer gør den perfekt til maj. Siden du købte den har jeg haft den i tankerne, så jeg ville benytte enhver lejlighed til at lufte den 😊 Y.A.S. kjolen og den lyserøde med binde-effekten er super fine, men næsten for hverdagsagtige imo. God fornøjelse, lyder som en dejlig dag.
    Kh. Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kjolen med perlerne! Den er så smuk! Nogle af de andre kan godt blive en smule for underdressed tror jeg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg tror også, at den stribede bliver for “underdressed”. Især fordi jeg har set, at nogen har tænkt sig at komme i lange kjole (det er dog ikke dress code). Så tænker at jeg vil prøve at sætte mig “imellem”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes helt klart, du skal tage kjolen på, du viser frem i indlægget. Den er simpelthen så smuk, og hvis man ikke kan gå all in på perle til sådan en anledning – hvornår så? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Du har helt ret. Og den er så fin, at det virkelig er synd, at den ikke er blevet luftet flere gange end én!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg stemmer på den fra din søsters bryllup, især fordi jeg ikke synes nogle af de andre du nævner er passende til anledningen – på ingen måde de stribede i hvert fald. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nej, jeg synes heller ikke selv, at den stribede passer så godt til. Den er mere til en skøn sommerfest eller lignende, ikke?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Helt klart perlekjolen!

    Synes de andre er for sommerlige…fine! men ikke passende til et gallaevent

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nej, jeg tror, at jeg er enig med dig. Men jeg har tilføjet en anden kjole inde på instagram – prøv at se den derinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sandra

      Har set din instagram video(s) og jeg stemmer stadig på perlekjolen, den er simpelthen så guddommelig smuk, klæder dig virkelig godt og passer bare perfekt til dresscoden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena L.

    Jeg hælder personligt også mest til kjolen fra din søsters bryllup – kjolen med perlerne. Jeg synes den passer bedst til dress-code, og så er den jo bare guddommelig smuk! I den, vil du skinne hele aftenen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt klart den kjole med perlerne. Den klæ’r dig bedst.

    Din smukke figur kommer slet ikke til sin ret uden stribede. Din talje bliver helt væk🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Den med perlerne er virkelig flot! De andre kjoler er også flotte, men den der shiner lidt ekstra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lennie

    Perlekjolen!😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine K

    kjolen fra din søsters bryllup er helt klart min favorit af dem du selv foreslår – men hvorfor ikke den fine lange? den ville jeg vælge :-)(også selvom du siger det ikke er galla – så passer den da også på pænt og festligt :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg havde bare ikke lyst til at komme i langt, når jeg vidste stort set ingen andre gjorde. Jeg kan godt lide at “overholde” dresscode 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min weekend: 15 år med Tim og vild aften med Melanie Cs band