Her er den præcise premieredato på Outlander sæson 3!

Når noget slutter

sense-of-an-endig-movie-tony-webster-michelle-dockery

Tony Webster (Jim Broadbent) lever i Når noget slutter et ret stille og simpelt liv; Han er fraskilt og selvom han er gået på pension, så har han en lille butik med dyre vintagekameraer. Han har et godt venskabeligt forhold til sin ekskone og hans eneste datter (spillet af Michelle Dockery – “Lady Mary” fra Downton Abbey) er gravid “alene”, da hun har valgt at få et barn med en donor. Han er ikke en person, der er meget følelsesmæssigt til stede – nok også derfor hans forhold til datteren ikke er tæt og også hvorfor ekskone skred. Men en dag arver han en dagbog – en dagbog skrevet af en fra hans ungdom. Den indeholder hemmeligheder fra hans tidligere liv og pludselig vælter skeletterne ud af skabet. Det hele får ham til at revurdere hele hans liv; Er han stadig forelsket i pigen fra hans unge dage? Hvor er hun nu og hvad skete der med hans bedste ven fra dengang?

sense-of-an-ending-movie-tony-webster-naar-noget-slutter-film-bog

Min anmeldelse: Filmen starter godt ud. Der er en mystik stemning og en masse gammel historier, der gemmer på hemmeligheder. Der går dog ikke mere end en halv times tid, før man begynder at mistænke filmen for at gå lidt i ring. Det hele går meeeget langsomt. At den flere gange gør brug af de samme klip, der igen-igen vises som flashbacks, gør kun den følelse stærkere. Gang på gang føler jeg, at filmen taler ned til mig i sin brug af gentagelser. Jeg behøver altså ikke have gentaget det samme flashback tre gange før jeg forstår budskab og betydningen – det fangede jeg første gang. Generelt gør filmen meget brug af gentagelser. Det er som om, at de er bange for, at vi ikke fanger budskaberne. For eksempel nævner hans datter flere gange, at han ikke lever i nutiden. Her hentyder hun dog til, at han ikke har en mobiltelefon, at han ikke er på Facebook mm. Men i virkeligheden er det ret tydeligt, at filmen med disse bemærkninger gerne til hentyde til, at han lever i fortiden og at han ikke har givet slip på det liv, som han levede, da han var ung. Han tænker stadig på pigen fra dengang, på vennerne og på de ting, som der skete for 40-50 år siden. Sådan nogle hentydninger kan sagtens fungere i en bog, hvor man skal være sikker på at læseren er med. Det føles bare forceret i en film, hvor vi har flere sanser med til at opfange stemninger og hints. Det bliver ret hurtigt ret så irriterende.
En andet et eksempel er Tonys “forhold” til sit pakkebud, der konstant er et udtryk for den sindstilstand, som Tony befinder sig i. Når Tony er sur, så gider han ikke at tale med det ellers så snakkesalige bud, men når Tony er glad, så inviterer han budet ind på kaffe – og sådan fortsætter det hele filmen igennem. Igen, noget som jeg sagtens kunne se fungere i en bog, men det bliver altså lidt for udpenslet og karikeret på film. Det virker kunstigt og opstillet.

Dog er der også fine ting ved Når noget slutter; Jeg kan godt lide den underspillet humor og selvom det ikke er en komedie, så trak jeg flere gange på smilebåndet under filmen. Jeg kan også godt lide castet. Jeg elsker Jim Broadbent, som spiller Tony. I kan helt sikkert genkende ham, når I ser ham. Han har været med i rigtig mange store film, men personligt kom jeg først til at tænke på hans rolle i Moulin Rouge, hvor han spiller Harold Zidler, der ejer møllen og står for opsætning af shows.

Jeg kunne virkelig godt forestille mig, at den er god som bog. Filmen bærer nemlig tydeligt præg af at være en bog, der er blevet filmatiseret, men hvor holdet bag ikke har kunnet begrænse sig – det virker som om, at hver eneste side i bogen er med. Og det gør filmen alt for lang og i perioder også utrolig kedelig. Men selvom jeg tror, at Når noget slutter er væsentlig bedre som bog (det hører jeg også fra folk, der har læst den), så synes jeg, at selve “klimaks” i filmen er lidt… fesent. Filmen lægger op til, at der er noget større i gang end der egentlig er. Derfor blev jeg skuffet, da den endelige forløsning kom. Den levede ikke op til den mystik, som filmen har i starten. Hvis de bare havde formået at holde den hele vejen igennem, så havde jeg været en del mere positiv.Jeg giver Når noget slutter 2 små stjerner. Jeg vil anbefale jer at kaste jer over bogen, som Når noget slutter er baseret på i stedet, hvis I gerne vil kende historien (bogen kan købes HER – reklamelink).

I finder alle filmene, som vi har set i Damernes Biografklub HER

In “The Sense of an Ending” we meet Tony Webster, who’s divorced and even though he’s retired he still runs a small vintage camera shop. But his quiet life is turned upside down when he inherits a old journal filled with memories from his past. It’s very obvious that this movie is based on a book. It feels very long – like they wanted to make sure that every _single_ page in the book was in the movie. I was bored a lot during this movie. Even though it started with a very mysterious feell – that just didn’t last longer than half an hour. The “climax” was very underwelming aswell.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er den præcise premieredato på Outlander sæson 3!