Maj shopping cravings

10 ting jeg vil lave i maj

tvillingblomst sommerblomst i krukker

Yay, min yndlings måned! Det er ikke kun, fordi jeg har fødselsdag sidst på måneden, men maj er bare dejlig. Alt er grønt og sprunget ud – og måneden kan både ligge og veksle mellem forår- og sommervejr. Sidste år var maj rekord kold og for første gang i rigtig mange år havde jeg ikke +25 grader på min fødselsdag, men det satser vi altså på i år!

I maj vil jeg…

  1. … måske tilbage på arbejde? Vi er åbnet igen, men jeg er stadig hjemme. Krydser fingre for at jeg snart skal tilbage. Indtil da vil jeg prøve at nyde dagene herhjemme og lave ting som jeg normalt ikke har tid til.
  2. … male mere akvarel. Jeg har allerede malet lidt og har vist det frem på min insta – men jeg vil gerne nå at male endnu mere!
  3. … se Frozen 2 en masse gange herhjemme. Den udkom i mandags til køb (vi købte den på iTunes) og vi har allerede set den 5+ gange, ha ha. Jeg kan helt sikkert alle sangene udenad inden ugens udgang!
  4. … lave min ønskeliste til min fødselsdag, men det kan nok ikke undgås, at jeg selv falder for noget imens haha. Jeg har lidt en ting for den her* og den her* (wow!). Og så tror jeg, at denne badedragt* skal være mit første badetøjskøb i år og denne kjole* kunne jeg nemt bo i hele sommeren!
  5. … komme videre i mit projekt med at fremkalde billeder og sætte dem i fotoalbums med lidt tekst og datoer. Jeg gik igang under min barsel med Bella og har løbende fået lavet lidt, men er bare såååå bagud. Jeg er først lige blevet færdig med 2015 (!!). Nu vil jeg bruge tiden herhjemme på at komme videre med det projekt, fordi det er altså hyggeligt og jeg kan godt lide at få billeder lavet fysiske. Et af mine største mareridt er, at alle vores billeder forsvinder digitalt – og jeg har dem ellers gemt mange forskellige steder.
  6. … have fødselsdag! Men i alverden skal man gøre i disse tider? Jeg tror, at jeg afventer og ser hvad statsministeren beslutter efter 8. juni i forhold til forsamlinger. Jeg ved godt, at forsamlingsforbuddet egentlig ikke gælder i private hjem, men de anbefaler på det kraftigste at man aflyser selskaber på over 10 personer og så inviterer jeg altså ikke lige 25 til fødselsdag. Men jeg håber på en fødselsdag med grill og hygge i haven indenfor de næste par måneder!
  7. … håbe på de første regulære sommerdage med temperature et godt stykke over 20 grader. Og gerne flere dage i træk! Jeg satser virkelig på en hot sommer i år, så vi kan få badebassinet op og jeg overvejer endda også at købe dette også. Det er nemlig ret lavt og derfor nok bedre til Flora denne sommer.
  8. … Reklame: have en stand på Børnetorvet her i Odense. Jeg sælger ud af pigenes tøj og især Floras (meget af Bellas tøj gemmer jeg til Flora) og jeg har lovet Bella, at pengene går til, at de kan få en sandkasse i haven, ha ha. Der er masser af sommertøj (men også andet) og fra mærker som Konges Sløjd (blandt andet denne bjørnedragt (+ den stribet bluse i samme indlæg også), denne bidebold og denne krave), Soft Gallery, Marmar, GRO, Wheat (bl.a. denne body), denne babynest, denne body og en masse andet. Der er mest i str. 68-80, men jeg har også ting fra str. 56 og op til 116. Kig forbi stand 164!
  9. … lave denne lækre cheesecake (med masser af bær ovenpå!) og så vil jeg dele min opskrift på den perfekte piña colada!
  10. … blive færdig med The Real House Wives of New York (jeg er midt i sæson 7) og derefter beslutte, hvilken version jeg skal kaste mig over næst. Jeg har set Beverly Hills (og der kommer nye afsnit hver torsdag på Hayu i øjeblikket! Jeg ELSKER Lisa R og Erika… og er knapt så stor fan af Kyle og Teddi). Jeg tror, at det bliver OC, der jo er den originale – og det er også den flere af jer på insta, har anbefalet mig at kaste mig over som det næste. Men nogle af jer har nævnt, at jeg skal springe et par af de første sæsoner over, fordi de er MEGET gamle? (Speaking of at have meget tid, ha ha!)

Hvad har I af planer her i maj?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

2 kommentarer

  • L

    Jeg elsker de her indlæg! <3 og tak for tippet med Frost 2, det bliver min datter på 4 glad for 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Taaak <3 Haha ja, det er et godt tip til alle med små børn. Jeg tror, der er mange, der har ventet på den film!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maj shopping cravings