God weekend

Reklamelinks markeret med *

Jeg håber, at I alle har en rigtig dejlig lørdag! Vi holdte online fredagsquiz igår (som vi har gjort alle fredage i februar – og fortsætter med i marts) med 90er tema og det var sjovt. I har set mig med mit 90er-inspireret hår i mine stories inde på min insta (HER). Jeg fik også lige shoppet lidt småting til Bella, da hun mangler nogle basic denimleggings som disse* og så er hun så vild med Pippi for tiden, at jeg også måtte købe den her til hende*. Hvis I også har nogle unger, der er vilde med Pippi (hun er seriøst også sej!), så har H&M et lille udvalg HER*

I dag har jeg lovet pigerne en rigtig MGP fest til showet i aften, så vi er ved at finde diskolampen fra nytår frem, hænge den store pink diskokugle op og planlægge både børnedrinks og glitteroutfits. Jeg føler helt, at vi har planer med de forberedelser (selvom vi ikke skal se nogen) og det er sgu en rar følelse. Skal jeres børn også se MGP i aften? Jeg håber også at kunne gå lidt i haven i løbet af i dag, så vi kan få lavet lidt småting derude, inden alting begynder at vokse frem.

Søndag skal jeg gå tur med mine veninder Julie og Fie (som næsten er blevet en fast weekendtradition) og så skal jeg se Golden Globes om aftenen. Det bliver spændende at se, hvordan de afholder det – med corona and all. Jeg forventer i øvrigt kun at kunne holde mig vågen til den røde løber og måske et par af de første priser. Jeg håber også at få flettet lidt The real housewives of Atlanta (ser det på Hayu HER) ind i løbet af weekenden, når der er en ledig stund. Jeg er nået til sæson 6 og der er virkelig god gang i dramaet lige nu, hvor nogle af de forskellige housewives lægger an på hinandens mænd. Åh det skaber problemer!

Jeg håber, at I får en skøn weekend. Har I nogle af de samme planer som mig?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Sommerhus: I de sneklædte klitter

Saltum strand snevejr sommerhus

Vi boede i huset der i baggrunden. Der var omkring 50 meter til stranden

Puha, den her lockdown føles godt nok lang? Jeg kan mærke, at jeg er ved at være rigtig godt corona-træt. Og alligevel synes jeg den britiske fætter virker pænt skræmmende. Det bliver spændende, hvad de siger i morgen på pressemødet. Det tyder dog på, at det primært er de mindre butikker – og så afgangselever i bestemte landsdele, hvor smittetrykket er meget lavt. Og Bornholm skulle åbne vildt meget – det lyder som et lille slice of heaven med en tur til Bornholm nu ( Desværre går den ret meget og voldsomt op lige nu her i Odense. Man har bare brug for at stikke lidt af, ikke? Gad godt sådan en tur her til Bornholm lille nu.

I midten af januar smuttede vi spontant et par uger op i et sommerhus nær Blokhus og Løkken og det var simpelthen så dejligt – og meget tiltrængt at se på noget andet end de samme vægge herhjemme. Vi fik endda også sne, som vi ikke rigtig havde fået i Odense endnu på det tidspunkt (det kom så i februar, må man sige!).

Det var så rart at kunne gå ture med pigerne i naturen deroppe hver dag og de nød det. Vi tog 14 dage og det var længe nok til, at vi faktisk savnede vores hjem til sidst og derfor var alles humør noget bedre, da vi vendte hjem igen. Tim arbejdede online (og gør stadig, fordi han har de store klasser), så det var ikke noget problem at tage afsted. Det kan anbefales, hvis I har mulighed for det.

Sommerhuset havde vi lejet igennem Feriepartner og I kan finde selve huset HER

 

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Den bedste piña colada opskrift – sommercocktailen over dem alle!

Piña colada opskrift med fløde

Der er næsten ingen andre cocktails, der minder én om palmesus, ferie og hvide sandstrande, som en piña colada gør! Piña coloada er en longdrink, der oprindeligt stammer fra Puerte Rico, hvor den blev opfundet i 1950erne. Navnet “piña colada” betyder noget ala “siet ananas”, som selvfølgelig hentyder til det, som en piña colada opskrift primært består af; ananasjuice. Den kan laves på lidt forskellige måder, men den skal smage af ananas, kokos og indeholde rom. Det er lidt forskelligt, hvordan folk bruger kokos; nogle bruger kokosmælk (som dog ret nemt kan få cocktailen til at skille), andre bruger en kokoscreme mixer, nogen bruger kokossirup og ellers er der løsningen med Malibu (som er det, jeg gør). Jeg har testet løs over flere måneder og jeg er slet ikke i tvivl om, at kombinationen af Malibu, fløde, ananasjuice og rom giver den bedste piña colada opskrift, if you ask me.

piña colada opskrift med fløde og malibu

Piña colada opskrift (til en person):

2 cl rom
4 cl malibu
3 cl fløde
12 cl ananasjuice
isterninger
Eventuelt frisk ananas til pynt

udstyr: en shaker

Kom en enkelt eller to isterninger i shakeren og tilføj så alle de andre ingredienser også. Shake rigtig godt til det hele er blandet godt sammen. Jeg plejer at shake indtil, jeg kan mærke, at selve shakeren bliver rigtig kold. Find dine fineste cocktailglas frem, kom en håndfuld isterninger i og hæld din piña colada op i glasset. Pynt med en skive ananas og jeg dømmer dig heller ikke, hvis du også pynter med en drinksparaply 😉 Det er altså den bedste piña colada opskrift.

Salud og god fornøjelse!

I finder alle af mine andre cocktails HER (inkl denne Piña colada opskrift) og følg gerne min mad og drinks-Pinterest HER (deler både inspiration og egne billeder)

piña colada opskrift med fløde

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Februar shopping cravings

muslinge lampe ellos MTV hue hat

Månedens cravings er præget af hjemmehygge (aka lockdown) og selvforkælelse i form af hudpleje, feministisk sweat wear og læsning. Og så en lille drøm og hæle og en fin kjole 😉 Jeg endte forresten med at købe den ene kjole fra sidste måneds cravings. Det var den her* – og den er SÅ fin! Sidder godt og føles generelt dyrere end de 450 kr. Den kan anbefales og den fås stadig HER*

Jeg fik også lige købt denne vinterjakke* forud til Flora fra Mini A Ture til næste år. Den var sat voldsomt ned og deres jakker er seriøst noget af det bedste på børnemarkedet. De har et voldsomt finale sale HER*

  1. Hvis ikke den her ultra seje sweatshirt blev sendt fra USA, så havde jeg klikket den hjem for længst. “I’m speaking” er selvfølgelig et citat af USAs første kvindelige vicepræsident, Kamala Harris, der under en debat med Mike Pence blev ret træt af, at han konstant afbrød hende. Hvis I ikke har set videoen, så kan I se den HER. Hun er så cool og situationen er et symbol på noget, som mange kvinder stadig oplever her i 2021: ikke at blive taget seriøst. Sweatshirten kan købes HER
  2. Den her babsehalskæde er simpelthen så sej og det er skønt af se, at forskellighederne i bryster hyldes med de mange versioner, man kan købe den i. Der er både små babser, store, lange og der er nogle, der mangler et bryst. De donerer nemlig også 30 kroner til Kræftens Bekæmpelse for hvert solgt vedhæng. Den kan købes HER
  3. Gad vide, hvornår vi kommer til at rende til fester i fine kjoler og hæle igen? Lige gad jeg godt at trippe rundt i dem her* – og gerne i kombination med kjolen nr. 8*. Skoene kan købes HER*
  4. Jeg hører jo til den generation, der har set MTV dagen lang. Jeg kan huske, at man tændte for TVet og så kørte MTV i baggrunden, imens man krydsede fingre for, at ens egne idoler ville blive vist. Det var jo før, at man kunne finde musikvideoen på You Tube. Huen findes HER*
  5. Om en uges tid (d. 26. februar) kommer den danske oversættelse af bog nr. 5 i Bridgerton-serien* og den skal jeg klart læse! Vi er nu nået til Eloises historie og hun er virkelig en af de sejeste i serien. Kan købes HER*
  6. Jeg er egentlig ikke en, der finder hudpleje sådan voldsomt interessant. Jeg vil bare gerne finde noget, der virker for min hud og så “stick with it”. De seneste par år har jeg været rigtig glad fr flere af Lancomes cremer og masker, så noget kunne tyde på, at mærket og min hud er et godt match. Derfor kunne jeg nu godt tænke mig at prøve denne dybderensende lermaske.
  7. Den her muslingelampe er simpelthen noget så nuttet og jeg er forelsket. Og jeg ved lige, hvor den ville passe ind henne her i min stue! Muslingelampen kan købes HER
  8. Imens vi sidder her under lockdown, så drømmer jeg om forårs- og sommerfester i smukke kjoler – som f.eks. denne smukke kjole fra By Malina (HER*). Der kunne også komme nogle dåbs- og navngivningsfester her i 2021 (blandt andet for min lille dejlige niece) og der ville den kjole* heller ikke være et dårligt bud! Den her kjole* er altså også ret fin!

Fortæl gerne, hvad I drømmer om af materielle ting her i februar 🙂

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Purple rain cocktail (opskrift)

Purple rain cocktail - Monin violette sirup

Reklamelinks markeret med *

Jeg skal prøve at gøre mit bedste, når jeg skal beskrive, hvordan denne Purple Rain cocktail smager. Den mest gennemtrængende i en Purple Rain er den lilla sirup, der også giver den sin smukke, smukke farve. Den giver min Purple Rain cocktail en frugtig blomstersmag, der er lidt udefinerbar. Tim syntes også, at smagen havde et snert af noget surt slik. Så en god god blanding af noget frugt, blomster og surt slik (og personligt synes jeg, at overvægten er til blomster). Den er en let cocktail, der samtidig også er sjov på grund af sin attypiske farve. Brug gerne en parfumeret gin, så blomsteroplevelsen understreges yderligere. Undgå i hvert fald en der er for anonym eller sprittet (ingen billig slavegin!). Den sprittede smag bliver simpelthen for gennemtrængende og overtager fuldstændig. I testfasen på den her Purple Rain nåede jeg at prøve 3-4 forskellige gin og det var virkelig store forskelle i det færdige resultat, det gav. Det er klart en parfumeret gin, I skal bruge til en Purple Rain!

Purple Rain gin cocktail - Monin violette sirup

Opskrift på Purple Rain cocktail til 1 person:

2 cl gin (gerne en, der er lidt parfumeret. Fx Monkey 47* eller Caorunn*, som er den, jeg brugte)
3 cl Monin violettet sirup (HER*)
6 cl bobler (jeg brugte prosecco, men man kan også bruge cava eller cremant)
2 cl danskvand
isterninger (jeg har lavet en stor kuglerund isterning med denne her*)

Put isterninger i et glas og kom gin og Monin violette sirup i. Drej lidt rundt med en ske, så de blander sig med hinanden. Kom bobler og danskvand i – og drej forsigtigt rundt med en ske igen (forsigtigt, så I ikke slår boblerne ud af drinken).

Så er jeres Purple Rain cocktail klar! Nyd den imens den er kold 🙂

I finder alle af mine andre cocktail opskrifter HER (inklusiv denne på Purple Rain) og følg gerne min mad og drinks-Pinterest HER (deler både inspiration og egne billeder)

Purple Rain cocktail - Monin viol sirup

bloglovin