Damernes biografklub: The Killing of a Sacred deer

the-killing-of-a-sacred-deer

Det bliver lidt svært for mig at fortælle lidt om handling på The Killing of a Sacred deer uden at komme til at afsløre noget, men jeg skal virkelig prøve. Steven Murphy (Colin Farrell) er en succesfuld kirurg. Han er gift (med Nicole Kidman) og har to børn. Han danner et venskab med den unge dreng Martin (Barry Keoghan), der er på alder med Stevens egen teenagedatter. Steven har haft drengens far som patient på et tidspunkt. En morgen vågner Stevens søn op og kan ikke gå. Hans ben er lamme og alle Stevens mest dygtige læge-kollegaer kan overhovedet ikke finde ud af, hvad der er galt. Kort tid efter bliver Stevens datter (Raffey Cassidy) også lam i benene og mystikken breder sig for alvor. Måske var det ikke så klogt, at invitere den unge Martin ind i sit liv alligevel…

the-killing-of-a-sacred-deer-nicole-kidman

Min anmeldelse: Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet, at der var så stille i en biografsal, som der var, da rulleteksterne startede efter The Killing of a Sacred deer. Ingen sagde noget, ingen bevægede sig. Jeg tror, at hele salen var lidt i chok. Det var vi i hvert fald på vores række. Den film er godt nok noget af det vildeste, jeg nogensinde har set! Først var jeg lidt vred på filmen. Den er virkelig ubehagelig i perioder – og især er den sidste halve time noget, som jeg har svært ved at beskrive. På et tidspunkt havde jeg brug for lige at kigge væk fra skærmen, så jeg kiggede til siderne. På både min højre og venstre side sad mine veninder og gemte sig under jakker og tørklæder. Ikke én af dem kiggede på lærredet.
Vi brugte næsten en time på at diskutere filmen efter den var slut. Vi havde haft meget samme oplevelse og selvom vi synes den var voldsom (og at det nok ikke er en film for alle), så er den altså virkelig genial. Hvis man er til psykologiske thrillere, der kravler ind under huden på én. I dag på arbejdet har jeg bragt den op flere gange og en af mine kollegaer konkluderede “Den film har virkelig gjort indtryk på dig – det virker som om, at du ikke har sluppet den helt”. Hun har helt ret. Den sad i kroppen på mig resten af aftenen og den var noget af det første, jeg tænkte på i morges, da jeg åbnede mine øjne. Det er ikke fordi, jeg er ubehageligt til mode, men filmen har bare SÅ mange lag og den sætter virkelig mange tanker i gang. En af mine veninder sagde efter filmen “Jeg føler, at alle mine sanser er blevet voldtaget”. Jeg forstår virkelig, hvad hun mente. Lydsporet er vildt og skaber en ret speciel stemning. Den er flot filmet og der bliver både zoomet meget ind, meget ud – og der er skudt fra cirka alle vinkler; nede fra, oppe fra… ja, you name it. Det er også en film med enormt meget symbolik, så man kan bruge lang tid på at fordøje og fortolke.

Filmen er faktisk også humoristisk, men det er ekstrem sort og upassende humor. Den fik mig til at grine på tidspunkter, som jeg med det samme fik utrolig dårlig samvittighed over at grine over, men alligevel skete det flere gange under filmen. Jeg sad ikke og skreg af grin, men vi var flere, der kom til at grine på ret underlige tidspunkter. Jeg har lyst til at beskrive nogle af de komiske situationer for jer, men jeg vil omvendt ikke fortælle for meget om handlingen, da jeg tror, at I får den bedste oplevelse, hvis I ved så lidt som muligt. Hele castet leverer en pragtpræstation uden lige. Man kan måske synes, at de spiller ret “mekanisk”, men har man set The Lobster af samme instruktør, så kan man hurtigt se, at det er hans stil. Den mekaniske spillestil gør også, at man har sværere ved at greje karaktererne og deres motiver, da det er svært at få et indtryk af deres person og følelser i store dele af filmen. Det lyder måske irriterende, men det er bare et af de mange lag i filmen og jeg kan rigtig godt lide det. Hvis I tager ind og ser filmen, så vil jeg anbefale jer ikke at dømme filmen i forhold til logik. Jeg tror, at præmissen i filmen er, at ikke det hele skal forklares. For eksempel skal man ikke tænke for meget over, hvordan de bliver syge. Filmen handler mere om mennesker, deres motiver og hvordan vi reagerer i vilde situationer end den er et mysterie, der skal opklares.

Elsker du romantiske komedier og vil helst være i godt humør, når du forlader biografen, så skal du holde dig langt væk fra The Killing of a Sacred deer. Kan du godt lide film, der kravler ind under huden på dig og psykologiske thrillere, så SKAL du se The Killing of a Sacred deer. Den er så vild… ja, det er den bedste måde jeg kan beskrive den på. Den er vild. Oplevelsen er vild – man sidder helt blæst bagover, når filmen slutter.

Det var ikke en rar oplevelse, men det var en stor oplevelse at se The Killing of a Sacred deer. I sin genre er den fantastisk – jeg vil næsten kalde den et mesterværk inden for genren. Derfor giver jeg den 5 ud af seks stjerner. Resten af damerne gav den enten 4 eller 5 stjerner – dog var en enkelt slet ikke til den og gav den 2 stjerner. Hvis man ikke er til denne type film, så vil man nok kaste meget få stjerner efter den, men jeg bedømmer altid en film inden for sin egen genre og der er The Killing of a Sacred deer uovertruffen. Filmen vil gerne fucke med vores hoveder og det kan jeg love jer for, at den gør.

Skal I se The Killing of a Sacred deer? Filmen vandt i øvrigt guldpalmerne i Cannes i 2017.

I kan lade jer inspirere af alle de film, som vi har anmeldt i Damernes biografklub HER

Billetterne er modtaget til anmeldelse, men det er 100% min egen (og damernes) holdning til filmen.

Last night I watched “The Killing of a Sacred deer” with my movie club and it left such an impression on me that I can still “feel” the movie today.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Damernes biografklub: Borg

borg-mcenroe-movie-review-shia-lebouf

1980. Den store Wimbeldon finale står mellem svenske megastar Bjørn Borg og det nye talent amerikanske McEnroe. Kan Borg tage titlen for 5. gang eller må han træde ned af tronen? Filmen handler dog ikke kun om finalen, men også om alt det, der har ledt op til begge mænds karriere. Hvordan blev McEnroe den rapkæftede selvsikre spiller og hvorfor er Borg så introvert? Begge har en masse bagage, som gør dem til dem de er blevet til.

borg-mcenroe-movie-review

Min anmeldelse: For vil jeg starte med at sige, at jeg overhovedet ikke er tennisinteresseret. De tenniskampe, jeg har set i mit liv, er nogle, som jeg har været tvunget til at se derhjemme (eller hvor mine forældre tog TV’et til gidsel og så havde man intet valg. Åhh livet før Netflix og smartphones!). Det er ikke en sport, der fanger mig og alligevel blev jeg netop dét af filmen Borg – fanget. Jeg havde set, at filmen havde fået gode anmeldelser på forhånd, men jeg frygtede lidt, at jeg skulle se to timers tennis. Min frygt blev heller ikke mindre, da det går op for os damer, at vi var de eneste i hele biografsalen, der ikke var en del af et større selskab fra en tennisklub. Så er dette en film kun for tennisentusiaster? Nej, slet ikke. Finalen mellem Borg og McEnroe er filmens røde tråd og vi venter selvfølgelig alle på, hvem der kan løfte trofæet, men samtidig handler filmen mere om de to mænds private rejse. Vi ser masser af flashbacks til begges barndom, som giver en masse svar på, hvordan de begge er kommet i gang med at spille tennis og hvad motiverer dem. Svenske Sverrir Gudnason og Shia LaBeouf gør det begge virkelig godt som henholdsvis Bjørn Borg og McEnroe. De er begge med til at lave to interessante portrætter af to store sportsstjerner. Vi talte efterfølgende, om McEnroe virkelig har været så højråbende og vild under kampene. Det er godt nok nogle vilde ting, som han får råbt til dommere, modspillere med mere. Men ja, det var han – han var faktisk endnu værre. Tjek det her klip fra YouTube, hvor han også lige får smadret et par ting undervejs. Man får lyst til at foreslå ham noget anger management.

Jeg synes i øvrigt, at det var fedt ikke at vide, hvem der faktisk vandt finalen. Der var dog en af os damer, der godt vidste det og hun synes stadig, at det var spændende til sidst.

Fun fact: Drengen der spiller den helt unge Borg, er faktisk den rigtige Bjørn Borgs søn, Leo. Vi snakkede sjovt nok også om, hvor meget drengen ligner Borg og hvor godt arbejde casterne havde lavet. Faktisk gik Leo til casting på rollen uden at vide, at rollen var at spille hans egen far. Small world!

Filmen fortjener 4 flotte stjerner (ud af seks). Den er underholdende, interessant og gribende. Jeg var virkelig overrasket over, hvor grebet jeg blev af en “sportsfilm”, men Borg er en virkelig god film. Damerne var utrolig enige denne gang og alle der var med, gav den 4 stjerner.

I kan se alle filmene, som Damernes Biografklub har set HER – lad jer inspirere til de næste film, I vil se (flere af dem kan streames nu).

I’m not into tennis at all, but I still found my self very entertained and moved by “Borg”. Great cast! “Borg” deserves 4 stars out of 6.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Damernes biografklub: Logan Lucky

logan-lucky-adam-driver-review

Tænk på Ocean’s Eleven, men byt så det seje, “on top of the world” hold ud med en flok amerikanske bonderøve – så har I filmen Logan Lucky. Vi følger Jimmy Logan (Channing Tatum) og det kører ikke rigtig for Jimmy. Sådan generelt i livet. Indenfor filmens første ti minutter mister han både sit job og hans ekskone (Katie Holmes) meddeler ham, at hun vil flytte til en anden stat sammen med sin nye (meget rige, selvfølgelig) mand – og hun tager den datter med, som hun har sammen med Jimmy. Jimmy magter ikke sit lorteliv længere og derfor planlægger han sammen sin enarmet bror (Adam Driver) og søster (Riley Keough – Elvis Presley’s barnebarn) et stort kup til en NASCAR løb, der skal gøre dem alle meget rige. De behøver dog lidt hjælp fra en springstofsekspert, Joe Bang (Daniel Craig), men da Mr. Bang sidder i fængsel, må de have ham ud først. Kan sådan et hold af tumper overhovedet udføre sådan et kup?

logan-lucky-movie-reviewjpg

Min anmeldelse: Logan Lucky er en rigtig underholdende film. Den er måske 20 minutter for lang, men jeg var rigtig fint underholdt, imens jeg sad i biografen. Der er sjove scener og holdet af skuespillere, som man har fået samlet, er ret imponerende. Channing Tatum, Adam Driver, Katie Holmes, Daniel Craig og Hillary Swank er bare nogle af de kendte ansigter. Det er samme filmskaber, Steven Soderbergh, der står bag Logan Lucky, som også har lavet både Ocean’s Eleven, Ocean’s Twelve og Ocean’s Thirten. Og det kan man godt mærke! Opbygningen minder utrolig meget om. Det der er anderledes, er at man har valgt at tage udgangspunkt i et andet social lag i samfundet end i de andre film. Vi er virkelig blandt USAs “red necks” – og det er mega sjovt! Alle klicheerne står i kø; skanky outfits (se lige søsterens outfit her ovenover – hun er på arbejde i den mundering!), børne “pageants”, en frisørsalon der laver billig permanent og extensions, trailerparks, billøb og langt nakkegarn. Jeg elsker det!

Men selvom der er rigtig mange gode ting ved filmen og selvom jeg faktisk grundlæggende godt kan lide Logan Lucky, så blæser den mig bare aldrig helt bagover. Nu er jeg heller ikke typen, der får pulsen meget op af heist movies (film, hvor der skal udføres et kup. Ocean’s triologien, The Italian JobOlsen Banden mm). Logan Lucky er sin egen og det er forfriskende, at man tager udgangspunkt i en flok mennesker, der i princippet bare leder efter en ny chance i livet (hvor man i Ocean’s gør det lidt for sportens skyld). Filmen føles i sidste ende dog alligevel bare som endnu en Ocean’s film – bare med et nyt cast, et nyt sted. Hvis man er til heist movies, så tror jeg, at I vil være vilde med Logan Lucky. Jeg manglede bare overraskelser og dem fik jeg aldrig rigtigt. Den bringer ikke noget nyt til bordet, men er en god film indenfor sin genre og jeg fik grint flere gange. Logan Lucky får 3 stjerner (hvillet samtlige damerne i biografklubben, på nær en, også gav den. Ingen hadede den, men alle syntes ikke, at den var mere end en underholdende film).

I kan finde inspiration til flere film blandt alle dem, som Damernes biografklub har set HER

In Logan Lucky we follow Jimmy Logan. He has lost his job and now his ex-wife wants to move away with the daughter. Jimmy is sick of his life and in a try to change it, he plan a big heist with his brother (Adam Driver) and their sister. Steven Soderbergh made the Ocean’s movies and he’s also the guy behind Logan Lucky – which is easy to to spot. It feels like another Ocean’s movie – just set in red neck country in the US. It’s a very entertaining movie, but I don’t feel that it brought anything new to the table. 

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Damernes biografklub: The Big Sick

giphy-downsized-large

I The Big Sick prøver Kumail at slå igennem som komiker, imens han forsøger sig som Über-chauffør. Hans familie er fra Pakistan og hans mor forældre prøver ihærdigt på at få ham til at gifte sig med en pakistansk pige. Hver gang de har familiemiddage, så dukker endnu en ung giftefærdig pige op – til Kumails store irritation. En aften i byen møder han Emily og sød musik opstår. Eller – hot sex opstår. I lang tid holder de begge på, at det ikke skal være noget seriøst, men til sidst kan de alligevel ikke lade være. De er blevet rigtig glade for hinanden. Det holder indtil, at Emily finder ud af, at Kumail ikke har fortalt sin familie om hende. Problemet er jo, at hun er hverken pakistansk eller muslim. De slår op. Kumail fortryder ret hurtigt, men når ikke at kunne gøre noget ved det, da Emily pludseligt bliver rigtig syg. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad hun fejler, men det er så alvorligt, at de vil lægge hende i et kunstigt koma. Kumail er ved hendes side – indtil forældrene dukker op langvejs fra. De kender godt til Kumail og Emilys brud, og Kumail står derfor i en lidt sær situation; hans store kærlighed er alvorligt syg og hendes forældre synes, at han er en idiot. Men han nægter alligevel at forlade Emilys side…

the-big-sick-kumail-emily-the-real-story-review

Min anmeldelse: Inden I tænker “Det er da en lidt urealistisk handling? Hvem bliver mystik dødeligt syg, ligesom man har slået op med den store kærlighed?”. Men det er en sand historie. Faktisk er det Kumails (som hedder Kumail i virkeligheden også) rigtige historie, om hvordan han mødte sin kone. Han spiller altså sig selv i filmen. Konen hedder også Emily rigtigt og hun var med til at lave The Big Sick – men bag kameraet. The Big Sick er den bedste film jeg har set, siden biografklubben så Jackie og LION tilbage i vinters. Den har det hele; seriøsitet, MASSER af humor (på den sofistikeret måde, synes jeg) og en sød, sand historie. Filmen belyser også, hvordan det er at være 2. (og 3. og 4.) generationsinvandrer i et vestligt land, hvor forældrene stadig holder meget fast på de gamle traditioner, men hvor de unge hellere vil være lidt ligesom de andre. Kumail går ikke særlig meget op i religion og når familien beder ham om at bede, inden de skal spise middag, så går han ned i kælderen, sætter sin timer til 5 minutter og spiller Candy Crush og går op, når de 5 minutter er gået. Han orker ikke konflikten med familien og det samme gælder, når hans mor prøver at lege Kirsten Giftekniv. Han ved, at han er forelsket i Emily, men magter ikke at tage snakken med familien. Det bedste ved The Big Sick er dog samspillet mellem Kumail og hans svigerfar. Selvom filmens omdrejningspunkt er Kumail og Emilys forhold, så ligger Emily jo i koma det meste af filmen, så den handler egentlig istedet om, hvordan Kumail kan få overbevist svigermekanikken om, at han altså virkelig gerne vil Emily. Svigerfar spilles af Ray Romano og han passer perfekt i rollen. Både Kumail og Ray har en baggrund som komikere og det er i højgrad med til at bidrage til filmens fantastiske humor. Jeg grinte rigtig, rigtig mange gange. Generelt var jeg bare voldsomt godt underholdt, men følte samtidig, at jeg gik fra biografen med noget mere end bare et godt grin. Filmen handler om familiemønstre, “second changes”, skæbnen og om at kæmpe for det man virkelig har kært. Og drys så en masse sjove replikker og god timing oveni. Jeg vil altså varmt anbefale jer The Big Sick og jeg giver den 4 MEGET store stjerner. 4,5 hedder det nok. Skulle The Big Sick havde haft mere, så skulle jeg nok også have haft gang i lidt tåre og det nåede jeg ikke helt. Resten af damerne var alle også meget begejstret. En virkelig god film og jeg håber, at den får en masse opmærksomhed – det fortjener den!

Se alle filmene, som jeg og damer har anmeldt HER

“The Big Sick” is a lovely – and true – story about Kumail. A Pakistani comedian who lives in the US. His family wants him to marry a Pakistani girl, but one day Kumail meets Emily. Hot sex becomes hot love, but Kumail doesn’t wanna share his new love with his family (because he thinks they won’t approve) and when Emily finds out they break up. Kumail regrets, but before he can change anything Emily falls very sick and is put in a coma. Then her parents show up and they all about their breakup – and they don’t like him. But Kumail has no intend on leaving Emilys side. I really, really liked “The Big Sick”. It’s funny, clever and the story is so lovely. I highly recommend it!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Damernes biografklub: Tulipanfeber

tulip-fever-tulipanfeber-alicia-vikander-movie-historisk-drama

Vi er i Amsterdam i 1700-tallet. Tulipaner handles, som om de var guld og hvis man får fat i det helt rigtig løg, der giver flerfarvet tulipaner, så er ens lykke gjort. Smukke Sophia er forældreløs og bor på et kloster – men kun indtil hun bliver solgt til Cornelis Sandvoorts og skal være hans unge brud. Det lyder I vores moderne øre lidt suspekt, men dengang betød det, at Sophia ville få et bedre liv. Cornelis er utrolig betaget af sin smukke kone og håber, at hun snart vil skænke ham arvinger. Kærligheden er bare ikke gengældt fra Sophias side – selvfølgelig, fristes man til at sige. For at vise hele verden, hvor smuk en kone han har, bestiller Cornelis en ung kunstner til at male sit og Sophias portræt. Inden vi får set os om, har Sophia og den unge maler forelsket sig i hinanden, og har en hemmelig og meget farlig affære. Hvordan kan de rigtigt få hinanden?

giphy-downsized

Min anmeldelse: Tulipanfeber er visuelt utrolig smuk. Man kan tydeligt set, at der er tænkt over, at den skal forkæle vores øjne. Selv i filmens lidt mere kedelige perioder, føler man sig okay underholdt, fordi øjet stadig har noget at fokusere på. Alicia Vikander er dejlig (og unfair smuk) som altid. Hun er også en del af dét, som er en fryd for øjet. Hun passer som fod i hose i historiske dramaer – selvom jeg er begyndt at blive bekymret på hendes vegne. Måske hun snart skulle takke ja til andre typer af rolle for ikke at blive type-castet forevigt?

Men… så tror jeg også, at min spand med positive ting er ved at være tom. Tulipanfeber har faktisk været klar siden 2014, men blev først ikke modtaget godt af testpublikum (man tester alle store film for et “testpublikum” før man sender den videre i processen). Den klarede sig faktisk utrolig ringe dengang i 2014 og derfor besluttede man sig for at klippe den anderledes og lave lidt ting om. Lad os starte med filmens største kærlighedshistorie; Vikander og den unge maler (som jeg virkelig synes ligner en, der har været på druk i 14 dage. Og det gør han seriøst i alle film. Er det kun mig, der synes, at han altid ser sindsygt smadret ud?). De er dem, som filmen har primært fokus på – og de er klart filmens største problem. Jeg køber simpelthen ikke deres romance. Det hele går meget hurtigt; de siger få ord til hinanden, udveksler en bunke mærkelige blikke og pludseligt er de stormende forelsket – skal vi tro på. Mon der er noget af “optakten”, der er røget i redigeringen? Den tanken får man i hvert fald. Man forelsker sig på ingen måder i deres forelskelse. Faktisk forstår jeg slet ikke, hvorfor de overhovedet forelsker sig i hinanden? Jeg er også ret ligeglad med, om de får hinanden eller ej. Jeg er meget mere interesseret i Vikanders tjenestepige Marias liv og hendes romance. Det sjove er, at filmen er faktisk egentlig Marias fortælling, men det er de virkelig dårlige til at huske os på undervejs i filmen. Tjenestepigen Maria er fortællerstemmen i starten og hun kommer også med et enkelt hint midt i filmen, men derefter handler alt om smukke Sophia og Jan med det trætte look. Det ville være fint, at Vikanders romance fylder sig meget, hvis den nu bare var spændende og medrivende. Det er den bare ikke. Skal jeg kigge i den positive spand igen, så jeg vil nævne, at det er forfriskende at se Christoph Waltz i en rolle, hvor han ikke er pure evil. Han har godt nok spillet mange lede roller (som han gør godt), men det var alligevel en dejlig forandring. Hvis vi så kigger i den negative ende igen, så har jeg aldrig været fan af, at man tager kendisser (der ikke er skuespillere) ind for at skabe ekstra omtale. Jeg kan rigtig godt lide Clara Delevingne (faktisk synes jeg, at hun er en af de mere interessante af nutidens modeller), men jeg finder hende enormt forstyrrende i Tulipanfeber. Jeg køber simpelthen ikke hendes rolle og ser hele tiden en pige fra 2017 i et kostume, i stedet for en karakter. Hun har en quirkiness over sig, som er meget moderne og den er for larmende i et historisk kostumedrama. Jeg tror – uden at jeg selv har set den endnu – at hun passer langt bedre ind i den rolle, som hun har Valerian and the City of a Thousand Planets lige nu. Den film er jeg dog også irriteret på, da de har hevet Rihanna ind i en mindre rolle. Stop nu de kendisser i film!

Tilbage til Tulipfeber; Efter analyse med damerne (vi var hele 8 damer til Tulipanfeber, så der var mange meninger og vi var ikke helt enige i antallet af stjerner der skulle gives), så lander jeg selv på 3 stjerner til filmen (ud af 6 mulige). Der blev givet mellem 2 og 4 stjerner den aften, så der var nogle, der var endnu mere negative end mig, men der var også andre, der syntes, at det havde været en rigtig fin film. Vidste I, at damernes Biografklub har en instagram? Vi lægger en post op lige efter hver film, hvor I kan se præcis, hvad hver enkelt dame har givet af stjerner til filmen. Der kommer også filmkonkurrencer løbende. I finder os HER

Se oversigten over alle de film, som biografklubben har set HER og brug den til inspiration

Biografbillet er modtaget til anmeldelse (ligesom aviser og magasiner gør), men dette er min 100% ærlige mening.

tulip-fever-tulipanfeber-alicia-vikander-movie-historisk-drama-lovers-painter-holland-netherlands

The movie “Tulip fever” takes place in the 18th century in Amsterdam. Back then you could make a fortune if you could just get your hands on the right tulip bulb. The beautiful Sophie is sold to be the wife of a very right man, but she dreams of love. When the young painter Jan is hired to do the portraits of Sophia and her husband, Jan and Sophia fells in love and starts their affaire. But how can they really be together?
The movie is beautiful to the eye, but it lacks in content. The story is a bit boring and I never fell in love with Sophia and Jans story. I don’t why they fall in love with each other and so fast. I actually don’t care if they end up together or not. I’m giving “Tulip fever” 3 out of 6 stars.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin
Older posts