20 smukke nytårskjoler

Vi skal lige tale lidt om Outlander sæson 3

outlander-finale-season-3-new-world-eye-of-the-storm-ship-saeson-3-claire-jamie

Vi skal lige tale lidt om sæson 3 af Outlander, skal vi ikke? Nu er sæsonen slut og “droughtlander” (kaldes perioden mellem sæsonerne. Drought = tørke) er officielt begyndt igen. Snøft. Jeg har selv planer om at se alle tre sæsoner i lige efter hinanden snart. Jeg er generelt ikke særlig vild med at se et afsnit af en serie en gang om ugen, så jeg vil gerne prøve oplevelsen af at se det hele på en gang.

Inden vi begynder snakken om sæson 3 af Outlander, så vil jeg lige advare om, at I nok ikke skal læse videre, hvis I ikke har set sæson 3 endnu – der vil være spoilers her i indlægget.

Outlander Season 3 2017

Sæsonen startede godt, synes jeg. Vi fik set slaget ved Culloden, som serien har ledt op til i to sæsonen inden. Jeg kunne godt lide den måde, de fik vist slaget på og jeg er også glad for, at vi ikke skulle bruge et helt afsnit på bare at se dem slås. Det havde været for kedeligt. Til gengæld har det været kedeligt, hvor mange afsnit de har kogt suppe på Claire og Franks elendige forhold. Jeg tror, at de fleste af os havde forstået, hvor ulykkelige de begge var efter et par afsnit. Der gik hele 5 afsnit før vi begynder at bevæge os videre fra Frank. Hvis sætter det matematisk op, så er det næsten halvdelen af sæsonen (13 afsnit i alt). I bogen dør han ikke en gang 1/3 inde i bogen. Jeg tror, at TV-holdet gerne har ville beholde Tobias Menzies (der spiller Frank) i serien så længe som muligt og det er forståeligt nok, da jeg rigtig godt kan lide Tobias, men det gjorde historien kedelig mellem Claire og Frank kedelig. Til gengæld er jeg glad for, at de viste de ikke så pæne sider af Frank. Inden de begyndte at filme sæson 3, havde en af producerne udtalt, at de måske ville ændre lidt på Franks historie og udstille ham i et pænere lys, hvilket jeg blev irriteret over. Jo sødere de får Frank til at fremstå, jo større en skurk ligner Claire – og det syntes jeg ikke var fair. De valgte dog heldigvis at tage både Franks affære med (han har et par stykker i bogen) og at han vil tage Brianna fra Claire til sidst. Det er jeg glad for at de gjorde. Claire er bestemt ingen engel, men Frank bar bestemt en del af ansvaret for, at deres forhold blev ekstra dårligt.

Stor ros skal der gives til Sam Heughan (Jamie) for de første par afsnit. Det er noget af det bedste, som jeg har set ham præstere indtil videre. Især i det første afsnit, hvor han er døden nær på Culloden. Det er solidt skuespil, Hr. Lækkermås! Claires ven Joe Abernathy måtte godt have fået mere tid i serien og jeg savner, at de viser et bedre billede af, hvor god og tæt en ven han egentlig er til Claire. Hun fortæller ham faktisk også, inden hun rejser, at hun kan tidsrejse. Det har de af en eller anden grund ikke taget med i serien? Hun skriver dog et brev til Joe, som Claire beder Brianna om at give ham. Måske har de løst det sådan, at det står i brevet?

Outlander Season 3 2017outlander-season-3-saeson-3-roger-claire-bree-brianna

Åh Bree og Roger! Dem kan jeg altså godt lide og jeg glæder mig til at følge deres historie fremadrettet – også selvom jeg godt ved, hvad der sker. Jeg glæder mig bare til at se det blive til virkelighed på TV. Jeg synes, at de begge har været gode i denne sæson. Jeg er især ret vild med Roger og Richard Rankin, som spiller ham. I skal prøve at se nogle interviews med ham – Richard taler næsten endnu mere skotsk i virkeligheden. Så meget, at jeg ikke altid forstår ham, ha ha. Bree og Rogers storyline har været fin i sæsonen – også selvom jeg er træt af, at TV-produktionen snød os for scenen, hvor både Bree og Roger er med oppe ved stenen for at sende Claire afsted tilbage til Jamie. Det blev så bare en taxa, de sendte hende afsted i istedet. Lidt tamt, men en mindre detalje selvfølgelig. Jeg er ved at lave et indlæg om alle de ting, som de har ændret på fra bogen til sæson 3 af TV-serien. Det er nemlig en del i denne sæson. Dog er det i mange tilfælde kun til det bedre, men der er også nogle ting, som jeg har været irriteret over. Indlægget kommer snart! Jeg håber, at de åbner sæson 4 med Roger og Brianna, så vi kan få en update på livet hos dem, men nu må vi se, hvordan de får dem flettet ind.

Nu hvor vi snakker om ting, der er anderledes i forhold til bogen, så vil jeg godt lige nævne MURTAGH!!! Åh hvor jeg bare elsker elsker ELSKER, at de har ladet ham overleve i serien. I bogen dør han desværre ved Culloden og generelt fylder hans karakter slet ikke så meget, som den gør i TV-serien. Duncan Lacroix, som spiller Murtagh, er hurtigt blevet en kæmpe fan-favorit og der har været online kampagner, der kun gik ud på at få TV-produktionen til at holde karakteren i live. #LetMurtaghLive har været utrolig flittigt brugt på alle sociale medier – og de lyttede sgu! Nu hvor jeg har læst næsten alle bøgerne, så er der jo ikke så mange overraskelser, men fordi de har ændret dette, så er alt med og om Murtagh fremadrettet en overraskelse for mig og det er ret fedt! Jeg tror, at vi/de møder ham igen i Amerika og jeg har også en god idé til, hvor det ville være “naturligt” at smide ham ind. Men hvad hans rolle bliver i serien fremadrettet, må vi bare vente at se!

cesar-domboy-lauren-lyle-outlander-season-3-saeson-3-fergus-marsalioutlander-season-3-saeson-3-jamie-lord-john-grey

Der har også været en masse nye ansigter denne sæson. Den første jeg vil nævne, er en karakter som vi allerede kendte, men som har fået en ny skuespiller; Fergus er blevet voksen! Barne-Fergus (eller hvad jeg nu skal kalde ham) var en favorit hos mange (også hos mig), så den nye skuespiller havde noget at leve op til, men det synes jeg også, at han har. Jeg holdte med det samme lige så meget af voksen-Fergus, som jeg gjorde af barne-Fergus. det er godt arbejde af både skuespiller, men også af dem, som har castet ham. Jeg kan bare ikke forstå, at vi ikke har fået mere tid med Fergus og Marsali. De fylder meget mere i bogen og endnu mere fremadrettet. De er en del af de nye “faste” personer i Outlander, som er tæt på Claire og Jamie. Men deres storyline har nok måtte lide under, at vi skulle trækkes så længe med Claire og Franks historie (nej, jeg har ikke tilgivet TV-holdet for det endnu). Jeg håber, at deres historie får lov til at fylde mere fremadrettet, fordi i bøgerne er jeg ret glade for dem. Hvor er det i øvrigt – IGEN – godt arbejde af den caster, der har fundet hende, der spiller Marsali. Nøj, hvor hun ligner sin serie-mor Laoghaire rigtig, rigtig meget. Jeg kunne nemt lokkes til at tro, at de var i familie i virkeligheden. Har I i øvrigt lagt mærke til, at Sam Heughan udtaler “Marsali” HELT anderledes end alle de andre skuespillere? Det er lidt sjovt. Det lyder lidt som om, at han siger Mars-ly. De andre siger Mar-sa-li. Gad vide, hvilken måde der er “rigtig”?

Mine to nye favoritter er dog Lord John Grey og Young Ian. Jeg elskede dem i bogen og jeg elsker dem i bogen. At John Grey samtidig er pisse pæn, gør selvfølgelig heller ikke noget 😉 Han er simpelthen en så rar person og virkelig en sand ven til Jamie. Dem har Jamie altså manglet nogle af, må man sige! Han kunne nemt have blevet utrolig behagelig og have lavet en “Black Jack Randall” på ham, da Jamie afviser John Greys tilnærmelser, men istedet får Jamie sig en (brødbetynget) ven for livet. Han er en helt igennem hæderlig mand. Jeg har så ondt af, at han render rundt med sin umulige ulykkelig forelskelse og jeg kunne egentlig godt unde ham, hvis Jamie lige gav ham et rigtig rart kram.
Young Ian ser præcis sådan ud, som jeg havde forestillet mig i bøgerne. Young Ian er egentlig bare Jamie som ung; en romantisk sjæl, der går sine egne veje og ender tit i nogle dumme situationer, selvom det egentlig ikke er hans mening. Ians historie fremadrettet er så vild og jeg glæder mig virkelig til at se den udfolde sig. Selv hvis jeg bad jer om at komme med nogle vilde gæt, så tror jeg ikke, at I kunne gætte, hvor livet kommer til at føre ham hen. Læn jer tilbage og GLÆD jer til at se Ian blive en rigtig (skøn) mand.

outlander-3-12-the-bakra-geillis-blood-bath-season-3-saeson-3

Gensynet med Geillis var F A N T A S T I S K. Ideen med at introducere hende igen med det der blodbad? Genialt! Det er ikke med i bogen, så kudos til TV-holdet. Det er lige i Geillis’ ånd! De fik så fint portrætteret, at Geillis er blevet lidt kuk-kuk på sin gamle dage. Jeg elskede hende virkelig i sæson 1 og jeg var ret bitter, da jeg troede, at hun blev brændt på bålet. Især efter at hun havde hvisket “1968” til Claire. Det var næsten tarveligt, når man gerne ville vide noget mere om tidsrejse-delen af Outlander-historien. Vi blev lidt klogere her i sæson 3, men jeg lover jer, at vi bliver klogere i de kommende sæsoner. Vi kommer blandt andet til at lære lidt om, hvem der kan tidsrejse og hvordan. Indtil videre har vi kun mødt Claire og Geillis der kan. Indtil videre.

Jeg kan rigtig godt lide bog 3, som sæson 3 er baseret på, men midt i bogen er der en virkelig lang passage, hvor de krydser Atlanterhavet. Det er både for langt i bogen OG i serien, om jeg stadig begriber, hvorfor at vi skulle bruge et helt afsnit på at se Claire tørre bræk op på et skib, det fatter jeg slet ikke. Ikke når den sidste 3. del af bogen er SÅ action-packed – og sagtens kunne have brugt et afsnit mere for at dække begivenhederne der. De har haft nogle underlige prioriteter denne sæson, synes jeg.

Hvad jeg synes om sæson 3 generelt: den er bedre end sæson 2, hvor jeg altså kedede mig lidt, da de var i Frankrig. Gensynet med serien har været fantastisk efter 14 måneders pause (helt seriøst – jeg fældede en tåre, da titelmelodien startede i første afsnit af 3. sæson. Jeg havde glædet mig som et barn glæder sig til juleaften – og mere til). Jeg kan virkelig godt se, at de har gjort mere ud af produktionen denne gang. Lige fra kamerakvalitet til locations og special effects. Det har været en FLOT sæson rent visuelt. Det er den første sæson, hvor jeg har læst bogen inden, jeg ser sæson og det har måske gjort, at jeg har brugt for meget krudt på at sammenligne. Men jeg synes at sæsonen kunne have været udført bedre fra produktionens side af, når det kommer til selve historien og prioriteringerne der er blevet lavet i forhold til, hvad der fra bogen skulle fokuseres på og pilles fra. Der har været brugt for meget tid på Claire og Frank i starten og på sørejsen over Atlanten. Den ekstra tid skulle i stedet at været brugt på at give plads til mere af Marsali og Fergus’ historie samt lidt flere ting, der sker, da vi er på Jamica. Der er en hel bi-historie om en slave, der hedder Abernathy og som er en forfader til Claires ven Joe fra nutiden. Claire wrestler også med en krokodille på et tidspunkt – det kunne have været sjovt at se på TV. Dog synes jeg alt i alt, at det har været en god sæson og jeg glæder mig virkelig til sæson 4. Bog nr. 3 er lidt det man kalder en “transition”-bog. Det er en bog, der skal føre hovedpersonerne fra noget gammelt til noget nyt. Jeg savnede både i bogen, men også i denne sæson, et fast holdepunkt for Claire og Jamie. De var hele tiden på vej videre fra et sted til et andet, og så et tredje. Det giver en masse nyt og spændende, men det kan også skabe forvirring og give os som læsere en følelse af, at der mangler en rød tråd et sted. Bog nr. 4 er (sammen med nr. 7) faktisk min favorit, så jeg glæder mig ekstra meget. Jeg er helt sikkert på, at vi generelt vil føle, at der er mere “styr på” handlingen igen.

Bedste afsnit i sæson 3: The Battle Joined (første afsnit; Culloden og Brianna fødes), All Debts paid (den hvor Frank dør), The Bakra (Geilis introduceres igen) og Eye of the Storm (sæsonfinalen)

Dårligste afsnit: Creme De Menthe (den hvor Claire prøver at redde en mand ved at bore ham i hovedet – totalt ligegyldigt afsnit) og Heaven and Earth (den hvor Claire tørrer bræk op på et skib i et helt afsnit)

Outlander Season 3 2017

Vi efterlader Claire og Jamie på stranden i Amerika – og glæder os til at se, hvor skæbnen nu fører dem hen 😉 I kan læse alle mine Outlander-indlæg HER og finde oversigten over alle bøgerne HER. Sidstnævnte kan anbefales, hvis I synes, at 8-10 måneders Outlander-pause er for lang tid 😉

Hvad synes I om sæson 3 og er I klar på sæson 4? Bedste ting ved denne sæson – og dårligste? Og hvad synes I om nogle af de nye karakterer?

Let’s talk a bit about Outlander season 3. The season is done and while we wait for season, it’s time to talk about what was good this season – and what was not. In general I think it has been a good season. Not as good as season 1, but better than season 2. I loved a lot of the new charaters; Marsali, grown-up Fergus, Young Ian and lord John Grey. Great actors and great casting! I especially have a soft spot for Lord John Grey and Young Ian, but that’s also because I know what’s coming later on. It has been amazing to see Claire and Jamie find each other again. We were all waiting for that, right? I do think though, that the production has made some weird choices this season. I don’t get why they spent 5 episodes on Claire and Frank. It doesn’t take up that much in the book and it seems to me that they might just have done it to keep Tobias Menzies on as long as possible. I didn’t get the episodes “Creme De Menthe” and “Heaven and Earth” either. Waste of time that could have been used to cover all the events that happens on Jamica more instead – and to give Marsali and Fergus a bit more screen-time too. Their story deserves that. I did love everything with Geillis. That blood bath? Genius and very appropriate for Geillis’ character. We leave Claire and Jamie on the shores of America and we’ll be counting the days until the return with season 4 (right now it looks like they’re back in fall 2018).

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

10 kommentarer

  • Søs

    Jeg elsker dine Outlander indlæg og er meget enig i dine betragtninger.
    Jeg har ikke læst bøgerne, så det er meget sjovt med lidt baggrundsviden. Synes denne sæson fløj afsted, og det er øv at vi skal vente så længe på en ny! Er der meldt noget ud om hvornår den nye sæson kommer?
    Glædelig jul til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg synes virkelig også, at denne sæson er gået rigtig hurtigt! Lidt for hurtigt. Der er ikke nogen fast dato endnu, men de har udtalt, at de går efter at være tilbage med sæson 4 til september – ligesom med sæson 3.

      Rigtig glædelig jul til dig også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elsebeth

      Uha. Elsker din Outlander blog. Får helt sug i maven, ligesom når jeg læser eller ser filmene.
      Har læste flere afsnit i bog 3 flere gange, selvom de var lidt voldsomme.
      Specielt deres ankomst til Lallybroch ovidere forløb.
      Godt man kan læser bøgerne, når vi skal Bente til september på sæson 4.
      Glædelig Jul

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak, hvor er du sød, Elsebeth! Ja, det er godt at vi har bøgerne i den lange ventetid!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann—charlott

    Undres overvhvorfpr jeg okkme kommer videre til næste afsnit er strandet på afsnit 13 fra sidste uge. Hvad sker de

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du mener? Afsnit 13 er sidste afsnit af sæson 3 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg var bare så begejsret for at se Jaime og Claire igen, at jeg har slugt sæsonen råt! Men jeg frygtede at vi skulle bruge hele sæsonen på at følge Claires rejse tilbage til Jamie. Dette skete heldigvis ikke! I sær sidste episode er godt nok action packed! Utroligt at de kan få så meget content ind i kun et 45 minutters afsnit. Jeg glæder mig helt vildt til sæson 4!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det vidste jeg heldigvis, at vi ikke skulle. De havde afsløret, at vi ville få en reunion i det afsnit, som kom til at hedde “A. Malcom”. Men det man selvfølgelig også kun, hvis jeg læser så mange Outlander-nyheder online, som jeg gør – ha ha! Ja, de har virkelig presset meget indhold ind i de sidste afsnit. Lidt for meget til min smag. Jeg ville hellere have, at de havde droppet så mange afsnit med Frank i starten og så ladet os få et afsnit mere på Jamaica.

      Men jeg glæder mig også rigtig meget til sæson 4. Især fordi det er min yndlings bog sammen med bog 7. Vi har nogle gode historier i vente næste sæson! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg elsker bare detaljen med at de tilpasser titelsangen til hvor de er i verden! Det er så godt tænkt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Den detalje kan jeg også godt lide! Selvom jeg savner lyden af sækkepiberne fra 1. sæson og sidste del af 2. sæson 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20 smukke nytårskjoler