Sikke en aften!

valgaften-2017-kommunalvalg-byraad-odense-kommune-raadhus-valgkamp

Tirsdag aften var noget af det vildeste, jeg har oplevet længe. Måske fulgte I med på min instagram stories, men hvis ikke, så ankom vi på rådhuset lidt i otte. Tim havde lovet både TV 2/FYN, Fyens Stiftstidende og DR at være “manden på gulvet”, som de løbende kunne få kommentarer fra. Det her var det 3. kommunalvalg, som jeg får lov til at opleve på tæt hold og jeg har aldrig set så meget presse de andre, som der var til stede i tirsdags. Prøv selv lige at se på billedet, som jeg tog, da Peter netop var ankommet på rådhuset. Han er står i midten fuldstændig omringet. Jeg er selv ret vild med billedet – det er så stemningsfyldt. Lige fra de første resultater der kom ind, kunne vi godt fornemme, at vi var vidner til noget stort og det tegnede voldsomt positivt. Små valgsteder er hurtigere at tælle og derfor kommer resultater fra dem også ind først. Til gengæld er disse valgsteder oftest meget borgerlige, da det typisk er steder, der ligger i udkanten af byen – og her stemmer man typisk mere borgerligt. Omvendt er de store steder midt inde i byen (for eksempel Rådhuset, Borgerservice og Sct. Hans Skole i Skibhuskvarteret (vi stemmer selv på sidstnævnte)) typisk rigtig, rigtig røde. Derfor kan aftenen sagtens starte med, at det ligner en sejr til blå blok, men så skifte når vi når de store og sidste valgsteder. Sådan var det bare ikke i tirsdags. Vi førte lige fra starten af – og vi førte voldsomt stort. Det var simpelthen så fantastisk at være vidne til, men jeg synes også selv, at vi har ført en virkelig flot valgkamp. Jeg har selv været med i maskinrummet og klapper da også mig selv på skulderen over, at både Tim og Peter har fået ros for deres indsats på de sociale medier.

Jeg kom i seng klokken lidt i 05 tirsdag nat (morgen?), så jeg var naturligvis lidt smadret, da vi onsdag morgen tog i Marienlystcenteret for at følge de personlige stemmer og se, hvordan det gik for Tim. Det gik rigtig fint og Tim er genvalgt! Tusind tak for alle jeres søde beskeder og fordi I gad at følge med på instagram, da jeg lavede “valgdagsfølger” hele tirsdagen. Aldrig har så mange set mine instagram stories, som i tirsdags – og jeg var ellers nervøs for om I gad. Det var SÅ sjovt at lave det sammen med jer og det var lidt ekstra drys på en dejlig dag. Og selvfølgelig en kæmpe tak til jer, der har skrevet til mig, at I har stemt på Tim. Det er på ingen måder noget, som jeg forventer, så de beskeder har bare varmet ekstra meget. Jeg er sikker på, at han vil gøre alt de næste fire år for at gøre sig fortjent til dem 🙂

I aften skal vi have spaghetti+kødsovs og jeg GLÆDER mig så åndssvagt til hjemmelavet mad. Takeaway er virkelig nice, men ikke i fire uger i streg. Og så skal vi måske lige fejre det hele med et glas rødvin til 😉 Jeg vil samtidig også glæde mig over, at der er fire år til, at vi skal til det her igen!

What a night! On Thuesday it was election day and every town and city in Denmark where going to reelect og find new mayors and members of the city counsil. Tim was running again and he did get elected! We’re so happy! And we’re very happy that our friend Peter gets four more years as mayor of Odense. He had an amazing election!! Tonight we’re gonna celebrate with a homecooked meal – we haven’t had one of those in weeks! I took this photo Thuesday night at city hall. Peter is in the midle – surrounded by press!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Kærlighed & kommunalvalg: Vi har et hold

blomster-hvidvin-valgkamp-valgkampsmoede-missjeanett-min-weekend

Det er ved at være lidt tid siden, at jeg sidst har opdateret jer med, hvad der sker i “vores” politiske liv. Valgkampen er ikke rigtigt i gang endnu – og dog. Kan I ikke også godt mærke, at retorikken blandt politikerne i pressen og på de sociale medier er skarpet en del? De er bestemt begyndt at tænke på, at der er valg til november. Det er der ingen tvivl om. Og I vil mærke det tage til endnu mere efter sommerferien og så får det også et sidst nøk op en måneds tid før valget. Sådan plejer det at være.

Siden sidst (HER) er vi begyndt at planlægge Tims valgkamp. Hvad vil han gerne have ud af budskaber, hvilke happenings skal der laves osv. Det er et større planlægningsarbejde end man måske lige tror – og noget man går i gang med i god tid. Han har allerede fået samlet et lille, men godt hold, som alle vil hjælpe ham med forskellige opgaver. Vi byder alle ind med forskellige ting, da vores evner spænder bredt: grafisk arbejde, videoer, tekstforfatning, det praktiske/logistiske i en valgkamp og de sociale medier. Jeg skal især hjælpe med det sidste, da jeg jo er uddannet indenfor det område og har ret meget praktisk erfaring (både fra job på bureau og TV 2/FYN – og fra arbejdet med bloggen). Det er også mig der allerede har fået sat lidt skub i hans facebookside igen 😉 (altså jeg er bare irriterende og prikker ham med jævne mellemrum – han lægger selv tingene op og styrer den selv). Ingen af os er ansat. Det hele er frivilligt. Det er oftest kun borgmesterkandidater, der har budget til at ansætte folk i valgkampen. Langt de fleste må klare det med goodwill fra familie, venner og frivillige fra de partier, som de er medlem af. Sidste gang mødtes holdet over lasagne og vin – næste gang bliver det eftermiddagskaffe. Man kan jo lige så godt gøre det til nogle hyggelige møder 😉

Jeg har et par ideer til ting, som vi kan lave under valgkampen. For eksempel måske et “meet & greet”, hvor folk kunne sige hej, stille spørgsmål mm. Jeg synes tit, at man hører, at folk ikke føler, at politikere er i øjenhøjde med vælgerne og det kunne jeg godt tænke mig at gøre noget ved. Eller, at Tim gjorde noget ved. Det er jo ikke mig der er på valg, haha! (That’s never gonna happen! Det er simpelthen et utaknemligt job, hvor folk altid er sure på én – og så ovenikøbet til en dårlig løn. Man skal være rådmand eller i folketinget før lønnen bliver god). Er der nogle af jer, som synes, at det kunne være interessant at komme til sådan en aften eller ville det være ligegyldigt? De sociale medier gør i dag jo også, at man har nem adgang til politikerne, hvis man vil stille dem spørgsmål, så ved ikke, om der overhovedet er behov for sådanne events? Hvis I har en bedre idé, så er vi også åbne overfor dem. Jeg regner i øvrigt med, at vil lave en ny opdateret version af denne vlog, som vi lavede for snart 4 år siden (den næste bliver i bedre kvalitet – I promiss, haha!). Med en toiletrulle-spisende Bella på 6 måneder <3

I kan læse andre Kærlighed & Kommunalvalg-indlæg HER

I wanna give you an update on where we are with Tims upcoming campaign. We have gathered a team of good and talented people to help him with the campaign; videos, social media (me), writing and the practical planning. We have a lot of ideas and now we need to kill our darlings – and get on with the best ones. I’m gonna help him with social media since I’ve a lot of practical experience (and an education within the field 😉 )). You can read more “Love & Election” posts HERE

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Kærlighed & Kommunalvalg: “Min far døde af for mange bajere og en sukkersyge, han ikke tog alvorligt”

tim-vermund-far-gert-andersen-interview-missjeanett-forlovet-blogger-kareste

Der er godt nok sket lidt siden mit sidste Kærlighed & Kommunalvalg-indlæg. Og det er ikke fordi, at det er lang tid siden jeg har skrevet om Kærlighed & Kommunalvalg, men der er bare er sket virkelig, virkelig meget på kort tid. For det første har vi her i Odense jo fået en ny borgmester, Peter Rahbæk Juel. Og fordi Anker Boye stoppede og Peter er kommet til, som borgmester, så er der blevet rykket lidt rundt på posterne internt i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Udover at borgmester-tjansen, så er der to poster i socialdemokraternes gruppe, der skal fordeles: den politisk ordfører og gruppeformand. Før Peter blev borgmester, var han politisk ordfører, men nu skulle den gives videre til en anden. Det er blevet Tim, som er den nye politiske ordfører for socialdemokraterne i Odense. Det har Tim været før, tilbage til sidste valgperiode, og det var en rolle han rigtig godt kunne lide. Det er typisk den politiske ordfører, som pressen tager fat i (hvis de ikke kan få fat i borgmesteren), når de skal bruge en udtalelse fra hele partiet. Gruppenformand er en post, der har mere en intern rolle end ekstern. Gruppeformanden arrangerer og leder for eksempel altid deres interne møder. Tim var gruppeformand ind til nu her, hvor han blev politisk ordfører i stedet. Nu er den nye gruppe formand Anders W. Bertelsen (ikke skuespilleren, haha). Så Tim som politisk ordfører og Anders som gruppeformand.
Så har I måske nok set, så kommer Facebook til Odense. Det er en nyhed der har været længe undervejs. Der er flere der har kendt til det i et stykke tid, men hvor man ikke måtte sige noget. Politik er på ingen måder kedelig, skulle jeg hilse at sige 😉

I lørdags var der et stort interview med Tim i Fyens Stiftstidende. Et ret personligt et af slagsen, hvor han både fik snakket om, da han gik ned med stress, skolereformen og hvordan det var at stå klemt i den – når han både var skolelærer OG politiker. Han prøvede for eksempel en dag, at være til demonstration på rådhuspladsen (Flakhaven) i Odense og derefter gå direkte ind på rådhuset for at sidde til møde om samme reform. Der er man virkelig klemt, som en lus mellem to negle. Jeg husker tydeligt, hvor splittet han følte sig i den periode og han synes det var enormt hårdt. Desuden havde jeg LIGE født. Da han blev lockouttet, var Bella 9 dage gammel.
Han taler også om, hvorfor han nu skifter job og om sin fars død. Jeg synes, at han er så modig, når han åbner op for det sidste. Overskriften her på indlægget stammer også fra interviewet. Min svigerfar var Gert Andersen og lokalt vidste rigtig mange, hvem han var, da han havde spillede musik med sit band – The Live Museum. Han døde i december 2007 af efterfølgerne fra et mangeårig alkoholmisbrug og som resultat deraf, sukkersyge. Tim og jeg havde været kærester i 5 år, da han døde. Jeg er rigtig glad for, at jeg nåede at kende hans far, men vi taler begge tit om, at det er underligt, at Bella aldrig kommer til at møde ham. I kan læse hele interviewet HER – det er dog en betalingsartikel (I kan læse den, hvis I har abonnement) og derfor kan jeg heller ikke lægge interviewet op i sin fulde længde her. Det må jeg desværre ikke. Men det kan læses der eller måske I kan finde frem til en papirsudgave af avisen fra i lørdag.

Jeg har selv også deltaget i lidt ting i den politiske verden siden sidst. De fleste ting er Tim alene til, men det hænder (heldigvis), at han også får invitationer, som er “plus ledsager”. Jeg siger “heldigvis”, fordi jeg synes både, at det er dejligt og vigtigt, at man som “den anden halvdel” får lov til at deltage lidt i sin kærestes liv. Jeg tror, at de fleste “derhjemme” bakker mere op om deres partneres poltiske virke, hvis vi også får lov til at være en del af den verden til tider. Vi var sammen til Anker Boyes afskedsreception på rådhuset (som jeg skrev om i mit weekend-indlæg HER) og her i torsdags var vi til nytårskur med det fynske erhvervsliv. Hvis I følger med på min snapchat (missjeanett), så var det derfra jeg snappede selvkørende kransekagevogn (genial opfindelse, haha) og en bar med robotarm. Min søster var faktisk med, da hendes chef (ham der statsministeren – Lars 😉 ) skulle holde tale. Hun laver blandt andet pressearbejde for ham, så det var vildt hyggeligt at hun var med.

I kan læse alle de andre indlæg om Kærlighed & Kommunalvalg HER

A lot has happend since I wrote the last “Love & Election” post. We have got a new mayor here in Odense – Peter Rahbæk Juel. And Tim got elected political spokesperson for his party here in Odense. Also Tim had a huge interview in the local paper Fyens Stiftstidende this weekend where he tells about his new job, when he got sick because of stress. He also tells about how his father died in 2007 after having a drinking problem for many, many years. I think he’s so brave to talk about his fathers death.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Kærlighed & Kommunalvalg #12

tim-vermund-peter-rahbak-juel-venner-med-karlighed-og-kommunalval-odense-byrad-borgmester-missjeanett

I går indtog Bella og jeg aftensmaden (kribenetter fra Aarstiderne – totalt hausfrau-agtigt!) foran computeren. Det strider mod mine principper om TV, når vi spiser, men det var fordi, at jeg virkelig gerne ville se byrådsmødet i Odense live. Fra kommunens hjemmeside. Så kan jeg da næsten heller ikke få det til at lyde mere kedeligt – haha. Men det var det nu ikke! Alle byrådsmøderne bliver vist live på Odense kommunes hjemmeside, men normalt er det ikke noget jeg ser. Det er vist sket to gange før; da Tim skulle holde sin allerførste tale i byrådssalen (det må have været en gang i 2010) og så kan jeg ikke huske den anden gang. I går var tredje gang og så lige midt i maden. Tim vidste ikke at jeg så med, men det skal jeg vist gøre lidt oftere, fordi pludselig blev jeg nævnt i hans tale, da der blev diskuteret frokostordninger i daginstitutionerne. Gad vide hvor tit han nævner vores diskussioner fra herhjemme i byrådssalen? 😉 I Odense kommune stemmer man hvert 2. år, som forældrene i hver institution om, om de vil have en frokostordning eller ej. Da vi skulle stemme første gang, var Tim og jeg uenige. Tim var meget for og jeg var i tvivl – men hældede til et nej. Primært fordi at jeg havde hørt, at børnene så bare fik leverpostejsmadder der var smurt et sted ude i byen. Og det gad jeg altså ikke betale 500 kroner mere for om måneden. Det jeg havde hørt var bare forkert, viste det sig. Og heldigvis! Egentlig stemte Tim faktisk bare ja en dag, da han hentede Bella – hvilket jeg blev skide sur over, fordi vi var endnu ikke blevet enige. Men han forsikrede mig, at folk altid stemmer nej i Odense, så hans stemme ville ikke have betydning. Det ender så med, at det bliver et ja – med to stemmers forskel på ja og nej. Jeg var irriteret, men i dag tager jeg det hele i mig. Stedet har ansat en kok og børnene får vildt god mad hver dag. Det er ALLE pengene værd. Vi har netop lige skulle stemme igen og denne gang blev det et rungende ja. 1% havde stemt nej – resten ja. Alle modstanderne er fuldstændig overbevist på stedet. Bella er i øvrigt mindre kræsen og spiser generelt meget mere. Og vores institution kører vist med mindst 75-80% økologi, hvilket er endnu mere fantastisk.
Alt dette gengav han i går i byrådssalen. At hans egen kæreste selv havde været skeptisk, men nu var overbevist. Det var pænt mærkeligt at sidde og kigge med på hjemme ved spisebordet. Men primært ret sjovt!

Nå, men egentlig havde jeg i går tændt for byrådsmødet, fordi jeg ville gerne se Peter Rahbæk Juel få borgmesterkæden om halsen. Han fik kæden på i går, fordi det formelt var det sidste byrådsmøde i år (og derfor det sidste byrådsmøde for Anker som borgmester. Han fortsætter dog som almindeligt byrådsmedlem fra årsskiftet). Men rent teknisk set, er Peter først borgmester fra d. 1. januar. Anker stod stadig op og gik på job som byens borgmester i dag. Hvilket var lidt sjovt, da nogle medier i går kagede rundt i det. Nogle fik proklameret at NU havde Odense fået ny borgmester. Not yet, søster.
Men det var sgu sært (på den gode måde), at se en man kender personligt få borgmesterenkæden på. Og jeg har flere gange tænkt, at det må være ekstra sjovt for Tim og Peter. Der står de, to gode venner, og nu er den ene borgmester og den anden er nr. 2 på listen. Det må være en gave at have en god ven som makker på den måde.

Og på en lidt mindre nyhedsskala, så har Tim fået briller. Breaking news! 😉 Ej, han har rendt rundt med groteske hovedpiner næsten hver dag i flere uger. Til sidst fik han endelig sit syn tjekket og selvom det var lidt (vistnok -0,25 og -0,75), så var det alligevel nok til, at han blev anbefalet briller. Jeg var med ude at vælge dem til ham og vi fandt nogle rigtig fine fra Ray-Ban. Jeg synes, at han ser godt ud –  han ser lidt ældre ud og det er en god ting, fordi folk skyder ham altid til at være en del yngre end han er (hvilket vi voksne efter 30 normalt synes er rart, men i politik kan det være en ulempe). Folk tror også tit, at han er yngre end mig (hvilket han ikke er – han er 1 år ældre). Om det så er ham, der ser ung ud eller mig der ligner en gammel krage, dét lader vi stå hen i det uvisse 😉 Men jeg hænger mig i, at Fyens Stiftstidende i flere år yndede at kalde Tim for “den unge Tim Vermund”, når de omtalte ham i artikler 😉

I kan læse de andre indlæg i Kærlighed & Kommunalvalg-serien HER

Last night I had dinner in front of the computer because I wanted to watch the last city concil meeting of the year live online. Our current mayor, Anker Boye, is retiring at the end of the year and it’s one of our friends, Peter Rahbæk  Juel, who’s becoming the new mayor. And last night he was appointed the new mayor and he was given the mayor chain. I really wanted to see that! And it looks good on him! Tim and Peter got this picture taken after the meeting. It’s still weird… there’s the new mayor and he’s one of our friends. And on another (much smaller scale) of breaking news: Tim has gotten glasses! I think it looks super good on him. He looks older which is good because people always think he’s way younger than he is (and that’s not a advantage in politics – to look too young).

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Kærlighed & kommunalvalg #11

tim-vermund-og-anker-boye-odense-sommerhus-borgmester

Der er har været gang i den her i den politiske del af vores hjem – og i Odense. Hvis I ikke har opdaget det, så breakede der lørdag aften nyheden om, at byens borgmester Anker Boye stopper ved årsskiftet og overlader jobbet til Peter Rahbæk Juel. Vi vidste godt, at det ville breake lørdag, så vi gik spændte rundt hele dagen og ventede på, at det skulle blive aften. Vi var begge spændte på reaktionerne og bare på at se det ske. Nu kender vi jo også Peter, så er det lidt “sjovt”, at se en som man ses med privat, blive borgmester. Og det bliver nok endnu sjovere, når det faktisk sker 1/1 2017. Så er man godt pludselig blevet voksne, hva’?

Det her borgmesterskifte gør de sidste 11 måneder ind til valget ekstra spændende, synes jeg. Peter står nummer 1 på listen over de socialdemokratiske kandidater (det gør borgmesterkandidaten altid), men efter ham står Tim faktisk, som nummer to. Det blev Tim til en afstemning i partiet i oktober. Hvad bruger man sådan en liste til? Jo, når I går ind i stemmeboksen, så skal kandidaterne jo stå i en eller anden rækkefølge og undersøgelser viser, at det ikke er helt ligegyldigt, hvor man er placeret på listen. Det er ikke dét, som gør hele forskellen på et valg, men når man er nede i stemmetal på en mindre skala (som man tit er i kommunalvalg), så kan det give nogle ekstra og vigtige stemmer. Sidste gang var der for eksempel to stemmers forskel på den sidste, der kom ind for Socialdemokraterne og ham der lige præcis ikke gjorde. Så de personlige stemmer kan være afgørende for nogen! Folk har det generelt med at stemme på dem, som ligger øverst på listen – især hvis de vælgere, som først tager beslutningen, når de står inde i boksen.
Der blev stemt om listen internt i S i oktober og her fik Tim simpelthen fleste stemmer (man stemmer, som nævnt, ikke om nr. 1, da det automatisk er borgmesterkandidaten). Det var et fantastiske resultat for Tim! Sidste gang var han nr. 5 og første gang var han vist nr. 10 (mener jeg – hæng mig ikke op på det!).
Det er ikke selve listen, som har indflydelse på, hvem der i sidste ende bliver valgt. Her er det udelukkende de personlige stemmer – jeres stemmer – der bestemmer HVEM, der kommer ind. Man kan sagtens “springe” listen og komme ind højere oppe, hvis man får flere personlige stemmer end dem, som var over én på den oprindelige liste. Det gjorde Tim første gang han opstillede i 2009. Han var nr. 10 på listen, men kom ind som nr. 5 eller 6 (det var i 2009 – SÅ godt husker jeg heller ikke 😉 ) i det endelig valgresultat.  Giver det hele mening eller er det bare mega forvirrende? Det er jo egentlig heller ikke så vigtigt for jer, når I skal stemme. Det er mere for at forklare, hvordan de lister bliver til og hvad de “betyder”. For at gøre forvirringen total, så er det faktisk ikke samme måde alle partierne gør det på. Primært er listen for at få lavet en rækkefølge på kandidaterne og for den enkelte kandidat er det også et skulderklap internt fra partiet, når de ender højt på listen. Derfor var Tim også ekstra glad for sin høje placering denne gang.

Billedet – ja, jeg kunne ikke lige finde ud af, hvilket jeg skulle bruge til indlægge i dag, så jeg endte med dette. Jeg tog det forrige sommer (2015) i haven i Anker Boyes sommerhus, som har den vildeste udsigt (som I kan se) og hvor jeg har nydt flere uvirkeligt smukke solnedgange. Tim og Anker var fordybet i en længere snak og jeg fangede lige dem (og solnedgangen) i et så fint øjeblik.

I kan læse de andre indlæg i Kærlighed & Kommunalvalg HER

Oh our weekend has been busy – when it comes to politics. Big breaking news that our current mayor in Odense, Anker Boye, is leaving the job come New Year and leaving the job for Peter Rahbæk Juel. We knew that it was breaking Saturday and all day we were walking around waiting for it to happen. We know Peter personally so it’s very special that friends are suddently becoming mayors!

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin