Kommer der en sæson 4 af Outlander?

Vores næste rejse: Til Kap Verde igen!

kap-verde-were-coming-back4-1kap-verde-were-coming-back2-1boavista-boa-vista-kap-verde-cape-cabo-sunset-solnedgang-palmer-hvad-skal-man-se-paa-miss-jeanett-blogger-palm-treeskap-verde-strandbar-food-santa-maria-cabo-cape-muslinger-udsigt-madboa-vista-kap-verde-25-1426109_10150601566985845_321363864_n

Sponsoreret af Spies

Jeg er ved at lægge sidste hånd på et par indlæg, om min sommerferie og hvor vi har været – inklusiv lidt tips til restauranter og seværdigheder i områderne. Men inden de kommer, så vil jeg se fremad på min næste rejse. Egentlig skulle jeg have været til Edinburgh på presserejse og i september skulle jeg have været afsted med et hold bloggere sydpå, men begge rejser er endt med ikke at blive til noget af forskellige årsager. Edinburgh kunne vi simpelthen ikke få til at hænge sammen herhjemme logistisk. Det var kun mig, der skulle rejse og Tim var på kursus de samme dage, så Bella skulle være alene hjemme i 3 dage (og vi kunne ikke finde babysittere, der kunne passe hende i flere dage). Jeg var godt nok bitter over at måtte takke nej til en rejse til Skotland. Mere end gennemsnitligt bitter, vil jeg ligefrem påstå. Bloggerturen næste måned er muligvis kun udskudt, så det krydser jeg fingre for! Os fire bloggere (mig, Johanne, Conni og Dorte) havde ellers allerede fået hinanden gejlet godt op og havde lagt planer for insta-fjollerier, oppustelige badedyr og præcise mængder af sangria.

Men så er det godt, at vi har en anden rejse coming up! Her til efteråret skal jeg nemlig tilbage til Kap Verde og jeg GLÆDER mig. Med den her elendige danske sommer, vi har haft, så trænger jeg i den grad til at få (flere) fregner på næsen, høre vinden suse i palmernes toppe og spise en masse frisk seafood. Som en del af jer nok ved, så har jeg været på Kap Verde før. Faktisk to gange; en gang på øen Sal og sidste gang (i 2015) var vi på Boa Vista. Jeg skrev efterfølgende et indlæg om, hvorvidt man skal vælge Sal eller Boa Vista (I finder det HER) og jeg er klart på Sal. I kan læse mine argumenter i indlægget. Denne gang skal vi tilbage til Sal, så det er helt perfekt. Det er Spies vi rejser med denne gang og det er en helt ny destination hos dem. Faktisk er det også helt nyt, at de flyver direkte, så man skal sidde knapt så mange timer i et fly (6 timer nu mod cirka 9 timer, når der er mellemlanding). Det er fantastisk!

Kap Verde er en rigtig god efterårs- og vinterdestination. Vejret er typisk bedre end på de kanariske øer, de fantastisk frisk seafood (noget af det bedste fisk, som jeg har fået) og der er ingen jetlag, da tidsforskellen til Danmark kun er et par timer. Og så er strandene så smukke, så smukke!
I kan finde Spies’ udvalg af rejser og hoteller på Kap Verde HER.

Er der nogle af jer, der skal til Kap Verde snart? Da jeg fløj til Kap Verde første gang, var der to af jer læsere med ombord på samme fly. Det var altså ret hyggeligt! I kan læse mine tidligere Kap Verde indlæg HER

I just thought I would tell you a bit more about my next adventure. In less than two months we’re going back to Cap Verde – to the island of Sal. We have been on both Sal and Boa Vista – and I prefer Sal over Boa Vista (you can read why here). I can’t wait! With this bad Summer we have had in Denmark I really need some sun! We’re travelling with Spies. It’s a new destination at Spies and it’s a direct fly to Cap Verde.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

12 kommentarer

  • Louise

    Hej 🙂 Jeg læste for nylig en kommentar fra en kvinde, som sagde at hun absolut ikke ville anbefale Kap Verde, når man rejste med små børn.. Vi står og skal ud og rejse med én på 4 år og en baby på 8 mdr. Hvad er dine tanker omkring at rejse til Kap Verde med små børn? Er der noget særligt, du tænker man skal være opmærksom på eller? 🙂

    Og tak for en rigtig god blog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      What?! Det forstår jeg slet ikke! Sagde hun hvorfor, at hun mente det? Vi var der i 2015, hvor Bella var 2 år og det var super perfekt! Vi fik faktisk nogle “ferievenner” på den rejse (det er første gang vi har prøvet det), som var fra England – og som var afsted med deres dreng på knapt 6 måneder. De havde en skøn ferie! Er meget spændt på at høre, hvorfor hun mener det…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Nej, hun skrev nemlig ikke hvorfor.. det var en kommentar på et andet blogindlæg, så jeg kommenterede ikke lige på det.. men dejligt at høre en anden vinkel på det ihvertfald.. så skal Kap Verde ihvertfald ikke udelukkes.. ved du hvad grunden er til at man har en mellemlanding i Gøteborg på vej til Kap Verde, men direkte hjem?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hmmm mærkeligt at hun ikke begrundede det. Kan du huske, hvilket blogindlæg det var? Jeg synes overhovedet ikke, at I skal udelukke Kap Verde. Men hver opmærksom på, at I alle skal vaccineres for Hep A + B (dog ikke jeres mindste – de vaccinerer ikke under 1 år for Hep). Bella og vi andre er vaccineret. Men den er rar at få uanset. Der er mange lande i østen og Afrika, hvor den også anbefales og man bliver ikke dårlig af den. Jeg havde lidt feber samme aften, men det var væk næste dag. Bella og Tim mærkede ingenting. Den skal gives mindst 14 dage før.

      Ja, det er fordi flyet er halvt fyldt med svenskere. På vejen derned tager man svenskerne med som nr. 2, men på vejen hjem får danskerne lov til at komme af først 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jaaa, det kunne ikke være mere perfekt, at du skal dertil ganske kort tid før os. Vi har bestilt ferie dertil til vinter, og det var netop dine indlæg og tidligere rejser der til, der hjalp lidt på vej med den beslutning. Vi skal også til Sal:-) Så jeg glæder mig meget til at høre, om jeres rejse dertil her i efteråret.

    I øvrigt har jeg skrevet en kommentar til dit indlæg om at være mor nu, men jeg ved ikke, om den er blevet “væk”?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ej hvor fint! Så må jeg se, om jeg ikke kan komme med en masse gode brugbare tips, som I kan bruge, når I er afsted 😉 Glæd jer til Sal!!! Skal I bo i Santa Maria? Sådan en hyggelig fin lille by med huse i mange farver og brosten. Den glæder jeg mig til at genopleve!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvor lyder det bare skønt!

    Nu har i jo rejst en del forskellige steder, så derfor håber jeg lidt på at du kan hjælpe mig. Sagen er nemlig den, at jeg virkelig godt kunne tænke mig at hive min kæreste med på en rejse i vinterhalvåret til et sted hvor der er lidt sol. Jeg er dog stadig studerende, så derfor må det prismæssigt gerne være nogenlunde fornuftigt. Hvor meget jeg end gerne vil, så er budgettet ikke lige til en tur til Maldiverne. 😜 Er der nogle af de steder i har været, som du måske kan anbefale i den forbindelse? 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hmm tænke tænke… hvis I ikke behøver at rejse i skoleferierne, så er det næsten altid til at få en afbudsrejse til nogle af de kanariske øer. Her vil jeg anbefale Fuerteventura, klart. Ellers så har jeg faktisk set okay billige rejser til Kap Verde, hvis man fravælger hoteller med all-inclusive og undgår ferieugerne. Vi var selv afsted første gang for omkring 12-13K for to voksne. Og der var billigere hoteller end det, men vi valgte at bo på “et mellem hotel”. Der var morgenmad med i prisen.

      Ellers er der Dubai, men det er ikke billigt. Hverken at bo der eller leveomkostningerne, imens man er afsted. Til gengæld er klimaet virkelig lækkert og du er garanteret godt vejr. Samt flyvetiden kun er på 6 timer. Aruba var min egen favorit, men det er liiiidt dyrere at komme derover – også fordi der er så langt, at jeg vil anbefale at man tager min. 2 uger og så løber det jo op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Tusind tak for dine tanker – de er guld værd!
      Og ja, det er desværre et noget mere begrænset udvalg man har, når man også lige skal tage hensyn til et SU-budget. 😐 Til gengæld har du ret i, at vi ikke skal tage hensyn til at rejse i skoleferierne – tværtimod vil det nok være en fordel både økonomisk OG min kærestes mulighed for at tage ferie, da mange af hans kolleger med børn nok meget gerne vil hapse skoleferierne. ☺️
      Jeg vil kigge nærmere på både Fuerteventura og Kap Verde. Igen – mange tak for din hjælp. 😄❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det er altid lidt sværere, når det helst skal gøres billigt. Men der er bestemt nogle muligheder! Jeg ville ihvertfald anbefale jer at gå udenom skoleferier (uge 7 og 8) og så måske gå ned i antallet af stjerner på hotellerne. På både Fuerteventura og Kap Verde er der mange forskellige prismuligheder, synes jeg. På Kap Verde er det forholdsvist billigt at spise ude. Især deres egen fisk er billig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Vi har ikke booket billetter til Kap Verde, men til Budapest som jeg mindes i også har besøgt! Jeg kan dog ikke finde en guide, selvom der står den “kommer snart” – Kan den nå at komme inden for de næste 2 mdr.? 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Der har vi også været! Og jo! Hvornår skal du afsted?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kommer der en sæson 4 af Outlander?