Filmanmeldelse: Tully

Tully movie

Marlo (Charlize Theron) er 41 år og mor til to. Hendes mand (Ron Livingston) rejser rigtig meget med sit job og Marlo har derfor hænderne fulde med de to børn derhjemme, hvor sønnen muligvis har noget autisme. For at det ikke skal være løgn, så er Marlo nu også gravid, hvilket bestemt ikke var planlagt og glæden skal man lede længe efter hos både Marlo og manden. Marlos velhavende bror tilbyder, som en barselsgaver, at betale for en såkaldt natbabysitter, der tager sig af babyen om natten, så Marlo kan for noget søvn. I første omgang synes Marlo, at det er noget overklassefis, men da babyen først er kommet til verden, så takker hun alligevel ja til tilbuddet. Og som sendt fra himlen ankommer den unge Tully…

Tully movie - Mackenzie Davis

Min anmeldelse: Jeg synes, at Tully er en svær film at anmelde, fordi der er rigtig meget at sige om en film som Tully, men jeg tror også, at I vil få den bedste oplevelse, hvis I bliver taget lidt på sengen – som vi gjorde. Men nu giver jeg anmeldelsen af Tully et forsøg.

Først vil jeg anbefale jer ikke at se traileren. Jeg synes, at den giver et forkert billede af, hvilken type film Tully er. Den prøver klart at få den til at fremstå, som en letfordøjelig komedie om morrollen og selvom filmen skam er fyldt med rigtig mange sjove scener (som er skræmmende genkendelige, hvis man selv også er mor), så er Tully altså også en vigtig og meget seriøs film – noget som man slet ikke får indtryk af, når man ser traileren. Jeg tror dog, at tanken har været, at man ville lokke folk i biografen med humor og så snige seriøsiteten ind fra siden. Det er jo en strategi, men jeg er bange for, at man så ikke får fat i dem, der oprindeligt ville have elsket filmens seriøse side. Min positive anmeldelse afspejler sig især i, at filmen tør at gribe om et alvorligt og vigtigt emne – og ikke kun give også lette grin.

Alle i filmen gør et godt stykke arbejde og jeg vil især rose Charlize Theron, der spiller til UG. Virker hun ikke lige så genkendelig som normalt, som skyldes det måske, at hun tog mere end 25 kg på til rollen.

Tag din veninde under armen og ind at se  en film, der vil få jer til at grine og tale om de alvorlige ting også. Det her er en film, som alle der er mødre burde se. Og egentlig også mændene. Jeg har i hvert fald tænkt mig at sætte Tim til at se den, når den kan lejes. Jeg giver Tully 5 stjerner ud af 6 – og der gives mindst en hel stjerne for at tage fat i et alvorligt emne. Skal vi til sidst ikke give hånd på, at vi passer godt på hinanden?

I finder alle de film, som Damernes Biografklub har anmeldt HER

Tully movie - Ron Livingston

Before you go and watch the movie “Tully” I’ll recommend you NOT watching the trailer. It’s not the funny easy comedy that it appears as in the trailer. It’s much more serious – and I love it for that! Marlo is 41, married with two kids and now has another one on the way. The pregnancy wasn’t planned and the mood is set. Marlos wealthy brother wants to give Marlo a push present in the terms of a night nanny. A nanny that’s only there during the night so the mother can get some sleep. And in enters Tully… “Tully” gets 5 out of 6 stars – and it’s especially because they dare to take on a very serious subject. All mothers (and dads) should watch “Tully”!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Filmanmeldelse: Lady Bird

Lady Bird - Saoirse Ronan filmanmeldelse

17-årig Christine er ikke så tilfreds med tilværelsen i den californiske by Sacramento. Hun er træt af, hvor hun bor, træt af sin mor, træt af sit (manglende) kærlighedsliv og hun er sågar så træt af sit eget navn, at hun i stedet kalder sig selv for “Lady Bird”. Hun går i 3.G og skal derfor til at beslutte, hvilke universiteter hun vil søge ind på.  “Lady Bird” drømmer om at læse i New York, hvor hun synes, at folk virker mere spændende, intellektuelle og kunstneriske – men hendes familie ser helst, at hun bliver boende i Californien. Samtidig prøver “Lady Bird” at finde kærligheden, men heller ikke der, er hun super heldig. Hvordan flyver man godt fra reden og når ens drømme, når oplever så megen modstand fra ens nærmeste?

Lady Bird - Timothée Chalamet movies

Min anmeldelse: En rigtig “snakkefilm”, kaldte en af damerne i biografklubben Lady Bird. Det er en film, hvor dialog og samspillet mellem filmens karakterer er dét, som bærer filmen frem. Selvfølgelig er der en handling, men det bærende element i Lady Bird er de forskellige forhold og hvordan de relaterer sig til hinanden. Jeg kunne godt lide filmen, selvom den ikke kun bragte gode minder frem. Jeg kunne genkende lidt for mange ting fra min egne teenageår. Især moderens måde at “straffe” og håndtere uenighed på. Det løb mig lidt koldt ned af ryggen et par gange. Det er hverken normalt, rigtigt eller sundt for eksempel ikke at tale til sit barn i dagevis, fordi man er uenige om noget. Det var hjertensskærende at se Christine aka Lady Bird stå og græder, imens hun desperat proklamerede, at hun så måtte være et dårligt mennesker, fordi hun havde valgt at søge ind på et universitet langt væk hjemmefra. Og hun gør det kun i håbe om, at hendes mor bare vil tale til hende igen. Av, mit hjerte.

“Jeg ved, at du elsker mig. Men kan du egentlig overhovedet lide mig?” – Lady Bird (til sin mor)

Udover at Lady Bird er fyldt med gode skuespillere, der gør det super godt, så er det virkelig en film, der sætter tanker i gang. Vi diskuterede filmen sammen efter (det gør vi altid), men snakken drejede sig hurtigt over på egne mor/datter-forhold og hvad der var i orden – og hvad der ikke var. Det var en sindssygt spændende snak og vi var faktisk tre, der endte med at stå og tale om emnet mere end en time efter filmen var slut. Lady Bird er en film om at flyve fra reden og med et fokus på, at det for nogle er rigtig svært, når alle parter ikke forstår hinanden og kommer fra forskellige udgangspunkt. Lady Birds mor kæmper for at holde sammen på tilværelsen med en mand, der er arbejdløs, en søn der er arbejdsløs og bristede drømme. Hun er vokset op med en mor, der både var voldlig og drak – og hendes udgangspunkt er, at så længe hun hverken er voldlig eller drikker, så er alt egentlig okay. Huset de sidder i, skulle bare have været midlertidigt, men de har knapt nok råd til tilværelsen, som den er nu. Lady Bird drømmer om noget mere end Sacramento, men hendes mor tager det som et svigt og som om at det de har givet hende, ikke er nok. Det handler nok om øjnene, der ser, men jeg ser nærmere en pige, der har store drømme og en mor, der ikke støtter op om dem, fordi det sårer hendes stolthed. Fordi datteren vil noget mere end det udgangspunkt, hun har. I virkeligheden er de to ret ens og det er nok også grunden til deres mange konflikter. Selvom jeg stadig synes, at moderen piller sin datter unødigt ned hele tiden.

Filmen er sjov på sin helt egen måde og uden at være blæst bagover af den, så satte den SÅ mange følelser og tanker i gang, at jeg vil varmt anbefale Lady Bird. Det er den type film, der får mig til at tænke i flere dage bagefter. Og den type film kan jeg godt lide. Jeg lå og svævede mellem 4 og 5 stjerner, men fordi det blev hos mig i flere dage bagefter, så skal Lady Bird have 5 stjerner. En film kan noget, når den efterlader et blivende indtryk. Generelt var alle damerne rigtig positivt stemt overfor den og de restende damer gav den alle enten 4 eller 5 stjerner (ud af 6 mulige). Det trækker heller ikke ned, at Timothée Chalamet fra Call me by your name er med i Lady Bird (selvom ham ikke er lige så sød i denne film, som i den anden).

Har I set Lady Bird eller vil I gerne?

I finder alle de film, som Damernes Biografklub har anmeldt HER

Lady Bird - Saoirse Ronan Laurie Metcalf

Have you guys seen the movie “Lady Bird”? I really liked it though it made me think of a lot of not so nice things from my own teenage years. “Lady Bird” is about Christine (who’s calling herself “Lady Bird” instead of her real name). She lives in Sacramento, California and she wants to get away and go to college far away from home. Her mother doesn’t get that (or her in general) and that creates a lot of conflicts between the two.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

The Post

The Post filmanmeldelse

Vietnamkrigen har stået i 1971 på i rigtig mange år og intet tyder på, at den stopper lige foreløbigt. Internt kan man godt se, at man ikke er ved at vinde. En utilfreds ex-soldat lækker tophemmelige rapporter om krigen til The New York Times, der bringer historien. Avisen bliver dog hurtigt truet med søgsmål, fængsel og spionage-anklager af det hvide hus og bringer efterfølgende derfor ikke mere fra de hemmelige rapporter. The Post er her i 1971 en mindre lokalavis, der kæmper for sin egen berettigelse blandt de større landsdækkende aviser. Da de får fingrene i samtlige af de tophemmelige rapporter, går det op for dem, at deres egets lands krigsforbrydelser er værre end først antaget. Men hvad nu? Bringer de historierne og risikerer fængsel og de økonomiske konsekvenser? Eller fortæller de befolkningen, hvad deres regeringen gør bag lukkede døre og samtidig kæmper for retten til fri presse?

The Post filmanmeldelse

Min anmeldelse: Det er mig en gåde, hvordan Tom Hanks og Meryl Streep har kunne “undgå” hinanden i så mange år. The Post er første gang de to spiller sammen i en film og hold nu op, hvor de klæder de hinanden godt! Det er ikke fordi, at jeg ville have kastet Oscars efter nogen af dem for deres præstationer i The Post (Meryl var dog faktisk nomineret for sin rolle), men det er solidt, godt arbejde af dem begge. Kay Graham (Meryl Streep) kæmper for at bevise sit værd i en mandsdomineret (og mandshauvinistisk) verden. Hun har arvet avisen fra sin mand, der arvede den fra hendes far (hellere lade svigersønnen arve ens livsværk end ens datter – indsæt selv en emoji, der ruller med øjnene). Hun elsker avisen og vil utrolig gerne gøre The Post til mere end en lokalavis. Den skal være en større “spiller” blandt de landsdækkende aviser. Men hun udfordres konstant af sin bestyrelse, der stiller spørgsmålstegn ved alle hendes beslutninger og holdninger – alene fordi hun er kvinde. Det står heldigvis ikke lige så skidt til her i 2018, men der er stadig paraleller og situationer der virker for velkendte. We still have some way to go, ladies! Jeg tænkte især over Meryl Streeps skuespil i situationer, hvor Kay tydeligt har lyst til at følge egne insinkter, men ikke ved, om hun bør, fordi mænd stiller spørgsmålstegn ved dem. Jeg kunne mærke hendes tvivl, frustrationer og kamp igennem lærred.

The Post er spændende – også selvom man godt kan regne retsagens udfald ud (men netop også skræmmende at tænke på, hvordan vi havde haft en mindre fri verden i dag, hvis udfaldet havde været anderledes). Det virker måske som en lille ting, men begivenhederne i The Post er et meget vigtigt stykke historie. Det handler om retten til fri presse og til ytringsfrihed. For som et citat som smukt understreger i filmen, så er pressen ikke til for dem der styrer landet, men for befolkningen. Politikere og stater må aldrig nogensinde kunne styre, hvad pressen skriver og ikke skriver. Dertil kan filmen også føles som en stor fuckfinger til Trump (der jo har forbudt flere af de store amerikanske aviser i det hvide hus, fordi de skriver kritisk om ham. Det er en glidebane af store dimensioner). Fuckfingeren føles måske også endnu større, fordi både Tom Hanks og Meryl Streep er offentligt erklærede demokrater.

The Post var nomineret til en Oscar for “Bedste film”, men tabte til The Shape of Water.

Det er en god solid underholdende film og da vi gik ud fra biografen hørte jeg kun andre sige “Ej, den var god!”. Det er allerede sikkert, at det ikke bliver den bedste film, jeg har set i 2018 (indtil videre er det stadig den her), men hvis I overvejer The Post, så kan den anbefales! Jeg tror, at de fleste vil nyde The Post, men uden at den måske blæser jer helt bagover. Jeg har været meget i tvivl, om The Post skal have 4 eller 5 stjerner. 4 føles alligevel lidt for lidt, men omvendt føles 5 lige i overkanten. Derfor tillader jeg mig at gøre brug af en halv og giver The Post 4½ stjerner.

I kan se Damernes biografklubs andre anmeldelser HER

The Post filmanmeldelse

Last night I watched “The Post” with my movie club. It’s a good movie! I can’t understand how Meryl Streep and Tom Hanks have been avoiding each other for so many years. “The Post” is their first movie together – and they look so good together! It’s an important movie about an very important time in history. If the surpreme court had ruled in any other way the US probably wouldn’t have free press today. The movie feels a bit like giving “the finger” to Trump who has banned several of newspapers from the White House. So this movie is very relevant today. It’s a great movie and I giving “The Post” 4½ stars out of 6.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Red Sparrow

Red Sparrow - Jennifer Lawrence - Spy movies

Jennifer Lawrence er den populære russiske primaballerina Dominika. Hun danser om aftenen og om dagen tager hun sig af sin syge mor. Hele hendes liv ændrer sig, da Dominika kommer til skade på scenen og hurtigt erstattes af en rival. I ren desperation over fortsat at kunne betale sygeregningerne for sin mor, så siger hun ja til at hjælpe sin indflydelsesrige onkel. Det eneste hun skal gøre, er at få fat i en anden indflydelsesrig mands telefon, men før Dominika ved af det, så ligger hun på et hotelværelse – voldtaget med samme mand oven på sig – der nu er død. Hendes onkel mener, at hun har evnerne til at blive spion og for at kunne forsørge sin mor, så siger hun ja. Hun sendes på mission, hvor hun skal komme tæt på en amerikansk agent (Joel Edgerton), der har information om en muldvarp i Rusland. Det hele bliver hurtigt et stort forvirret spil, fordi hvem narrer egentligt hvem?

Red Sparrow - Jennifer Lawrence - spy movies

Min anmeldelse: Red Sparrow er en klassisk spionfilm og den slags kan jeg faktisk rigtig godt lide – især når de er vellavede og plottet byder på overraskelser. Det synes jeg faktisk, at Red Sparrow er og gør. Jeg prøvede hele vejen igennem filmen at gætte filmens næste træk og lige som jeg var sikker på, at jeg havde luret det hele, så smed Red Sparrow nogle twist i sin sidste del, som jeg ikke havde gættet. Nogle ting var dog forudsigelige, men jeg fik omvendt en følelse af, at filmen gerne ville have mig til at tro, at jeg havde luret det hele. Jennifer Lawrence er altid skøn og det synes jeg også, at hun er i Red Sparrow. Den eneste kritik jeg har af hende i Red Sparrow, er at hendes russiske accent er all over the place. Det ene øjeblik er den lige i øjet og det øjeblik virker det som om, at hun lidt har glemt den og der sniger sig nogle sætninger ind, der lyder helt, som hun bare er sit amerikanske selv. Det er lidt ærgerligt, at hun ikke har styr på accenten, fordi ellers spiller hun skønt.

Er det her årets film? Nej! Men var jeg godt underholdt? Ja, helt bestemt! Jeg giver Red Sparrow 3 store stjerner ud af 6 (den var tæt på at få 4!).

Jennifer Lawrence har iøvrigt meddelt, at hun ikke vil lave nye film det næste år, da hun vil fokusere på sit arbejde med velgørenhed. Så det er måske den sidste Jennifer Lawrence film i et års tid.

I kan se oversigten over alle Damernes Biografklubs anmeldelser HER

Red Sparrow - Spy Movies - Jennifer Lawrence

In “Red Sparrow” Jennifer Lawrence is a russian prima ballerina, but one day she gets injuryed and can’t provide for her sick mother anymore. Her uncle offers to help her if she does one little favor for him. Suddently she’s in spy training camp and is being sent off to get information from an American agent. But who’s controlling who? “Red Sparrow” is a entertaining spy movie and I love Jennifer Lawrence (even though her russian accent is all over the place in this movie). Is it the best movie of 2018? No. Was I entertained and had a good time? Yes! I’m giving “Red Sparrow” 3 big stars out of 6.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

The Florida Project

The Florida Project rainbowThe Florida Project Moonee

Et virkelig insta-venligt pastellilla motel med regnbuer i baggrunden og få kilometer til Disneyland i Orlando lyder som en dejlig barnedrøm. Det er det måske også, hvis man bare er på ferie på flugt fra hverdagen, men for Moonee er det hverdagen, da hun bor på motellet sammen med sin mor. Mange af de andre børn, kommer fra lignende fattige familier uden fast bopæl. Moonees mor (der spilles af denne instragram-kendis) har lige mistet sit arbejde som stripper, så hun prøver at hustle sig til dagen og vejen ved at sælge kopiparfume til gæster på de dyrere hoteller, imens hun håber, at en veninde kan skaffe hende et job på den lokale diner. Moonee får dagene til at gå sammen med de andre børn fra motellet og deres mest typiske tidsfordriv er ballade. Døde fisk i poolen, spytte på biler og kaste vandballoner efter turisterne. Børnene hygger sig fuldstændig uvidne om deres forældres triste skæbner.

The Florida Project Moonee

Min anmeldelse: Manden bag filmen, har gerne ville lave The Florida Project for at sætte fokus på en gruppe af mennesker, der er blevet glemt af samfundet i USA. Der er nok ikke mange, der forventer denne type fattigdom lige udenfor Disneylands porte, men den er der og den er stærkt repræsenteret, desværre. Filmen er skudt på et motel, som har mange af samme typer af skæbner boede, så stedet er ret autentisk. Under hele filmen, har jeg lyst til at redde stakkels Moonee, der med sit naive barnesind kun ser sjov og ballade, og slet ikke opfatter alvoren af hendes, moderens og resten af beboernes situation. De lever fra dag til dag og Moonees mor er egentlig også bare et kæmpe barn, der tager den ene umodne og dumme beslutning efter den anden. Når hun en sjælden gang kommer til penge, så brændes de af på unødvendigt plastik ragelse i supermarkedet i stedet for at gemme til hårdere tider (hvilket nok allerede er et par dage ude i fremtiden). Jeg havde konstant lyst til at ruske i Moonees mor og bede hende om at tage sig sammen. Det er omvendt bare nemt at være den, der sidder i sit varme biografsæde med popcorn og dømmer en anden person, der har det svært. Hun kan have mange grunde til, at være endt i den sitution, som de er i. Måske har hendes mor været nøjagtigt som hende selv og det er enormt svært at bryde de mønstre, som man har lært hjemmefra. Især hvis man ikke er bevist om dem selv og det får jeg ofte fornemmelsen af, at Moonees mor ikke selv er. Hendes naivitet er næsten lige så barnagtigt som den hendes datter (naturligt) har. Den person, som jeg forestiller mig, de fleste vil kunne identificere sig mest med, er Willem Dafoes karakter, der er bestyrer af motellet. Man fornemmer nemt hans sympati og medfølelse overfor motellets uheldige beboere, imens han bare prøver at gøre sit arbejde. Han prøver at hjælpe Moonees mor, det han kan, men han har den opfattelse, at hun også selv må hjælpe sig selv. Man ved bare, at hvis der ikke sker noget drastisk, så ender Moonee højst sandsynligt som sin mor. The Florida Project er ikke klassisk i sin opbygning som film. Langt de fleste film i dag er lavet ud fra ideen om 3 akt; en indledning/introduktion, en konflikt introduceres/prøves at løses og så klimaks med afslutning/afrunding. The Florida Project er mere en observerende film, hvor vi bare følger karakterene. Der er ikke et problem, der skal løses i løbet af filmen. Man er bare fluen på væggen i Moonees liv. Den minder egentlig lidt om Call me by your name på den måde, hvor der heller ikke arbejdes hen mod løsningen på et problem. Det er en rejse i hovedpersonens liv, som det er på godt og ondt.

Uden at spoile slutningen for jer, så er den lille bitte sidste bid af filmen filmet med en iPhone og den bid skal forstås som Moonees fantasi, som en flugt fra hendes situation. Det synes jeg selv, er ret vigtigt at få med og den giver slutningen mere mening. The Florida Project får 4 fine stjerner. Jeg skulle have grædt lidt, før den havde fået mere. Måske er jeg løbet tør for tåre til film, fordi jeg har givet dem alle sammen til Call me by your name. Måske manglede The Florida Project bare lige det dér sidste for at få tårene frem. Flere af damerne var berørt af den, men jeg spottede ikke nogle tårene blandt dem heller. The Florida Project fik dog 5 stjerner af flere af de andre damerne, så jeg lå faktisk i den “lave ende” med mine 4 stjerner.

I finder alle filmene, som vi i Damernes Biografklub har anmeldt HER. Flere af dem er nu på de forskellige streamningtjenester, så I kan måske lade jer inspirere til den næste film I skal se.

Følger I Damernes biografklub på instagram? Det kan I gøre lige HER. Vi deler vores anmeldelser derinde, hvor I kan se, hvor mange stjerner (eller faktisk er det popcorn) vi hver især giver hver film. Vi er ikke altid enige 😉 Desuden deler vi hver måned i vores stories, hvilket tre film vi gerne vil se den pågælende måned, så der er masser af inspiration at hente til jeres næste biotur. Profilen er lige HER

The Florida Project Willem Dafoe

The Florida Project is a touching movie about the poverty that a lot of people live in – with Disney in their backyard. Moonee is one of those kids. Her mom have just been fired from her job as a stripper and now trying to make money selling fake parfume to tourist. Moonee doesn’t see the trouble her mother is in and she just enjoys each day with her friends – making trouble. I’m giving The Florida Project 4 out of 6 stars. See reviews of all the movies we have seen in my Ladies Movie Club HERE

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin
Older posts