20% på kjoler og sko hos Boozt (kun i dag)

Nogle henrivende dage i Aalborg

MissJeanett - Jeanett DrevsfeldtBlomsterbutik i AalborgAalborg i snevejrAalborg - We Feat økologisk salat bowls

Har I haft en dejlig weekend? Jeg er lidt forvirret omkring, hvilken ugedag det egentlig er, da hverdage og weekend flød lidt sammen i sidste uge. Som jeg nævnte, så kørte jeg onsdag med Tim og Bella til Aalborg. Tim skulle deltage i KL Topmøde i Aalborg og jeg havde booket mig og Bella ind på et hotel, så vi var med – men alene det meste af tiden. Tim havde jo travlt sammen med 1500 andre byrådsmedlemmer fra hele landet 😉 Jeg har kun været i Aalborg en eller to gange før og det er en del år siden sidst (før Bella), så det er for mig stadig en ret uudforsket by. Hvilket kun gjorde turen endnu sjovere! Sidst jeg var i Aalborg (for nok 10 år siden), var jeg i “gaden” og indenfor en time, blev jeg truet med tæv tre gange (af mænd). Nu er jeg ikke typen, der normalt bliver truet med den slags, når jeg er i byen, så det skræmte mig lidt væk fra Aalborg, må jeg indrømme. Heldigvis har jeg haft de skønneste dage i Aalborg denne gang og har nu lyst til at komme tilbage snart!
Jeg elskede simpelthen alle de tips, som I gav mig på instagtram og alle steder, på nær et, som vi spiste på, var på baggrund af tips fra jer – så tusind, tusind tak for det <3 Vi spiste lækker middag på Bistro V, gode kager på Penny Lane (men en virkelig sær salat!) og sidste aften spiste Bella og jeg mexicansk fra Vaca i hotelsengen. Det var hyggeligt! Man kommer iøvrigt altså til at elske Aalborg lidt mere, når Starbucks hele TO gange staver mit navn helt korrekt. Det sker aldrig (eller, det skete faktisk på Fisketorvet for en måned siden også #alterlov), så jeg burde nok have købt en Lottokupon samme dag. Jeg fandt selv frem til We Feat og det var altså rigtig lækkert! Både grød, juice og salaterne.

Det sneede alle dage, vi var der, så jeg var pakket godt ind hver gang, vi skulle udenfor. Bella og jeg besøgte også lige Tim på topmødet, som Bella blev ved med at kalde fars arbejde. Det er det jo også, men hun troede, at det var dér, han er, hver gang han er til byrådsmøde. Det ville godt nok være en lang køretur hver gang ha ha. Vi opgav at forklare hende det til sidst. Iøvrigt er det sgu sjovt, at bare fordi man nogle år har været politisk aktiv, så kan man stå til topmødet og sige hej til folk, som man plejede at drikke sig meget fuld med – og som nu sidder i byrådene i København, Frederiksberg, Assens, Svendborg og et par af dem, er endda borgmestre. Det er sgu ikke helt normalt for alle, at kunne have følgende samtale “Åh hvad er det nu xxx laver nu?” og få svaret “Hun blev borgmester ved sidste valg”.  Og jeg håber ikke, at dette opfattes som blær eller noget der minder om. Det er det ikke. Det er jo ikke mig, der er borgmester ha ha! Det er bare for at dele, at det sgu er lidt en mærkelig verden dét her og selvom jeg vænner mig til meget af det, så er der stadig nogle ting, der er “unormale”. Det tænkte jeg over flere gange i sidste uge.

Nå, men fredag sluttede topmødet og vi kørte til Århus (som jeg stadig nægter at stave Aarhus) til vores venner Carl og Anne til hygge, god pizza og rødvin. Perfekt afslutning på nogle dejlige dage i Jylland. Og så må jeg altså lige nævne, hvor fucking søde og flinke I jyder er. Altså jeg synes selv, at fynboer er rare og service her på Fyn er faktisk er fin, hvilket jeg ikke altid synes, at den er i København (plus folk går ind i én i Kbh, holder ikke dørene, flytter sig ikke for hinanden osv). Men I jyder er altså noget helt særligt! Hold op, hvor har alle været enormt smilende, søde og jeg har aldrig oplevet så mange komplimenter fra fremmede på så få dage. Bella blev kaldt “henrivende” hele tre gange af tre forskellige personer. Og I skal virkelig også have point for at bruge ordet “henrivende”. Det kan jeg ikke huske, hvornår jeg har hørt andre bruge sidst og det er et skønt ord. Det vil jeg begynde at bruge noget mere.

Tak for nogle henrivende dage, Aalborg!

Last week I spent a few days in the most northern parts of Denmark; in Aalborg. It’s probably 10 years since I visited Aalborg last, but this was such a lovely visit that I wanna come back soon again. Tim had to participate in a big summon for all members of all the city counsils in Denmark and I decided to go with Bella. Tim was in meeting most of the time, so Bella and I got to see some of Aalborg and eat cake 😉 It was snowing most of the time we were there so I had to “wrap” my self everytime we went out. Thank you for a lovely time, Aalborg!
Penny Lane Aalborg kagerAalborg park snevejr

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

1 kommentar

  • Mette S

    Du ser fantastisk ud på billedet😊 De farver klæder dig virkelig godt.mon vi kan få lov til at se et billede af hele håret? Det er pænt til dig at der er mørkere. Lyder som en skøn tur.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% på kjoler og sko hos Boozt (kun i dag)