Mit nye job

Reklamelinks markeret med*
Carla F HER* – Day et Birger HER* – Vagabond HER*
Vagabond HER* – Becksöndergaard HER* – Lauren Ralph Lauren HER* – Billi Bi HER*

Nu er det vist på tide, at jeg får fortalt jer, hvor jeg har fået job henne. Jeg har ikke trukket den med vilje, men kun fordi jeg simpelthen har været så træt og lige skulle vænne mig til at arbejde 37 timer om ugen på skæve tidspunkter. Jeg har ofte været oppe på 37 timer med bloggen, men her har jeg bare været mig selv i mit eget hjem med selvvalgte pauser og muligheden for at tage en kortere dag – eller helt holde fri. Det har været et stort privillegie, men jeg har siden årsskiftet kunne mærke, at jeg havde et stort behov for, at der skulle ske noget helt anerledes med mit arbejdsliv. Alt det der var fedt ved at være egen chef i starten, begyndte pludselig at føltes utrolig belastende. Friheden blev en byrde og jeg gik fra at føle, at jeg jo altid kunne holde fri, hvis jeg ville – til at føle at jeg ALDRIG havde fri. Der var altid lige en mail, der kunne besvares, artikler om nye ændringer på sociale medier der kunne læses, flere opdateringer på instagram der kunne lægges op – og jeg kunne fortsætte. De sidste par år er fritid og arbejdstid begyndt at flyde sammen og omkring årsskiftet kunne jeg ikke længere mærke forskel på den ene eller den anden. Heller ikke når jeg var afsted på faktisk ferie. Samtidig havde jeg længe savnet at have kollegaer, at have en følelse af at stå op til noget hver dag, “hører til et sted”, fast løn (jeg var begyndt at have ondt i maven over, at man aldrig ved, hvordan det ser ud økonomisk fra måned til måned. Udsvingene var simpelthen for store) og så det vigtigste: at have FRI, når jeg faktisk har fri. Det har været en oplevelse og rigtig lærerigt at stå på egne ben, men jeg har slet ikke været i tvivl om det sidste halve år, at jeg var “done”. Jeg føler, at jeg har prøvet det nu – og nu er det nogle andre ting, som jeg vægter højere. Ens prioriteter ændrer sig bare med tiden og det har mine bestemt gjort. Måske er der nogle af jer, der kan genkende det?

Jeg har siden nytår søgt fire jobs – og jeg har fået de to af dem, så jeg stod i den skønne situation, at jeg selv kunne vælge. Jeg har ikke søgt flere, fordi jeg har kun søgt jobs, som jeg virkelig gad. Jeg havde jo som sådan ikke travlt, da jeg bare kunne fortsætte med bloggen, indtil jeg havde et job, som jeg ville have. De sidste par år har jeg virkelig savnet at stå i butik. Som i; virkelig meget. Jeg er jo egentlig ikke butiksuddannet, men dem af jer, der har læst med herinde i mange år, ved at jeg har arbejdet flere år i butik. Blandt andet H&M og Gina Tricot. Jeg stoppede i Gina Tricot, da jeg var færdiguddannet, men jeg har faktisk altid haft en følelse af, at jeg overhovedet ikke var færdig med butiksverdenen. At jeg ville vende tilbage på et tidspunkt. Jeg er samtidig også rigtig træt af de sociale medier. De hænger mig simpelthen langt ud af halsen. Både som privatperson, men også i forhold til at arbejde med dem. Derfor er jeg så glad for at kunne fortælle, at mit nye job er hos Magasin her i Odense. Jeg er til daglig omgivet af lækre sager, som I ser her oven over, da jeg arbejder i afdelingen for sko og tasker. Jeg startede 1. juni og selvom jeg lige har skulle vænne mig til at stå op så mange timer igen, så er mine fødder og ben nu hærdet – og jeg er så glad for min beslutning. Det har været det helt rigtige. Jeg har fået søde kollegaer og jeg står ud ad sengen med et smil hver dag. Tim har også kommenteret flere gange, at jeg virker utrolig overskudsagtig og glad efter jeg er startet. Nu er jeg lønslave igen – og hvor er den bare skønt! Jeg håber på, at skulle være i Magasin i mange, mange år!

Der skal nok komme lidt mere gang i bloggen igen, når jeg lie finder en rytme i forhold til dén og at arbejde 37 timer. Jeg kommer dog nok ikke tilbage på at udgive indlæg hver eneste dag – til gengæld kan I se frem til, at jeg kun vil lave indlæg ud fra lyst og når jeg brænder for noget. Det håber jeg vil afspejle sig i den lange ende. Jeg har overhovedet ikke tænkt mig at lukke bloggen, men den skal tilbage til at være en hobby, som jeg (og forhåbentlig også I) nyder og som jeg ikke føler er en sur pligt. Det har jeg desværre følt siden omkring årsskiftet. Og så ved man, at tiden er kommet til en forandring. Den er her heldigvis allerede!

Tusind tak for at I følger med herinde. Det betyder uendeligt meget for mig og jeg håber, at I også er med fremover <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER