Floras første udlandstur: Kom med jeres tips til Flensborg!

rejse til Barcelona med babyrejse med baby til Barcelona

Billeder fra Bellas første udlandstur; Vi var i Barcelona, da hun var omkring 3 måneder gammel. Læs om den tur HER

Har I haft en god påske? Min har været en lidt blandet omgang. Vi var et par dage i København, hvor vi fik besøgt venner og min søster og svoger. Begge sæt har købt nye huse, siden vi var i København sidst, så det var virkelig skønt at se deres nye hjem. Jeg er godt nok vild med min søster og svogers hus på Holmen i nærheden af Reffen. Virkelig skønt område med masser af vand i form af en sø og havnen. Jeg har dog også haft nogle dage, hvor jeg ikke var på toppen og var faktisk ret skidt – og er ikke helt ovenpå endnu, men ser nu frem til den kommende weekend.

Vi skal nemlig til Flensborg! Jeg har aldrig været der og Tim har ikke været der, siden han var barn, så vi kunne virkelig godt bruge nogle tips fra jer. Vi skal afsted med begge pigerne; Bella på 6 år og Flora som fylder 5 måneder præcis på fredag. Vi har et par dage i byen, men hvad skal vi se? Det skal helst ikke være aktiviteter for langt væk, da vi gerne vil være tæt på hotellet, hvis der skulle være noget med Flora (babyer kan seriøst være som tikkende bomber nogle dage – man ved aldrig, hvornår de går af). Jeg tænker, at vi fredag især bare skal gå lidt rundt i byen og få en fornemmelse af den. Vi skal bo tæt på fjorden. Vi har styr på aftensmad den første aften; der spiser vi på hotellets restaurant, som skulle være rigitg god. Den næste aften tænker vi, at “køre den ind” med noget take away på værelset, så er der nogle af jer, der kan anbefale noget godt, så vi ikke ender med McDonalds? I må også rigtig gerne komme med tips til nogle lækre frokoststeder! Og er der nogle insta-worthy steder, man ikke må overse?

Bella glæder sig helt vildt, fordi på trods af at hun i en alder af 6 år har været i 14 lande og på 3 kontinenter, så har hun aldrig været i Tyskland. Hun synes, at det er _meget_ eksotisk! Jeg glæder mig bare til at opleve en ny by og komme lidt væk. Vi er hjemme igen søndag, så det er bare et par dage.

Jeg ville blive SÅ glad, hvis I ville dele nogle tips om Flensborg! Og følg gerne med på min instagram HER, hvor jeg under turen vil opdatere flittigt og dele Floras første udlandstur med jer derinde. Jeg gemmer efterfølgende de vigtigste stories derinde som “højdepunkter” på min profil, så I altid kan finde dem under et højdepunkt, som jeg bare vil kalde “Flensborg”. Jeg har allerede en derinde med Skotland. Den genså jeg lige selv den anden dag – SÅ hyggeligt (og nu med savn til Skotland, av).

This weekend we are taking Flora out of the country for the first time and we’re going to Flensburg in Germany. I’ve have never been, so do you have any tips? Great lunch spots? Things to do with kids? Insta-worthy places? You can follow our trip to Flensburg in my instagram stories HERE

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Måned #2 med Flora

8 ugers tigerspring

Soft Gallery sengetøj HERNameIt heldragt HER*

Lille bitte Flora fyldte i lørdags 2 måneder og jeg har tænkt mig at være en kliché, og sige at tiden går hurtigt. Mest fordi jeg kom til at tænke på, at det betyder, at 2 måneder af min barsel allerede er gået. Lidt vildt! Onsdag-torsdag-fredag i sidste uge trak tænder ud, fordi Flora var midt i 8 ugers tigerspring. Selvom jeg godt kan huske, at det også var et de tigerspring, der virkelig gjorde Bella sur, så tager Flora helt sikkert førstepræmien som sur baby. Hold.nu.kæft altså. Jeg er dog modig og bruger ordet “var”, fordi hun har været tilbage til sit milde, smilende jeg i weekenden og også i dag. Jeg håber, at vi er igennem nu! Billedet tog jeg en af de dage, hvor hun var helt vildt sur og ulykkelig. Hun har ellers ikke gidet sutten, men lige den dag fandt hun trøst i den. Den er til gengæld ikke så interessant allerede igen.

  • Flora er virkelig begyndt at savle en del, så jeg må hellere snart få købt nogle hagesmækker. Til Bella var jeg ret glad for dem fra Pippi.
  • Hun er blevet meget bedre i forhold til søvn. Hun er stadig så lille, at det kan være for tidligt at kalde noget en rytme, men som det er nu, så falder hun typisk i søvn lige inden midnat og sover så omkring 5 timer til kl. 05, hvor hun gerne vil ammes. Der falder hun så hurtigt i søvn igen og sover til omkring kl. 09-10, hvor hun gerne vil ammes igen. Nogle dage står hun op efter den amning (men vil allerede efter en times tid sove igen) og andre dage falder hun i søvn i den amning også og sover en time eller to mere. I dag sov hun til kl. 12.05, så selvom jeg virkelig, virkelig savner at kunne sove mere end 4-5 timer sammenhængende (jeg falder jo desværre ikke i søvn præcis, som hun gør, så sover hun 5 timer i streg, så får jeg måske 4 timer sammenhængende). Lige nu sover vi stadig opdelt i hverdagene, så mig og Flora ikke vækker Bella og Tim, når hun vågner der kl. 05, men vi er begyndt at tale om, at vi nok godt snart kan sove sammen alle sammen. Det glæder jeg mig også til. Bella sov dog endnu bedre end Flora her ved to måneder. I kan læse hvor godt lige HER i Måned #2 med Bella.
  • Og speaking of Bella, så ELSKER Flora virkelig sin storesøster. Hun kan sidde og stirre på hende i virkelig lang tid og Bella leger med glæde pauseklovn, der hopper rundt og gør sjove ting for at få lillesøster til at smile og være underholdt. Jeg smelter, når jeg ser dem sammen på den måde <3
  • … og så elsker Flora virkelig grimme legesager. Jo mere farver, jo mere lir – jo bedre. Det var det samme med Bella, men jeg havde håbet, at jeg fik en baby, der elskede pænt babylegetøj i støvede farver ligesom mig. Det sker bare ikke, ha ha.
  • Vi har fået planlagt hendes første udlandstur og skal nok dele mere snart. Det bliver en forlænget weekend ikke så langt væk, men vi skal krydse en landegrænse og Bella har faktisk heller ikke været der før, så hun synes, at det er mega eksotisk, ha ha.
  • Barnedåben er også ved at falde på plads! Der er kommet styr på dato, kirke og efterfølgende brunch. Jeg tænker, at jeg laver et indlæg, når jeg har invitationerne klar, så jeg også kan dele dem med jer. Jeg overvejer at lave et indlæg med gode råd til barnedåb. Er det noget, I gider at læse?
  • Jeg ved ikke, hvad hun vejer på nuværende tidspunkt, da det er over 3 uger siden, hun sidst er blevet målt og vejet (hun skal til sundhedsplejerske på fredag), men hun er netop hoppet en størrelse op og bruger nu str. 62
  • Flora kan rigtig godt lide at gå tur i barnevognen. Hun falder typisk i søvn i løbet af få minutter. Til gengæld vågner hun også så snart barnevognen står stille igen. Præcis som sin søster også gjorde. Det er åbenbart ikke meningen, at jeg skal få babyer der gider sut eller som sover godt om dagen. Men hey, hvis lillesøster bare minder lidt om storesøster i forhold til nattesøvn, så klager jeg ikke!
  • Vi er til gengæld begyndt at overveje at købe en kombivogn. Mig, som synes, at det er mega fjollet at have sådan en andet end i København (hvor der er mindre plads på fortov osv). Men problemet er, at vi har en mindre bil nu end da vi havde Bella, så hvis vi vil have barnevognen med nogle steder i bilen, så kan vi intet andet have med. Lidt upraktisk at vi ikke kan få bagage med, hvis vi gerne vil en weekend i sommerhus – ha ha.
  • Der er kommet styr på hele vores barsel og jeg glæder mig til at Tim kommer på barsel igen til maj, og at vi sammen med sommerferie har over 2 måneder sammen henover de varme måneder. Han overvejer til efteråret, når jeg skal tilbage på job, hvor han så står for indkøring i institution.
  • Og speaking of vuggestue, så får jeg godt nok lange tasker af, hvor svært det er at få en vuggestueplads i vores område i Odense. Der er alt for mange børn i forhold til pladser i vores område og flertallet vil – ligesom os – helst have vuggestue over dagpleje. Det kan blive liiiidt for spændende, når vi når efteråret.
  • Jeg er virkelig mere afslappet denne gang – med alt. Man kan godt mærke, at man har prøvet det før og ikke er lige så ængstelig omkring tingene. Jeg er både mere afslappet i forhold til at amme foran andre og offentligt. Jeg nyder også dagene på barsel mere og synes faktisk at nogle af dem går ret hurtigt.
  • Flora har opdaget sine fødder og hun kan glo på dem i flere minutter af gangen. Nogle få gange har hun grebet ud efter dem og er blevet enormt forskrækket, når hun har fået fat i dem, HA HA. Babyer kan virkelig være sjove!

I kan læse Måned #1 med Flora HER – og er I nysgerrige på Måned #2 med Bella, så finder I den HER

Flora is now 2 months and she’s growing so fast! She LOVES Bella and she can keep looking at her for a long time (and Bella loves jumping around and entertaining Flora). She’s getting better at sleeping and right now she falls asleep around midnight and wakes up at 5 am for some food (breastfeeding). Then she sleeps again until 9-10 am.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Min fødselsberetning med Flora

Lørdag aften d. 24. november var jeg i et underligt humør. Jeg var helt klart hormonel; trist, utålmodig og nervøs for den kommende fødsel. Begge gange jeg har været gravid, har jeg sidst i graviditeterne desværre været bange for, at der skulle ske mig noget under fødslen. Det er så usandsynligt i Danmark, men jeg har alligevel frygtet det. Tim og jeg fik os en god lang snak den aften, der varede til ud på natten. Jeg blev beroliget og vi fik snakket om alt muligt andet også. Jeg elsker, når vi snakker til ud på natten. Det minder mig om dengang, hvor vi lige havde mødt hinanden og gjorde den slags flere gange om ugen. Kyssede eller snakkede, ha ha. Ved en 03-tiden var Tim ret træt og lagde sig til at sove. Vi besluttede os for at lave sleep-over i stuen og hev dyner og madrasser (og en sovende Bella) ned. Jeg havde stadig en urolig følelsen i kroppen og kunne ikke rigtig falde til ro. Derfor lagde jeg mig til at se Boligkøb i blinde (har I set det? Det er godt nok crazy!). Jeg gjorde en ihærdig indsats for at falde i søvn, men det lykkedes ikke rigtig. Jeg døsede hen et par gange, men faldt ikke rigtigt i søvn. Jeg skulle også tissede hele tiden. Det er ikke noget nyt, når man er højgravid, men jeg syntes, at det var lidt hyppigere denne nat. Det var heller ikke bare hvilken som helst nat – fandt vi ud af.

Jeg har – ligesom sidst med min fødselsberetning med Bella (HER) – skrevet det i dagbogsform.

Søndag d. 25. november kl. 05.30:
Omkring kl. 05 falder jeg næsten i søvn, men vågner en halv time senere, da jeg virkelig skal tisse. Tror jeg. Da jeg rejser mig op, går mit vand. Helt som på film – PLASK – og der er vand på gulvet. Jeg bliver en blanding af lettet og nervøs. Jeg er som sagt lidt bange for fødslen, men er også begyndt at blive utålmodig og selvom jeg på dette tidspunkt kun er 39+6, så føler jeg, at jeg er gået meget “over tid”, da jeg fødte Bella 38+6. Jeg vækker Tim ret hurtigt og fortæller ham, at jeg er ret sikker på, at mit vand er gået. Fødslen starter derfor på præcis samme måde, som med Bella. Hvilket også gør mig nervøs, da det endte med at blive en hård og ret lang fødsel (51 timer).

Søndag d. 25. november kl. 06.00:
Jeg er helt sikker på, at mit vand er gået – og der bliver ved med at komme nyt vand ud. Jeg ringer derfor til OUH (Odense Universitetshospital) og giver dem besked. Jeg får en tid til tjek nogle timer senere, men får besked på at ringe, hvis jeg begynder at få veer.

Søndag d. 25. november kl. 07.00:
Der begynder nu så småt at være noget, der minder om veer – og de kommer og går. Præcis som veer. De er dog ikke særlig kraftige og jeg har seriøst haft menstrutionssmerter, der gjorde mere ondt. Men jeg bliver faktisk glad over, at kunne mærke at der sker lidt, da der med Bella gik et døgn, før jeg fik rigtig veer (og først efter jeg fik vestimulerende drop på hospitalet). Tim skriver til vores venner, som vi har aftalt skal passe Bella imens og får hurtigt svar, at de står klar (åh hvor er sådan nogle venner guld værd, når vi ikke har hjælp fra bedsteforældre).

Søndag d. 25. november kl. 09.00:
Tim får pakket en taske til Bella, gjort hende klar og kører hende over til vores venner. Jeg må virkelig skjule, at jeg er enormt rørt, da jeg siger farvel til hende. Bella er bare i strålende humør! Hun glæder sig til at skal lege med vores venners datter og over at lillesøster nu endelig vil ud! Vi forbereder hende dog på, at det godt kan tage lidt tid.

Søndag d. 25. november kl. 10.15:
Vi kører ud på OUH til vores tid til tjek.

Søndag d. 25. november kl. 10.30:
Jeg bliver undersøgt af en jordemoder og en jordemoderstuderende, der (desværre) kan fortælle, at jeg kun er cirka 1 cm åben. Der er lang vej igen og jeg har ikke rigtig fået noget, der minder om rigtige veer, der gør rigtigt ondt.

Søndag d. 25. november kl. 11.00:
Vi lægger en plan for, hvordan vi skal få gang i det hele og aftaler, at jeg skal prøve at tage nogle piller, der sætter gang i veerne. Jeg får en med det samme (den type man skal sluge) og de kører samtidig en strimmel på lillesøster for tjekke, at hun har det godt inde i maven. Det har hun heldigvis. Jeg får flere piller med hjem og får besked om, at jeg skal tage en ny hver 2. time – indtil der er kommet godt gang i veerne. Når der er det, så skal jeg stoppe med at tage dem for at undgå at ende i vestorm. Vi kører efterfølgende hjem igen.

Søndag d. 25. november kl. 11.30:
Jeg ligger mig på sofaen i håb om at få lidt søvn, da jeg jo nærmest ikke har sovet det meste af natten. Tim sender vores venner, der passer Bella, en statussms for at forberede dem på, at det godt kunne ligne, at jeg får endnu en lang fødsel. Imens masserer han mine fødder og jeg formår at få sovet en lille time.

Søndag d. 25. november kl. 12.45:
Jeg vågner fra min lur, fordi jeg begynder at have tiltagende veer. Faktisk tager de så hurtigt til, at jeg bliver i tvivl, om jeg vil tage flere piller. Jeg vil enormt gerne undgå en vestorm, som jeg prøvede under fødslen med Bella. Efter at have snakket frem og tilbage med Tim, så ringer jeg til OUH for at høre, hvad de synes. Jeg og jordemoderen bliver enige om, at jeg springer pillen, som jeg skulle have taget kl. 13.00, over og ser de næste par timer an. Begynder veerne at forsvinde igen, så skal jeg gå i gang med pillerne igen.

Søndag d. 25. november kl. 13.15:
Jeg prøver at lægge mig til at sove igen, da jeg er enormt træt. Det lykkes mig at døse hen, men veerne er tiltagende og jeg vågnede derfor tit. Tim er en champ og fortsætter med at massere mine fødder, imens han ser fodbold (OB spiller tilfældigvis den søndag).

Søndag d. 25. november kl. 15.20:
Jeg vågner helt, da veerne begynder at nive ret meget. Jeg må virkelig trække vejret dybt og koncenteret, når de “topper”. Jeg finder stopuret på min telefon frem og begynder at registrere hver gang en ve starter, så jeg kan holde øje med hyppigheden og hvor længe de varer. Det gør jeg de næste par timer, imens jeg fortsat prøver at sove lidt. Jeg vågner hver eneste gang ve gør rigtig ondt.

Søndag d. 25. november kl. 17.45:
Tim synes, at jeg skal få lidt at spise, men jeg mærker ingen sult. Jeg har kun fået et stykke rugbrød med leverpostej og agurk hele dagen. Han får lokket lidt chips i mig, men mere bliver det ikke til. Jeg begynder at synes, at veerne virkelig river godt. De gør virkelig ondt og jeg kan slet ikke tale, når de først er der – og de tager til i hyppighed. Lige i disse timer kan jeg bedst lide at stå op ad væggen og rokke lidt, når de rigtig bider. Samtidig er jeg ret nysgerrig efter, hvor åben jeg mon er nu efter alle de timer med veer. Jeg ringer derfor til OUH og forklarer situationen. Jeg får en tid til tjek en time senere, men skal selvfølgelig komme med det samme, hvis jeg lige pludselig oplever en pressetrang. Det gør jeg dog ikke.

Søndag d. 25. november kl. 18.40:
Vi kører mod OUH og turen derud er forfærdelig. Mine veer gør virkelig ondt i den siddende position i bilen og man har ikke særlig mange muligheder for at bevæge sig i den fastlåste position. Turen føles dobbelt så lang som normalt.

Søndag d. 25. november kl. 19.00:
Vi bliver taget imod en rigtig sød jordemoder, der undersøger mig og desværre kan fortælle, at jeg kun er cirka 2 cm åben. Der er altså ikke sket særlig meget på alle de timer, siden jeg sidst blev undersøgt kl. 13.00. Skuffelsen står malet i ansigtet på både mig og Tim. Så åbenlyst, at der i min journal i dag står, at “paret er åbentlyst skuffede over den manglende fremgang”, ha ha. Men det var vi godt nok også og vi begge mister lidt modet på dette tidspunkt. Jeg bliver for alvor bange for, at jeg står foran en fødsel på flere døgn igen og jeg er SÅ udmattet, fordi jeg jo ikke rigtig har fået søvn. Desuden er jeg trist ved tanken om at være væk fra Bella i flere dage. I første omgang vil jordemoderen egentlig bare sende os hjem igen, men da hun ser vores reaktion, så går hun ud og taler lidt med sine kollegaer. Hun vil høre, hvad de kan gøre for os. Jeg spørger om den jordemoder, jeg har gået til under graviditeten er på arbejde, da jeg har været enormt glad for Lea og ville elske at føde sammen med hende. Det er hun desværre ikke, øv!
Imens hun taler med sine kollegaer, græder jeg lidt, da jeg ikke kan overskue en mulig lang fødsel igen. Tim trøster mig og jordemoderen kommer ind igen. De vil tilbyde os en såkaldt “flexstue”. Det er et rum, der er helt vores eget, men vi er teknisk set ikke indlagt. Der er senge, så vi kan slappe af og TV. Hun tilbyder mig også en omgang morfin, som vil tage toppen af mine veer og måske få mig til at slappe mere af. Så kan jeg måske få sovet lidt og jo mere afslappet kroppen er, jo bedre og hurtigere åbner man sig. Det takker vi ja til med det samme, da vi ikke rigtig kan overskue at skulle hjem. Desuden er mine veer hele tiden tiltagende og hvis jeg pludselig skulle ende i en vestorm, så vil jeg gerne være på hospitalet, så jeg hurtigt kan få noget smertestillende (for eksempel en epidural – ligesom sidst).

Søndag d. 25. november kl. 20.00:
Vi bliver ført ned på en lille hyggelig stue, hvor der står to senge. Der er redt op til os og jeg får en hospitalsskjorte på. Noget af det jeg husker mest tydeligt fra alle disse timer, er skæret af de to elektriske lys, der står på et lille bord på flexstuen. Det var så hyggeligt og før har jeg egentlig syntes, at de der elektriske lys var lidt kiksede. Efter fødslen har jeg selv købt to, der nu står i vores ene stuevindue og minder mig om den aften, hvor Flora var på vej. Den søde jordemoder giver mig morfin via en sprøjte i låret og fortæller, at der nok går en halv times tid, før jeg kan mærke effekten af den. Der står på bordet lidt sandwich og pastasalat til os, men jeg kan faktisk ikke huske, om jeg spiser noget på dette tidspunkt. Tim er sulten og spiser lidt og efterfølgende falder han i søvn på sengen ved siden af mig. Jeg døser hele tiden hen, men mine veer gør mere og mere ondt, så jeg vågner hele tiden. Morfinen tager lidt af smerterne og jeg kan bestemt takke den for, at jeg overhovedet er i stand til at døse hen på dette tidspunkt.

Søndag d. 25. november kl. 21.30:
Jeg kan huske, at jeg vågner og TV’et kører med en eller anden Keanu Reeves film på. Han er vist ved at redde verden, virker det til. Jeg vågner on and off fra min lur, når veerne gør rigtig ondt. Tim er helt væk i drømmeland.

Søndag d. 25. november kl. 23.00:
Den søde jordemoder fra tidligere tjekker mig en sidste gang, inden der er vagtskifte og hun har fri. Jeg er stadig kun 2 cm åben – “2,5 cm, hvis jeg er lidt gavmild”, siger hun. Fuck altså. Det går jo alt for langsomt og veerne gør så ondt nu, at jeg ikke kan overskue et døgn mere i den tilstand. Jordemoderen joker med, at hun aftenen før også havde tjekket en anden fødende på samme tidspunkt kl. 23. Hun havde også kun været omkring 2 cm åben, men pludselig var det gået stærkt og hun havde endte med at føde lidt over midnat. “Det kan pludselig gå rigtig stærkt, når det er jer andengangsfødende”. “Jaja”, tænker jeg. Det sker sgu ikke for mig! Jeg spørger, om jeg må få mere morfin, selvom jeg godt kan huske fra fødslen med Bella, at det er en engangsting. Og rigtig nok; jeg må ikke få mere. Øv!

Søndag d. 26. november kl. 00.00:
Veerne tager til i en grad, hvor jeg har svært ved at være i dem. De gør virkelig ondt og ingenting hjælper længere. Det er ligegyldigt om jeg står, går, sidder eller ligger – de gør bare fucking ondt. Tim vågner, da han godt kan fornemme, at der er ved at være gang i veerne. Jeg føler hele tiden, at jeg skal tisse og er ude på toilettet hele tiden. Hvad jeg ikke ved er, at det faktisk er en smule pressetrang jeg har…

Søndag d. 26. november kl. 00.20:
Der er ikke længere tid imellem veerne. Som den ene stopper, så går den næste bare i gang med det samme og jeg har svært ved at være i det. “Fedt, jeg er alligevel endt i en vestorm”, tænker jeg. Epidural – nu! Jeg har på et tidspunkt lige to sekunders pause og får fremstammet til Tim “Træk i snoren, TRÆK I SNOREN”. Han hiver i snoren, der sender et signal til afdelingen om, at man gerne vil have noget personale ind.

Søndag d. 26. november kl. 00.25:
En jordemoder kommer ind og Tim får forklaret situation, fordi jeg kan stort set ikke tale. Jeg får dog fremstammet “Veerne stopper slet ikke!”. Hun vil gerne lige undersøge mig for at tjekke, hvor åben jeg er, før vi taler om, hvad vi skal gøre nu. Jeg kan slet ikke lade hende gøre det, fordi veerne bare skyller ind over mig. Hun får et underligt udtryk i ansigtet og siger “Jeg bliver virkelig nødt til lige at tjekke dig nu” og det gør hun så. Få sekunder efter udbryder hun “Shit, du er helt åben og hun er på vej ud!”. Hun siger hurtigt, at hun lige vil tjekke, hvilken fødestue hun kan køre mig ind på – og så løber hun ud!

Søndag d. 26. november kl. 00.30:
Jordemoderen er hurtigt tilbage med en kørestol til mig. Veerne er ret heftige nu og jeg har virkelig lyst til at presse. Min mave laver nogle sammentrækning – som om at den prøver at presse hende ud. Jeg kan nærmest ikke stå op, men får sat mig i kørestolen og så løber jordemoder ellers med mig ned ad gangen – med en løbende Tim lige i hælene.

Søndag d. 26. november kl. 00.35:
Vi kommer ind på fødestuen, hvor jeg hurtigt kommer op på briksen. En jordemoder mere kommer ind på stuen og spørger hendes kollega, hvad hun kan gøre for at hjælpe. Jeg har virkelig, virkelig lyst til at presse, men får at vide at jeg helst lige skal vente et par minutter. Den ene jordemoder løber ud og får mig indlagt i systemet (det er jeg på dette tidspunkt slet ikke endnu) og den anden bakser med at få sat forskellige ting op og gjort klar. Den anden jordemoder kommer tilbage og siger “Jeanett, hvad er dit CPR-nummer?”. Jeg får fremstammet det og hun siger “Super, det passer” og giver mig armbåndet på. “Nu er du indlagt!”.

Søndag d. 26. november kl. 00.40:
Jeg får endelig lov til at presse og jeg tror aldrig, at jeg har lavet nogle så vilde lyde før. Jeg skriger helt sindssygt, hvilket kommer bag på mig selv, da jeg nærmest ingenting sagde, da jeg pressede med Bella. Men denne gang kan jeg mærke kroppen, der arbejder med mig (modsat sidst, hvor de måtte fortælle mig, hvornår jeg skulle presse, da jeg ingenting kunne mærke på grund af den epidural, jeg havde fået). Det føles godt og vildt på samme tid. Jeg har svært ved at lytte til, hvad jordemoderen siger til mig og presser bare løs, når det føles rigtigt.

Søndag d. 26. november kl. 00.50:
Efter to-tre presseveer skriger jeg helt vildt. Jeg kan mærke, at min krop vil havde hende ud NU. “Jeanett! Jeanett! JEANETT!”, råber min jordemoder. “Nej, jeg stopper ikke nu – jeg må presse nu” svarer jeg. “Jeanett!! Kig lige ned på mig!” siger jordemoderen. Det gør jeg og så holder hun lille Flora lige foran sig. Jeg har været så langt væk i mine presseveer, at jeg slet ikke har mærket, at hun allerede var ude. Flora begynder at græde og jeg synker fuldstændig sammen. Da det går op for mig, at hun er ude, stopper veerne med det samme.

 

Søndag d. 26. november kl. 00.50 kommer Flora til verden <3

Fødsel OUH fødselsberetning

 

Vi er efterfølgende indlagt i t0 døgn, da jeg jo igen-igen er lang tid om at føde (19 timer denne gang) og derfor er der en risiko for infektion (mest hos Flora). Denne gang ville jeg virkelig gerne hurtigt hjem, da vi jo havde Bella derhjemme, så de to dage snegler sig virkelig afsted.

Ville jeg have gjort anerledes? Nej, jeg føler ikke, at der var så meget jeg kunne have gjort anerledes. Men det ville jeg heller ikke have gjort sidste gang, fordi der var forløbet bare, som det var. Jeg havde dog en bedre fødslen her anden gang og jeg tror primært det skyldes, at den var væsentligt kortere og at jeg mentalt bedre vidste, hvad jeg gik ind til. Jeg vil desuden gerne rose personalet på OUH, som var virkelig lydhør og som lagde mærke til, hvordan vi havde det under forløbet. I gør det godt derude!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Måned #1 med Flora

Soft Gallery katte body gul

Soft Gallery katte body gul

Reklamelinks markeret med *

Soft Gallery body HER* + HERH&M bukser HER* – Sengetøj fra Søstrene Grene

Da jeg var på barsel med Bella, nød jeg virkelig at lave månedsindlæg her på bloggen. De var mindst lige så meget til mig selv, som de var til jer. Jeg har i årenes løb fået rigtig mange mails, kommentarer og beskeder fra jer derude, der har fundet dem brugbare i forhold til råd og ikke mindst flere af jer, der har fundet trøst i, at der var andre, der også syntes, at den første tid med baby er utrolig hård – og til tider mere hård end skøn. Det var især det første indlæg om Måned #1, der blev voldsomt læst og delt, da jeg fik udtalt, at jeg syntes, at den første måned var 90% røv og kun 10% skøn. Det ændrede sig heldigvis hurtigt, men jeg mente det skam og husker også, at det var en svær måned. Set i bakspejlet nu, så handlede det i højere grad mere om de to bedstemødre, der virkelig ikke var søde ved mig (og derfor havde jeg det følelsesmæssigt ret svært) end det handlede om Bella. Hun var en “nem” baby. Selvom jeg ikke er vild med at bruge ordet “nem” om babyer de første måneder generelt. Der er ikke noget nemt omkring søvnmangel og de store forandringer i ens liv. Det kan føles voldsomt for mange. Synes jeg, at det er 90% røv og 10% skønt denne gang? Slet ikke! Jeg kan godt mærke, at jeg denne gang godt vidste, hvad jeg gik indtil – og de to bedstemødre er ikke i billedet og det gør en kæmpe forskel. Jeg synes – heldigvis – at det er en del dejligere nu end det er nederen.

Flora blev 1 måned for to dage siden og i den forbindelse sad jeg selv og læste indlægget om Måned #1 med Bella. Jeg kan konstatere, at mange ting er ens med de to piger – og nogle få ting er anderledes. Det ville også være underligt, hvis de var 100% ens. Jeg kan i hvert fald læse mig til, at den morsyghed, som jeg først beskrev i Måned #2 med Bella (HER), allerede har indfundet sig hos Flora. Altså noget tidligere end hos Bella. De sidste 3-4 dage har Tim ikke kunne stille så meget op i rigtig mange situationer – der har det kun været mig, hun ville have. Vi har flere gange prøvet, at hun har skreget og skreget i armene på Tim, men i det jeg tager hende, så stopper hun med at græde med det samme og ligger bare og ser sød ud. Jeg kan godt huske, at Bella også var morsyg, men jeg synes, at det er kommet hurtigere og i en mere udtalt form hos Flora. Det er helt skørt at opleve igen, fordi de sidste par år har Bella klart været fars pige.

I kan læse Måned #1 med Bella HER og I finder de andre måneder med Bella HER

Den første måned med Flora i punkter…

  • Vi har lært af sidste gang og derfor skyndte vi at dele os op om natten, så mindst en af os fik noget uforstyret søvn i bider. Det ventede vi for længe med sidst. Jeg kan læse i indlægget med Bella, at vi her en måned henne stadig sov “i hold” og det glæder mig at læse, fordi jeg var bange for, at Flora var dårligere om natten end Bella. Men det føles nok bare som længere tid, fordi vi delte os op hurtigere denne gang. Det fungerer sådan, at jeg sover i stuen med Flora først på natten – og Bella og Tim er i soveværelset. Vi deler os omkring kl. 22 og kører sådan indtil omkring kl. 05-06. Jeg ammer typisk to-tre gange i løbet af de timer. Kl. 05-06 overtager Tim Flora (som typisk sover på ham et par timer), indtil hun skal ammes igen. I de timer går jeg i soveværelset og får et par timers søvn, hvor jeg ikke kan høre Flora, der laver sjove lyde, måske vågner fordi hun skal skiftes osv. Jeg glæder mig til, at vi kan sove sammen igen, men lige nu fungerer dette og det gør, at vi er gået fra at være søvnzombier til nogenlunde at kunne fungere (og så med en lur eller to til mig i løbet af dagen).
  • Flora er til gengæld dårligere til at sove selv end Bella var. Når Bella først havde fået babs, så var hun så “knocked out”, at 3. Verdenskrig kunne bryde ud og hun ville ikke have opdaget det. Flora kan finde på at vågne, hvis vi træder på en gulvplanke, der kniker – og så sover hun bedst PÅ en af os. Jeg synes, at det er mega hyggeligt til en enkelt lur om dagen, men om natten sover jeg altså elendigt, hvis jeg skal have en baby liggende på mig. Flora er dog blevet en del bedre og fra omkring kl. 22 til 03 kan jeg godt få hende til at sove lige ved siden af mig, hvor jeg typisk holder hende i hånden eller har en hånd liggende på hendes mave. Vi er bare blevet ved med at prøve at lægge hende fra os. De første mange gange vågnede hun, men lige så stille begyndte vi at få succes med det. Sådan er det generelt med børn; try until you succeed – eller man finder på noget andet.
  • Hun ligner Bella SÅ meget som baby. Det er helt vildt.
  • Tim og Flora var nærmest uvenner i flere dage. Det kom sig af en nat, hvor Flora bare skreg, hver gang Tim havde hende. Efter den nat, så skreg hun hver gang hun så ham – og det varede et par dage. Stakkels Tim, der virkelig følte sig helt ubrugelig. Jeg synes, at det kan være hårdt, at være den eneste der kan bruges i perioder. Skønt og hårdt. Men jeg kan virkelig også godt forstå, at det må være svært, at være den der ikke kan hjælpe med så meget.
  • Vi har fået søgt om vuggestueplads til hende og det er lidt spændende, fordi vi bor ikke længere i det område, som Bellas institution ligger i og derfor vil vi komme bagerst i køen, hvis vi søgte den – og derfor har vi valgt ikke at søge det sted igen. Vi har ellers været ret glade for stedet, men denne gang skal jeg jo tilbage til job og derfor skal vi have en plads på et bestemt tidspunkt (sidst med Bella var jeg studerende). Bella når at starte i skole, inden Flora skal starte i vuggestue, så vi kan heller ikke gøre brug af søskendegaranti. Derfor har vi søgte tre nye steder, så det bliver lidt spændende, hvilket sted det bliver. Heldigvis er der længe til!
  • Min krop er kommet sig MEGET hurtigere fra fødslen denne gang. Til gengæld småbløder jeg stadig lidt, men min læge sagde, at når man har født flere gange, så er livmoderen langsommere til at trække sig sammen igen og dermed også om at stoppe med at bløde helt. Jeg har bare været helt rundt på gulvet omkring det (og derfor spurgte jeg også min læge), fordi med Bella stoppede det fuldstændig efter kun halvanden uge (hvilket også er ret hurtigt, har jeg ladet mig fortælle). Jeg har dog spurgt flere veninder og kunne høre på dem, at de også havde blødt væsentligt længere tid anden gang – nogle 5, 6 – og en enkelt endda 8 uger. Men jeg slap til gengæld for at blive syet denne gang. Hold op, hvor er der stor forskel på, hvordan man har det, når man ikke er blevet syet! Jeg gik jo helt normalt efter få døgn – med Bella gik jeg som en, der havde skidt i bukserne i to-tre uger efter. Min fødsel var også hurtigere denne gang – jeg skal nok snart dele fødslen med jer!
  • Amningen kom nemt og hurtigt op at køre denne gang (jeg havde dog heller ikke problemer sidst). Mælken kom voldsomt hurtigt denne gang – men det skulle vist også være normalt, at den gør det, når man har ammet før? Jeg havde med Bella allerede haft brystbetændelse flere gange på nuværende tidspunkt – det har jeg ikke haft en eneste gang nu og lad os håbe, at det bliver ved det 😉
  • Jeg synes så også, at Flora vil spise lidt oftere end Bella ville. Hun har i hvert fald ingen problemer med at give lyd fra sig, når hun er sulten 😉
  • Det er et par uger siden, at Flora blev vejet sidst, men der var hun 3990 g (startvægt var 3170 g) og 56 cm (53 cm ved fødslen). Hun er nok over 4 kg nu, men pigerne har nogenlunde samme størrelse på dette tidspunkt. Floras kinder ser dog en del tykkere ud, ha ha.
  • Vi er SÅ glade for, at Tim har taget mere barsel her i starten i forhold til, hvad han gjorde sidst. Vi synes bare ikke, at 14 dage er nok – og slet ikke, når man har et barn i forvejen. Tim har taget en måned og han kommer til at tage mere endnu – vi har nemlig barsel tilbage fra Bella. Det er så luksus! Den skal vi lige have fordelt inden slutningen af januar, så vi skal snart i gang med at lægge den store barselskabale.
  • Jeg var glad for mødregruppe sidste gang og har derfor også takket ja til at være en del af en denne gang. Jeg havde dog lidt krise, da vi skulle mødes første gang, da jeg kunne se, at en af pigerne var 23 år (og det er hendes andet barn). Der følte jeg mig godt nok gammel med mine 34 år! Jeg var dog heldigvis ikke den ældste, fandt jeg ud af.
  • Mine babyer gider åbenbart ikke rigtig sutter. Bella gad slet ikke og Flora er sgu heller ikke kæmpe fan. Men hey, så slipper vi for balladen, når de skal stoppe med dem igen!
  • Jeg er også denne gang mega af fan af bukser med fødder i og slå-om-bodyer. Strømper skøjter jo af de små babyfødder og mine babyer kan ikke lide at få tøj trukket over hovedet (så der er slå-om-bodyerne altså smarte). H&M er leveringsdygtige af begge dele HER* og HER*
  • … har jeg allerede krise over, at vi også skal holde en dåb på et tidspunkt. Det må vi hellere begynde, at få kigget lidt på her i det nye år. I kan se billeder fra Bellas dåb HER
  • Jeg havde det sidste gange i starten svært med, at andre end Tim, min søster og nogle få tætte veninder skulle holde Bella. Sådan har jeg slet ikke haft det denne gang. Igen, så er jeg sikker på, at fraværet af dele af familien er det rigtige for os, som det er nu. Desuden er det faktisk ret normalt at have det sådan – at man ikke har lyst til at andre skal holde ens baby. Det går over og løsningen er IKKE at ignorere de følelser. Det bliver kun værre, hvis man ikke lytter til sig selv. Jeg taler af erfaring (jeg husker stadig tydeligt et besøg hos min svigermor, hvor hun konstant havde taget hende ud af hænderne på mig. På hele vejen hjem sad jeg og storhulkede). De følelser er IKKE forkerte og som sagt ret normale – især for nybagte mødre. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst det sidste gang, så jeg ikke havde følte mig så skæv og underlig. Sig nej indtil I har det godt med det og start eventuelt ud med at lade nogen, som du er tryg ved, holde første gang. Ikke dem som vil det mest – dem du føler dig mest tryg ved. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at mor, far og baby har det godt og er glade – og så kommer de der bedsteforældre og deres behov altså længere nede på listen. De skal nok få deres tid.

Hvordan har det været for dem af jer, der har fået barn nr. 2 og 3? Hvordan føltes den første tid anderledes?

Flora is already 1 months old <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

F som i…. (navnet)

Måske er det fordi, at det er over 5,5 år siden og jeg bare ikke kan huske den her tid – men jeg husker det altså som om, at Bella var lidt bedre til at sove her i starten end lillesøster er. Eller – rettelse; hun var bedre til at sove på de RIGTIGE tidspunkter. Altså sove når det er nat og være vågen, når det er dag. Den forskel har lillesøster ikke heeeelt luret endnu. Hvilket resulterer i, at jeg er ret så træt. Men havde man forventet andet med en ny baby? Nok ikke.

Hun har jo selvfølgelig også et navn, hende lillesøster. Et navn som vi faktisk aldrig rigtigt var i tvivl om. Et navn som jeg havde fundet for længe siden, da jeg stod et utrolig smukt sted på Isle of Skye i Skotland. Faktisk stod jeg på en kirkegård foran et stor monument, da kvinden der er inspirationen til lillesøsters navn er en kendt heltinde i skotsk historie. Faktisk kan man slet ikke bevæge sig rundt i højlandet omkring Inverness og Culloden uden konstant at støde på statuer, billeder og mindesmærker i hendes ære. Hvis I kender lidt til skotsk historie (eller hvis I bare har set Outlander), så ved I, at skotterne led et stort nederlag til briterne ved Culloden i midten af 1700-tallet. Det skotske prins The Bonnie Prince Charlie var jaget vildt efter slaget og havde svært ved at flygte ud af landet. Indtil en snu dame hjalp ham – ved at forklæde ham som en af sine tjenestepiger. På den måde hjalp hun ham ud af Skotland og i eksil i Frankrig. Hun er lige siden blevet hyldet af skotterne, som den intelligente heltinde, der reddede landets tronarving.

I første omgang var det ikke så meget historien, der tiltrak mig i forhold til at falde for navnet. Det var egentlig bare navnet i sig selv. Jeg synes, at det er mega pænt og så er det bare en bonus, at vi samtidig synes, at det i stilen passer virkelig godt sammen med Bella. At jeg så har fundet navnet i Skotland og at inspirationen var en snu og smart heltinde – det er bare prikken over i’et. Jeg er ret vild med, at vi får flettet lidt Skotland ind i vores familie. Tim har hele vejen igennem også været med på navnet, hvilket har været SÅ rart, fordi jeg var slet ikke i tvivl om, at det var navnet denne gang. Der var et kort sekund, hvor vi havde Lily oppe at vende, men der var seriøst få sekunder, hvorefter vi rystede på hovedet begge to og kunne mærke, at vi allerede havde fundet navnet.

Og hvad er barnets navn så…

… Lad mig præsentere: baby Flora <3

I er nogle stykker, der havde gættet det, men jeg har også fået rigtig mange gæt på Fiona, Fleur, Fanny og Filippa. Men det helt rigtige er FLORA. Bella og Flora – det er perfekt!

Well I still owe you guys babysisters name. I fell in love with the name while on a holiday in Scotland. The name is Flora <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin