Mine sommerplaner

10 ting jeg vil lave i juli

Kvickly Friends badetæj

Floras badedragt HERFRA

Sweet July! Måneden, hvor de fleste af os holder lidt ferie og vi hører til klichéen i år, der holder ferie i industriferien. Bella gik på sommerferie i fredags, jeg går officielt på ferie på fredag (men er stadig hjemsendt) og det samme gør Tim. Flora kommer lidt afsted i denne uge, da Floras lur er en udfordring, når man er alene med begge piger; det kræver en lang gåtur på mange kilometer, før Flora giver op og sover – og det kan jeg simpelthen ikke få Bella med på. Hun gider virkelig ikke gå så langt og det gør, at jeg er lidt låst, hvis jeg (alene) har begge piger hjemme samtidigt, men så får Bella og jeg også lidt alenetid sammen og det er tiltrængt. Siden august sidste år, hvor Flora begyndte at sove rigtig dårligt (og stadig gør), så føler jeg tit, at Bella bliver lidt overset herhjemme, så det er dejligt at kunne give hende lidt ekstra opmærksomhed nu.

I juli vil jeg…

  1. … i sommerhus med søde venner i dette sommerhus* på Langeland.
  2. … afsted med mine damer og vores biografklub. Vi har netop været afsted for første gang siden februar og hvor var det FANTASTISK! Vi så Little Women, der er sååå fin (læs vores anmeldelse HER på vores instaprofil). Nu skal vi afsted igen og selvom julimåneds udvalg af film virker lidt fesent, så vil jeg bare nyde at kunne komme i biografen igen. Vi er lige nu ved at stemme om, hvilken film vi skal se og jeg har stemt på Proxima og Wild Rose. Jeg håber virkelig ikke, at vi skal se den danske Undtagelsen. Jeg har læst bogen for mange år siden og jeg kan sjældent huske en mere ringe bog end den. Det bliver en lang aften, hvis det ender med at blive den…
  3. … måske tilbage på arbejde igen? Det har været et spørgsmålstegn hver måned siden marts. Gad vide, om det bliver denne måned.
  4. … fixe endnu mere i haven. I denne måned skal jeg have købt sandkasse til pigerne og vi vil udskifte alle bræderne på trappen, der går fra vores udestue og ned i haven, samt give den en ny farve. Så skal jeg også have plantet alle de solhatte, jeg har for-sået indenfor, ud i haven.
  5. … overveje om man liiiiiige skal have en sommerkjole mere. Den her* er nemlig ret fin! Denne her fra H&M* ser også utrolig rar og behagelig ud. Ellers tror jeg primært, at jeg i denne måned skal bruge penge på at forsøde ferien og udsalgsshoppe til pigerne (hvor jeg køber forud til næste sommer). Forresten så er denne badedragt* ankommet og den er muligvis den bedste badedragt, jeg nogensinde har haft. Den sidder SÅ godt, er vildt flatterende (hej boobies!) og er behagelig. KÆMPE anbefaling herfra! Den fås stadig HER* (jeg har købt den i str. 40).
  6. … nyde en masse timer i vores nye hængestol (som Flora her på billedet klart mener, er hendes. “NEEEEJ MIIIIIIN”, råber hun hver gang, vi andre sidder i den). Den er iøvrigt fra Casa Living HER
  7. … læse denne bog* færdig (reklame – anmeldereksemplar) og efterfølgende nok den her*, som jeg faktisk har stående i min bogreol (som som netop er kommet som en miniserie på DR HER). Var I til Downton Abbey, så er jeg ret sikker på, at I også vil være til Belgravia*. Vaniljehuset* er iøvrigt SÅ god! Klart anbefalelsesværdig!
  8. … en tur til Flensborg et par dage. Så kommer vi alligevel udlands i år! Vi har været der før (I kan se min guide HER) og ved derfor at der er så hyggeligt.
  9. … også en tur til København og muligvis Strynø i det sydfynske. Det er jo med at komme rundt i Danmark denne sommer <3
  10. … og så endelig holde en forsinket fødselsdag! Jeg inviterer søde damer til sommercocktails, bobler og lækkerier i haven (SÅ nu bliver det altså godt vejr den dag!! BASTA!)

Hvad har I af dejlige sommerplaner? Og hvad læser I af bøger denne sommer?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

4 kommentarer

  • Elsebeth

    Vi tager en tur ril Rudkøbing sammen med et andet par i uge 30, hvor vi har lejet en campinghytte. Ellers ikke de vilde planer, udover male vinduer på huset. Jo måske en overnatning i Jylland og så en lille smuttur ned over grænsen. Læsning er det ikke blevet så meget til på det sidste og det er ellers Outlander. Men snart ferie og så er det tid igen til læsning. God ferie til jer 😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som en dejlig sommer! Flensborg er virkelig en hyggelig by 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Sjovt at læse, at du synes Undtagelsen var en ringe bog. Det er efter min meningen af de bedste, og burde være obligatorisk for alle kvinder at læse 😉 Den ondskabsfulde verden udenfor versus den intrigante ondskab, der kan være mellem kvinder. Uh får helt kuldegysninger igen – og filmen kan bestemt også anbefales 😀

    Men godt at vi er forskellige 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg synes bestemt, at emnet er utroligt vigtigt – ingen tvivl om det! Jeg synes bare, at selve bogen er utrolig ringe. Især synes jeg ikke, at opbygningen er særlig god, den er rodet og forsøget på en kæmpe overraskelse til sidst virker næsten malplaceret. Den er – i min verden – bare ikke særlig velskrevet i forhold til historiens forløb (jeg kritiserer ikke sproget, men bogens opbygning). Jeg kedede mig grusomt under hele bogen og fattede simpelthen ikke, hvad bogen ville indtil til sidst.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine sommerplaner