Trailer til sæson 5 af Outlander

Når amning går udover søvnen, men vi ikke ønsker at stoppe den. What to do?

Reklame Mini A Ture / reklamelinks markeret med *
Cardigan fra Mini A Ture HER* (på udsalg nu med -50%) – leggings fra Wheat HER

Gode råd søges! Som I ved, så har vi virkelig været udfordret med Flora, når det kommer til søvn. Praktisktalt, så har jeg nærmest ikke sovet siden august og det er over 1,5 år siden, at jeg har fået bare én nats uforstyrret søvn. Det har sat sine spor og jeg kan godt mærke, at jeg er træt. Jeg føler mig lidt, som smør der er skrabet alt for tyndt ud på et stykket toast.

Flora fejler ingenting. Der er ikke noget med hendes øre og hun har ikke ondt. Hun er bare rigtig dårlig til at sove og det er jo egentlig også ret normalt, at børn vågner i løbet af natten. Det er faktisk mere normalt, end hvis de bare sov igennem. Vi har prøvet mange ting; hun har både ligget mellem os, i sin egen seng, i klapvognen, i barnevognen, på sofaen og på en madras sammen med en af os. Det gjorde ingen forskel – faktisk gjorde det kun tingene værre. Især var det rigtig, rigtig slemt, da hun sov i egen seng. Det gjorde hende gal, urolig og hun vågnede endnu mere, end hun gjorde før. Så det droppede vi hurtigt. Vi nåede ellers at prøve alt muligt der; sengeslange, babynest ned i sengen, ekstra dyne og alt muligt andet åndssvagt. Intet hjalp.

Hun sover klart bedst mellem os. Der virker hun mest tryg og det er dér også nemmere for os lige at nusse hende lidt, hvis hun bliver urolig. Men det var stadig med 3-5 opvågninger per nat og hun ville amme HVER gang. Gav vi ikke efter, så blev hun stiktosset, slå os i hovedet, rev os og kastede sig selv rundt i sengen. Her i starten af januar startede Tim igen på job, efter et par måneders barsel, og vi er begge på arbejde igen. Derfor bliver vi nødt til at finde en løsning, da vi skal kunne fungere i hverdagen. Før kunne den på barsel tage de værste nætter, så den anden var nogenlunde fungerende på job den efterfølgende dag. Den mulighed har vi ikke længere. Tim har foreslået, at vi stopper amningen, fordi vi tror, at hun vågner, fordi hun ved, at der er en “belønning” ved at vågne. Hun ELSKER nemlig at amme. Jeg troede egentlig, at Bella var en ret ammeglad baby, men det var ingenting i forhold til Flora. Flora kunne hver dag, hver time, hvis jeg tillod det. Da Bella havde samme alder, som Flora har nu, da ammede hun én gang i løbet af et døgn og det var typisk en enkelt gang om natten. Hun prøvede ikke at amme ekstra og accepterede bare den enkelte gang om natten. Vi stoppede faktisk amningen helt, da hun var omkring 14 måneder og det svarer til, at jeg skulle stoppe med at amme Flora i næste uge. That’s not gonna happen.

Nå, men fordi vi har haft på fornemmelsen, at det er amningen, hun vågner for, så tænkte vi, at det måske er en dårlig idé, at hende og jeg sover sammen. Det tænkte Tim især. Så vi prøvede at teste det; vi tog et par nætter, hvor Tim sov sammen med Flora i et andet rum og jeg sov sammen med Bella. Og gæt hvad? Flora har lige siden sovet fantastisk. Den første nat var hun ikke så tilfreds og hun skulle lige finde ud af, at hun ikke blev ammet, men lige siden har hun bare sovet og hun vågner nu… wait for it… ÉN gang per nat. EN?!? Det er den største luksus! Hun bliver ammet den ene gang og det er typisk først omkring 04-05-stykker, hvorefter hun sover lidt igen, indtil hun står op mellem 06 og 07.

Nu vil jeg jo ikke beklage mig, fordi jeg er virkelig glad for, at vi alle får væsentligt bedre søvn nu og at amningen måske kan trappes lidt ned. Men vi har kun gjort dette i lidt over en uge og jeg savner allerede både at sove sammen med Tim og min baby. Jeg tror bare, at vi falder tilbage i den gamle vane, hvis hun sover sammen med mig, fordi hun vil uden tvivl prøve at amme. Tim synes, at jeg skal overveje at stoppe amningen helt, men det kan jeg mærke, at hverken hun eller jeg er helt klar til. Jeg vil selv gerne stoppe, inden vi når sommer, men jeg havde ikke lige tænkt mig at gøre det nu. Jeg gider omvendt heller ikke, at vi skal sove hver for sig i flere måneder nu, men den der uafbrudte søvn er godt nok også vigtig. Jeg har lidt svært ved at se en løsning lige nu og det kan godt være, at jeg bare skal acceptere, at det bedste for os alle lige nu er, at vi sover opdelt. Flora har jo heller ikke fået den bedste søvn, da hun vågnede 8-10 gange per nat. Hun virker også væsentligt mere udhvilet nu.

Har I nogle gode råd? Har I prøvet en lignende situation?
Det skal iøvrigt også lige nævnes, at Flora næsten samtidig er begyndt at bruge sut. Hun har ellers ikke villet, men hun blev vist “inspireret” af de andre børn i vuggestuen (aka hun stjal de andres sutter, ha ha), så nu bruger hun altså sut og hun elsker den. Hun vil dog stadig hellere amme, end have sutten.

Bella og søvn? Hun er stadig det vildeste B-menneske, der går sent i seng og sover til kl. 10-11-stykker i weekenden. Det er alt for skønt!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

9 kommentarer

  • Helene

    Sådan var min søn også. Løsningen for os var at stoppe helt med at amme om natten, så fik han bare om aftenen, morgenen og når jeg kom hjem fra arbejde. Det fungerede til han var halvandet år. Og vi kunne godt sove sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hun accepterer bare ikke, at vi ikke ammer om natten. Hun bliver STIKTOSSET!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har været igennem det samme med begge mine børn og her var det også ammestop der hjalp . Ikke nødvendigvis helt stop, men stop for amning om natten.
    De første nætter var ikke sjove, og vi fandt hurtigt ud af at jeg ikke skulle være der, for så blev de rigtig gale. Hvis det kun var far, gik det en smule bedre. For dem begge, tog det dog under en uge og så var det overstået og alle sov meget bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tak! Det kan godt være, at vi skulle forsøge os med et ammestop om natten og så kun amme om aftenen inden putning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det lyder som om, at det er fornuftigt at stoppe med nat-amningerne og lade Tim tage nætterne, indtil vanen er brudt. Derefter tror jeg godt, at I kan sove sammen igen, da hun har fået et andet mønster for nætterne. Pøj pøj med det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg tror, at du har ret! Jeg tror ikke, at hun kan finde ud af, at hun kun må amme en gang. Det er nok en “enten eller” ting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Det der virkede hos os var at stoppe natamningen (og nej, det tog han ikke pænt!)
    Og det var som om, at det var de første to amninger, der normalt lå om natten, der var de vigtigste. Når først jeg havde været standhaftig først på natten, så sov han bedre resten af natten. Og så havde jeg det ok med at amme fra klokken 5 fx.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhh jeg frygter også, at vi bliver nødt til at tage en hård periode for måske at droppe natamning helt. Så må hun eventuelt amme en gange mere om aftenen inden sengetid i stedet fx.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikala

    Vi har lige netop været igennem det, dog car det “kun” 2-5 x amning pr nat, men efter nytårs aften, kom vi frem til, at det måske også var mig der forstyrrede hende, og når hun så vågnede, var det kun babs der duede.
    Så vi startede med at lade hende sove alene i sin eng i soveværelset, som hun plejer, og at farmand puttede (i stedet for amning og mor) for at teste det. Da det var en succes besluttede vi at rykke hende på eget værelse (selvom jeg virkelig godt gad samsove, men søvn er lidt mere needed) og det fungerer bare! Hun vågner stadig mellem 4 og 6, men det har vi accepteret.
    Så hun blivet ammet om morgenen, med mindre jeg skal tidligt på job, og så om eftermiddagen hvis hun vil.
    Jeg håber det lykkes for jer at finde en løsning

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trailer til sæson 5 af Outlander