Filmanmeldelse: Green Book

MIT FINE ODENSE: Nouvelle

café Nouvelle Odense - Mit fine Odense guidecafé Nouvelle Odense

Det tog mig ikke mange sekunder at forelske mig i Nouvelle her i Odense. Lige fra jeg trådte ind ad døren, var jeg begejstret; cafeen er indrettet i den skønneste art deco-stil med smukke lyserøde frynselamper i loftet, veloursofa og fantastisk tapet. Jeg synes faktisk, at vi har manglet sådan et sted i Odense – et der lige gør det ekstra ud af indretningen. Vi har mange gode spisesteder i Odense, når vi måler det på maden (som selvfølgelig også er det vigtigste), men når man træder ind hos de fleste i deres lokaler, så minder de der om hinanden. Vi har ikke noget, der minder om Nouvelle!

cafe Nouvelle Odense - art deco caféNouvelle - where to eat in Odense

Det er heldigt, at maden også er virkelig god hos Nouvelle. Konceptet er et “breakfast all day”-menukort med æg, croissant, grød, pølser (med deres egen hjemmelavede ketchup), ost, pandekager og andet godt. Man bestiller tingene seperat som små retter, så man styrer helt selv, hvor meget eller lidt man har lyst til på den pågældende dag. Det er også oplagt at dele de mange små retter med en anden og derved nå at smage flere ting på menuen hos Nouvelle. Jeg mener personligt, at Nouvelle har byens bedste croissant (man kan virkelig smage smørret) og jeg er helt tosset med de kartoffel-nuggets de har på menuen lige nu. Er man i humør til lidt større retter, så har de også det på menuen; deres version af eggs benedict (Tims favorit), tatar, avocadomad og lidt mere. Desuden har de et flot kaffekort, te, lækre øko sodavand og frisk presset juice.
Man kan i øvrigt sagtens have børn med på Nouvelle. Vi har haft begge pigerne med derind og det er faktisk et af Bellas favoritsteder.

Nouvelle ligger i Pogestræde 31A (lige overfor Dr. Adams) og om sommeren kan man også sidde udenfor. Nouvelle har åbent tirsdag-lørdag kl. 9-17. Søndag 9-16 og mandag har de lukket. I kan se menukort med priser på deres hjemmeside HER

Disclaimer: “Mit fine Odense”-serie er FULDSTÆNDIG spons-fri, da det er mine egne favoritter, som kommer lige fra hjertet (og maven). Man kan ikke købe sig til sponsoreret indlæg i denne serie. Find mine andre Odense-anbefalinger HER eller oppe i menuen under “Mit fine Odense“.

Nouvelle is one of my favourite cafés in Odense, Denmark. They have a “breakfast all day”-menu with eggs, croissant (best in town!), pancakes, porridge, their own version of eggs benedict, tatar and so much more. I love the interior at Nouvelle too; beautiful art deco style with pink fringe lamps, velvet funiture and wallpaper you could only dream of. You’ll find Nouvelle at Pogestræde 31A in the walkingstreet in the center of Odense. Visit their websit HERE for information on opening hours and the menu.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Filmanmeldelse: Green Book