Festkjoler og en speciel 15% rabatkode til jer

Mine påskeplaner: The Greatest showman sing-along, god mad og brætspil

Lyserøde tulipaner - pink tulips - påske 2018

Åhhh påskeferien er sååå tæt på, at jeg kan lugte den. Jeg har lige en enkelt deadline, der skal ordnes i morgen og så står den ellers på afslapning indtil på tirsdag. Torsdag får jeg besøg af min søster og svoger, hvor den står på cocktails, rødvin og denne ret (som jeg skal have taget nogle nye og bedre billeder af, ha ha. Der er alligevel sket lidt med mine billeder siden 2013, hvor indlægget er lavet 😛 Jeg skal også have ændret lidt i opskriften, da jeg aldrig laver den med ris mere).

Fredag får vi besøg af venner, hvor vi skal spille det her spil*. Det er så sjovt! Måske er jeg håbløst bagud, men jeg har først lige lært spillet at kende, men jeg er allerede stor fan! Udgaven med Europa er dog klart bedst (der findes flere forskellige). Tim vil vist spille endnu mere i løbet af påsken, da han har talt om at holde Risk-aften med hans Risk-drenge (de har en gruppe på facebook, ligesom jeg har med min biografklub. De spiller bare Risk istedet for at gå i biografen).

Jeg skal også i biografen mindst en gang her i påsken – men måske tre! Jeg skal helt sikkert til The Greatest Showman sing-along (reklame for Cinemaxx) her i Odense. Det er to særlige forestillinger med filmen, som ellers ikke går i biografen længere. Til disse forestillinger må man simpelthen SKRÅLE med inde i salen. Jeg glæder mig HELT åndssvagt! Der er sing-along forestillinger 2. og 3. april i både Odense, København og Århus – og I kan blandt andet købe billetter HER. Hugh Jackman faktisk er dukket op til lignende sing-along arrangementer, da de var i England. Jeg krydser fingre for at tilbringe påsken sammen med Hugh Jackman “live” 😉 Desuden overvejer nogle af os damer fra biografklubben også at se den her.

Udover disse dejlige planer, så vil jeg gerne have malet det lille badeværelse færdigt, så det er klar til at få nyt skab og vask efter påske. Vi snakker også om at tage Bella med i biografen, da vi tror, at hun muligvis kan komme til at kede sig lidt for meget i løbet af de mange fridage. Hun har selv talt om enten Peter Kanin filmen eller den der “Hulemanden Sten”. Jeg vil selv gerne have læst en masse. Jeg er lige blevet færdig med Haabet* (den var virkelig god og kan anbefales!) og skal nu beslutte mig for, om jeg vil læse videre i Outlander bog nr. 8 eller om jeg skal starte på den her*. Det er store beslutninger, jeg skal tage her i påsken, ha ha 😉 Desuden gad jeg godt lave en ny fotoplade eller to her i påsken (dem bruger jeg til billeder som dem her og disse).

Hvad har I af planer for påsken?

I’m really looking forward to this Easter holiday! Do you have some great plans? I’m going to the movies; going to the The Greastet showman sing-along event. I’m really looking forward to that!! My sister and brother-in-law are coming on Thursday where I’m gonna cook this dish (and take some new better photos of, ha ha!). On Friday I’m gonna play this board game* with some friends and then I’m planning on reading a lot.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
   

4 kommentarer

  • Maria

    Lyder som dejlige påskeplaner ☺️ Men, hvordan får du tid til al de (‘alene’) planer med et lille barn? 😅🙈 jeg er mor til en 2 årig og føler jeg har knap nok tid til en biograftur 😜🙈😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hun er jo ikke rigtig “lille” længere. Hun er lige fyldt 5! Jeg tror, at det handler om prioriteringer og være god til at planlægge. Lige denne påske har Tim også fri alle dagene, så han er hjemme, når jeg er i biografen og så har vi ingen faste planer lørdag-mandag. Det hjælper også med overskud og tid, når man ikke har 117 familiearrangementer, som man skal deltage i 😉

      Det er jo faktisk kun den ene (muligvis to) biograftur, der er mig, der er alene. Alt det andet er Bella med til. Hun er jo også med, når min søster og svoger er her – det er faktisk hendes fødselsdag vi skal fejre sammen (men de voksne kan jo godt hygge sig, når hun er kommet i seng 😉 ). Hun er også hjemme, når vi skal spille spil med venner – der leger hun typisk bare selv. Det er nok der forskellen er på 2 og 5 år. Bella er utrolig selvkørende nu og kan sagtens lege selv længe, hvor hun er på sit værelse eller leger i stuen, imens vi hygger med venner. Men hun har generelt altid været god til at lege selv – det har både Tim og jeg også været som børn, så jeg ved ikke, om det er “arveligt”, ha ha.

      Fotoplader skal hun i øvrigt hjælpe mig med at lave, så det er et projekt hende og jeg har sammen i løbet af påsken (hun er mega god til det!)

      Men der er virkelig forskel på at have en på 2 år og en på 5 år. Det er SÅ meget nemmere med en på 5 år!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Det lyder som en skøn påske du/I har i vente 🙂
    Hvis I beslutter jer at tage i biffen med Bella kan jeg varmt anbefale Peter Kanin, som jeg lige har set med min søn – vi grinede begge en masse og var godt underholdt:D Humoren er lidt “forbudt” af og til, hvilket jeg finder ganske befriende, haha. Blandt andet ser man på et tidspunkt en sur gammel mands “møntindkast”, og den frække Peter Kanin kan selvfølgelig ikke lade være med at finde på en skarnsstreg i den forbindelse 😉 Nej, hvor vi (og alle andre i biografen grinede – store som små)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ej det lyder sjovt og hyggeligt! Jeg vil også hellere se den end den med hulemanden 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Festkjoler og en speciel 15% rabatkode til jer