20% rabatkode til ASOS

10 ting jeg vil lave i november

10-ting-i-november-2017-missjeanett-flakhaven-odense-visitodense-visit-sct-knuds-kirke-domkirken-blogger-odensebloggers

Jeg er allerede ved at være i julestemning… det er lidt for tidligt, ikke? Dog skyder jeg lidt skylden på Odense City, da de allerede har sat julelys op her i byen (de har dog ikke tændt dem endnu – heldigvis). I kan faktisk spotte de grønne grankranse om vinduerne på rådhuset her på billedet. Det sker for mig hvert år – at jeg topper for tidligt. Mega irriterende. Jeg håber, at det varer helt til jul 😉 Nå, men denne måned står især på valgkamp, men jeg håber også at få flettet lidt andre ting ind.

I november vil jeg…

  1. … glæde mig til en hyggelig aften sammen med søster, svoger og dele af min søsters svigerfamilie. Det kommer helt sikkert til at inkludere en masse vin! 😉
  2. …. besøge den nye Sanseudstilling på Brandts her i Odense. Den plejer at være helt fantastisk og er en stor oplevelse for både os og Bella. Vi plejer at besøge den 3-4 gange i løbet af sæsonen (som plejer at vare til foråret).
  3. … stemme til kommunalvalget (selvfølgelig). Jeg stemmer på ham her (I er vildt overraskede, ikke? ;), men ligegyldigt hvem I vil stemme på, så synes jeg, at det er vigtigt at I bare får stemt. Synes I at politikerne i jeres kommune alle er nogle røvhuller – så gå ned og stem blankt. Det er den eneste måde, hvor man kan vise sin utilfredshed. Hvis man bliver hjemme, så tror alle vi andre bare, at I er ligeglade. Vidste I, at de 22-29-årige er den aldersgruppe, hvor færrest stemmer til kommunalvalget? Tankevækkende!
  4. … hygge mig til event hos MODO sushi her i Odense. Har I prøvet det endnu? Jeg hører rigtig gode ting om dem!
  5. … selvfølgelig ud med biografklubben, som altid. Der er godt nok mange film, som jeg gerne vil se denne måned! Vi skal faktisk afsted hele tre gange denne måned; Vi skal se The Killing of a Sacred Dear, The Square og så er vi ved at stemme om den sidste, hvor jeg hepper voldsomt på Bad Mom’s Christmas (1eren Bad Moms var sååå sjov).
  6. … få planlagt og købt ind til pakkekalender til Bella. Sidste år fik jeg det gjort i sidste øjeblik og det gjorde, at den løb op i over 1000 kroner. Det er liiiiige i overkanten, så I år vil jeg planlægge lidt bedre. Har I nogle gode ideer, der ikke er mandariner eller en pakke rosiner? (jeg HADEDE at få de ting i min kalender, da jeg var barn).
  7. … så skal jeg til åbning og middag i forbindelse med en ny udstilling om Lars von Trier på Brandts. Jeg har oprigtigtalt været lidt i tvivl omkring invitationen i kølvandet på alt det, der har været i medierne om mediebranchen for tiden. Men nu tager jeg afsted og ser på det. Jeg prøver også at huske på, at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Ikke at jeg ikke tror på Björk, men vi ved helt seriøst ikke, hvad der er sket. Dog lyder det som om, at filmbranchen på verdensplan trænger til et eftertjek.
  8. … og så skal jeg til Harry Potter-middag i København. Det glæder jeg mig helt vildt til!!
  9. … få gang i min træning igen. Den gik helt i stå i oktober med ferie og travlhed. Og jeg savner den faktisk.
  10. … opdatere min garderobe med lidt ny strik. Den her ser mega rar ud (reklamelink) og den her er fed!

Se min liste for november sidste år HER

In November I wanna eat at the new sushi place in Odense (MODO sushi), I wanna watch “The Killing of a Sacred Dear”, “The Square” and one more movie with my movie club, I’m going to a Harry Potter dinner in Copenhagen, buy my self some more knits (this one looks so comfy) and of course I’m gonna vote for this guy at the local election in Odense. See my list from November last year HERE

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

6 kommentarer

  • Marie

    Jeg laver kun 8 gaver til mine piger, da min svigermor og egen mor også laver 8 til dem hver.
    Men min svigermor har fundet på en meget sød ide, synes jeg – hun har givet pigerne et album hver og lægger så 3-4 billeder i hver pakke, som vi sætter i albummet.
    Nogle gange ligger der så en minipakke syndigt morgenmad med eller et klistermærke, men det er meget fint. Min store pige på 5 har efterhånden en ok samling af billeder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det lyder som den fineste idé! Er det så typisk billeder af familien eller hvordan?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Ja, eller det vil sige, det er jo så de billeder som mine svigerforældre har taget af dem og ofte sammen med onkler tanter, fætre og kusiner på den side af familien. Og det er jo særlig sødt, fordi det er billeder, som vi ikke selv har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhh hvor er det en god idé!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Gode farveblyanter, gadekridt, fine spænder/hårelastikker, sjove sokker, små malebøger, balloner, pruttepude, pixibøger (hvis hun ikke synes hun er for gammel altså:-), små opgaver fra nissen (bage pebernødder, finde kogler til dekorationer, lave guirlander, drille far og mor;-), en tandbørste (fordi nissen har givet lidt søde sager), den første december kan du lægge en chokoladekalender, ingredienser til at bage julekager osv. Jeg prøver ikke at købe alt for meget småt plastikl… da det er dyrt og dårligt. Så hellere et par chokoladeknapper:-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhhh der var nogle rigtig gode ideer der! TAK! Vil især kigge efter nogle gode farveblyanter og fine hårspænder/elastikker! Og måske man bare skulle tage en inspirationstur i Søstrene Grene og Tiger? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% rabatkode til ASOS