10 ting jeg vil lave i august

Min weekend: fejring, pizzaparty og EM finale

moet-champagne-natchmann-spiegelau-champagneglas-krystal-missjeanett-min-weekendbella-og-karla-maria-ellos

Sikke en skøn weekend jeg har haft! Den har virkelig været fyldt med de bedste ting. En rigtig dejlig afslutning på første del af Bella og Tims sommerferie (jeg har kørt på lavt blus i de to uger, men har stadig arbejdet lidt). Nu er de lige tilbage i to uger og så snupper vi en uges ferie mere sammen. Det gør at mandagen i denne uge ikke føltes særlig slem for nogle af os. Bella glædede sig mest bare til at se alle vennerne i børnehaven igen og både Tim og jeg ved, at lige om lidt har vi lidt ferie igen. Bella savnede i sidste uge meget sine børnehavevenner og derfor havde vi aftalt at hendes BFF Karla-Maria skulle hjem til hende. Inden nåede jeg lige at hente et par pakker rundt omkring i byen (blandt andet denne her. Der kommer outfit med kjolen snart). Derefter hentede vi Bellas veninde og imens de legede, fik vi ryddet lidt op. I mandags var jeg til celleforandringstest (I ved, det vi kvinder skal have testet hver 3. år) og selvom jeg har haft ingen celleforandringer alle gangene (dette var min 4. test) og desuden ingen symptomer, så havde jeg fået kørt mig selv lidt op omkring det. Lidt for meget. Tim havde lovet mig, at vi ville drikke den flaske Moët, som vi havde liggende i køleskabet, når vi fik den gode resultat tilbage (det var han nemlig helt sikker på, at vi ville). Klokken lidt over 17 får jeg en besked fra min læge (jeg har seriøst verdens bedste læge, der sender den slags resultater på en fredag så sent. Hun gav mig verdens bedste start på weekenden) og Tim havde helt ret: Normale celler. Hold op, hvor har jeg brugt latterligt meget energi på at være nervøs for ingenting (og uden grund). Derfor fik vi åbnet flasken med champagne og fik “fejret”.

What a lovely weekend I have had! It has been filled with the best things and was a nice way of ending Bella and Tims 2 weeks of holiday (I’ve been working a bit during those two weeks). Luckily we have another vacation week in two weeks time, so the Summer is not over yet. Friday I drove around picking up a bit of shopping (I bought this one) and then Bellas BFF came over. Those two are just so cute together!

pizzaparty-missjeanett-bobles-udendoers-min-weekendpizzaparty-beate-agnes-bellapizzaparty-missjeanett-stenovnen-odensepizzaparty-2017pizzaparty-jollyroom-baenk

Tilbage i påsken inviterede vi et hold venner over til “påske pizza” (skrev jeg om i dette indlæg), hvilket var så hyggeligt, at jeg længe gerne har villet gentage successen. Derfor inviterede jeg et par dage før spontant en masse skønne venner – og deres børn – over til “pizzaparty” i lørdags. Vejret artede sig heldigvis også, så vi kunne nyde hele dagen ude i vores have – 9 voksne og 7 børn. Vi hev alt Bellas bObles ud, hendes tipi og mændene fik bygget den bænk, som jeg lige har købt. Det var så hyggeligt og “pizzaparty” kan virkelig anbefales – det er nemt og alle kan jo lide pizza! Det endte med at blive så festligt, at jeg ikke var helt på toppen, da jeg vågnede søndag…

Bellas smukke Audrey-Hepburn-agtige kjole er på udsalg HER (reklamelink)

On Saturday I had spontanously invited a bunch of friends over for a pizza party. The weather was actually okay, so we spent the whole day outside. It ended up being quite festive and my head wasn’t feeling too well Sunday…

em-finale-paa-flakhaven-odense-q-mod-odense-byraad-missjeanettem-finale-2017-peter-rahbaek-juelem-finale-kvindebold-paa-flakhaven-odense-missjeanett-ellos-bluse-2017em-finale-2017-kvindefodbold-flakhaven-missjeanett-odense

Som nævnt, så havde både mit og Tims hoved det lidt stramt, da vi vågnede søndag. Heldigvis så – for mig – så var det ikke mig, der skulle op og spille fodboldkamp på Flakhaven, ha ha. Vi skulle dog alle tre op på rådhuspladsen (som hedder Flakhaven her i Odense – for jer der ikke er kendt i byen), da vi selvfølgelig skulle se EM finalen på storskærm. Det er så fantastisk gået af det kvindelige landshold og jeg håber nu, at det er med til at øge fokus på kvindefodbold generelt. Også når vores mandlige landshold spiller så elendigt. Inden kampen skulle Odense Byråd spille mod Odense Q, og Tim havde sagt ja til at spille – den stakkel. Det gik dog fint og byrådet tabte kun 13-10 til de dygtige piger (Tim scorede endda 2 mål!). Bella syntes, at det var ret sjovt at se far spille, selvom hun råbte til ham flere gange, at han skulle skynde sig, så hun kunne få en cola og se fodbold på “det store fjernsyn”. Hun er seriøst så sjov. Efter kampen hentede vi banh mi sandwiches og forårsruller fra Mothers streetfood, som blev indtaget i solen til nationalsangen. Bagefter mødtes med Fie, Michael og deres smukke børn og så resten af kampen med dem. Hjemme igen gik Tim og Bella kolde tidligt, og jeg så filmen Abduction med ham, der spillede varulv i Twilight-filmene. Hold nu op, hvor var den elendig. Kedelig historie og virkelig dårligt skuespil. Den behøver I ikke at spilde jeres tid på (men hvis det er, så ligger den på Netflix).

Bella havde selvfølgelig denne bluse på til kampen, hvor der står “I’m a girl – what’s your superpower?” foran. Den er på 50% lige nu HER (reklamelink)

Have you been watching the European tourment with womens football (soccer) this Summer? Denmark has been doing very well and the final was on Sunday against The Netherlands. Before the game the city counsil were playing a local womens team so Tim was playing as one of the politicians. The Danish women lost to The Netherlands, but they should be so proud of themselves. They have been playing amazingly!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

5 kommentarer

  • HS

    Helt ude af kontekst, men du kan nu se hvilke farver vero moda kjolen fåes i OG forudbestille den her! 😀

    https://mulieres.dk/collections/nyheder?mc_cid=0b4bdaf8e3&mc_eid=5b5b0dc47e

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • emma

    Tak for endnu et skønt weekendindlæg – de er bare så hyggelige at læse!

    Kommer der en egentlig anmeldelse af M2 eyelash serum fra din side?
    Jeg har været i gang i lidt over seks uger og kan da så småt ane en lille forskel, men slet ikke lige så vildt, som jeg har hørt det beskrevet…. hvornår så du en forandring? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, jeg har planlagt at ville skrive noget om den. De siger, at der går 6-8 uger før du kan se resultater. Ved mig var det først deromkring 8-9 uger, men til gengæld blev det lige pludselig også meget tydeligt – især når jeg lagde mascara på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Nu har jeg tænkt over det her indlæg i lidt tid, og har bestemt mig for at vende tilbage og smide dig en kommentar 🙂 Jeg vil blot fortælle, at jeg fik konstateret svære celleforandringer ved mit celleskrab sidste år, men fik foretaget en keglesnit operation (en lille bitte operation, hvor man går fra sygehuset igen 20 minutter efter man er kommet og gør overhovedet ikke ondt). I dag er det et halvt år siden og jeg har lige været til halvårs tjek – og alt ser helt normalt ud! Grunden til at jeg har valgt at vende tilbage til dit indlæg, er for at muligvis kunne berolige dig næste gang du skal have foretaget celleskrab. Hvis det viser sig der er celleforandringer, behøver det ikke betyde noget slemt – de er super dygtige på området, og et celleskrab bliver netop foretaget for at taget det i opløbet. Håber det kan give dig lidt ro i maven til næste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak, hvor er du sød! Jeg ved også godt, at celleforandringer ikke nødvendigvis er noget “farligt” overhovedet – men jeg havde bare fået kørt mig selv helt, helt op i en spids, hvor almindelig logik ligesom ikke eksisterede længere. Men tak for din kommentar – det vil jeg bestemt huske igen om 3 år! Og jeg er rigtig glad for at høre, at du er rask 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg vil lave i august