Glædelig jul!

Måned #1 med Flora

Soft Gallery katte body gul

Soft Gallery katte body gul

Reklamelinks markeret med *

Soft Gallery body HER* + HERH&M bukser HER* – Sengetøj fra Søstrene Grene

Da jeg var på barsel med Bella, nød jeg virkelig at lave månedsindlæg her på bloggen. De var mindst lige så meget til mig selv, som de var til jer. Jeg har i årenes løb fået rigtig mange mails, kommentarer og beskeder fra jer derude, der har fundet dem brugbare i forhold til råd og ikke mindst flere af jer, der har fundet trøst i, at der var andre, der også syntes, at den første tid med baby er utrolig hård – og til tider mere hård end skøn. Det var især det første indlæg om Måned #1, der blev voldsomt læst og delt, da jeg fik udtalt, at jeg syntes, at den første måned var 90% røv og kun 10% skøn. Det ændrede sig heldigvis hurtigt, men jeg mente det skam og husker også, at det var en svær måned. Set i bakspejlet nu, så handlede det i højere grad mere om de to bedstemødre, der virkelig ikke var søde ved mig (og derfor havde jeg det følelsesmæssigt ret svært) end det handlede om Bella. Hun var en “nem” baby. Selvom jeg ikke er vild med at bruge ordet “nem” om babyer de første måneder generelt. Der er ikke noget nemt omkring søvnmangel og de store forandringer i ens liv. Det kan føles voldsomt for mange. Synes jeg, at det er 90% røv og 10% skønt denne gang? Slet ikke! Jeg kan godt mærke, at jeg denne gang godt vidste, hvad jeg gik indtil – og de to bedstemødre er ikke i billedet og det gør en kæmpe forskel. Jeg synes – heldigvis – at det er en del dejligere nu end det er nederen.

Flora blev 1 måned for to dage siden og i den forbindelse sad jeg selv og læste indlægget om Måned #1 med Bella. Jeg kan konstatere, at mange ting er ens med de to piger – og nogle få ting er anderledes. Det ville også være underligt, hvis de var 100% ens. Jeg kan i hvert fald læse mig til, at den morsyghed, som jeg først beskrev i Måned #2 med Bella (HER), allerede har indfundet sig hos Flora. Altså noget tidligere end hos Bella. De sidste 3-4 dage har Tim ikke kunne stille så meget op i rigtig mange situationer – der har det kun været mig, hun ville have. Vi har flere gange prøvet, at hun har skreget og skreget i armene på Tim, men i det jeg tager hende, så stopper hun med at græde med det samme og ligger bare og ser sød ud. Jeg kan godt huske, at Bella også var morsyg, men jeg synes, at det er kommet hurtigere og i en mere udtalt form hos Flora. Det er helt skørt at opleve igen, fordi de sidste par år har Bella klart været fars pige.

I kan læse Måned #1 med Bella HER og I finder de andre måneder med Bella HER

Den første måned med Flora i punkter…

  • Vi har lært af sidste gang og derfor skyndte vi at dele os op om natten, så mindst en af os fik noget uforstyret søvn i bider. Det ventede vi for længe med sidst. Jeg kan læse i indlægget med Bella, at vi her en måned henne stadig sov “i hold” og det glæder mig at læse, fordi jeg var bange for, at Flora var dårligere om natten end Bella. Men det føles nok bare som længere tid, fordi vi delte os op hurtigere denne gang. Det fungerer sådan, at jeg sover i stuen med Flora først på natten – og Bella og Tim er i soveværelset. Vi deler os omkring kl. 22 og kører sådan indtil omkring kl. 05-06. Jeg ammer typisk to-tre gange i løbet af de timer. Kl. 05-06 overtager Tim Flora (som typisk sover på ham et par timer), indtil hun skal ammes igen. I de timer går jeg i soveværelset og får et par timers søvn, hvor jeg ikke kan høre Flora, der laver sjove lyde, måske vågner fordi hun skal skiftes osv. Jeg glæder mig til, at vi kan sove sammen igen, men lige nu fungerer dette og det gør, at vi er gået fra at være søvnzombier til nogenlunde at kunne fungere (og så med en lur eller to til mig i løbet af dagen).
  • Flora er til gengæld dårligere til at sove selv end Bella var. Når Bella først havde fået babs, så var hun så “knocked out”, at 3. Verdenskrig kunne bryde ud og hun ville ikke have opdaget det. Flora kan finde på at vågne, hvis vi træder på en gulvplanke, der kniker – og så sover hun bedst PÅ en af os. Jeg synes, at det er mega hyggeligt til en enkelt lur om dagen, men om natten sover jeg altså elendigt, hvis jeg skal have en baby liggende på mig. Flora er dog blevet en del bedre og fra omkring kl. 22 til 03 kan jeg godt få hende til at sove lige ved siden af mig, hvor jeg typisk holder hende i hånden eller har en hånd liggende på hendes mave. Vi er bare blevet ved med at prøve at lægge hende fra os. De første mange gange vågnede hun, men lige så stille begyndte vi at få succes med det. Sådan er det generelt med børn; try until you succeed – eller man finder på noget andet.
  • Hun ligner Bella SÅ meget som baby. Det er helt vildt.
  • Tim og Flora var nærmest uvenner i flere dage. Det kom sig af en nat, hvor Flora bare skreg, hver gang Tim havde hende. Efter den nat, så skreg hun hver gang hun så ham – og det varede et par dage. Stakkels Tim, der virkelig følte sig helt ubrugelig. Jeg synes, at det kan være hårdt, at være den eneste der kan bruges i perioder. Skønt og hårdt. Men jeg kan virkelig også godt forstå, at det må være svært, at være den der ikke kan hjælpe med så meget.
  • Vi har fået søgt om vuggestueplads til hende og det er lidt spændende, fordi vi bor ikke længere i det område, som Bellas institution ligger i og derfor vil vi komme bagerst i køen, hvis vi søgte den – og derfor har vi valgt ikke at søge det sted igen. Vi har ellers været ret glade for stedet, men denne gang skal jeg jo tilbage til job og derfor skal vi have en plads på et bestemt tidspunkt (sidst med Bella var jeg studerende). Bella når at starte i skole, inden Flora skal starte i vuggestue, så vi kan heller ikke gøre brug af søskendegaranti. Derfor har vi søgte tre nye steder, så det bliver lidt spændende, hvilket sted det bliver. Heldigvis er der længe til!
  • Min krop er kommet sig MEGET hurtigere fra fødslen denne gang. Til gengæld småbløder jeg stadig lidt, men min læge sagde, at når man har født flere gange, så er livmoderen langsommere til at trække sig sammen igen og dermed også om at stoppe med at bløde helt. Jeg har bare været helt rundt på gulvet omkring det (og derfor spurgte jeg også min læge), fordi med Bella stoppede det fuldstændig efter kun halvanden uge (hvilket også er ret hurtigt, har jeg ladet mig fortælle). Jeg har dog spurgt flere veninder og kunne høre på dem, at de også havde blødt væsentligt længere tid anden gang – nogle 5, 6 – og en enkelt endda 8 uger. Men jeg slap til gengæld for at blive syet denne gang. Hold op, hvor er der stor forskel på, hvordan man har det, når man ikke er blevet syet! Jeg gik jo helt normalt efter få døgn – med Bella gik jeg som en, der havde skidt i bukserne i to-tre uger efter. Min fødsel var også hurtigere denne gang – jeg skal nok snart dele fødslen med jer!
  • Amningen kom nemt og hurtigt op at køre denne gang (jeg havde dog heller ikke problemer sidst). Mælken kom voldsomt hurtigt denne gang – men det skulle vist også være normalt, at den gør det, når man har ammet før? Jeg havde med Bella allerede haft brystbetændelse flere gange på nuværende tidspunkt – det har jeg ikke haft en eneste gang nu og lad os håbe, at det bliver ved det 😉
  • Jeg synes så også, at Flora vil spise lidt oftere end Bella ville. Hun har i hvert fald ingen problemer med at give lyd fra sig, når hun er sulten 😉
  • Det er et par uger siden, at Flora blev vejet sidst, men der var hun 3990 g (startvægt var 3170 g) og 56 cm (53 cm ved fødslen). Hun er nok over 4 kg nu, men pigerne har nogenlunde samme størrelse på dette tidspunkt. Floras kinder ser dog en del tykkere ud, ha ha.
  • Vi er SÅ glade for, at Tim har taget mere barsel her i starten i forhold til, hvad han gjorde sidst. Vi synes bare ikke, at 14 dage er nok – og slet ikke, når man har et barn i forvejen. Tim har taget en måned og han kommer til at tage mere endnu – vi har nemlig barsel tilbage fra Bella. Det er så luksus! Den skal vi lige have fordelt inden slutningen af januar, så vi skal snart i gang med at lægge den store barselskabale.
  • Jeg var glad for mødregruppe sidste gang og har derfor også takket ja til at være en del af en denne gang. Jeg havde dog lidt krise, da vi skulle mødes første gang, da jeg kunne se, at en af pigerne var 23 år (og det er hendes andet barn). Der følte jeg mig godt nok gammel med mine 34 år! Jeg var dog heldigvis ikke den ældste, fandt jeg ud af.
  • Mine babyer gider åbenbart ikke rigtig sutter. Bella gad slet ikke og Flora er sgu heller ikke kæmpe fan. Men hey, så slipper vi for balladen, når de skal stoppe med dem igen!
  • Jeg er også denne gang mega af fan af bukser med fødder i og slå-om-bodyer. Strømper skøjter jo af de små babyfødder og mine babyer kan ikke lide at få tøj trukket over hovedet (så der er slå-om-bodyerne altså smarte). H&M er leveringsdygtige af begge dele HER* og HER*
  • … har jeg allerede krise over, at vi også skal holde en dåb på et tidspunkt. Det må vi hellere begynde, at få kigget lidt på her i det nye år. I kan se billeder fra Bellas dåb HER
  • Jeg havde det sidste gange i starten svært med, at andre end Tim, min søster og nogle få tætte veninder skulle holde Bella. Sådan har jeg slet ikke haft det denne gang. Igen, så er jeg sikker på, at fraværet af dele af familien er det rigtige for os, som det er nu. Desuden er det faktisk ret normalt at have det sådan – at man ikke har lyst til at andre skal holde ens baby. Det går over og løsningen er IKKE at ignorere de følelser. Det bliver kun værre, hvis man ikke lytter til sig selv. Jeg taler af erfaring (jeg husker stadig tydeligt et besøg hos min svigermor, hvor hun konstant havde taget hende ud af hænderne på mig. På hele vejen hjem sad jeg og storhulkede). De følelser er IKKE forkerte og som sagt ret normale – især for nybagte mødre. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst det sidste gang, så jeg ikke havde følte mig så skæv og underlig. Sig nej indtil I har det godt med det og start eventuelt ud med at lade nogen, som du er tryg ved, holde første gang. Ikke dem som vil det mest – dem du føler dig mest tryg ved. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at mor, far og baby har det godt og er glade – og så kommer de der bedsteforældre og deres behov altså længere nede på listen. De skal nok få deres tid.

Hvordan har det været for dem af jer, der har fået barn nr. 2 og 3? Hvordan føltes den første tid anderledes?

Flora is already 1 months old <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

16 kommentarer

  • Kristina

    Super fedt at du laver de her indlæg igen! 🙂 Det ville jeg bare lige indskyde, som førstegangs mor om lidt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ej, det er jeg glad for at høre! Og tillykke! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke dejligt et indlæg. Vores Nora vil heller ikke bruge sut, men som du så rigtigt skriver skal vi ikke tænke på, at de skal stoppe med det igen 😀 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Præcis! Så slipper vi for det senere 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GitteS

    Ligesom for dig var de meget ens og meget forskellige. Edison havde brug for hud til hud hele tiden og sov bedst i min armhule, hvorimod Elisa havde sovet bedst alene. Edison sover stadig helst hos os (4år), han er meget mere tryghedssøgende end sin storesøster.
    Jeg havde en kæmpe ro 2. gang, selvom jeg også hvilede meget i min morrolle 1. gang, så følte jeg mig endnu mere på en lyserød sky og sikker i min rolle som supermor 2. gang.

    Kæmpe tillykke med Flora <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det kan jeg 100% genkende – det med at hvile MEGET mere i sig selv denne gang. Man er så mere afslappet!

      Og tusind tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne V

    Hvor er det dejligt at høre at I har fået en god start på livet som 2 gangs forældre☺️
    Og hold nu fast hun ligner smukke Bella!
    På en måde synes jeg det har været meget det samme og så alligevel anderledes her med nr 2. Vi har fået en baby som rent faktisk sover. Rose havde kolik og sov ALDRIG, har ikke tal på hvor mange gange vi langt ud på natten startede bilen fordi vi kunne være heldige hun ville sove en halv time i autostolen.
    Er ikke så bekymret som sidst til gengæld. Rose var vist den sidste i mødregruppen til at kravle og det bekymrede mig kan jeg huske. Nu er jeg totalt ligeglad, de skal nok lære at gå osv. Der har jeg virkelig lært at læne mig tilbage.
    Til gengæld har jeg også denne gang syntes det var benhårdt at få taget min “frihed” fra mig. Men den kommer jo lige så langsomt tilbage😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åh jeg frygtede også at få en kolikbaby – det er heldigt at vi er sluppet for det! Det må godt nok være noget af det hårdeste i hele verden!
      Mht Rose så var hun jo også så kæmpe (jeg husker tydeligt, hvordan jeg følte, at min baby lignede en underernæret baby ved siden af Rose, der var dobbelt så stor så Bella – men hun var jo samtidig også ældre. Bella var den yngeste i vores gruppe, kan jeg huske). Og større børn kan være lidt hæmmet i forhold til at begynde at gå og kravle. Det var i hvert fald, hvad en af mine veninder, der også havde en større baby, fik at vide af sin læge! Rose var og er lige som hun skal være <3

      Ja, det med friheden kommer jeg heller aldrig til at vænne mig til, men jeg synes faktisk det er lidt mindre slemt denne gang. Både fordi jeg vidste, hvad jeg skulle forvente og fordi vi denne gang er omgivet af venner med små børn og derfor er det nemt at finde på børnevenlige aktiviteter sammen. Sidst havde vi mange venner, der stadig ikke havde fået børn og jeg havde lidt travlt med at kunne komme ud igen og lave ting, som man ikke kunne tage en baby med til. Der har jeg knap så travlt denne gang. Det er mest min biografklub jeg savner her de første par måneder, indtil Flora har nok rytme i amningen til at jeg kan planlægge at smutte et par timer til en film.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • A Nielsen

      Wow.. er virkelig overrasket over din kommentar. At du kalder en andens baby “kæmpe” og synes at det er ok. Det ville jeg absolut ikke synes, hvis nogen sagde det om mit barn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Der tror jeg, at du misforstår lidt eller læser det anerledes. Anne og jeg kender hinanden – og baby var over 5 kg ved fødsel. Mindes faktisk at Anne selv kaldte hende kæmpe dengang. Jeg forstår faktisk ikke, hvad det er, du synes er så forkert ved den kommentar? Pas på at du ikke overfører voksnes vægt-issues til babyer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • A Nielsen

      Jeg føler absolut ikke at jeg overfører “voksnes vægt-issues” til babyer. Jeg kender flere mødre, der er blevet ked over sådan en kommentar.. Personligt ville jeg blive overrasket og ked, hvis nogen sagde sådan om min baby, selv hvis det var mine næreste venner. For der er ligesom ikke noget godt forbundet med det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Babyer skal da helst være store og veje godt? At du siger, at der intet godt er forbundet med det, er da NETOP at overføre, at vi voksne jo ikke vil have at vide, at vi er “store” og vejer mere end gennemsnittet. Babyer må SÅ gerne være godt polstret og veje mere.

      Det er da langt bedre at få end baby på 5 kg end en på 2,5 kg. Lægerne er ikke glade, når man får de helt små babyer, fordi der skal holdes ekstra øje med dem i starten, hvor babyer taber sig den første tid. Der er det ekstra kritisk for små babyer, som fx. Bella der var 2880 g, end det er for en baby på 5 kg. Så du har overhovedet ikke ret i, at der intet godt forbundet er med at få en stor baby. Der er faktisk mange rigtig gode ting forbundet med en baby, der vejer godt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bjørg

      Jeg må grine lidt af A. Nielsens kommentar. Min søn vejede 4100 og var 57 cm ved fødslen, en stor dreng og godt over gennemsnittet. Jordemoderen, som tog imod ham, syntes endda han var usædvanligt stor. Da vi havde første mødregruppe 5 uger senere, vejede han 5,5 kilo og var 59 cm lang. De andre tre børn var så små i forhold til ham. Han ville kun være hos mig, så jeg sad med min kæmpe baby i favnen i 2 stive timer, mens han snorksov. Han var altid den største i mødregruppen, men jeg har aldrig set det som noget negativt, heller ikke når de andre har sagt noget. Da han vejede 9 kilo, vejede et af de andre børn kun 6,5 eller sådan noget, og der er kun 4 dage mellem dem. 2,5 kilo er virkelig meget, når der er tale om babyer, og en lav vægt er absolut ikke at foretrække.
      Det at en baby er godt polstret betyder ikke, at barnet vil blive overvægtigt senere hen. Min søn er 13 mdr nu og alt andet end tyk, selvom han stadig er en stor dreng af sin alder, lang og slank og over gennemsnittet. Han er velproportioneret, som sundplejersken og lægen har sagt ved undersøgelserne. Jeg er sikker på at hans størrelse er grunden til, at han stortset aldrig har været syg. De andre børn i mødregruppen har været så meget syge, mens han bare har tonset videre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Helt enig. Jeg har ikke haft store børn, men kender ingen der er blevet kede af at høre, at deres babyer er store. Som du selv siger; store babyer har mere at stå imod med og store babyer har intet med overvægt eller deslige at gøre. Men jeg føler lidt, at det er det, der bliver reageret på her – og det har intet med hinanden at gøre! Store babyer er klart at foretrække over en baby, der er for lille!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra D.

    Skønt indlæg! 🙂 det er fedt at høre dine tanker om hvordan det er, at blive mor denne gang, og hvordan det er gået med hende her den første måned.

    Hvor er hun bare sød 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig jul!