Scottish food: Hvad spiser man på ferie i Skotland?

Call me by Your name

Call me by your name movie - Timothee Chalamet

Sommeren 1983. Familien Perlman tilbringer sommeren i deres hus i det nordlige Italien. Hver sommer har faderen en praktikant, der bor sammen med familien i 6 uger. Denne sommer er det 24-årig Oliver (Armie Hammer), der er studerende og kommer fra USA. 17-årig Elio er son af professor Perlman og i første omgang synes Elio, at den nye praktikant er irriterende og arrogant. Det ender dog med at blive en sommer, som hverken Elio eller Oliver nogensinde glemmer – og som forandrer dem forevigt.

Call me by your name movie - Armie Hammer and Timothee ChalametCall me by your name - Timothee Chalamet

Anmeldelse: Call me by your name en coming-of-age film, om at turde at stå ved sig selv og sine følelse. Om at turde at mærke livet og tage en chance, når man opdager kærligheden. Det er også en film om, hvor svært det er at acceptere sig selv, når samfundet ikke gør. Call me by your name er en film, der fortæller eventyret om en sommer fyldt med kærlighed, oplevelser, kiksede første gange, eventyr og sorg. Dén slags somre, der bliver med én resten af livet. Dén slags somre, som alle burde have en af i løbet af deres liv. Filmen er en lang smuk stemning. Den er ikke hæsblæsende, det er ikke handlingen, der er det bærende element i Call me by Your name. Det er den følelsesmæssige rejse, som Elio og Oliver er på. Deres indre kamp. Den kan, for nogen, måske føles “langsom”, men det er lige præcis derfor, at historien ender med at kravle ind under huden; vi skal have alle de små ting med. De små blikke, vindens rislen i træernes toppe og vi skal føle deres længsel i de søvnløse sommernætter. Call me by your name er en af de slags film, der vokser mere på mig, jo mere jeg tænker over den. Og jeg har virkelig tænkt meget over og på den, siden jeg så den i tirsdags. Jeg har virkelig også lyst til at gense den.

Elios mor læser, på et tidspunkt i filmen, starten af et eventyr højt for Elio. Det handler om en prinsesse og en prins, der begge er forelsket i hinanden, men de tør begge ikke fortælle det til hinanden. Spørgsmålet er, om man hellere vil tage en chance og fortælle ens udvalgte om sine følelser eller om man ikke tør og derfor hellere vil dø (ment: dø invendigt). Det er sjældent, jeg har set en film, der er så fyldt med visdom om livet. Det kunne nemt have blevet utrolig klicheefyldt med cheesy citater, men det gør det overhovedet ikke. Filmen er så underspillet, uprætentiøs og virker så ægte. Og så er den utrolig velspillet. Timothée Chalamet, der spiller den unge Elio, spiller så overbevisende og så nemt, at jeg flere gange under filmen glemte, at de ikke er rigtige mennesker, men at det er en film. Timothée Chalamet er også nomineret til en Oscar for sin rolle i Call me by your name og dén nominering er mere en fortjent. Jeg hepper også på, at han vinder statuetten!

Call me by your name er fyldt med ren 80er nostalgi; (for) korte shorts og Ray-Ban solbriller. 80erne pop og ubeskyttet sex. Lækkert 80er hår og smukke pastelfarver. 1980erne er en trend lige nu indenfor film og serier (for eksempel med Stranger things), men det føles ikke som om, at Call me by your name prøver at “købe sig ind” på den trend. Det føles naturligt. Måske fordi at filmen er baseret på en bog af samme navn (den kan købes her – reklamelink) og derfor har sit såkaldt “source material” i orden. Når man siger 80erne og homoseksualitet i samme sætning, så er det næsten uundgåeligt at komme til at tænke på AIDS, der ramte hårdt i dét årti. Det har filmens skaber Luca Guadagnino dog valgt ikke at komme ind på og det synes jeg er et godt valg. Til gengæld har han udtalt, at han kommer til at lave mindst en film mere om Oliver og Elio – og at han håber, at det måske kan blive til en serie af Call me by your name-film. I den næste vil han tage emnet AIDS op, så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at spille en rolle i Elio og Olivers liv.

Det er en film, der både gør mig ærgerlig, gør mig trist, gør mig glad, bringer egne sommerminder frem og fylder mig med optimisme på samme tid. Optimisme fordi, at det tydeligtvis er sket noget i forhold til accepten af homoseksualitet. Både fra tiden i 1960erne (som er tiden, der skildres i Brokeback Mountain) til 1980erne med Call me by your name og så til nu i 2018.
Faderen siger til sønnen på et tidspunkt “Lad være med at tvinge dig selv til ikke at føle noget. Det er spild af følelser.” og fortæller ham, at en dag er hjertet slidt og kan ikke føle noget mere. Det er med at føle alt det man kan – imens man kan. Også selvom det man føler, er sorg eller smerte. Call me by your name er blevet hængende hos mig i mange dage efter, jeg så den. Det er en perle og når mange anmeldere sammenligner den med Brokeback Mountain, så er det med god grund. Jeg synes bare, at Call me by your name er endnu bedre. Call me by your name fik mig dog ikke til at kaste stjerner efter den med det samme. Den skulle lige bundfælde sig. Jeg skulle lige tænke over den, og det har jeg gjort nu: Call me by your name får 6 flotte stjerner ud af 6.
(edit: jeg har ændret karakteren fra 5 til 6, da den bare er vokset og vokset på mig efterfølgende. Den fortjener fuldt hus!)

Iøvrigt vil jeg tippe jer om, at det er nogle virkelig fine sange, der er med i filmen. Hele soundtracket kan findes på Spodify. Jeg er især ret glad for den her, som virkelig rammer stemningen i filmen, synes jeg. I have loved you for the last time, I have touched you for the last time – synger Sufjan Stevens i sangen “Visions of Gideon”, der bliver brugt i filmen. Av mit hjerte, en fin fin film. Den sidste scene i filmen er SÅ stærk. Der måtte jeg lige synke en ekstra gang. Scenen er faktisk musikvideoen til “Visions of Gideon”, så den kan ses lige her – men overvej at lade være med at se den, hvis I har tænkt jer at se Call med by your name. Jeg tror også, at den føles stærkere, hvis man kender resten af filmens handling.

Call me by your name er nomineret til 4 Oscars: Bedste film, Bedste sang (for “Mystery of Love” af Sufjan Stevens), Bedste mandlige hovedrolle (Timothée Chalamet) og Bedste Adapted Screenplay (når man laver en bog til en film).
Jeg tror ikke, at det er at tage munden for fuld, når jeg siger, at vi generelt ikke har set det sidste til Timothée Chalamet. Hold op, han spiller overbevisende.

I finder flere filmanmeldelser på bloggen HER

It’s the summer of 1983. We’re in northen Italy where the Perlmans are spending the summer in their italian house. The father, professor Perlman, always has an intern for six weeks during the summer and this year it’s the 24-year-old american student, Oliver. At the beginning the son, 17-year-old Elio, thinks Oliver is annoying and arrogant, but that suddently changes and it ends up being a summer that will change both Olivers and Elios life forever – and one that they’ll never forget. Call me by your name is a beautiful coming-of-age movie about love and loss. Timothée Chalamet plays young Elio so well that I forgot I was watching a movie – I kept thinking that they were real people. The whole movie feels SO real. I’m giving Call me by your name 6 out of 6 stars.

Call me by your name movie - Armie Hammer Timothee Chalamet

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
   

2 kommentarer

  • Mette

    Den er SÅ fantastisk. Den er nærmest kun blevet bedre, jo mere jeg har tænkt på den. Måske er det fordi, jeg hørte Mads Axelsen og Rikke snakke om den i podcasten “Tårekanalen” og de har så fine betragtninger.
    Jeg er også blæst bagover af Timothy Chalamets skuespil især. OG soundtracket er for sindssygt. Især “Visions of Gideon” og “Mystery of Love”. IH, jeg håber den vinder alle de oscars, den er nomineret til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åh jeg kunne have skrevet hele din kommentar selv! Enig enig enig!! Og jeg skal bestemt lige ind og høre Tårkanalen!! <3 Jeg håber, at den tager alle priser på søndag!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Scottish food: Hvad spiser man på ferie i Skotland?