Februar shopping cravings

Wonder

Wonder movie - Julia Roberts

Auggie Pullman har altid været anderledes. Lige fra fødslen har han ikke lignet andre børn og på trods af utallige operationer (27, mener jeg), så skiller han sig stadig meget ud. For at beskytte ham har hans mor (Julia Roberts) hjemmeundervist ham, men nu er tiden kommet til, at han skal starte i en almindelig skole med almindelig børn. Auggie er bare alt andet end almindelig – og det ved han desværre godt selv. Iført sin austronauthjelm og med mor, far og storesøster er han klar til sin førsteskoledag. Det bliver en rejse med venner, svigt, mobning og overraskelser.

Wonder movie - Jacob Tremblay

Anmeldelse: Wonder er en film, hvor kliceerne står lidt i kø i dele af filmen, men det gør mig sjovt nok ikke det helt store. Slutningen er måske lidt for meget og hvis slutningen havde været en fuckboy, så vil jeg bede den om at stoppe med at hælde fløde på. Filmens store styrke børnenes relationer til hinanden. Det føles utrolig troværdigt og jeg kunne næsten ikke få nok af scenerne, hvor det kun handler om børnene. Rent filmisk har de delt Wonder op i sektioner, hvor vi oplever livet med og omkring Auggie gennem de forskellige karakterer. Jeg synes især den del, hvor vi ser det hele gennem Auggies storesøster er ret rørende. Ingen tvivl om at hun elsker sin lillebror utrolig højt, men samtidig selv har det svært og ikke føler, at hun kan gå til sine forældre, da hele familiens liv har handlet om Auggie, lige siden han blev født. Hun er ikke indebrændt, men hun er ulykkelig og da hendes bedste veninde pludseligt vender hende ryggen, føler hun sig helt alene i verden. Det var faktisk den del af filmen, der rørte mig allermest. Wonder minder mig om, hvor svært det stadig er at være anderledes her i 2018 og hvor vigtigt det er, at vi opdrager vores egne børn til at være ordentlige og rummelige mennesker, der behandler andre godt. Selvom jeg allerede nu kan sige, at Wonder ikke bliver årets film 2018 for mig, så satte den alligevel en masse tanker igang hos mig (og de andre damer) og det vil jeg godt belønne den for. En skøn underspillet humor, som især bliver leveret af Auggie og faderen (Owen Wilson), trækker også op! Wonder får 3½ stjerner af mig for god underholdning, skønne børn og vigtige, men en klichefyldt slutning og lidt for meget sentimentalitet trækker lidt ned. Wonder er bestemt seværdig og især for os med børn. Alle damerne gav den enten 3½ eller 4 stjerner.

You are a Wonder, Auggie!

Har I set Wonder eller har planer om det?
Få en oversigt over og bliv inspireret af alle filmene, som vi har set i Damernes biografklub HER. I kan også følge damerne på instagram HER, hvor vi anmelder filmene lidt kortere.

The movie “Wonder” is about 10 year old Auggie Pullman, who’s born looking different than other kids. His mother has kept him home and home schooled him – until now. It’s a story about how mean and how wonderful kids can be at the same time – and the tough decisions you have to make as a parent. “Wonder” is a lovely movie without being the best one I’m gonna see in 2018 (I can already tell you that). It’s a bit sentimental at times, but it’s still good. The relationships between the kids is the best part of the movie and it feels very real. I’m giving “Wonder” 3½ stars (out of 6). Have you seen “Wonder” or plan to?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Februar shopping cravings