Serieanbefaling: Love is blind

Flora måned #15

Konges sløjd krave Mini Q Ture merinould kjoleKonges sløjd krave Mini Q Ture merinould kjole

Mini A Ture kjole HER* + HERMarMar body
Konges Sløjd krave HERH&M strømpebukser HER*

(Reklame for Mini A Ture)

Jeg har ikke fået lavet månedsindlæg med Flora i et par måneder, så nu er det vist tid til en grundig opdatering. Siden sidste opdatering (HER), så er hun blevet 1 år og åh-så-stor, synes jeg. Tænk at hun for kun et år siden var en lillebitte baby, der ingenting kunne. Hun er nu så sjov, stædig og fuld af holdninger. Hun ELSKER sin storesøster og der er ingen, der kan få hende til at klukke af grin, som Bella kan. Mit hjerte smelter simpelthen, når jeg ser de to sammen. Jeg håber, at de altid vil holde sammen, fordi en dejlig søster er en af de største gaver overhovedet.

  • Flora peger utrolig meget. Typisk på ting hun gerne vil have eller er fascineret af
  • Hun går endelig! Det skete for et par uger siden og jeg var ved at være lidt utålmodig. Mest fordi jeg sammenlignede hende med Bella (hvilket man jo ikke skal – børn er forskellige) og Bella gik nok en måned tidligere end Flora gjorde.
  • Nattesøvnen er blevet en del bedre… faktisk havde vi forleden en nat, hvor hun sov helt igennem. “Normalen” er dog 1-2 opvågninger. Det er en voldsom forbedring fra de 7-10 gange, hun vågnede før. Jeg tror især, at det er fordi, at vi har fjernet meget amning i løbet af natten og så fandt vi ud af, at hun var sulten. Så nu får hun ret meget mad i timerne, inden hun skal i seng, så hun er godt mæt. Desuden sover hende og jeg ikke sammen for tiden (det skrev jeg om HER) og det tror jeg også hjælper. Jeg tror, at hun ellers kan lugten mælken.
  • … og speaking of sult, så æder hun helt grotesk meget i øjeblikket. Bella gjorde det samme lige inden, hun hoppede op i en ny tøjstørrelse, så jeg går faktisk bare og venter på, at hun vokser ud af alt sit tøj.
  • Hun har nu seks tænder – fire i overmunden og to i undermunden.
  • Det er ved at være et stykke tid siden, at hun er blevet vejet og målt ved lægen, men lige før jul var hun 77 cm og 9310 g. Jeg tror dog, at hun er over 10 kg nu! Hun bruger en str. 80 i tøj, men hun hopper snart op i str. 86, tror jeg.
  • Vi er nede på en lur om dagen og den starter omkring kl. 11. Hun går i seng 19.30-20 og typisk står hun op mellem 6 og 7. Nogle gange er den før 6 og i det tilfælde er hun altså mere Tims baby, end hun er min 😉
  • Vil selv – kan selv. Hun vil selv spise, vil alt selv. Hvis vi prøver at hjælpe hende, så bliver hun utroligt gal på os.
  • Hun kommunikerer meget ved at ryste på hovedet, når der er noget hun ikke vil eller ikke kan lide.
  • Jeg synes, at hendes hår er vokset meget de sidste par måneder… der er pludseligt en god portion af det og det er blevet længere. Jeg overvejer, om hun allerede skal klippes? Bella var vist bare næsten 2 år før hun blev klippet, men hun havde også en del mindre hår, end Flora har nu (og hun var væsentligt mere blond end Flora).
  • Vi er begyndt at give pigerne bad sammen i badekar og de elsker det begge to. Der er nærmest konstant grin og fryd imens. Til gengæld er der skrig og skrål fra Flora, når hun skal op – det gider hun godt nok ikke.
  • Jeg er desværre bange for, at hun har arvet min børneeksem. Det sidder på præcis samme steder, som mit gjorde (knæhaser og ved albuen) og hun har også flere gange kløet i det. Vi har en tid til en forsinket 1-års undersøgelse nu her, så der får vi lige spurgt lægen, men jeg er 99% sikker på, at det er det. Øv, jeg var ellers så glad over, at Bella aldrig har vist tegn på at have det. Det er skide irriterende at have – også selvom langt de fleste vokser fra det med alderen.
  • Flora does share food. Hun er stikmodsat Joey fra Venner. Hun mener, at mad er en social ting og vi skal alle dele med hende fra alle tallerkner. Selvom vi alle sidder og spiser det samme aftensmad, så peger hun på vores mad og hun skal gerne smage hos os alle sammen.
  • Hun kan finde på at gide, når hun er sur – både os, men også ting, der driller hende. Jeg har endda flere gange set hende prøve at bide gulvet – det var ret morsomt at være vidne til, ha ha (det er nemlig ikke så nemt at bide et trægulv).
  • Nærmest samtidig med at hun begyndte at gå, der udvidede hun sit ordforåd med 500%. Hun siger “ov ov” til hunde, hej, mor (enten i form af “moaaah” eller “mum mum”, hun siger “bah” (far) og “Anna” (det kalder hun Frozen, når hun vil se den tegnefilm. Hun ELSKER Frozen). Hun har sjovt nok intet ord for Bella, hvilket jeg er overrasket over taget i betragtning, hvor glad hun er for hende. Men oftest peger hun bare på Bella og smiler.

Kan I genkende noget fra jeres børn på samme alder?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

4 kommentarer

  • Nuh, sikke en hyggelig update om den lille bandit. Og hey – jeg håndfodre også alle med min gaffel, så snart jeg er på cafe og får noget, jeg synes min kæreste/mor/veninde ikke må gå glip af 😛 Jeg kender absolut følelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhh tak!! <3

      Haha, det lyder ret gavmildt af dig 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibrith

    Tiden går bare stærkt med sådan to tøser

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det er simpelthen så vildt! Man kan slet ikke følge med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Serieanbefaling: Love is blind