Kærlighed & Kommunalvalg: Videoblog

Sikke en aften!

valgaften-2017-kommunalvalg-byraad-odense-kommune-raadhus-valgkamp

Tirsdag aften var noget af det vildeste, jeg har oplevet længe. Måske fulgte I med på min instagram stories, men hvis ikke, så ankom vi på rådhuset lidt i otte. Tim havde lovet både TV 2/FYN, Fyens Stiftstidende og DR at være “manden på gulvet”, som de løbende kunne få kommentarer fra. Det her var det 3. kommunalvalg, som jeg får lov til at opleve på tæt hold og jeg har aldrig set så meget presse de andre, som der var til stede i tirsdags. Prøv selv lige at se på billedet, som jeg tog, da Peter netop var ankommet på rådhuset. Han er står i midten fuldstændig omringet. Jeg er selv ret vild med billedet – det er så stemningsfyldt. Lige fra de første resultater der kom ind, kunne vi godt fornemme, at vi var vidner til noget stort og det tegnede voldsomt positivt. Små valgsteder er hurtigere at tælle og derfor kommer resultater fra dem også ind først. Til gengæld er disse valgsteder oftest meget borgerlige, da det typisk er steder, der ligger i udkanten af byen – og her stemmer man typisk mere borgerligt. Omvendt er de store steder midt inde i byen (for eksempel Rådhuset, Borgerservice og Sct. Hans Skole i Skibhuskvarteret (vi stemmer selv på sidstnævnte)) typisk rigtig, rigtig røde. Derfor kan aftenen sagtens starte med, at det ligner en sejr til blå blok, men så skifte når vi når de store og sidste valgsteder. Sådan var det bare ikke i tirsdags. Vi førte lige fra starten af – og vi førte voldsomt stort. Det var simpelthen så fantastisk at være vidne til, men jeg synes også selv, at vi har ført en virkelig flot valgkamp. Jeg har selv været med i maskinrummet og klapper da også mig selv på skulderen over, at både Tim og Peter har fået ros for deres indsats på de sociale medier.

Jeg kom i seng klokken lidt i 05 tirsdag nat (morgen?), så jeg var naturligvis lidt smadret, da vi onsdag morgen tog i Marienlystcenteret for at følge de personlige stemmer og se, hvordan det gik for Tim. Det gik rigtig fint og Tim er genvalgt! Tusind tak for alle jeres søde beskeder og fordi I gad at følge med på instagram, da jeg lavede “valgdagsfølger” hele tirsdagen. Aldrig har så mange set mine instagram stories, som i tirsdags – og jeg var ellers nervøs for om I gad. Det var SÅ sjovt at lave det sammen med jer og det var lidt ekstra drys på en dejlig dag. Og selvfølgelig en kæmpe tak til jer, der har skrevet til mig, at I har stemt på Tim. Det er på ingen måder noget, som jeg forventer, så de beskeder har bare varmet ekstra meget. Jeg er sikker på, at han vil gøre alt de næste fire år for at gøre sig fortjent til dem 🙂

I aften skal vi have spaghetti+kødsovs og jeg GLÆDER mig så åndssvagt til hjemmelavet mad. Takeaway er virkelig nice, men ikke i fire uger i streg. Og så skal vi måske lige fejre det hele med et glas rødvin til 😉 Jeg vil samtidig også glæde mig over, at der er fire år til, at vi skal til det her igen!

What a night! On Thuesday it was election day and every town and city in Denmark where going to reelect og find new mayors and members of the city counsil. Tim was running again and he did get elected! We’re so happy! And we’re very happy that our friend Peter gets four more years as mayor of Odense. He had an amazing election!! Tonight we’re gonna celebrate with a homecooked meal – we haven’t had one of those in weeks! I took this photo Thuesday night at city hall. Peter is in the midle – surrounded by press!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed & Kommunalvalg: Videoblog