Hvordan er det at blive mor til to?

Reklame for Småfolk:
Enhjørninge body HER + HER*
Enhjørninge bluse HER + HER

Hvordan er det så at blive mor til to? Det korte svar er: hårdt. Men det kræver en uddybning, fordi det er også helt fantastisk at se Bella og Flora sammen. Jeg har været i tvivl, om jeg skulle lave et indlæg, om hvordan jeg havde det med det eller om jeg også skulle flette Bellas reaktioner ind. Jeg vil prøve at holde det kun til, hvordan jeg har det og så overveje, om jeg vil lave et særskilt indlæg med Bella.

Lige fra jeg stod med den positive graviditetstest, har jeg været ængstelig omkring, hvordan det ville være at gå fra at have et barn til at have to. Ville vi nogensinde kunne give hinanden en pause, når vi blev samme antal voksne som børn? Ville jeg føle dårlig samvittighed over, at Bella kunne blive lidt “glemt” i starten? Det sidste kan jeg især svare ja til. Øv, hvor har jeg været ramt af dårlig samvittighed og jeg har været decideret ked af det. Jeg har tænkt meget på, om Bella ville føle det som om, at vi ikke længere elsker hende lige så højt som før. Om vi er mere vilde med lillesøster, fordi en større del af vores opmærksomhed er rettet mod hende her de første måneder. Og den værste; føler hun, at der er noget hun har gjort forkert, siden vi ikke viser hende den samme opmærksomhed længere? Jeg synes, at vi har været gode til at bakke hinanden op og minde hinanden om, at det er en fase. Og at næsten alle børn der oplever at få søskende, også går igennem nogle ting den første stykke tid. Det er helt normalt – men det gør det bare ikke mindre hårdt. Heller ikke for hende. Hendes reaktioner har heldigvis været rettet mod os og ikke mod Flora. Bella er også så stor, at hun altid vil kunne huske tiden før lillesøster kom til. Jeg var 2,5 år, da jeg blev storesøster og jeg kan overhovedet ikke huske tiden før hende. Det prøver jeg også at huske på; at Bella trods alt har været “enebarn” i mere end 5,5 år og har været vant til, at vi kun var hendes. Det her er en kæmpe overvæltning for hende (også). Jeg er dog virkelig, virkelig glad for, at lillesøster ikke kom som en overraskelse, da Bella var 2-3 år. Shit, det havde været umenneskeligt. Jeg er helt smadret nu, så at skulle have haft to blebørn, der var en ny baby og en i trodsalderen samtidig? Ellers tak! Jeg vil dog ikke gøre mig til dommer over, hvornår det er mest rigtigt at få barn nummer to. Det skal man jo gøre som man har lyst til, men nu hvor lillesøster var en overraskelse, så er jeg glad for, at den overraskelse kom, da Bella var 5,5 år og ikke 3 år. Vores overskud er noget andet nu end det var, da man havde en på 2-3 år. Desuden giver jeg ikke så meget for det med aldersforskellen. De skal nok få stor glæden af hinanden.

Som voksen er det hårdt på den måde, at man bare ikke får særlig mange pauser. Før var vi to om et barn og derfor kunne den ene godt lave noget med Bella, imens den anden kunne tage et telefonopkald, skrive et blogindlæg, lave aftensmad mm. Nu er vi to om to, så der skal man være lidt mere kreativ, hvis en (eller flere – åh gru!) af børnene er skide sure midt i aftensmaden. Og det er selvom Bella er ret stor og kan selv. Ulvetime er bare ulvetime – om man så er 6 år eller 3.

Jeg har ikke en gang nogle mega god råd andet end at holde ud – ligesom med alt andet med børn, så er det en fase. Vi prøver at give Bella lidt tid med os alene. Lige nu er det jo så desværre begrænset til Tim, da jeg ikke kan tage væk fra Flora endnu grundet amning. Når børn er så store som Bella, så er det et kæmpe plus, at de faktisk forstår og har forståelse for, at man siger “Jeg sidder lige og ammer lillesøster skat, så du må lige vente 5 minutter før jeg kan hjælpe dig”. Bella forstår det, men siger oftests bare ikke til igen og derfor “glemmer” man lidt de behov, som hun eventuelt har. Derfor vil jeg give det råd videre, at fordi de store er en del nemmere og forstår at de skal vente, så venter de nogle gange bare hele tiden og kræver ikke på samme måde den opmærksomhed, som de egentlig har brug for. Fordi de har nået en alder, hvor de har lært at undertrykke nogle behov. En 2-årig havde jo bare lagt sig ned skrigende i en flitsbue på gulvet og havde krævet, at man gjorde noget. Det gør en på 6 år ikke. Så mit råd er; husk de store børn, fordi de kræver ikke opmærksomheden selv (nødvendigvis).

Men selvom det har været hårdt – primært følelsesmæssigt – så synes jeg også, at det er fantastisk at se de to sammen. Bella er vild med hende og Flora er endnu mere vild med sin storesøster (seriøst, hun kan sidde og glo på Bella i 10 minutter. Hun observerer bare Bellas leg. Så cute!). Lige nu synes Bella, at det fedeste i verden er, når de har matchende tøj på, så den har jeg tænkt mig at malke, så længe Bella overhovedet gider, ha ha.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER