Maj shopping cravings

Afgører flygtninge jeres valg af sommerferie?

Afgører flygtninge jeres valg af sommerferie?Samos: lille strand som hedder Glicorisa Beach, hvor mit hotel også lå

På torsdag skulle jeg have været fire dage på Lesbos med Spies på pressetur, men på grund af en masse i Tims kalender og fordi alle vores venner (som plejer at babysitte) alle har fået babyer nu her, så kunne det ikke lade sig gøre. Jeg er super bitter over det, da det både var sol&sommer jeg takkede nej til, men også fordi, at jeg synes det er en spændende destination.

Men selvom jeg ikke skal afsted på selve turen, så har jeg alligevel fået lyst til at tage emnet op her på bloggen – af helt egen fri vilje. Jeg synes simpelthen, at emnet er vigtigt og interessant. De fleste af jer har nok opdaget, at et lille antal af de græske øer, har modtaget rigtig mange syriske flygtninge, som krydser havet fra Tyrkiet til Grækenland. Disse øer er Kos, Rhodos og så især Lesbos. Sidste sommer var det på sit højeste, men folk vælger stadig de tre øer fra, når de booker sommerferie – og det forstår jeg simpelthen ikke. Ja, måske bliver jeg upopulær nu, men hvorfor gør man det? Først og fremmest ankommer der stort set næsten ingen flygtninge længere, men øer lider under, at man stadig tror at der gør. Jeg har i lidt forskellige artikler læst, at folk “ikke gider at se på flygtninge på deres ferie”. Nej, men kære Fru. Hansen, nu er det jo ikke fordi, at du vælter over tre forhutlede flygtningebørn på vejen fra din solseng for at hente din piñacolada i poolbaren. Deres gummibåd ligger heller ikke i poolen og gaderne er heller ikke fyldt med tiggende flygtninge. Øen Samos, hvor jeg jo holdt sommerferie sidste år, har også modtaget mange flygtninge, men jeg vidste faktisk ikke, før at jeg kom hjem fra ferien og læste det i en artikel. Så det siger noget om, at det er lidt vildt at fravælge destinationer af den grund.
Men er vi virkelig blevet os selv nærmest i sådan en voldsom grad, at vi ikke en gang kan tåle at holde ferie på en ø, fordi der på den anden side af øen er flygtninge? Overreagerer vi måske en smule? Eller fravælger danskerne det, fordi de ikke helt forstår situationen de pågældende steder? Jeg må indrømme, at jeg aldrig selv kunne finde på at vælge en destination fra af den grund. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne på torsdag og at jeg kunne have været med til at vise et andet Lesbos – også nu hvor situationen dernede har ændret sig og de igen skal “tilbage til hverdagen”. Jeg er sikker på, at øen har en masse spændende at byde på. Har jeg luret den korrekt, så tror jeg, at Sneglcille og Cana kommer til at vise jer, hvad øen “kan” 😉 Så der kan I følge med.
Sidste år tilbød Spies blandt andet, at man gratis måtte tage en hel ekstra kuffert med på flyet, hvis den var fyldt med ting til flygtninge. Dengang manglede de ting som bleer, tøj, bind mm. Måske der er nogle af selskaberne der gør det igen i år? Af de få selskaber som altså ikke har droppet de tre øer i år, that is.
EDIT: Man kan ikke tage ekstra kufferter med de øerne i år, da der slet ikke ankommer flygtninge mere de pågældende steder. Så der er ingen grund til ikke at tage til Lesbos, Kos og Rhodos!

Vi har faktisk booket ferie på en græsk ø i år. Jeg stod ellers med et hotel på vores destination og Kos til sidst, men det var hotel og beliggenhed i forhold til strand, som “vandt”. Det havde intet at gøre med flygtninge. Rejserne til lige præcis Kos, Lesbos og Rhodos ret billige i år – netop fordi folk vælger dem fra i stor stil. Bare et tip, hvis I vil billigt til Grækenland 😉

Jeg har som sådan ikke et større mål med indlægget her end at jeg bare godt kunne tænke mig, at det satte lidt tanker i gang. Der er ikke ment som overtalelse eller noget i den dur.
Hvordan har I det med det? Går I bevist uden om øerne her eller booker I glædeligt en (billig) ferie der?
Og jeg ved, at dette emne kan være lidt springfarligt – derfor forholder jeg mig retten til at sortere i kommentarer, som enten er racistiske eller går over stregen på en eller anden måde. Hold den gode tone!

I kan i øvrigt se billeder fra vores ferie på Samos sidste år HER

The Danes are choosing not to go to greek island like Kos, Rhodes and Lesbos – because of refugees. And I don’t get that. It’s not like their in your pool or in the line when you’re ordering your piña colada. I was on Samos last year (see the pictures here) and I didn’t see any refugees even though there should be a lot there too. Maybe we’re overreacting a bit?

bloglovin

37 kommentarer

  • Tyrkiet og EU har indgået en aftale som trådte i kraft d. 20. Marts som betyder, at EU kan sende flygtninge da ankommer til Grækenland tilbage til Tyrkiet. Det har betydt, at antallet af flygtninge der ankommer til Grækenlands kyst er faldet BETYDELIGT. Så det skal man slet slet ikke være ”bekymret” for. Hvis man virkelig har noget imod flygtninge, så skal man lade vær med at tage til det sydlige Italien. Det er nemlig der de flygter hen nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, den aftale kender jeg også til og har netop også læst, at det har gjort, at færre kommer til de græske øer. Noget helt andet er jo, at det er skide sørgeligt, fordi der er tale om folk som flygter fra krig. Og så sidder vi her og ynker lidt over, hvor vi skal tage hen på sommerferie for at undgå dem. First world problems.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg tror ikke, det handler om, at folk ikke “gider at se på flygtninge”, eller at vi ikke kan “tåle” at holde ferie på en ø, hvor der opholder sig flygtninge.
    Jeg tror, at det handler om dårlig samvittighed. Jeg ville have det mærkeligt med at ligge ved poolen, tage ud at spise og lignende, mens der få kilometer fra mig fandtes mennesker i så stor nød. Jeg ville tænke, at jeg burde have brugt pengene på at hjælpe dem i stedet for på en ferie til mig selv. Og jeg tror, at det er netop dérfor, at mange vælger disse øer fra – vi har ikke lyst til at blive konfronteret med vores dårlige samvittighed. Og helt ærligt, så kunne vi jo alle sammen hjælpe mere, hvis vi virkelig ville. Og selvom det i teorien ikke gør en forskel, hvilken ø vi vælger, da vi jo godt ved, at flygtningene findes et eller andet sted, så er det alligevel som om, at den dårlige samvittighed føles stærkere, når vi opholder os på samme ø som dem.
    Så altså: Jeg tror ikke, at de mennesker, der vælger øerne fra, er dårlige mennesker, jeg tror bare, at de er mennesker – og mennesker kan ikke lide at blive konfronteret med deres dårlige samvittighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg håber virkelig, at de fleste vælger det fra på grund af det du skriver. Det ville klart være det mest sympatiske. Men der er desværre nogle der vælger det fra, fordi de ikke “gider at se på dem”. Jeg husker tydeligt, at der i den ene artikel var en kvinde (som selvfølgelig ønskede at være anonym), der mente at “hendes” strand var blevet ødelagt, fordi hun havde set 4 redningsveste ligge på den. Det var det samme som at smide affald og hun var helt gal i skralden over det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Det håber og tror jeg også. Ligesom jeg håber og tror, at de artikler, du har læst, er fra sensationspressen og derfor heldigvis ikke repræsenterer det gennemsnitlige menneske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det tror jeg også du har helt ret i at det er. Det er click-bait artikler. Men menneskerne findes stadig væk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hej Anne. Måske gider folk ikke at blive konfronteret med deres dårlige samvittighed. Men ved at blive væk, er de med til at ødelægge turismen i de pågældende steder, og burde derved have endnu dårligere samvittighed. De kan være at bidrage positivt, da de ved at være turister der, bidrager til den lokale økonomi. Og der findes altid mennesker i stor nød, tæt på en- vi har bare lært at lukke ører, øjne og hjerte over for det her i Danmark 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Puh, det er en svær og kompleks situation og diskussion. Jeg har aldrig været på de græske øer og har heller ikke planer om at gøre det indenfor de kommende år, det har ikke ændret sig gennem de seneste års tid. Men hvis du på din ferie rent faktisk møder flygtninge der går i vejkanten eller på stranden, hvor de er kommet ind, mens du slendrer rundt i din bikini og strandkjole, hvordan tænker du så, at du vil reagere?
    For jeg har ikke lyst til at opleve det scenarie og en veninde oplevede netop præcist dette på sin ferie sidste år.

    Jeg er fuldkommen enig i, at der har været nogle horrible udtalelser omkring ferie på de græske øer og flygtninge og det er en lidt skræmmende tendens. Og det er sgu synd for de græske øer, fordi deres økonomi næsten udelukkende er baseret på turisme, som så nu er faldet betragteligt. Men jeg tror heller ikke jeg har lyst til at holde ferie et sted, hvor jeg på samme tid kan blive konfronteret med folks ufattelige ulykke på den måde. Jeg har været i Østafrika og Asien, hvor der bestemt også er fattigdom og ulykkelige skæbner, som man konfronteres med konstant. Og det har jeg for så vidt intet problem med, jeg tager det som en kulturel oplevelse. Men det er for mig noget andet, når det drejer sig om folk på flugt der intet sikkerhedsnet har. Jeg er enig med Anne i at jeg ville have dårlig samvittighed og have svært ved at nyde en ferie så tæt på mennesker der er i så dyb krise. Skulle jeg, hypotetisk, holde ferie i et område, hvor der kommer mange bådflygtninge til, som er i transit til videre rejse, så ville jeg kun gøre det, hvis jeg også hjalp, arbejdede frivilligt eller bidrog på anden måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg ville reagerer på den måde, at jeg ville få lyst til at hjælpe og føle utrolig meget for disse mennesker. De ville i hvert fald aldrig irritere mig eller give anledning til lignende følelser. Jeg forstår ikke helt det med din veninde? Var det så “synd” for din veninde eller? Sætningen virker ufærdig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi

      Nej det var overhovedet ikke synd for hende. Det er udelukkende tragisk for de flygtninge der tvinges ud i den situation.

      Grunden til, at jeg bragte det op, var at du brugte eksemplet med, at Fru Hansen ikke mødte en flygtning på vej hen til poolen eller pina coladaen, og det er på sin vis ikke helt korrekt.

      Det er dog ikke fordi det, for mig, har nogen betydning om man møder flygtningene eller ej. Om man er 200 meter eller 2km fra en stor gruppe af bådflygtninge.
      Det er hundrede procent en følelses-reaktion, der er intet logisk i det, men jeg ville have meget svært ved at tage på ferie i et område, hvor der kommer mange bådflygtninge til hver dag. Om det så er en græsk ø, syditalien eller et helt tredje sted. I hvert fald uden at hjælpe og blive frivillig i noget af perioden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg var selv på Rhodos sidste år, og de første kommentarer der mødte os da vi kom hjem var “om ikke det var belastende med så mange flygtninge”. Personligt så jeg ikke en eneste flygtning, og det var ikke noget man kunne mærke på bylivet dernede. Jeg synes simpelthent det er så ærgerligt, at det skal gå udover Grækenland, som virkelig afhænger af deres turisme, fordi der er krig et andet sted i verden. Kan vi ikke godt bare alle hjælpe hinanden, så kommer vi altså længere. De er også mennesker der skal leve, både flygtningene og grækerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg skal sammen med min kæreste på ferie i år til Rhodos – booket hos Spies. Det skræmmer mig på ingen måde 🙂
    Undrede mig dog over, at rejser til Rhodos var dyrere end rejser til Kreta..?
    – De græske ø’er er ihvertfald perler, man da bør besøge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Lige med Kreta handler det nok om, at der er SÅ mange om buddet og derfor mere konkurrence om priserne. Da jeg kiggede fandt jeg ret billige rejser til både Rhodos og Kos – og det var hos hhv. Spies og Apollo.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg synes folk skal rejse som de har lyst til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Øh ja… jeg kan da heller ikke bestemme hvad folk skal. Men derfor kan jeg godt komme med min mening om det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • X

    Ih, må vi ikke snart høre, hvor I skal hen til sommer, så man evt. kunne få lidt inspiration?? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jo, det kommer meget snart! 😀 Enten denne eller næste uge 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    De artikler hvor der bliver hevet en eller anden frem, som så udtaler at vedkommende ikke gider se på flygtninge, er altid gode “læserartikler” for man kan både blive forarget over andres opførsel, og have det godt med sig selv, fordi man i hvert fald ikke falder i gruppen “fru Hansen”..Men det er altid sat på spidsen, der er mange grunde til at der er færre turister på de græske øer. Og problemet kan ikke løses med en uge på et hotel og en lille ting til flygtninge. Det er fint at folk gør noget godt, men de kan da gøre som de vil, pointen med at tage på ferie er vel at få en god tur. Det gør ikke en mere nærmest sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg ved godt, at de artikler bliver lavet på den måde, fordi det får folk til at klikke. Generelt er jeg sindsygt træt af click-bait artikler på nyhedssites. Jeg føler, at det taler ned til os som “forbrugere”.

      Tjo, noget af mig føler, at man så er sig selv lidt nærmest. Og jeg siger heller ikke at en uge der løser noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig spændende indlæg, Jeanett. 🙂 Det er en vigtig ting at tage op. Vi har netop Grækenland i kikkerten til sommer, men mest fordi min kære mor holder ferie på Kreta i år, lige når vi kommer til DK fra LA, så derfor tænkte vi at joine dem dernede, så vi kunne se dem lidt, og samtidig nyde Grækenland. 🙂

    Ved godt, at Kreta ikke var en af de øer, du skrev om, men havde det været Kos, Rhodos eller Lesbos, havde vi heller ikke tøvet et sekund med at tage dertil.

    Synes, det er fedt, at Spies prøver at ændre på folks opfattelse af disse øer ved at involvere bloggere. Personligt bruger jeg aldrig et rejseselskab, da vi for de meste vil rejse rundt, og der synes jeg at rejseselskaber er meget lukkede i deres måde at tilbyde rejser på. “2 uger på Kreta”. Og så tilbage til DK derefter. Det er slet ikke sådan, vi rejser, men plus-point til Spies for kampagnen!

    Hvor i Grækenland overvejer I ferie i år? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Mange tak Celia! Hvor på Kreta skal I være? Jeg var der jo i efteråret, så jeg kan komme med lidt tips, hvis det er.

      Ja, jeg synes virkelig også at det er cool af Spies. Vi skal til Korfu, så det bliver rigtig dejligt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror, vi ender i (eller tæt på) Chania. Jeg er ikke så meget til at befinde mig i helt små byer, så det vil jeg helst. 😉 Jeg tror også, vi prøver at leje en bil, så vi kan køre rundt for at opleve en masse! Samariakløften er i hvert fald et must for os, der jo elsker at hike 😛 du må meget gerne komme med tips! Jeg er ikke så meget til strande (altså gider godt at gå en tur på en pæn én, men jeg kommer ikke til at ligge der i mere end 10 minutter 😉 ). Jeg kiggede faktisk lidt i dine Kreta indlæg den anden dag, og det ser sååå lækkert ud!
      Uh, Korfu ser også SÅ flot ud. Glæder mig allerede til indlæg derfra! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hvis jeg skulle på ferie lige nu, så ville jeg vælge Lesbos og Tyrkiet fra. Ikke fordi jeg ikke kan lide flygtninge, men fordi jeg er bange. Nu giver medierne ikke altid det korrekte billede, men der har (så vidt jeg ved, oplys mig hvis det er forkert) været optøjer og overfald, fordi flygtningene ingenting har og selv bliver bange og frustrerede. Uanset hvor synes jeg synes det er for dem, så har jeg ikke lyst til at blive overfaldet eller havne midt i optøjer jeg ikke er en del af. Ligesom jeg også gerne vil beholde mine ting og mine penge. Jeg giver gerne til dem der mangler, men jeg vil ikke bestjæles. Had mig for det alt det i vil, men jeg er simpelthen for bange til at tage derned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg kan om nogen sagtens forstå frygt/angst. Men du bliver jo ikke bestjålet nu (og jeg kender virkelig ingen der er blevet det på nogle af destinationerne), da der ikke ankommer flygtninge længere. Og jeg har virkelig ikke hørt om nogle nævneværdige optøjer eller overfald.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Susanne vi er lige kommet hjem fra 2 uger på Lesbos og har Inter problemer haft. Flygtninge er for det meste spærret inde, tilbageholdt mens deres sager kører. Når der er ballade, er det i de lukkede centre, hvor folk er frustrerede og intet får at vide om deres fremtidsudsigter. Vi boede få kilometre at de 2 centre tæt på Mytilene by på Lesbos, og vi har ingen problemer haft. Jeg kom i kontakt med flygtninge kun fordi jeg selv opsøgte dem, for at give dem lidt. I starten havde jeg der ligesom dig- vil de nu prøve at stjæle min pung? Der var eb dag jeg gav en liter juice og en banan til en teenage dreng fra Syrien. Lidt senere mødte jeg ham på vejen, juicen var ikke drukket, bananen var ikke spist. Jeg spurgte ham, om han ville have et lift. Ellers tak, kom svaret- han boede i centret få metre derfra. Han pegede på maden- “mother, sister” siger han til mig. Han var simpelthen på vej til at aflevere det til sin mor og sin søster. Derefter fortrød jeg sådan, at jeg ikke havde ikke givet ham mine sidste penge…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læste en artikel i Politiken sidste sommer, der gjorde ret stort indtryk på mig. Det var en reportage fra hotellerne, der lå på kysten på Lesbos, der hvor flygtningene kom i land og hvor folk sad på stranden/ved poolen/ved morgenbordet på første parket til folk på flugt i det vildeste armod.
    Og når de skulle ud fra hotellet – på udflugt fx – så var det med udsigt til flygtninge, der travede 20 kilometer i steghede – og som man ikke måtte hjælpe. Det er jo også en del af skismaet. At det er ulovligt at hjælpe flygtningene og at fx taxachaufførerene ikke ville have dem med, når fx turisterne ville betale for at køre dem til flygtningecentret.

    Det ville jeg simpelthen ikke kunne. Jeg er i forvejen sådan en, der fodrer hjemløse hunde og katte i alle de år, jeg er rejst til Grækenland (Før der var flygtningekrise) og det at andre har det dårligt kan jeg ikke holde ud, så jeg er sådan en, der gør noget. Jeg KAN simpelthen ikke andet.

    Desværre har jeg også et job, som er … barskt. At det er livets skyggeside hver dag med drab, overfald, vold, voldtægter osv. Så når jeg er på ferie er jeg nødt til at holde fri fra død og ulykke. Simpelthen for at passe på eget sind. Der er grænser for, hvor meget man kan holde til i den genre.

    Og jeg ville ikke kunne holde ud, ikke at kunne hjælpe. Og sidde ved all inclusive bordet og se på folk, der intet har. Det er SÅ forkert for mig.

    Jeg tror, at det er det, der får mange danskere til at vælge det fra. At vi ikke ønsker at blive konfronteret med verdens død og ulykke, når nu vi skal holde ferie og hygge. Hvilket er både patetisk og egoistisk, men også sympatisk. Altså – vi kan ikke holde ud at se på ulykken, så vi holder os væk. Det er en meget priviligeret holdning at kunne have, men jeg forstår godt at det kan blive for overvældende med så megen nød.

    Jeg har været i krig – det er ikke skidesjovt, det man ser. Og hvis man har børn, så er der vel også en ønske om at beskytte dem mod at se ting, de måske ikke bør se.

    Ja. Så er der også dem, der synes det ødelægger deres ferie, fordi de ikke gider se rodet, ulykken, nøden og synes den slags spolerer den gode stemning. Det har jeg ikke så meget til overs for. De findes selvfølgelig og i min naivitet håber jeg virkelig ikke det er flertallet, der har det sådan.

    Personligt tror jeg at det er fordomme. At man ikke ved, at som det var sidste år, er det ikke i år. Og at man har dårlig samvittighed over at være velfærdsturist i en flygtningestrøm. En form for konfliktskyhed, fordi man ikke ved,hvordan man skal tackle det.

    Hvorom alting er: Nej, jeg ville ikke have noget problem med at tage til Grækenland i år. Og de har brug for pengene. Jeg har hørt nogen bjæffe om, at man skal hjælpe i nærområderne og jeg ved godt, at det ikke er møntet på Grækenland. Men jeg tror faktisk, at det giver mening at kaste nogle penge efter grækerne i lige nu.

    Puh. Lang kommentar. Gir det mening?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det giver super meget mening og jeg synes, at du har fået det beskrevet så fint. Jeg tror også, at der er flere grunde til at folk holder sig væk. Og nogle er mere sympatiske end andre. Og så giver det netop ikke mening at holde sig væk i år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor står det i øvrigt, at folk vælger de græske øer fra?

    Spies har selv lavet en pressemeddelese, for et par dage siden, hvor der står at tallet af solgte rejser er det samme og at de forventer udsolgt
    http://presse.spies.dk/pressreleases/danske-turister-tilbage-paa-lesbos-udsolgt-paa-foerste-fly-den-15-maj-1390542

    Politiken havde i marts en artikel om, at de danske rejsebureauer havde solgt rejser på samme niveau i år som sidste år.

    Så hvor står det at danskere holder sig væk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Maria

    Vi har familie i Grækenland (ved Athen og på øen Limnos) og vi tager dertil igen i år. Det er 2. gang vi vælger at kører derned i vores minibus, men i år vælger vi ikke at tageturen ned gennem Balkan. Mest pga. de køer der i forvejen var ved grænserne ind og ud af EU – de er sikkert ikke blevet kortere! Og Balkan-tolderne er sikkert ikke blevet flinkere! 😮 Men jeg vil heller ikke risikere, at min ældste skulle overvære at folk tæskes løs på og jages med vandkanoner. Risikoen er lav, det ved jeg, men alligevel. De intermistiske flygtningelejre kan vi forklare, men mishandling kan vi ikke.

    Nu er Limnos ikke ramt af flygtningestrømmene, men HVIS den var, så ville vi nok også vælge at blive på fastlandet i år. Vi har et lille bitte hus 50m fra vandkanten med privat strand og jeg vil ikke risikere at min 7-årige vågner op til en strandvasker 🙁

    Jeg støtter gerne med penge/tøj/nødhjælp til øerne og håber at turisterne vil støtte det øvrige Grækenland rigtig godt, så de selv kan støtte erhvervslivet på øerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har været i Grækenland hele 12 gange, og er slet ikke træt af det endnu. Jeg vælger det dog ikke til pt. Jeg tror absolut ikke at det er så sort/hvidt som du sætter det op.
    Jeg tror ikke det er fordi folk ikke vil se på flygtninge, men muligheden/risikoen om man vil, at lande midt i en højpolitisk hvepserede af en flygtningekrise, tror jeg mange frygter. Nu har jeg for nyligt mødt en kvinde fra Lesbos, og så vidt jeg ved, ankommer der stadig flygtninge, og situationen i flygtningelejrene er ikke optimal.
    Jeg tror folk overvejer om de vil konfronteres politisk og på deres egen og andre menneskers sårbarhed, når de vælger disse steder fra som feriedestination. Når man holder ferie, vil man gerne bare… holde ferie. Da Grækenland for nogle år siden også var(og stadig er) på randen af bankeråt, valgte mange det også fra – igen for at undgå at ende i en anspændt situation. Jeg synes faktisk det er forståeligt.
    Jeg elsker Samos og ditto Rhodos – har aldrig været på Lesbos… men skulle jeg derned, ville jeg nok også vælge nogle andre øer, lige såvel som jeg ville vælge Athen fra.
    Jeg var selv i Thailand 2 mdr efter tsunamien, hvor Thaierne var så kede af at folk blev væk. Det var rart at hjælpe dem “som turist”, men det var ganske ubehageligt at se hvor meget død og ødelæggelse der havde været, og ikke særlig ferieagtigt – tror lidt folk frygter det samme… at stå på en strand hvor der pludselig bliver skyllet ting og sager ind, eller værre endnu(det tror jeg er folks frygt – ikke nødvendigvis det der sker).
    Jeg personligt, skal helt bestemt til Grækenland igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg har også sat indlægget op ret sort/hvidt, for at få tingene sat lidt på spidsen 😉 Jeg VED godt, at det ikke er enten-eller. Men vælger du hele Grækenland fra lige nu?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frosch

    Da jeg et par år tilbage fandt frem til din blog var det pga. en diskussion, som du tog op (hvad den omhandlede kan jeg ikke lige erindre), men synes bare at det er så DEJLIGT at du gør det! Du snakker lige ud af posen, og jeg sætter i hvert fald pris på din ærlighed! Derudover er jeg fuldstændig enig i din holdning i dette indlæg 🙂

    Knus Frosch

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tusind tak! Det er jeg virkelig glad for at du synes. Og hvor er jeg glad for, at du følger med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Libertiner florence

    krakkelerede facaden, tåler den ikke kritiske indlæg i din ellers pollerede verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Næ, jeg gider bare ikke udgive udokumenteret og racistiske kommentarer. Den var så gennemsyret racistisk og du sejlede rundt i fakta – samt modsagde dig selv flere gange. Fx. at nordsjælland er det mest “udlændingevenlige” sted i DK, men at de samtidig ikke vil tage flygtninge andet end aupair piger. Hvordan er de så de mest udlændingevenlige? Desuden har du ikke ret – tjek et politisk landkort og se, hvor der stemmes rødt. Det er satme ikke i nordsjælland. Det er alle de store byer; København, Århus, Odense og Aalborg.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maj shopping cravings