Drengenavne, som vi overvejede…

Det er jo ingen hemmelighed, at det er en lillesøster, som vi skal have. Inden vi dog vidste det, nåede vi også at diskutere lidt drengenavne. Vi var nemlig helt på bar bund, hvis vi skulle have haft en lillebror. Det er lidt sjovt, fordi det var helt omvendt med Bella. Dér havde vi ret hurtigt et drengenavn, som vi var 100% enige om, men med pigenavne endte vi med at diskutere en del før valget faldt på Bella. Nu skulle man måske tro, at vi så bare snuppede dét drengenavn fra sidst, som vi var så enige om. Navnet var i øvrigt Elliott. Men der er gået mere end 5 år siden da og selvom jeg i dag stadig synes, at det er et rigtig pænt navn, så “føler” jeg det bare ikke på samme måde, som jeg gjorde dengang. Måske har min smag ændret sig lidt, men jeg tror nærmere, at det er fordi, at jeg er stødt på navnet mange steder siden og kender flere, der efterfølgende har fået en Elliot(t). Det gør, at navnet mister lidt “magien” – for mig. Tim var heller ikke rigtig tændt på det længere, så vi havde det heldigvis på samme måde begge to.

Så vi måtte til at kigge på navnelister igen og jeg syntes virkelig, at det var svært. Der var bare ikke noget navn, som rigtig sagde mig noget. Der er en masse fine navne, som jeg sagtens kan lide og som jeg synes er søde, når andre vælger dem. Jeg kan bare ikke selv lide dem “nok” til at give det til mit eget barn. Kender I det? At venners og bekendtes valg af navn er rigtig pæne og man kan godt lide navnene – men man ville aldrig selv have valgt det? Det er jo et spørgsmål om personlig smag. Jeg kunne denne gang godt lide navne som Hugo og Otto. Der er noget sødt, klassisk og humoristisk over dem – og jeg synes, at de “passer” godt til Bella (det er jo en udfordring ved barn nr. 2 – jeg personligt godt kan lide, hvis man tænker lidt over, at søskendes navne godt lidt må være i samme stil. For mig personligt clasher det lidt, hvis man får en Caroline-Ophelia og så en Ib). Tim nedlagde dog ret hurtigt veto mod Hugo og Otto – det kunne han slet ikke arbejde med. Jeg havde det på samme måde med hans Marcus Antonius, som jeg stadig lidt håber, var en joke. Han synes bare, at det kunne være fedt at råbe “Marcus Antonius, kan du så rydde op på dit værelse!!”. Det pointe fløj lidt hen over hovedet på mig.

Vi endte ikke med at have et navn, men vi havde to bud, som vi overvejede mere seriøst end alle de andre. Det ene var en “gammel kending”. Ment på den måde, at da Tim og jeg var omkring 19-20 år, sagde jeg på et tidspunkt til ham, at hvis han nogensinde skulle have lov til at lave børn med mig, så havde jeg to krav; de skulle have mit efternavn (jeg synes, at mit er en del pænere end hans kedelige Andersen) og hvis vi fik en dreng, så skulle han hedde William. Han grinte lidt af det første krav. Nok mest fordi han ikke troede, at jeg mente det seriøst. Der blev han klogere 😉 William kunne han heldigvis rigtig godt lide, så det var jo rigtig fint. Det skal lige siges, at denne samtale sker 5-6 år før, at William begynder at blive vildt populært. Det var slet ikke på listerne over populære drengenavne, overhovedet. Det kommer navnet som bekendt jo noget så voldsomt efterfølgende, at det vistnok har ligget nummer 1 i 6-7 år nu? Dét gjorde, at da jeg ventede Bella, så dengang droppede vi William. Det var simpelthen FOR populært og jeg gad bare ikke at have William nr. 8 på samme stue i børnehaven. Også selvom jeg hele tiden rigtig godt har kunnet lide navnet. Nu var Bella jo så også en pige, så det blev ikke rigtig relevant. Denne gang poppede William dog op igen og på trods af dets (stadig) voldsomme popularitet, så har Bella faktisk ikke haft en eneste William i vuggestuen eller børnehave. William var vores ene seriøse kandidat denne gang.

Den anden var min oldefars navn. Tim var lidt mere hooked på det end jeg faktisk var, men det var et vi seriøst overvejede også. Den eneste oldefar jeg har kendt, hed Ewald og han var virkelig sød. Samtidig var han en utrolig høj og flot mand – lige til hans sidste dag (han blev 91 år). Jeg har nogle billeder af ham fra, da han var ung og I kid you not – han kunne næsten havde optrådt som en James Dean look-a-like. Samme hår, samme stil. Samtidig var han en proklameret socialdemokrat (uden dog at være politisk aktiv) og den detalje kunne Tim (selvfølgelig) godt lide. Jeg kunne bare ikke finde ud af, om jeg syntes, at navnet stadig var lidt for “gammel mand”-agtigt. Giver det mening? Jeg ved godt, at den stil er mega moderne lige nu og mange navne har jeg vænnet mig til, nu bliver brugt til små børn igen.

Men William og Ewald var de to navne, som vi seriøst overvejede og jeg ved virkelig ikke, hvilket et vi ville have endt med, hvis maven havde gemt på en lillebror.

Navnet til lillesøster er på plads allerede, men vi offentliggøre det ikke før, at hun er født. Vi er alle ret vilde med det. Jeg synes, at det er i samme stil, som Bella. Det har samme antal bogstaver, fungerer lige så godt internationalt, som på dansk og så har jeg fundet det i skotsk historie. Jeg glæder mig til at dele det med jer!

I promissed to share with you some of the boy names that we talked about before knowning that we’re having a girl. The first one was William. I’ve liked that name for so many years, but it has been THE most popular name for boys in Denmark for 6 or 7 years now, so I wasn’t sure if I wanted to use it too. We both really liked it so we did consider it. The other name was Ewald. It was my great grandfathers name and I really liked him. He was a socialdemocrat like Tim is, so Tim really liked the idea of using his name. I liked names like Hugo and Otto, but Tim wasn’t fond of them at all. We’re having a girl, but if we were having a boy he probably would have been named either William or Ewald. We have the name for our girl ready, but I’m not gonna tell the world before she’s born.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER