Lynanmeldelse af 5 biograffilm

Godt nytår!

 

Rigtig godt nytår til jer derude! Jeg håber, at I er kommet godt ind i 2021. Vi skulle oprindeligt have været til Møn og holde nytår med nogle venner dernede, men med den udvikling der var i december i forhold til Covid-19 situationen, så følte vi, at det mest fornuftige var at holde det alene herhjemme. Så det gjorde vi! Det føles godt nok og især fordi jeg VIRKELIG elsker nytår, som I måske kan huske. Vi gik derfor all-in på pynt, glimmer, stort hår og festlige kjoler. Vi jokede med, at hvad der manglede af gæster, købte vi ind i glitter-pynt, ha ha. Vi bestilte god mad, købte god champagne og jeg lavede, for første gang i mit liv, selv kransekage. Og så inviterede vi en masse af vores venner til digital nytårsfest! Tim lavede det helt store set-up med flere skærme og guld”væggen” her var den perfekte baggrund. Flere af vores venner jokede med, at vi lignede nogle fra Melodi Gran Prix, der skulle til at afgive point, ha ha. Det tog jeg som et stort kompliment! Vi “spiste middag” over webcam med nogle venner fra 19-20 og 21.30 gik vi igen live med en nytårsquiz, som jeg havde lavet om året der gik. Nytårsquizzen var sjov og der var 20 venner der deltog igen, så det føltes næsten som en hel fest, hvor man skålede med hinanden og fik grint en masse. Taget denne underlig situation i betragtning, så havde vi en rigtig hyggelig aften, men jeg glæder mig sgu til en rigtig nytårsfest næste gang. Vi taler faktisk om at holde en forsinket nytårsfest til sommer, hvor vi pynter med nytårspynt, tæller ned til midnat og det hele. Det kunne være sjovt!

Min kjole er fra VILA (HER) og guldvæggen er noget foliegardin jeg har købt på Søstrene Grenes webshop (HER). Diskokuglen købte jeg HER (og nu vil jeg gerne have den helt store udgave, ha ha).

Hvordan går det hos jer? Vi er alle fire hjemme; Tim underviser sine elever digitalt, Bella har fået opgaver af sine lærer og mig og Flora hygger. Det er så mærkeligt, at vi sidder her igen. Da samfundet åbnede igen før sommeren, der havde jeg ikke regnet med, at vi ville sidde i en stor nedlukning igen. Måske løbende smårestriktioner, men ikke en stor nedlukning igen. Dog forstår man det godt med de smittetal, vi har haft den sidste måneds tid. Jeg håber, at I holder hovedet højt derude <3

Jeg vil også dele lidt af min jul med jer her en af de kommende dage! Rigtig god tirsdag til jer (det er tirsdag, ikke? #whoknows)

God mad og godt selskab <3

Webcam set-uppet (derfor den dårlige opløsning – men nøj, den guldvæg fungerede godt på webcam!)

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lynanmeldelse af 5 biograffilm