Nu er Flora og jeg alene

Skal man tage børn med til scanning?

3D scanning

Reklame for Svendborg Scanningsklinik

Lige fra jeg stod med den positive test i hånden, var jeg fast besluttet på, at jeg gerne ville involvere Bella så meget som muligt i graviditeten. Hun skulle føle, at hun var med hele vejen og ikke et tredje hjul. Den dag vi fortalte hende, at hun skulle være storesøster, der troede hun faktisk først ikke på os. “Ej, I må ikke snyde mig. Er det rigtigt? Sig det rigtigt, mor!”. Vi bekræftede flere gange for hende, at det skam var rigtigt nok, men hun troede først rigtigt på os, da vi vidste hende de første scanningsbilleder fra nakkefoldsscanningen. Hun kunne med det samme se, hvad det forestillede og hun kunne se detaljer på billederne, som Tim endda ikke rigtig kunne se. Det affødte hurtigt en snak mellem Tim og jeg om, hvorvidt Bella ikke skulle have lov til at komme med til en eller flere scanninger. Vi tog hende ikke med til den første med nakkefold, da vi ikke havde fortalt hende det endnu der og det har samtidig altid været den scanning, jeg “frygtede” mest. Den jeg gerne ville have overstået. Måske fordi man endnu ikke kan mærke liv så tidligt og derfor ikke ved, om alt er okay derinde? Kønsscanningen nappede vi også alene – igen, af den simple årsag at vi ikke havde fortalt hende det endnu. Og jeg ville rigtig gerne kunne fortælle hende, om hun skulle have en søster eller bror, når vi fortalte hende det. Derfor blev vi jo nødt til at tage scanningen inden.

Vi endte faktisk med at tage Bella med til to scanninger. Til misdannelsesscanningen på sygehuset i uge 20 og så en privat scanning, da jeg var omkring 28 uger henne. Jeg var meget i tvivl omkring misdannelsesscanningen. Der kunne man jo også få besked om, at noget ikke var okay. Omvendt havde vi lagt en plan for, hvis sygeplejersken pludselig så underlig ud i hovedet. Alt var heldigvis okay, men vi fik lige en bemærkning med på vejen til sidst om, at til en anden gang (der bliver så ikke nogen anden gang, ha ha), så anbefalede de virkelig ikke, at man havde mindre børn med til de obligatoriske scanninger. Derfor vil jeg nok også anbefale andre, at man tager mindre børn med til en privat scanning, hvor man fra de andre scanninger ved, at alt ser fint ud. Desuden havde jeg ikke overvejet at tage Bella med, hvis hun havde været 2-3 år. Jeg tror slet ikke, at hun ville have fået noget ud af det. Det er kun fordi, at hun er så stor og at vi fra de andre scanningsbilleder kunne fornemme, at hun forstod ret meget ud fra dem.

Da jeg var omkring 28 uger henne var vi til en 3D/4D scanning hos Svendborg Scanningsklinik, hvor vi tog Bella med. Vi havde på forhånd talt rigtig meget med hende om, at vi skulle se lillesøster og Bella glædede sig SÅ meget. Vi prøvede ikke 3D/4D med Bella, så jeg var også ret spændt på at opleve det selv og se om lillesøster i maven lignede Bella. Det kan vi nu konkludere, at hun i den grad gjorde og at vi allerede kunne se det der til scanningen. Det var en vild oplevelse! Tove, der har klinikken, er rigtig erfaren (sygeplejerske med specialuddannelse af ultralydsscanning af gravide) – og virkelig sød og meget grundig. Vi fik set lillesøster fra virkelig mange vinkler og Tove tog sig rigtig god tid til at vise og forklare. Til nakkefoldsscanningen fik jeg et lidt lavt risikotal, men ikke lavt “nok” til at man undersøgte mere. Men det var lavt nok til at jeg tænkte over det en gang i mellem. Det var 314 og det skal være under 300 før de laver yderligere undersøgelser og test. Med Bella havde jeg bare et meget, meget højere tal og selvom at især alder trækker godt ned i tallet (og jeg er jo blevet 5 år ældre siden sidst), så gjorde det, at jeg studsede over det. Det fortalte jeg Tove og det gjorde, at hun lidt tog et par målinger til scanningen, der kunne berolige lidt ekstra (noget med længde på for eksempel overarm). Det satte jeg rigtig stor pris på og i sidste ende kom Flora jo ud og var helt perfekt – men det var rart at blive beroliget ekstra. Vi fik også en masse fine billeder med af lillesøster.

Hvad sagde Bella så til det? Hun syntes, at det var rigtig sjovt. Til sidst mindste hun lidt tålmodigheden, men man kan vist ikke forvente mere af en på 5 år. Hun talte om scanningen meget længe efter og fortalte alle i vores omgangskreds, at hun “havde set lillesøster på fjernsynet”. Hun var med til et par aftaler hos min jordemoder i de sidste måneder og hver gang spurgte hun, om vi skulle se lillesøster “på fjernsynet” igen. Så det har altså gjort et stort indtryk og jeg er rigtig glad for, at vi tog hende med. Hvis I har større børn, så kan det godt anbefales at tage dem med, men jeg vil anbefale at gøre det til en privat scanning, så der er lidt mere ro på.

I kan læse meget mere om Tove, hendes klinik og se priser HER. Tove holder blandt andet også åbent søndag nogle gange, som kan være en hjælp og passe bedre end hvis alle skal tage fri i dagtimerne på hverdage.

While I was pregnant we took Bella with us to two of the ultrasounds we had. Was it a good idea? I think so! If the kid is as old as Bella – I don’t think a 2-3 year old would get much of what’s going on anyway. But Bella being 5 really enjoyed it and talked about it a lot for a long time after.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu er Flora og jeg alene