Outlander er blevet forlænget med både sæson 5 og 6! (og premieredato for sæson 4)

Filmanmeldelse: Tully

Tully movie

Marlo (Charlize Theron) er 41 år og mor til to. Hendes mand (Ron Livingston) rejser rigtig meget med sit job og Marlo har derfor hænderne fulde med de to børn derhjemme, hvor sønnen muligvis har noget autisme. For at det ikke skal være løgn, så er Marlo nu også gravid, hvilket bestemt ikke var planlagt og glæden skal man lede længe efter hos både Marlo og manden. Marlos velhavende bror tilbyder, som en barselsgaver, at betale for en såkaldt natbabysitter, der tager sig af babyen om natten, så Marlo kan for noget søvn. I første omgang synes Marlo, at det er noget overklassefis, men da babyen først er kommet til verden, så takker hun alligevel ja til tilbuddet. Og som sendt fra himlen ankommer den unge Tully…

Tully movie - Mackenzie Davis

Min anmeldelse: Jeg synes, at Tully er en svær film at anmelde, fordi der er rigtig meget at sige om en film som Tully, men jeg tror også, at I vil få den bedste oplevelse, hvis I bliver taget lidt på sengen – som vi gjorde. Men nu giver jeg anmeldelsen af Tully et forsøg.

Først vil jeg anbefale jer ikke at se traileren. Jeg synes, at den giver et forkert billede af, hvilken type film Tully er. Den prøver klart at få den til at fremstå, som en letfordøjelig komedie om morrollen og selvom filmen skam er fyldt med rigtig mange sjove scener (som er skræmmende genkendelige, hvis man selv også er mor), så er Tully altså også en vigtig og meget seriøs film – noget som man slet ikke får indtryk af, når man ser traileren. Jeg tror dog, at tanken har været, at man ville lokke folk i biografen med humor og så snige seriøsiteten ind fra siden. Det er jo en strategi, men jeg er bange for, at man så ikke får fat i dem, der oprindeligt ville have elsket filmens seriøse side. Min positive anmeldelse afspejler sig især i, at filmen tør at gribe om et alvorligt og vigtigt emne – og ikke kun give også lette grin.

Alle i filmen gør et godt stykke arbejde og jeg vil især rose Charlize Theron, der spiller til UG. Virker hun ikke lige så genkendelig som normalt, som skyldes det måske, at hun tog mere end 25 kg på til rollen.

Tag din veninde under armen og ind at se  en film, der vil få jer til at grine og tale om de alvorlige ting også. Det her er en film, som alle der er mødre burde se. Og egentlig også mændene. Jeg har i hvert fald tænkt mig at sætte Tim til at se den, når den kan lejes. Jeg giver Tully 5 stjerner ud af 6 – og der gives mindst en hel stjerne for at tage fat i et alvorligt emne. Skal vi til sidst ikke give hånd på, at vi passer godt på hinanden?

I finder alle de film, som Damernes Biografklub har anmeldt HER

Tully movie - Ron Livingston

Before you go and watch the movie “Tully” I’ll recommend you NOT watching the trailer. It’s not the funny easy comedy that it appears as in the trailer. It’s much more serious – and I love it for that! Marlo is 41, married with two kids and now has another one on the way. The pregnancy wasn’t planned and the mood is set. Marlos wealthy brother wants to give Marlo a push present in the terms of a night nanny. A nanny that’s only there during the night so the mother can get some sleep. And in enters Tully… “Tully” gets 5 out of 6 stars – and it’s especially because they dare to take on a very serious subject. All mothers (and dads) should watch “Tully”!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

8 kommentarer

  • Mie

    Er der en speciel grund til at der stort set ikke er outfitbilleder på bloggen mere? Det savner jeg :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, jeg var gravid og kunne ikke rigtig vise mig frem, når jeg skulle skjule det, he he. Men de kommer meget snart igen!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Hej jeanett. Det har slet ikke noget med indlægget at gøre, men lavede du ikke en bornholm guide? Jeg kan slet ikke finde noget om bornholm i min søgning og jeg skal afsted lige om lidt 🙂 Var det virkelig kun på Instagram jeg så alle de fine billeder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Jeg ledte efter en anmeldelse hos dig i går, da jeg så den i går aftes. Og jeg synes du rammer plet med at sige vi skal passe på hinanden. Det er nemlig pointen med filmen. Og til andre: lad være med at læse andre anmeldelser end den her på bloggen. Jeg måtte tage til takke med andre og de ødelagde min oplevelse af filmen. Men se den! Den er en fin lille film som tager et vigtigt emne op!
    //B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhh tak for det! Jeg er glad for, at du synes, at min anmeldelse passer – og at den ikke ødelægger en kommende oplevelse. Jeg var også rigtig glad for filmen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outlander er blevet forlænget med både sæson 5 og 6! (og premieredato for sæson 4)