Lækker mad på kør-selv-ferien

Mine sommerferieplaner

Saltum StrandRubjerg Knude fyrLøkken Strand missjeanett

Indlægget indeholder reklame for Skærbækcenteret

Måske er sommerferien slut eller ved at være det for en del af jer, men for mig skal den først til at starte. Vi holder rigtig sen sommerferie i år. Det er bare voldsomt meget billigere at rejse i august og næste år kan vi ikke holde sen sommerferie, da Bella skal starte i skole der. Så vi besluttede, at det var med at nyde, at vi har muligheden i år. Bella og Tims sommerferie er startet, men min starter først på fredag, da jeg nøjes med to uger og tager ikke tre som de andre to.

Vi starter ferien med nogle dejlige sociale planer med forskellige venner. Det glæder jeg mig virkelig til! Jeg føler, at alle har været væk den sidste måned, så jeg glæder mig til at høre om alle deres ferieeventyr. Derefter skal vi i sommerhus i Skærbækcenteret, der ligger tæt ved Vadehavet. Jeg tror vistnok, at jeg har været på Fanø eller Rømø som barn (men er seriøst ikke sikker – jeg var ikke så gammel), men ellers har jeg ikke holdt ferie i området – og det skulle være så smukt! Vi har et dejligt feriehus tæt på vandet og jeg glæder mig til at gentage stemningen fra vores tur i sommerhus sidste år; gåture ved stranden omkring solnedgang, sløve eftermiddage med bøger og leg, mad bestående af de bedste af årstidens råvarer og vin hver dag… eller nåååh nej. Det sidste må jeg jo springe over i år, ha ha. Der er masser af aktiviteter for hele familien hos Skærbækcenteret, så hvis Bella kommer til at kede sig for meget, så er der mange muligheder. Jeg så blandt andet noget med bowling og det har Bella endnu faktisk ikke prøvet, så det var bestemt en mulighed. Jeg kunne også godt tænke mig en eftermiddag i Ribe, da det er en by, jeg længe gerne har villet besøge.

Efter nogle dage i sommerhus har vi lidt dage herhjemme igen, hvor den bare skal stå på afslapning. Derefter stikker vi mod Sjælland og København, hvor vi taler om, at Bella måske skal have sin første tur i Tivoli. Og når vi har kørt i rutchebaner, så skal vi altså sydpå – til Cypern! Øj, det glæder jeg mig til. Jeg har været der to gange før (det kan jer, der har læst med i mange år måske huske?). Vi var afsted i både 2009 og 2010 sammen med en masse venner – og det er stadig nogle af de bedste ferier, jeg har haft. Denne gang er vi dog familie og ikke på drukferie, så det bliver spændende at opleve Cypern på den måde også. Vi skal bo lige ved denne strand, som er så smuk og ret børnevenlig.

Jeg deler lidt fra det hele herinde, men vil jeg være aktiv på min instagram. Har I stadig lidt ferie til gode eller er I tilbage på job igen?

My summer plans includes a few days in a vacationhouse near the sea, some days in Copenhagen and then Cyprus at this beautiful beach!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

3 kommentarer

  • Sikke nogle gode ferieplaner I har. Kan godt forstå I vælger at holde sen sommerferie, det havde jeg bestemt også gjort, hvis ikke jeg havde haft skolebørn.
    Rigtig god ferie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Det lyder som en dejlig sommerferie 🙂

    Jeg har netop holdt to uger, hvor jeg var i Frankrig og Bruxelles med min familie. I august tager jeg så en uge på Grækenland med min kæreste 😀 Det er på en eller anden måde rart at have lidt ekstra ferie der, fremfor at det hele er overstået nu 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne V

    Lyder som rigtig dejlige ferieplaner. Håber I får en god tur til Ribe. Hele min svigerfamilie bor der og svigermor inde i den gamle bydel. Det er simpelthen noget af det hyggeligste og vi tager altid en af vores sommerferieuger der😊
    Og Cypern lyder lækkert, så har i sommervarme garanti i august også☀️☀️☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker mad på kør-selv-ferien