Outfit of the day #465

Neo noir anjuska dot dress kjole missjeanettNeo Noir anjuska dot dress kjoleNoe Noir anjuska dot dress

Neo Noir dress (HERE) – Sui Ava hairband (HERE) – Carla F shoes

Da jeg postede dette outfit sidste år, havde jeg ingen idé om, at der ville gå næsten et år, før jeg ville lægge et nyt outfit op på bloggen. Det er jo helt vildt! Ikke fordi jeg ikke har vist mig på bloggen siden (det har jeg), men ikke i form af et “klassisk outfit-indlæg”. I starten handlede det om travlhed. Så fandt jeg ud af, at jeg var gravid og det skulle jo skjules – og derfor var outfits på bloggen en smule angsprovokerende. Hvad nu hvis I alle gættede det? Desuden led jeg af kvalme i de første måneder og følte derfor virkelig ikke for at stå foran et kamera. Så startede jeg nyt job og tiden var derfor knap. Efteråret var næsten ovre på, hvad jeg føler var et øjeblik og til sidst i graviditeten følte jeg mig – ligesom mange andre gravide – som en hval og havde ikke lyst til at blive foreviget. På trods af at jeg tog under 10 kg på denne gang. Siden Floras fødsel har jeg lige skulle “finde” min krop igen. Samtidig har jeg helt seriøst levet i forvasket t-shirts og shorts i ugevis ad gangen og derfor egentlig ikke haft noget nævneværdigt at vise jer. Jeg har heller aldrig købt så lidt tøj til mig selv, som jeg har de sidste par måneder. Jeg giver lige min krop lidt tid til at finde tilbage til sig selv, før jeg shopper løs igen.

Det hele kan lyde som undskyldninger, og jeg har tænkt meget over teksten til mit første outfit her efter den lange pause, graviditet og fødsel. Men det er ikke ment som en undskyldning. I den overfladiske verden, som blogland og instagram kan være, så synes jeg, at det er vigtigt at belyse, at det ikke er os alle sammen, der hopper i vores “før-jeg-blev-gravid”-skinny jeans fire uger efter fødslen og som bare ser brandgodt ud på trods af maks to timers søvn om natten. Jeg ser pisse træt ud, er bleg og selvom der er røget lidt af graviditetskilo, så er der stadig nogle ekstra på. Og sådan er det. De skal nok forsvinde på et tidspunkt, men jeg nyder min baby, barsel og tager det stille og roligt. Jeg prøver virkelig ikke at gokke mig selv oven i hovedet denne gang. Det er spild af tid! Jeg indrømmer dog, at jeg synes, at det er en smule angstprovokerende at stå her foran flere tusinde med de ekstra kilo, kæmpe ammebryster og et hængt ansigt. Men vi ikke rykker ved nogle grænser, hvis man kun popper hovedet frem, når alt er pænt og poleret.

Outfittet her er fra i søndags til Floras dåb, hvor jeg var hoppet i et udsalgskøb. Jeg lærte faktisk først mærket Neo Noir at kende, efter jeg startede i Magasin. Jeg ved ikke, hvordan jeg har kunne overse det, fordi kan altså noget! De laver virkelig fine kjoler og til gode priser. Skoene købte jeg i sommers og så måtte jeg selvfølgelig lige peppe det hele op med en perlehårbøjle. Jeg følte mig pæn, det hele var samtidig behageligt at have på og det vigtigste; jeg kunne få bryster hurtigt frem, når Flora var sulten. Der kommer et indlæg om selve dåben meget snart!

I finder alle mine andre outfits HER

Kan I have en skøn søndag <3

I haven’t posted any outfits for soooo long, but here’s finally one. I wore this to Floras Christening on Sunday and I felt nice and comfy – and most importantly; I could easily breastfeed in it. I’m gonna share photos form her Christening very soon!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

10 ting jeg vil lave i april

Reklamelinks markeret med *

… Og sådan gik der pludselig 10 dage af april i et øjeblik. Var det ikke lige 1. april i går? Jeg har løbet rundt for at blive klar til Floras dåb, som vi holdte i søndags. Samtidig har Tim haft utrolig travlt og det har gjort, at jeg har været ret alene med pigerne, hvilket ikke efterlader mange ledige minutter til at skrive herinde. Det har ellers irriteret mig, fordi jeg har savnet det. De sidste par dage har et par af jer på instagram spurgt, om jeg er stoppet med at blogge. Det kan jeg svare et rungende nej til! Jeg skal bare lige finde en balance mellem barsel, baby og blog, men jeg har på ingen måder tænkt mig at stoppe. Jeg har endda et outfit på vej til jer – for første gang i meget lang tid! Dem glæder jeg mig til at komme i gang med at dele herinde igen. Det har jeg også savnet, men mere om det, når jeg deler outfittet.

Her i april vil jeg…

  1. … en weekend til Flensborg. Det er Floras første tur ud af landet og jeg glæder mig meget. Bella har i øvrigt været på tre kontinenter og i 14 lande, men hun har aldrig været i Tyskland (vi var på vej for nogle år siden, men der skete dette jo desværre). Fordi hun ikke har været i landet før, så synes hun, at det er SÅ eksotisk, at vi skal til Tyskland og hun snakker meget om det. Skal I i øvrigt snart rejse med en mindre baby, så har jeg tips til HER og HER.
  2. … holde Floras barnedåb. Det gjorde vi i søndags og det var en virkelig skøn dag. Jeg deler billeder med jer snarest og tips til når man skal planlægge sådan en dåb.
  3. … til København, hvor jeg endelig se min søster og svogers “nye” hus. De flyttede ind i december, hvor Flora var få uger gammel og sov elendigt – og de var ikke rigtigt på plads før et godt stykke tid efter. Men nu skal vi endelig se det og jeg glæder mig helt vildt. Jeg har heller ikke været i København siden august, så det er på tide med et gensyn! Vi når også lige et besøg hos søde venner, hvis hus vi heller ikke har set endnu. Det bliver rent nye-huse-tour!
  4. … glæde mig ufatteligt meget til premieren på sidste sæson af Game of Thrones. Hvem ender på jerntronen? Får de besejret the white walkers? Åh det er så spændende!
  5. … og i forbindelse med at vi skal til Flensborg og snart også på flere ferier, så skal vi have købt en klapvogn. Vi har ikke plads i bilen til både barnevogn OG bagage, så der må en klapvogn til (og vi gider heller ikke slæbe en barnevogn med op i et fly). Jeg har faktisk tænkt at købe den brugt. Både for at spare lidt penge, men også for at være en lidt mere bevist forbruger. Jeg holder øje nede hos “Alt til barnet” her i Odense (reklame, da jeg har en stand dernede), hvor man kan finde virkelig mange gode ting til børn til seriøst INGEN penge. Jeg har allerede købt lidt sommertøj til Flora dernede: en sommerhat fra Wheat, en sommerkjole fra Poppy Rose og en sommerdragt med korte ærmer og ben fra Marmar – og jeg har sammenlagt givet under 100 kroner fra de tre ting, som er i rigtig god stand. I finder dem HER
  6. … meget gerne i babybio igen. Nu skal jeg passe på, at jeg ikke jinxer det, men Flora er virkelig sød og god til at gå i biografen!
  7. … købe træ til haven. Nærmere betegnet endnu et af disse. Vi købte det første, da det er Bellas første forår i vores hus. Vi tænkte derfor at det var passende at købe et mere nu, hvor det er Floras første forår.
  8. … købe mig en ny kjole eller to. Jeg shopper nærmest ikke til mig selv lige for tiden. Nok fordi min krop stadig er lidt anderledes efter fødsel og brysterne her under amning. Derfor gider jeg ikke gå amok lige nu, men omvendt trænger jeg virkelig til at føle mig lidt ny og lækker. Heldigvis er de fleste af de kjoler, som jeg lurer på ret fornuftige pris. Kigger blandt andet på denne her* og jeg har netop købt denne fra Zara. Og så er jeg lidt skudt i denne*, men kan ikke finde ud af, om jeg vil få den brugt?
  9. … til gengæld skal jeg virkelig til at stoppe mig selv i at købe mere til pigerne lige nu. Det er helt forfærdeligt dette forår, hvordan jeg bare forelsker mig i ALT jeg ser til dem. Seriøst, den her dragt* er da ALT for cute og den må Flora da bare eje. Ikke? Og denne taske* til Bella. Stop mig lige!
  10. … bage denne kage i påsken. Den lyder vildt lækker og jeg tænkte, at Bella og jeg kunne hygge med at pynte den sammen.

Har I nogle gode planer for april?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin