Hello my lover (om at bestille flybilletter, når man er fuld)

5 fine film, som du kan streame (#2)

fem-film-du-kan-streame-underverden-carol-viaplay-netflix-la-la-land-fantastiske-skabninger

Det er først lige gået op for mig nu, hvor jeg lavede collagen til dette indlæg, at jeg faktisk så alle disse 5 film, da de gik i biografen. Flere af dem har jeg også genset, efter de er kommet på de forskellige streaming-tjenester (LA LA Land, Skønheden & Udyret og Fantastiske skabninger… – LA LA Land har jeg faktisk set hele tre gange siden). Det er alle rigtig gode film af høj kvalitet. Alle filmene her i indlægget kan streames gratis på den tjeneste, som der står i parentes efter filmens titel.

Rigtig god fornøjelse! Jeg overvejer selv at gense LA LA Land (igen-igen) eller Fantastiske skabninger… og hvor de findes i aften. Lige nu vil jeg dog lige snuppe et par afsnit af den nye sæson af The Crown. Den kom på Netflix i fredags. Og så er der jo Outlander sæsonfinale i morgen!

UNDERVERDEN (Viaplay)

Det her er en af de bedste danske film, jeg har set i mange år. Jeg så den i biografen først på året til en speciel screening i København sammen med det meste af castet fra filmen. Filmen er spændende medrivende og så føles den anderledes end meget af det andet, som Danmark producer indenfor film. Den føles international og ambitiøs. Zaid (Dar Salim) er en succesfuld læge, der har en lillebror, som virkelig er ude i noget lort. En dag bliver lillebroderen banket ihjel og da politiet ikke kan finde de skyldige, så tager Zaid sagen i egen hånd. Men det skulle han måske ikke have gjort og før han får set sig om, han har sat alt på spil.

FANTASTISKE SKABNINGER… OG HVOR DE FINDES (Netflix)

Savner du Harry Potter? Så skal du se Fantastiske skabninger… og hvor de findes! Filmen er baseret på bogen af sammen navn. Det er en større bogserie – ligesom Harry Potter – og forfatteren er den samme; nemlig JK Rowling. Historien forgår cirka 70 år før Harry Potter og i stedet for England, så er vi i USA. Filmens hovedperson og helt er dog stadig britisk, og han hedder Newt Scamander (spilles af søde Eddie Redmayne). Modsat England, så er de decideret forbudt at udøve magi. Newt er – også ligesom Harry Potter – troldmand og tingene går galt, da indholdet af hans magiske kuffert ved en fejl bliver sluppet fri i New York. Filmen har samme stemning som de sidste Harry Potter film og Eddie passer overraskende godt ind i universet. Den er underholdende og der gik lang tid, før jeg fik gættet mig til, hvem der havde gjort hvad (jeg har ikke læst bøgerne). Serien fortsætter og film nr. to kommer i 2018. Hvis I savner Harry Potter, så er det her et godt fix! I kan læse min lidt længere anmeldelse af den HER

LA LA LAND (Viaplay)

Filmen der vandt en Oscar for “Bedste film”… eller nåhhr nej. Den film, der først blev udråbt som vinder, men der stod egentlig “Moonlight” på kortet. Ups.
I musicalen følger vi Mia (Emma Stone), der arbejder som servitrice, men bruger alt sin fritid på at rende fra audition til audition, da hun drømmer om at blive skuespiller. Sebastian (Ryan Gosling) er musiker og hans store drøm er en dag at eje sin egen jazzklub. Mia og Sebastian bliver ved med at rende på hinanden i byen LA. I starten er de mere irriteret på hinanden end andet, men det ændrer sig hurtigt til kærlighed. Men er der plads til den store kærlighed, når begge drømmer så store drømme, der ofte kræver at nogen ofrer sig? Rigtig god film og musikken er virkelig fantastisk. I kan læse min anmeldelse fra, da jeg så den med Damernes biografklub HER. Hvis jeg skulle give den stjerner i dag, så ville jeg nok give den en stjerne mere end jeg har gjort i den anmeldelse. Tim ELSKEDE den forresten, så den kan sagtens ses med kæresten.

CAROL (Viaplay)

Vi er i 1950erne, hvor den unge Therese (Rooney Mara) arbejder i et stormagasin, imens hun fotograferer i sin fritid. Ved juletid hjælper Therese en kunde, som er den rige og lidt ældre Carol. Langsomt bliver de to ensomme kvinder gode venner. Venskabet bliver pludselig til romance og så har vi balladen. Kærlighed burde være nemt, men det er det ikke, når man er to lesbiske kvinder i 1950erne – og slet ikke når Carol faktisk er gift (med en mand) og har et barn. De bliver sat overfor en masse umulige valg. Filmen føltes utrolig langsom i starten, men før man får set sig om, er man suget helt ind i historien. Jeg følte SÅ meget med de to kvinder i filmen og jeg var virkelig vred, da jeg gik fra biografen, kan jeg huske. Det er iøvrigt nogle gode skuespillerpræstationer fra både Cate Blanchett og Rooney Mara.

SKØNHEDEN & UDYRET (Viaplay)

De fleste af os har nok set Disneys tegnefilm utrolig mange gange og kan synge med på hver eneste af sangene. Historien er den som vi kender og den både starter og slutter, som tegnefilm. Til gengæld har man fyldt en lille smule ny info på. Har I for eksempel ikke også undret jer over, hvorfor Belle og hendes far overhovedet bor i landsbyen, når de faktisk ikke er så vilde med stedet? Og hvad er der egentlig sket med Belles mor? Det får vi svar på i filmen, som virkelig kan anbefales, selvom I kender meget af historien. Gaston er blevet gjort ekstra klam og ubehagelig, og Belle er dejligt feministisk. Det er et skønt gensyn og filmen er virkelig flot. Emma Watson spiller Belle (hun passer perfekt) og Udyret spilles af Dan Stevens (jeg kendte ham primært som Matthew Crawley i Downton Abbey). I kan læse min længere anmeldelse af filmen, fra da jeg så den med biografklubben HER

I kan se flere anbefalinger af film, der kan streames HER

Five great movies that I’ll recommend; “Underworld” – Danish gang related movie. One of the best Danish movies I’ve seen in years. “Fantastic Beast… and where to find them” is very entertaining, has Eddie Redmayne in it (yes please!) and it’s a great fix if you miss Harry Potter. “LA LA LAND” is beautiful, entertaining and the music is great! “Carol” – heartbreaking romance between two women in the 1950s. Great acting from both Cate Blanchett and Rooney Mara. “Beauty & the Beast” is beautifully done and even though most of us know the story then I really enjoyed it. We do also get some new info – like what happened to Belles mother.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
   

11 kommentarer

  • Jeg elsker “Fantastiske Skabninger, og hvor de findes”.
    Jeg har allerede set film 3 gange, så den faktisk i går, og jeg synes den er SÅ god !

    Jeg har Underverdenen stående på mine Must-see, og med din anbefaling er den røget højere op 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, den er rigtig god! 🙂

      “Underverden” var jeg virkelig overrasket over. På den gode måde! Der skal tit lidt ekstra til, hvis jeg skal være vild med en dansk film. Lidt ærgerligt, men sådan kan jeg bare se, at det er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Vil lige tippe om, at både Underverden og Carol kan ses på Filmstriben.dk, de danske bibiliotekers streamingtjeneste. Så for os uden Viaplay, er de også tilgængelige:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Fedt tip og det er hermed givet videre til dem, der ikke har Viaplay! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har også set “Fantastiske skabninger, og hvor de findes” to gange efter jeg fandt den på netflix – synes virkelig den er god og godt lavet, så alle der er glad for Harry Potter skal helt sikkert se den. 😄 Bogen er også god. 🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira

    Jeg vil meget gerne rettes hvis jeg tager fejl, for jeg ville elske mere HP. Men jeg mener da ikke at fantastic beasts… findes som bogserie? Jeg har en lille bitte bog der hedder det, skrevet af J.K Rowling for en velgørenhedsorganisation, Men den udgør sig for det kompendie af magiske skabninger som Newt Scamander fandt i sin tid. Der er dog som sådan ikke nogen historie i den. Jeg troede at filmen blev skabt uden en bog som grundlag men med J.K Rowlings støtte?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åh det kan da faktisk godt være, nu hvor du siger det! Jeg har ikke selv læst den! Men når jeg googler nu, så ligner det, at du har ret! Men ja, google fortæller mig også, at JK Rowling er med inde over filmprojektet og at der kommer 5 film i alt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Åh Underverden satte sig virkelig også i mig. Den film er hård, men smuk på samme tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Håber du laver en juleønskeliste i år! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det gør jeg! Jeg arbejder netop på den – min søster rykker mig også for en 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hello my lover (om at bestille flybilletter, når man er fuld)