Vores næste rejse: Til Kap Verde igen!

The Big Sick

giphy-downsized-large

I The Big Sick prøver Kumail at slå igennem som komiker, imens han forsøger sig som Über-chauffør. Hans familie er fra Pakistan og hans mor forældre prøver ihærdigt på at få ham til at gifte sig med en pakistansk pige. Hver gang de har familiemiddage, så dukker endnu en ung giftefærdig pige op – til Kumails store irritation. En aften i byen møder han Emily og sød musik opstår. Eller – hot sex opstår. I lang tid holder de begge på, at det ikke skal være noget seriøst, men til sidst kan de alligevel ikke lade være. De er blevet rigtig glade for hinanden. Det holder indtil, at Emily finder ud af, at Kumail ikke har fortalt sin familie om hende. Problemet er jo, at hun er hverken pakistansk eller muslim. De slår op. Kumail fortryder ret hurtigt, men når ikke at kunne gøre noget ved det, da Emily pludseligt bliver rigtig syg. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad hun fejler, men det er så alvorligt, at de vil lægge hende i et kunstigt koma. Kumail er ved hendes side – indtil forældrene dukker op langvejs fra. De kender godt til Kumail og Emilys brud, og Kumail står derfor i en lidt sær situation; hans store kærlighed er alvorligt syg og hendes forældre synes, at han er en idiot. Men han nægter alligevel at forlade Emilys side…

the-big-sick-kumail-emily-the-real-story-review

Min anmeldelse: Inden I tænker “Det er da en lidt urealistisk handling? Hvem bliver mystik dødeligt syg, ligesom man har slået op med den store kærlighed?”. Men det er en sand historie. Faktisk er det Kumails (som hedder Kumail i virkeligheden også) rigtige historie, om hvordan han mødte sin kone. Han spiller altså sig selv i filmen. Konen hedder også Emily rigtigt og hun var med til at lave The Big Sick – men bag kameraet. The Big Sick er den bedste film jeg har set, siden biografklubben så Jackie og LION tilbage i vinters. Den har det hele; seriøsitet, MASSER af humor (på den sofistikeret måde, synes jeg) og en sød, sand historie. Filmen belyser også, hvordan det er at være 2. (og 3. og 4.) generationsinvandrer i et vestligt land, hvor forældrene stadig holder meget fast på de gamle traditioner, men hvor de unge hellere vil være lidt ligesom de andre. Kumail går ikke særlig meget op i religion og når familien beder ham om at bede, inden de skal spise middag, så går han ned i kælderen, sætter sin timer til 5 minutter og spiller Candy Crush og går op, når de 5 minutter er gået. Han orker ikke konflikten med familien og det samme gælder, når hans mor prøver at lege Kirsten Giftekniv. Han ved, at han er forelsket i Emily, men magter ikke at tage snakken med familien. Det bedste ved The Big Sick er dog samspillet mellem Kumail og hans svigerfar. Selvom filmens omdrejningspunkt er Kumail og Emilys forhold, så ligger Emily jo i koma det meste af filmen, så den handler egentlig istedet om, hvordan Kumail kan få overbevist svigermekanikken om, at han altså virkelig gerne vil Emily. Svigerfar spilles af Ray Romano og han passer perfekt i rollen. Både Kumail og Ray har en baggrund som komikere og det er i højgrad med til at bidrage til filmens fantastiske humor. Jeg grinte rigtig, rigtig mange gange. Generelt var jeg bare voldsomt godt underholdt, men følte samtidig, at jeg gik fra biografen med noget mere end bare et godt grin. Filmen handler om familiemønstre, “second changes”, skæbnen og om at kæmpe for det man virkelig har kært. Og drys så en masse sjove replikker og god timing oveni. Jeg vil altså varmt anbefale jer The Big Sick og jeg giver den 4 MEGET store stjerner. 4,5 hedder det nok. Skulle The Big Sick havde haft mere, så skulle jeg nok også have haft gang i lidt tåre og det nåede jeg ikke helt. Resten af damerne var alle også meget begejstret. En virkelig god film og jeg håber, at den får en masse opmærksomhed – det fortjener den!

Se alle filmene, som jeg og damer har anmeldt HER

“The Big Sick” is a lovely – and true – story about Kumail. A Pakistani comedian who lives in the US. His family wants him to marry a Pakistani girl, but one day Kumail meets Emily. Hot sex becomes hot love, but Kumail doesn’t wanna share his new love with his family (because he thinks they won’t approve) and when Emily finds out they break up. Kumail regrets, but before he can change anything Emily falls very sick and is put in a coma. Then her parents show up and they all about their breakup – and they don’t like him. But Kumail has no intend on leaving Emilys side. I really, really liked “The Big Sick”. It’s funny, clever and the story is so lovely. I highly recommend it!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

4 kommentarer

  • Emma

    Ej, den havde jeg godt overvejet om jeg skulle se, og nu er jeg da helt overbevist 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Den vil jeg varmt anbefale!! Den er så skøn! Og jeg er vild med, at det er Kumails rigtige historie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Ja, jeg elsker også film, der er baseret på rigtige historier. Det er så hyggeligt på en eller anden måde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Meget! Det giver altså lige et ekstra lag, synes jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores næste rejse: Til Kap Verde igen!