Jeg skal være moster!

missjeanett søster

Billedet er fra min søsters bryllup – I kan se alle billederne fra den dag i indlægget HER + mit outfit HER

Mit i alt det her Corona-forår fik vi herhjemme også nogle helt fantastiske nyheder; min søster er gravid!! <3 Det betyder jo, at jeg skal være moster og Bella og Flora skal være kusiner. Bella er ikke til at skyde igennem og hun spørger flere gange om ugen, hvornår baby ankommer. Det gør hun i slutningen af oktober – og ja, hun er en hun. En lille fantastisk, lækker og dejlig pige mere til samlingen i familien <3 Det bliver en cute lille flok, de tre kusiner! Der kommer til at være under 2 år mellem Flora og kusine, så de kommer nok hurtigt til at få rigtig stor glæde af hinanden. Bella er lidt vant til at være “den store”. Både herhjemme, men også hos de fleste af vores venner, så den rolle falder hun nemt ind i her også. Modsat Flora, så forstår hun jo det hele lige nu og er så god til at regulere sin egen leg, så den passer til dem, der er yngre end hende selv (igen, nok fordi hun tit er vant til at være den store i børneselskabet).

Det bliver simpelthen så fantastisk og vi glæder os SÅ meget! Jeg håber, at den lille pige er med på en masse kys og kærlighed, fordi vi er en flok her, der har tænkt os at overdynge hende med begge dele <3

Christina Rohde lyserød kjole

 

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Campingferie med børn – en billig og afslappende ferieform

Råbjerg Mile campingRåbjerg mile campingRåbjerg mile camping maskot Sander

Reklame for Dethleffs

Folk der kender mig, vil nok ikke lige kalde mig for “campingtypen”. De ville nok nærmere placere mig på et 5-stjernet hotel somewhere sydpå. Og de har nok ret – jeg kommer nok ikke til at tage på telttur som ferieform frivilligt. Derfor blev jeg selv i den grad overrasket over, hvordan afslappende og nært det føles at være på camingferie med sin familie. Jeg er ikke blevet bedt om at sige det her og jeg mener det helt inde fra hjertet; jeg kunne virkelig godt finde på at tage på campingferie igen. Vi har faktisk allerede kigget lidt på en uge næste sommer. Jeg er nok ikke lige på vej ud at købe min egen vogn, men når man kan leje sig ind i en vogn som den vi boede i, så er det altså ret nemt (og billigt for en uges ferie, hvis man sammenligner med, hvad hytter og sommerhuse koster at leje i Danmark. Ja, og selvfølgelig billigere en charter, men det skal man måske ikke lige sammenligne det med). Jeg tror heller ikke, at jeg lige tager en hel sommer i campingvogn, men den uge vi var afsted i sommers stornød jeg og jeg kunne sagtens have blevet en uge mere! Der var ingen af os, der var klar til at tage hjem efter 7 dage. Det var simpelthen så fedt at blive udfordret lidt på ens ferieform, på ens “fordomme” om campingferie og prøve noget nyt. Især når man så oplever, at her er der noget, der kan noget anderledes end det man er vant til. Bella skulle efter sommerferien i skolen tegne, hvad hun havde lavet i ferien. Vi har både været i Portugal og på Rhodos… men hvad havde hun tegnet? Campingferie, campingvogn og Skagen! Så ved man altså, at campingferie har været et hit hos hende også.

Raabjerg mile camping legepladsRåbjerg mile campingplads legepladsRåbjerg Mile camping ved Skagen legeplads

Bella kjole kan købes HER

Råbjeg Mile camping

Vi boede i en Dethleffs C’go 495 vogn, som står på Råbjerg Mile campingplads nær Skagen. Nu er jeg ikke den store campingferie-ekspert, men jeg var imponeret over deres flotte faciliteter og hvor meget der var for børnene. Der laves forskellige aktiviteter for børn (der var blandt andet en skattejagt, imens vi var der) og campingpladsens maskot Sander kører hver aften rundt på pladsen og deler vink og kram ud. Bella elskede ham! Personalet og ejerne af pladsen skal også have stor ros. De var simpelthen så søde og de var med til at gøre vores campingferie virkelig god.

Der er en helt speciel stemning på sådan en campingplads. Folk hilser på hinanden hele tiden og taler med hinanden, selvom mange ikke kender hinanden. Vi blev stoppet flere gange, fordi folk var nysgerrige efter at høre, hvem vi var, hvor vi kom fra og hvor længe vi skulle være der. Generelt var folk utroligt hjælpsomme, når vi campingferie-novicer pænt spurgte om hjælp. Der er et stort, flot fælleskøkken, som man kan benytte, hvis man hellere vil lave mad på lidt mere plads (og undgå mados i vognen, hvor man få timer efter skal sove). Jeg kunne fornemme, at langt de fleste campister lavede mad i fælleskøkkenet og det var så hyggeligt, fordi folk faldt i snak med hinanden, imens vi alle stod og hakkede, stegte og kogte.

I samme område var der mulighed for at bade og gå på toilettet. Råbjerg Mile camping har desuden en minikøbmand, hvor man kan købe de mest almindelige dagligvarer, morgenbrød, kolde øl, blade og blande slik. Gider man ikke lave aftensmad nogle aftener, så er der også et grillhus, hvor man kan få alle klassikerne, man kender fra pølsevognen og “skylle” det ned med en gammeldaws isvaffel efterfølgende.

Råbjerg Mile camping har også en kæmpe legeplads med trampoliner, gynger – ja, alt hvad man som barn ønsker at der skal være på en legeplads. Bella fik mange timer til at gå der! Der er desuden mulighed for at spille minigolf, og der er en indendørs pool til de kolde dage og udendørs pool til når vejret er fantastisk. Hver campingvogn ligger på sin egen lille plads omhegnet af en hæk, så man føler at man har lidt privatliv. Man har plads til lidt havemøbler eller et lille badebassin på sin private plads. De dage hvor vejret var rigtig godt, der slæbte vi havemøblerne fra forteltet ud i solen.

I kan læse mere om faciliteterne og stedet Råbjerg Mile camping HER. Og ønsker I at booke vognen og selv tage på campingferie, så kan I se priserne HER

Dethleffs campingvogn C'GO 495 QSKDethleffs C'GO 495 QSK campingvogn

Selve campingvognens faciliteter: Dethleffs C’go 495

Nu var det, som nævnt tidligere, min første rigtige campingferie og derfor vil jeg ikke slå mig op som den hele store campingekspert, men jeg var alligevel imporneret over, hvor meget man kan få plads til i sådan i campingvogn. Vi både i en campingvogn fra Dethleffs – deres C’go 495 model. Den var ny og lækker og føltes generelt ret moderne. Inde i vognen er der i den ene ende en dobbelt seng, i midten er der på den ene side spiseplads (vi spiste dog altid ude i forteltet) og på den anden side var der et lille køkken med to kogeplader, en vask og et køleskab. Derefter kom der et garderobeskab og et “badeværelse”. Når jeg skriver badeværelse i situationstegn, så er det fordi det indeholder et toilet, en lille vask et skab og så hang der et brusehoved, men hvis man gik i bad derinde, så ville alt blive vådt; gulv, toilet, vægge mm. Derfor anbefaler man, at man bader på de rigtig fine fællesarealer (som på Raabjerg Mile camping er privaterum, der kan låses, så man står ikke i et stort fællesrum og bader med alle). Vi brugte heller ikke toilettet i campingvognen i dagtimerne, da man selv skal tømme beholderen, hvor alt fra toilettet ryger ned i og det ville vi gerne undgå skulle gøres for ofte. Vi brugte dog toilettet i løbet af natten, så vi ikke skulle ud og rende i mørket med lommelygter osv.
I den anden ende af campingvognen er der to yderligere sovepladser i form af en køjeseng. Der var desuden rigtig meget opbevaringsplads over dobbeltsengen, så vi havde ingen problemer med at have vores ting der. I vognen er der service, gryder osv, så det behøver man ikke at slæbe med selv. Er man ikke på campingferie midt om sommeren og har man brug for varme i vognen, så kan den varmes op (via gas) og det gik faktisk overraskende hurtigt de få nætter, hvor vi fik brug for det.

Forteltet føles på campingferie nærmest som et ekstra rum. Det var klart der, vi tilbragte de fleste af vores vågne timer, når vi var ved campingvognen. Jeg har ikke stået med et målebånd og har målt efter, men det føltes næsten som om, at forteltet var samme størrelse som campingvognen. Det føltes i hvert fald stort og rummeligt. I forteltet var der et bord og fire stole, en højstol til Flora, et tørrestativ til vasketøj (der er vaskemaskiner på fællesområdet på Råbjerg Mile camping – genialt når man er afsted med børn eller hvis man er på campingferie i længere tid) og en gasvarmer i et hjørne til de kølige aftener.

I kan læse mere om vognen og se “plantegning” for den HER

Dethleffs campingvognDethleffs campingvognDethleffs C'go 495 campingvogn

Mine tips til en god campingferie

  • Hyg om vognen; jeg gik ud og fandt vejsideblomster til en fin buket på bordet, satte stearinlys osv. Der gør, at den føles mere personlig.
  • Der kan blive koldt i vognen om natten (der kan dog sættes varme på, men hvis man *host host* glemmer det, inden man falder i søvn, så kan vågne og fryse lidt). Så hellere lidt for meget tøj på i seng end lidt for lidt.
  • Ryd op løbende og ofte. Der er mindre plads end derhjemme og det føles endnu mindre, hvis der er ting og rod alle steder. Det gælder iøvrigt også i forhold til opvask af service.
  • Lav mad i fælleskøkken og slip for mados i vognen få timer, inden man skal sove i den. Det er også ret hyggeligt at snakke med de andre campister under madlavningen.
  • Pak lidt af alle typer tøj. Både de varme trøjer, badetøjet, sommerkjolerne mm. Det danske vejr er jo lunefuldt, så en campingferie kan byde på lidt af hvert. I løbet af den uge vi holdte vores campingferie, nåede jeg både at svede i tynde sommerkjoler, være i badetøj og fryse i blæsevejr i en strik. Det eneste man nok ikke behøver at medbringe, er de helt høje stiletter og gallakjolerne 😉
  • Snak gerne lidt med de andre på plads – især fastliggerne. De har mange gode tips og så bliver dagene bare hyggeligere, når man bliver mødt af en masse “god morgen” og “god aften” dagen lang fra fremmede, man slet ikke kender.

Skagen Fiskerestaurant rejemadSkagen havnSkagen Skagensmalerne Damstederne strand

Bellas kjole HER

Mine tips til Skagen

Råbjerg Mile camping ligger lige udenfor Skagen, så det er i løbet af sådan en campingferie da oplagt at besøge Skagen. Jeg vil ikke lave den helt store Skagen guide her, da det her indlæg i forvejen er af den lange type, men jeg har istedet tænkt mig at lave en seperat Skagen Guide i et andet indlæg, som jeg også tilføjer til alle mine rejse guides HER. Dog vil jeg lige komme med et par tips!

  • Spis frokost (eller aftensmad) på Skagens fiskerestaurant, der ligger helt nede ved havnen. Eftersom at der er ret mange nordsjællændere, der ynder at holde ferie i Skagen, så er priserne tæt på Københavnerpriser, men det er til gengæld også rigtig godt!
  • Lige overfor Skagens fiskerestaurant ligger der en lille fiskehandel. Køb røgede pil-selv-rejer, fiskefrikadeller (de var SÅ gode), godt brød og sæt en kold hvidvin på bordet og så har I et kongemål ala Skagen!
  • Besøg Skagens Museum. De har flere af de kendte malerier af Skagensmalerne hængende og det var en kæmpe oplevelse – både for store og små.

Hvordan har I det med campingferie? Er I til det? Jeg har i hvert fald fået øjnene op for en helt ny ferieform og det er bestemt ikke sidste gange, vi har været på campingferie!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

10 ting jeg vil lave i august

GRO kjole HERH&M cardigan HER* – Milledeux hårspænde HER*

Årets sidste sommermåned. Suk, jeg er altså ikke parat til efterår og kulde, men lad os krydse finger for noget indian summer her på falderebet.

I august vil jeg…

  1. … heppe på, at sommeren virkelig ikke er slut endnu. Come on, det kan da virkelig ikke være dét, vel? Der må da komme noget mere?
  2. … prøve at fatte, at Bella havde første skoledag i mandags. Crazy!! Men nøj hvor er hun glad! Min søster tog fra København og kom med – og så gik vi efterfølgende ud og spiste på Nouvelle. Det blev en rigtig festdag <3 Det er i øvrigt så lækkert på Nouvelle… stor anbefaling! (I kan læse indlægget om dem i min Odense guide her). Bella har længe været ret klar til skole, så det virker som en stor forløsning for hende. Jeg håber, at hun får en lige så dejlige folkeskoletid, som jeg havde. Jeg har stadig mange gode mennesker fra den tid i mit liv i dag.
  3. … købe den den her poncho*. Hvor vil den være genial til gåture med barnevogn, når efteråret begynder at banke på. Og shit, den er billig! Jeg ville i øvrigt ikke have noget imod at have denne kjole* inden under
  4. … selvfølgelig afsted med damerne og bioklubben. I denne måned hepper jeg på, at vi enten skal se Once upon a time… in Hollywood (med Leo og Pitt!) eller Ser du månen, Daniel. Har I bioplaner i denne måned? Vi har allerede været afsted en gang for at se Carmen & Lola. Der kommer snart en anmeldelse af den HER på profilen.
  5. … stoppe mig i at købe flere udsalgsfund til pigerne. Men ihhhh hvor har jeg sparet mange penge på en masse gode ting til dem. Blandt andet har jeg købt denne kjole* til Bella og denne fine sommerdragt* til Flora (sommerdragten har jeg købt forud i en størrelse, der passer hende næste sommer). Køber I også forud på udsalg til jeres børn?
  6. … prøve at spise frokost hos Boris Fisk i Kerteminde. Har hørt godt om det og der skulle være hjemmerøget fisk og pil-selv-rejer. Har I været der før?
  7. … få styr på, hvad der skal købes til vintergarderoben til pigerne. Især skal jeg have styr på overtøjet. Jeg har været meget i tvivl om det til Bella, da jeg overvejede, om hun skulle have et todelt sæt i stedet for en flyverdragt. Efter en masse gode råd på instagram (tak for dem!), så har jeg besluttet, at vi napper en flyverdragt et år mere og så går vi over til todelt næste år. Flere af jer skrev nemlig, at jeres unger glemte overtræksbukserne i farten og iver over at komme ud til frikvarter, så I fik børnene hjem våde, kolde og beskidte.
  8. … glæde mig til nye sæsoner af det danske Gift ved første blik og Mindhunter. Sidstnævnte gør at jeg bliver nødt til at genoptaget vores Netflix abonnement, da vi faktisk opsagde det i foråret, fordi ingen af os brugte det særlig meget. Men så kan jeg også lige få set den nyeste sæson af The Rain og Tim kan se 3. sæson af Stranger Things, som han var ret vild med (jeg havde mareridt i tre dage efter at have set to afsnit, så jeg sprang ret hurtigt fra den). Og så er det nok meget smart at beholde Netflix indtil november, hvor der kommer ny sæson af The Crown. Derefter opsiger jeg det nok igen… jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes, at Netflix er faldet voldsomt af på den? I starten var det megafedt, at de lavede deres eget indhold, men nu synes jeg næsten, at de laver FOR meget og kvaliteten af det er også faldet enormt. Er jeg den eneste, der har det sådan?
  9. … prøve at gøre mere ud af vores morgenmad i weekenderne. Det kunne være hyggeligt og så har jeg samtidig også nogle ideer til noget grød mm, som jeg gerne vil have testet af. Hvis det bliver godt, så skal jeg selvfølgelig nok dele opskrifter 😉
  10. … få gået nogle længere ture med Flora i barnevognen. Både fordi hun synes, at det er sjovt at kigge på alting, imens vi går, men også fordi det er en enormt rar måde at få bevæget sig på.

Hvad har I af fine planer her i august?

In August I wanna watch “Once upon a time… in Hollywood”. I want eat here after Bellas first day in school (somebody, stop time!!). Buy this poncho* and this dress* for autum. Look forward to a new season of the Danish “Married at first sight” and “Mindhunter” on Netflix.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Glædelig jul!

The New kjole

Så er der ikke længe til Disneys juleshow, som for alvor er det, der giver mig følelsen af juleaften. Anden er i ovnen og snart ryger flæskestegen også ind. Rødkålen simrer også så stille på komfuret. Flora gav mig en dejlig tidlig julegave i form af, at hun har sovet rigtig godt i nat. Jeg glæder mig stadig til, at der er knap så mange gange amninger om natten, men i nat var god alligevel. Vi er bare os fire i år (som vi er tre ud af fire år – min søster og svoger var her sidste år) og det er lige som vi vil have det. Ingen stress og jag – og i år med en helt lille ny baby, er det ekstra rart ikke at skulle alt muligt i dag.

Jeg vil egentlig bare ønske jer en rigtig, rigtig god jul og sige tak for at I følger med herinde. Jeg håber, at I ved, at det betyder rigtig meget for mig! 2018 har på alle måder været et år med store overraskelser (hej hej Flora!) og forandringer – og det har været et år, som generelt har været rigtig dejligt.

Rigtig glædelig jul herfra <3

Reklamelinks: Bellas kjole er fra The New HER og hendes fine sløjfe HERFRA. Floras kjole er en barselsgave fra Tims politiske gruppe, men den kunne nærmest ikke passe bedre til Bellas kjole. Det ligner næsten, at den går i et med Bellas. Den er fra Name It.

Merry Christmas! I just wanna wish you a very lovely and merry Christmas. Thank you for following <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Ferie i Danmark: Dejlige dage på Skærbækcentret

Skærbækcenteret feriehuseSommerferie på SkærbækcenteretFeriehuse hos SkærbækcenteretSkærbækcenteret feriehuse ved VadehavetSkærbækcenteret legeplads

Reklame for Skærbækcentret

Som I måske har set på instagram, så startede vi vores fælles ferie med at tage et par dage nær Vadehavet. Nærmere bestemt ved Skærbækcentret tæt på Rømø og Ribe. Vejret var stadig skønt, så vi fik virkelig nydt området. Skærbækcentrets feriehuse passede perfekt til os; fint og lyst stue-køkken-alrum med spiseplads, to fine soverum, badeværelse og en hems, som Bella ret hurtigt proklamerede var hendes og “forbudt for de voksne”. Desuden har feriehusene en dejlig stor terrasse med solsenge. Der fik jeg tilbragt nogle timer i selskab med en god bog. Det var virkelig et perfekt miniophold til, hvor vi alle kom ned i gear. Vi besøgte også Rømø, der lå 15 minutter væk. Her gik vi tur på stranden (hvor vi samlede en masse muslinger, der kom med hjem til huset), spiste frokost og store is. På hjemrejsedagen tog vi til Ribe, der er cirka 20 minutter fra Skærbækcentret, hvor vi besøgte deres smukke kirke og nød at gå rundt i byens charmerende gader. Det er virkelig en hyggeligt by!

Skærbækcentret byder også på en masse muligheder for underholdning; de har en virkelig fin legeplads, legeland indenfor, svømmehal, bowling og meget mere. Så selv hvis man skulle være uheldige med vejret, så er der rigtig gode muligheder for at finde god underholdning til familiens yngste medlemmer. Der er også rigtig gode indkøbsmuligheder med en Fakta, Superbrugs og Netto rigtig tæt på. Det udnyttede vi og lavede os en lækker morgenmad alle dagene. Bella blev virkelig sur, da vi skulle hjem – det ville hun godt nok ikke! Hun nød både tiden i selve feriehuset og området rigtig meget. Hun nåede også både at bowle, lege en del på legepladsen og være i legeland. Det var lige en miniferie efter hendes hoved!

I kan læse mere om mulighederne for en miniferie hos Skærbækcentret HER

We started out our holiday together with a few, but lovely days at Skærbækcentret in the southern part of Jutland in Denmark. Their vacation houses are really nice and perfect for a mini stay! We had a lovely time and Bella enjoyed all the fun things she could do there. We also visited the island of Rømø where we walked on their beach Lokolk and the lovely Ribe the day after. Read more about their vacation houses here.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin