7 Serier du skal glæde dig til i resten af 2017

Outfit of the day #456: Sommerdag i Løkken

outfit-and-other-stories-v-neck-kjole-dress-missjeanett-i-loekken-saltum-sommerhus-sommerferie-i-danmark-north-surf-asos-sandaleroutfit-and-other-stories-missjeanett-i-loekken-sommerhus-saltum-nordjylland-asos-suede-tote-sandals-metallicoutfit-and-other-stories-missjeanett-i-sommerhus-loekken-saltum-nordjylland-v-neck-dress-kjoleReklame/reklamelinks:
&Other Stories dress (HERE) – Ray-ban sunglasses – ASOS bag – ASOS sandals (HERE)

Denne mandag gad jeg godt at stå her på en strand i Løkken med over 20 grader. Og det gælder egentlig også selvom jeg egentlig ikke gider at hoppe med på at hade mandage. Hvis man hader mandage så meget, så burde man kigge lidt på, om man er glad i sit job/på sit studie. Desuden er vejret egentlig ret lækkert her i Odense i dag, men jeg har SÅ meget, som jeg skal have lavet i dag, så jeg må lure på solen herfra sofaen. Heldigvis er det en masse spændende opgaver og sjove indlæg, så jeg klager egentlig ikke.

Outfittet er fra vores ferie omkring Løkken og der var vi virkelig heldige med vejret flere af dagene. Denne dag var nok den varmeste og derfor kunne jeg endelig også bruge min kjole fra &Other Stories, som jeg købt for et par måneder siden. Den er dejlig blød og behagelig at have på. Heldigvis kan den komme med i kufferten til Kap Verde næste måned. Det samme gælder sandalerne, som faktisk er lavet af rigtig læder, selvom prisen er virkelig lav. Kjolen fås stadig HER og sandaler HER + HER (i to farver).

I wouldn’t mind being here right now. On this day on our holiday in Løkken (the very northen part of Denmark) the weather was so lovely and warm. I finally got the chance to wear my dress from &Other Stories and the sandals from ASOS. Both are coming with me to Cap Verde next month! You can still get the dress here and the sandals here.

loekken-strand-hvide-huse-missjeanett-blogger-nordjylland-visit

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

8 kommentarer

  • Sara

    Jeg er nu glad for mit studie, men har aldrig været fan af mandage. Jeg er nok bare et hyggedyr der sætter en tand mere pris på hygge med skønne mennesker i weekenden, end på at sidde i CBS’ forelæsningssale. 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg synes også, at der er forskel på bare at elske weekend lidt mere (det gør jeg også) og så indædt at HADE mandage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Eller måske skal man forlige sig med at livet bare ikke altid er en dans på roser. Vi kan jo ikke zappe rundt mellem uddannelse og job bare fordi vi ikke synes det er lige fedt altid. Og vi kan ikke allesammen være bloggere og sove længe mandag morgen og nyde en to go latte i solen. Heldigvis er der folk, der til trods for at mandagen kan være forfærdelige, sætter en ære i at tage på job og yde en indsats for fællesskabet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Sikke en mærkelig kommentar. Jeg sover ikke længe om mandagen (faktisk er det typisk den dag, hvor jeg står tidligst op, fordi jeg efter weekenden har en masse ideer, som jeg gerne vil have nedfældet). Og jeg bidrager vel lige så meget til fællesskabet, selvom mit job udføres hjemme end på et kontor med en masse andre?

      Nej, man skal ikke zappe rundt, fordi det i en periode er lidt nederen. Men hader man mandage så grusomt meget i flere år, så skulle man måske overveje, om man skulle ændre på noget i ens liv. Hvor er æren i at stå op til et arbejde hver dag, som man hader og derfor gør én lidt mindre lykkelig? Det er livet sgu for kort til!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Louise

      Hej Jeanett
      Jeg synes, din kommentar giver rum til lidt refleksioner, og jeg vil derfor gerne spørge, i en ikke nedladende tone, hvordan du egentlig selv mener, at du bidrager til fællesskabet gennem dit job (som jo er din blog), udover selvfølgelig at betale skat?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg mente det udelukkende som det sidste. Jeg gik slet ikke ind i en debat om, hvor meningsfyldt mit job er. Det synes jeg er en mega underlig og halvarrogant debat.

      Desuden mener jeg, at der er utrolig mange jobs, der ikke “bidrager til fællesskabet”, hvis vi skal ned ad den vej. Nej, jeg redder ikke liv eller uddanner samfundets børn, men her er et frirum til en masse kvinder, der finder et fællesskab, hvor de føler at de ikke er alene og at de har nogen af spejle sig i (her tænker jeg især på mine indlæg om moderskab). Jeg ved godt, at jeg ikke er læge, pædagog, forsker eller andre ting i den dur. Men jeg synes godt nok at man skal passe på med at pege fingre efter folk og lege dommer over, hvilket type jobs, der bidrager mere til fællesskabet end andre. Hvad er pointen i det? Så at nogen kan føle sig mere værd end andre? Eller omvendt – for at få nogle til at føle, at de er mindre værd end andre? At det de laver er ligegyldigt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Og jeg tror egentlig, at jeg vil lukke debatten her. Eller – man er selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen. Jeg kan bare mærke, at jeg føler, at debatten er til for at få mig til at føle et mindreværd over det jeg laver. Og det gider jeg ikke rigtig. Jeg er ikke kræftforsker, men jeg er glad for det jeg laver. Og der vil jeg lade den slutte.

      Rigtig god weekend til jer begge! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Iøvrigt er der sgu ved at gå lidt hak i pladen, når det nævnes, at bloggere ikke lave andet end at drikke latte i solen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 Serier du skal glæde dig til i resten af 2017