Mine fødselsdagsønsker

Outlander er blevet forlænget med både sæson 5 og 6! (og premieredato for sæson 4)

Outlander season 4 photos

Nyheden kom egentlig ud, da jeg var i Skotland, men jeg tænker, at det nok ikke er jer alle Outlander-fans, der har set det, så nu deler jeg det også lige her på bloggen. Jeg har længe ventet på, at der skulle komme noget nyt om seriens fremtid, da de kun havde fornyet den til og med sæson 4 – som jo kommer senere i år. De bliver færdige med at filme sæson 4 i denne uge. Der har været nogle udfordringer, da det har været koldere i Skotland dette forår end normalt og der er nogle scener i bog nr. 4 (I kan se hele oversigten over bøgerne HER), der kræver sommervejr. Blandt andet er der en ret hot sexscene i en flod. Jeg håber virkelig, at de indkluderer den i serien, fordi det er muligvis den frækkeste sexscene i alle bøgerne. Jeg tror bare, at det bliver en kold fornøjelse for Caitroina og Sam at indspille, ha ha.

Nå, men nu til det der er nyheden. Det er endelig blevet offentliggjort, at vi får ikke bare én, men mindst to sæsoner mere (tre, hvis vi tæller sæson 4 med), da de har besluttet sig for at forlænge serien med en 5. og 6. sæson. Virkelig dejlige nyheder og jeg håber, at det bliver en fortsat succes, så vi kunne være så heldige at få nok sæsoner til at se alle bøgerne bliver til virkelighed på skærmen. Caitroina og Sam har dog kun kontrakter til 2020, hvilket svarer til sæson 6, så jeg er nervøs for, om de kommer til at bede om for mange ekstra penge, når deres kontrakter skal genforhandles og det derfor bliver for dyrt for selskabet at fortsætte med Outlander. Men der er heldigvis længe til endnu!

Desuden er det også kommet frem, hvornår vi får lov til at se sæson 4. Det er dejligt med en dato, men det er ikke en dejlig besked. Vi skal nemlig vente helt til november denne gang. Det er godt nok træls. Især fordi jeg virkelig ser frem til denne sæson, da bog nr. 4 er min favorit. Der sker SÅ mange fede ting i den. Det er også lige blevet offentliggjort, at Outlander har castet en af de fire hobitter fra Ringenes Herre til sæson 4 (og 5 og 6. Han er en fast karakter i flere bøger). Vi kender ham lige nu nok mest som Pippin, men de næste par år kommer vi til at kende ham, som den skotske advokat Neil Forbes, der kender noget af Jamies familie. Det skal nok blive godt!

Glæder I jer?? Hvis I ikke kan vente, så kommer bog nr. 5 på dansk lige om lidt. Den kan forudbestilles HER (reklamelink)

Der er meget mere Outlander på bloggen HER

Finally there are some Outlander news! It has just been made official that the show has been renewed for a 5th and 6th season. Great news! Sadly we have to wait until November before season 4 premieres. That’s too long!! And you seen that one of the hobits from Lord of the Rings has been cast for Outlander? That’s so cool! Billy Boyd (aka Pippin) will play Neil Forbes in Outlander.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine fødselsdagsønsker