Opskrift: Horseneck cocktail

5 fine film, som du kan streame

5-film-der-kan-streames-paa-viaplay-netlifx-jackie-lyset-i-havet-letters-to-juliet-arrival-children-of-men

Åh efterår – det er tid til at rykke tættere sammen på sofaen under et tæppe med en kop varm te, stearinlys i hele hytten og sætte en god film på. I øjeblikket ser jeg faktisk flere film end jeg ser serier, fordi der er rigtig mange gode film at finde på de forskellige streamingtjenester lige nu. Derfor vil jeg det næste stykke tid tippe jer om de gode, jeg ser. Her er fem, som jeg vil anbefale jer lige nu. Der står efter filmens titel, hvor den kan ses henne. For sjov nævner jeg i slutningen af indlægget et par stykker, som jeg ikke synes, at I skal spilde jeres tid på. Den slags anti-anbefalinger er også værd at tage med 😉

LYSET I HAVET (Viaplay)

Da den gamle fyrpasser bliver syg, overtager Tom (Michael Fassbender) jobbet på den øde ø tæt ved Australiens kyst. Første Verdenskrig er netop slut og Tom hilser ensomheden på den barske ø velkommen. Han forelsker sig alligevel i den unge, smukke Isabel (Alicia Vikander). De bliver gift og Isabel flytter ud på øen sammen med Tom. Isabel bliver hurtigt gravid, men taber barnet. Næste graviditet har samme tragiske udfald. Isabel er følelsesmæssigt ødelagt og uden håb for fremtiden. En dag driver en båd dog i land på øen… i den ligger en død mand og et barn. Kan man godt beholde et forældreløst barn, når man brændende ønsker sig et?
Filmen starter lidt langsomt, men kravler lige så stille ind i hjertekuglen. Jeg gik fra at tænke “hold op, den her historie går godt nok langsomt” til at have tårer trillende ned af kinderne. Og tårerne blev ved med at komme til rulleteksterne kom. Det er grusomt hjerteskærende at se, hvordan voksne hiver i et barn, som det var et stykke legetøj, de alle vil have. Egoismen er i højsædet og ingen lytter til barnets behov. Filmen er en reminder om, at børn generelt kun er til låns – om det så er dit eget eller du har nappet et fra en båd.
Fun fact: Det var denne film, der jorde, at Alicia Vikander og Michael Fassbender i dag danner par i privaten. Man fornemmer næsten godt kemien og selv i filmens sløve perioder, så kan man stadig stornyde virkelig gode skuespillerpræstationer fra dem begge.

ARRIVAL (Viaplay)

Filmen her vil jeg nok kalde lidt mere end “fin”. Den er virkelig, virkelig god. En dag vågner jorden op til besøg. Rundt omkring på jorden står 12 “kapsler”. De står nær ved verdens største byer – svævende over jorden. Menneskene forventer et angreb, men ingenting sker. Det går langsomt op for menneskeheden at de passive aliens vil – stort chok – kommunikere! Snakke, ikke slås. Men det er ikke så lige til, fordi disse væsner kommunikerer ved at sprøjte sort “røg” ud i forskellige cirkler. Vi mennesker fatter ingenting og derfor hiver vi lingvist eksperten Louise Banks (Amy Adams) ind for at finde ud af, hvad det er, de her aliens gerne vil fortælle os.
Jeg har efterhånden set så mange film, at det er svært at lade sig overraske over handlinger, synes jeg. Det formåede Arrivial dog virkelig at gøre. Desuden er det utrolig forfriskende at se en film om rumvæsner, hvor det ikke er tju-bang “vi kommer for at springe jorden i luften”-agtigt. Selvom man næppe kan tale om realisme i denne genre (det ved vi jo ikke!), så føltes denne type rumvæsenbesøg mere “realistisk” end dem, hvor Will Smith skal redde os. Filmen var nomineret som “Bedste Film” til Oscars her i år 2017 (men tabte til Moonlight).

CHILDREN OF MEN (Viaplay + Netflix)

Hvor de andre film i dette indlæg er forholdsvis nye, så er Children of Men fra 2006, men det gør den ikke mindre god. Jeg husker, at jeg var ret begejstret første gang, jeg så den. Vi er i 2027. Mennesket er blevet ude af stand til at få børn. I mere end 18 år er der ikke blevet født et eneste barn på hele kloden. Man ved ikke helt hvorfor, men man mistænker blandt andet voldsom forurening. Da verdens yngste menneske – en 18-årig ung mand – bliver slået ihjel, går hele verden amok og kaos bryder ud. Theo (Clive Owen) bliver kontakte af sin ekskone (Julianne Moore), der ønsker hans hjælp. Der er fundet en ung gravid kvinde og Theo skal nu hjælpe med at få hende i sikkerhed midt i dette kaos. En baby er uvurderlig for menneskeheden og derfor vil der være mange, der vil forsøge at få fat i dette barn, hvis alle kender til dets eksistens.
Filmen og plottet er spændende. Især fordi vi i vores tid har oplevet faldende frugtbarhed blandt os mennesker. Den sætter nogle tanker igang. Det eneste der irriterende mig ved filmen dengang, var at man aldrig går mere i dybden med hvorfor, at vi pludselig ikke kunne få børn mere. Men måske skal det opfattes som om, at man bare aldrig har fundet 100% ud af det? Lidt mere samfundskritik havde også været fedt. Filmen er baseret på en bog samme titel skrevet af P.D. James.

JACKIE (Viaplay)

Filmen her kan tage æren for at være min bedste filmoplevelse i år. Den formåede at kravle helt, helt ind under huden på mig – og resten af damerne, som jeg var inde at se den med. Vi kender alle historien om mordet på JFK og alligevel tilbyder Jackie en ny vinkel på mordet af en af de mest kendte amerikanske præsidenter nogensinde – JFK. Det hele er set fra Jackies vinkel. I kan læse min længere anmeldelse af filmen HER – som jeg i øvrigt gav 6 ud af 6 stjerner, da jeg så den med Damernes Biografklub. Den skal virkelig ses, men lov mig, at I ser den på et tidspunkt, hvor I har tid og koncentration til at fordybe jer i den. Den vil ikke efterlade noget større indtryk, hvis der pauses hele tiden eller der er unger, der larmer. Det her er en af de film, som man bare skal lade sig suge ind i. Og det er iøvrigt tilladt at græde grimt under filmen 😉
Fun fact: Det er en dansker, der spiller Jackies mand, JFK.

LETTERS TO JULIET (Netflix)

De fire første film i dette indlæg, er alle af den seriøse og alvorlige type. Derfor slutter jeg lige af med Letters to Juliet, som er en dejlig, let romantisk komedie. Sophie (Amanda Seyfried) tager med sin kokke-kæreste Victor (Gael García Bernal) på forretningsrejse til Italien. Deres bryllup er ret tæt på, men det samme er åbningen af Victors nye restaurant, og han går ikke særlig meget op i førstnævnte. Sophie efterlades ret meget til sig selv og en dag i byen Verona møder hun “Julies sekretære”. Det er en flok italienske damer, der svarer på breve, som folk lægger til Julie (“Romeo & Julie”) på stedet, der hedder “Julies balkon”. Brevene er alle fra folk med kærlighedskvaler. I en blanding af nysgerrighed og kedsomhed begynder Sophie at hjælpe kvinderne med at besvare disse breve. En dag falder hun over et meget gammelt brev fra en britisk kvinde, der forlod sit livs kærlighed i Italien, da hun var ung. Sophie svarer hende og før hun ved af det, står denne ældre kvinde ved foran hende i Italien og er nu parat til at lede efter den gamle kærlighed. Med hende er dog også hendes oprørte barnebarn (Christopher Egan), der synes, at det er en rigtig dårlig idé. Han tager dog med Sophie og bedstemoderen på road trip rundt i Italien. Det er en rigtig sød film, hvor man får lov til at nyde meget af det smukke italienske landskab. Filmen er ikke ground breaking overhovedet, men jeg kan rigtig godt lide stemningen i filmen og noget må den kunne, da jeg faktisk har set den 4-5 gange.

Og så til et par film, som jeg ikke synes, at I behøver at spilde tid på:

The Imigrant (Netflix): Ung kvinde (Marion Cotillard) kommer til USA via Ellis Island og må gå en masse igennem, da folk misbruger hendes forfærdelige situation. Ideen til selve plottet er god, men ender bare med at være ligegyldig og den siger mig aldrig noget.

Kvinden i toget (Viaplay): Filmen er baseret på en ret populær bog ved samme navn. Måske er bogen god (jeg har ikke læst den), men filmen er lidt kedelig. Man gætter nemt, hvad der sket næst og der er ingen overraskelser. Selv ikke slutningen.

Masterminds (Viaplay): Nu havde jeg ikke store forventninger til Mastersminds, da det ligner en lidt fjollet film, men den har alligevel nogle ret sjove skuespillere med (Zach Galifianakis og Kate McKinnon) og derfor kastede jeg mig over den. Den er ikke elendig, men jeg udover et virkelig sjovt forlovelses-photoshoot, så grinte jeg ikke rigtig.

Er der nogle film, som I vil anbefale eller “ikke-anbefale”? 🙂 Jeg laver en nyt indlæg snart igen, når jeg har fået tygget mig igennem nogle flere film.

Movies I’ve watched lately that I would recommend; Light betweens the Oceans, Arrival, Children of Men, Jackie (AMAZING! Read my full review here) and Letters to Juliet.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin
   

16 kommentarer

  • L

    Gode anbefalinger! Men var det ikke Moonlight, der vandt for bedste film? De fik godtnok udnævnt den forkerte vinder i første omgang. 😉

    https://www.usatoday.com/story/life/movies/2017/02/26/live-2017-academy-awards-oscars-ceremony/98450900/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhh jo, det er da rigtigt! Det havde jeg allerede glemt, haha! Det var godt nok en skandale!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra D.

    Enig i at Kvinden i toget er virkelig dårlig! Bogen er til genfæld virkelig god 🙂
    Lyset i havet er SÅ smuk en film, jeg var virkelig positivt overrasket, selvom jeg havde rimelig høje forventninger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt vildt enig! Altså bortset fra at jeg ikke har læst bogen, så hører jeg mange sige, at bogen er god, men filmen virkelig dårlig. Og det sidste er jeg ihvertfald meget enig i! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fade4Fashion

    Synes også Arrival er en god film, var bedre end forventet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg tror vi har for forskellig smag i film :p Arrival kan jeg huske, jeg havde enorme forventninger til, men blev ret skuffet – altså den var da fin nok, men ikke på den der ‘du bliver mindblown’-måde. Og Jackie, åh Jackie.. Ej men jeg synes den var helt.vildt.kedelig. Og jeg kan altså normalt godt lide sådan nogle karakterdrevne film, men jeg fik intet ud af den, udover en spildt søndag aften. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha ja, det lyder til at vi har ret forskellig smag! Hvilke film har du set på det sidste, som du synes var gode?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Men med hensyn til Jackie; det er jo ikke en actionfilm. Den handler nærmest kun om følelser – om hvordan Jackie gennemlever det hele. Jeg sad og sætte mig utrolig meget ind i hendes situation (altså, ikke som præsidentfrue, men som mor, hvor manden pludseligt går bort og hun står alene tilbage med små børn) og det ramte virkelig rent hos mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maj

      Jeg har set Blade Runner 2049 (biograf), som jeg synes var helt fantastisk lavet, vanvittigt godt skuespil og helt gennemført visuelt og lydmæssigt. Lion (leje på stream), der spiller lige lovlig meget på følelserne og white-saviour problematikken, men en god film til trods. Derudover kan jeg også anbefale Dunkirk (biografen), som muligvis er den bedste krigsfilm, der er lavet til dags dato.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Blade Runner vil jeg også vildt gerne se!! Det ser fantastisk ud!
      LION elskede jeg. Ja, den minder lidt om et langt afsnit af “Sporløs”, men den fangede mig virkelig og jeg var også rørt til sidst.

      Dunkirk har jeg også på min liste – den skal ses, når den kan lejes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har også set Lyset i havet og Arrival og er helt enig med dine betragtninger. Så nu tror jeg da, at jeg vil se Letters til
    Juliet for at se, om den også går rent ind hos mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Letters to Juliet er ikke noget mesterværk, men jeg kunne alligevel bare rigtig godt lide den! Og jeg gider normalt ikke for mange romantiske komedier, da de ligner hinanden og det bliver hurtigt kedeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Haha, min guilty pleasure har altid været (cheesy) romantiske komedier, så det skræmmer mig ikke væk 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha de er altså også rare!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • The Intern med Robert De Niro og Anne Hathaway. Så sød og fin, ren feelgod.

    Er så åbenbart en af de få, der synes at Kvinden i Toget er røvdårlig som bog…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Horseneck cocktail