Vi skal stoppe med at opdrage piger og drenge forskelligt

mini-a-ture-aw-16-kollektion-missjeanett-kjole-vinter-16-tyl-laise-kjole-sky-captain-blue-dress

Det her er et emne, som jeg har tænkt over længe. Faktisk er det noget, som jeg flere gange har studset over de seneste par år. Især efter jeg selv er blevet mor. Jeg har rigtig, rigtig mange gange lagt mærke til, hvor forskelligt vi opdrager drenge vs. piger. Der er tale om forskellige grænser for, hvad de må og hvordan vi forventer at de skal opføre sig. Drengene får utvivlsomt meget længere snor end piger og det irriterer mig – især i ligestillingensnavn her i 2017. Der er selvfølgelig undtagelser – det er der altid. Man kan sagtens finde en familie, hvor det er anderledes, men generelt mener jeg, at drenge bliver opdraget anderledes (mindre) end pigerne. Vi har simpelthen højere forventninger til pigerne og føler, at de skal passes mere på end drenge skal.

Da jeg var på Fuerteventura gjorde jeg mig nogle interessant observationer, da jeg lå ved poolen. Seriøst, det er næsten som et stort sociologisk studie, når man iagttager folk en hel eftermiddag. Der var klare forskelle på, hvornår forældre synes, at deres drenge larmede for meget og hvornår pigerne gjorde. Og i flere tilfælde var der også forskel indenfor samme søskende flot. Drengene fik uden tvivl meget, meget længere snor. De kunne både råbe mere og være mere fysisk voldsomme overfor andre før forældrene skred ind, hvor pigerne fik meget hurtigere end løftet pegefinger. Jeg er med på, at drenges leg oftest er fysisk voldsommere end pigers, og det er også helt okay, men det betyder ikke, at de automatisk har lov til at være mere til gene for deres omgivelser. Hverken for deres søskende eller overfor andre der ligger ved poolen. Der må gælde samme regler for piger og drenge. Måske skulle man sige noget til drengene noget før end man gør eller også skal pigerne have længere snor. Hvis I vidste, hvor ofte jeg har hørt undskyldningen “åh han er bare en dreng med lidt krudt i røven” efter at samme unge havde slået et andet barn. Nej søster, dit barn er uopdragent. Ingen må slå – heller ikke drenge.
Det er nok forskelligt fra eksempel til eksempel – og fra familie til familie. Men vi skal altså stoppe med at forskelsbehandle på den måde. Det giver mig til flash back til 50erne, hvor pigerne blev opdraget efter kønsstereotyper, hvor de skal være små blide, smukke væsener og mænd var manddige og “voldsomme”.

Det er jo også et kendt faktum, at kvinder stadig bliver spurgt, hvad de havde på eller om de havde flirtet med fyren, når de melder en voldtægt. En påklædning der er fuldstændig ligegyldig, da en voldtægt er en voldtægt, hvis man ikke har ønsket samlejet (og det er flirten også). Så er det fuldstændig ligegyldigt, om man så er gået nøgen i byen eller om man har kamp-flirtet. Har man ikke haft lyst til sex, så er det voldtægt. Punktum. Men igen ligger der en usagt holdning om, at kvinder skal passe på og tænke over sin påklædning og opførelse – ellers kan det jo være ens egen “skyld”, hvis der sker noget skidt. Det er ALDRIG nogens skyld, når de bliver voldtaget. ALDRIG. Og kvinder skal ikke begrænse deres liv, fordi voldtægtsmænd ikke kan styre sig. Det er voldtægtsmændene, der har et problem og det skal vi ikke indrette os under.

For et par uger siden så jeg et amerikansk talkshow, hvor en skuespillerinde fortalte om dengang, da hun som teenager var begyndt at date. Hun havde to ældre brødre og drengene havde begge fået lov til at date, da de fyldte 16 år. Hun havde til gengæld først fået lov fra, da hun var 18 år. Hendes far havde sagt, at det var fordi hun var en pige og hun skulle “passes på”, da han vidste, hvordan drenge/mænd var. Hvad med at opdrage drenge ordentligt, så unge piger og kvinder ikke skal begrænses i deres liv, fordi mænd ikke kan styre sig? Hvor er det i øvrigt også noget underligt noget – at lære piger, at de er svagere og skal passes på af mænd – at de ikke kan klare sig selv. Der er ingen rationel grund til, hvorfor piger ikke burde have lov til at date, drikke, feste osv. på samme tidspunkt som drenge. Piger er oftest mere modne end de jævnalderende drenge. Vi skal lære vores piger, at de kan præcis det samme som mænd – og at vi ikke er afhængige af at blive passet på.

Et andet og nyere eksempel er denne tidligere X factor deltager, som lige er blevet dømt for at have delt en video af en pige, som giver ham et blowjob. Medierne har, efter dommen, givet ham fuldstændig ukritisk taletid. Han har fået lov til at sidde i bedste taletid og forklare hvorfor han gjorde det og klynke over, at dommen var hård. Jeg kan spare jer tiden, som I ville have brugt på at se klippet: Han er idiot. Han ville gerne have “credit” af sine venner, for at have fået et blowjob og derfor røg videoen afsted til 7-8 af hans nærmest venner. Det gør man bare ikke og det er ingen undskyldning whatsoever. Ingen! Jeg har været så ærgerlig, når jeg har læst folkets reaktioner på artikler og sociale medier. “Pigen kunne da regne ud, at sådan noget kunne ske” og “Hvis hun ikke havde givet det blowjob, så var det aldrig sket”. Nå, så pigen skal begrænse sin seksuelle aktivitet, fordi at drengene bare gør sådan noget? Hvad med i stedet at opdrage sine børn, så de ikke deler intime øjeblikke med andre? I stedet for får han lov til at sidde at forklare sig og hvor synd det er for ham. Men pigen burde have vidst bedre. Det er jo helt bagvendt!

Vi taler så meget om ligestilling i disse dage og hvad vi som samfund kan gøre, for at vi opnår lige muligheder. Vi sidder bare selv på en af løsningerne: Vi kunne starte med at opdrage vores børn ens, uanset køn. Jeg taler ikke om, at klæde dem unisex, kalde dem “hon” istedet for han/hun. Drengene skal heller ikke tvinges til at lege med dukker og pigerne med biler. Nej, jeg taler om de små ting, der til gengæld kan sende store signaler. At der bliver sagt noget til børn, når de larmer uanset om de er drenge eller piger (jeg er SÅ træt af argumentet “drenge larmer bare mere – det er deres natur”. Nej, de er mere fysiske. Det andet er bare ren opdragelse). Fortælle både drenge og piger, at de kan hvad de vil. Vi skal holde op med at opdrage vores piger, som små bly violer, imens drengene får lov til at buldre derud ad. Der burde ikke være forskel på, hvordan vi opdrager drenge og piger. Og hvis vi gør, så er vi selv med til at bidrage til den forskel, som der er resten af livet. Pigerne lærer, at de skal passe på og drenge kan gøre, hvad de har lyst til (sat op lidt groft og generaliserende 😉 ).

Det her er meget generelt og jeg ved godt, at der findes masse af velopdraget drenge derude (og uopdragende piger), men det ER et problem og vi kan selv være med til at gøre noget ved det. Opdragelsen starter jo hos os selv og i vores egen familie.

This is something I’ve been thinking about for awhile now. Actually some years. I think we raise boys and girls differently – in a way that’s not good. So many times I’ve noticed that boys can be a lot more noisy (and annoying) before being told to calm down than girls can. We expect girls to be wellbehaved and sweet, but boys are “naturally” noisy. No they’re not. They’re more psycial while playing, but noise is all about how you raise them. 

bloglovin

Når man tvivler på egne evner som mor: Mit fantastisk lille menneske

tegning-livet-som-mor-missjeanett-blogger

“Det er mig der er den høje, mor. Fordi min hals er så lang”. “Der er hjerter på, fordi vi elsker hinanden. Dig, mig og far”. “Vi bor sammen i vores hus. Jeg elsker vores hus!”.

Jeg tror, at de fleste mødre har dage, hvor man tvivler på sine egne evner som forældre. Gør man det nu godt nok? Kunne man gøre det endnu bedre? Den tvivl kan næsten ikke undgås. Men når man så (stolt) bliver præsenteret for en tegning som denne, så fyldes jeg kun med kærlighed og stolthed.

Bella er så kærlig, empatisk, så mild (hun er verdens mest forsigtige ved børn der er yngre end hende selv). Hun er kreativ, klog og sjov. En selvstændig pige, der tror på egne evner. Hun er også en glad pige, der hele tiden ser muligheder og ikke forhindringer. Og så er hun – pardon my french – skide smuk!

Jeg er stolt, når jeg hører, hvordan de roste hende i vuggestuen og hvordan de gør det nu i børnehaven. Jeg bliver stolt, når jeg kan se, hvor god hun er til at skabe relationer til andre (både børn og voksne). Jeg bliver stolt, når vores venner siger, at hun er så sød og nem at have på besøg. Jeg bliver stolt, når hun tegner sådan en tegning, der er fuld af så meget kærlighed til os og til hinanden. De ting skal man huske sig selv på, når man har en dag, hvor man ikke føler, at man slår til som mor. Fordi hvis jeg har nogen som helst andel i, hvordan Bella er som hun er, så kan jeg vist ikke gøre det helt så skidt. Må vi huske os selv på dét de dage, hvor man tvivler på sig selv.

Mit fantastiske lille menneske <3 Jeg elsker dig, Bella!

“I’m the tall one because I have a long neck, mommy”. “There’s hearts on the drawing because we love each other. You, me and daddy”. I think all mommys have days where we doubt if we’re doing a good job as moms. But when I see my beautiful, clever, creative, empathic and loving little girl I get so proud. If I have any part of the wonderful person she is, then I can’t be doing it all that bad 😉 My fantastic little human <3

bloglovin

Kan man være for meget mor og for lidt mor?

 photo jeanett-drevsfeldt-morblogger-missjeanett-kerteminde-fra-odense-odensebloggers_zpsvtgtd0q8.jpg

… og skal andre overhovedet blande sig i det? Det sidste kender I nok mit svar på. Nej, jeg mener jeg ikke man bør, så længe der ikke er tale, om noget der gør skade på barnet. Måske har I set, at jeg i torsdags var på Berlingske med denne længere artikel. Men jeg vil rigtig gerne tale lidt mere om emnet. Jeg er ret glad for artiklen og jeg føler, at journalisten virkelig fangede mine pointer og budskaber. Stor ros til hende – det er ikke altid, at det går den vej, når man bliver interviewet 😉 Vi er to mødre, som interviewes, hvor vi begge har oplevet en masse kritik af måden, som vi er mødre på. Jeg har fået en del kommentarer på, at jeg ikke er nok mor. At jeg ikke giver mig nok hen til rollen og tænker for meget på mine egne behov. Luna, som er den anden mor i artiklen, har oplevet det stik modsatte; folk kritiserer hende for, at hun simpelthen er blevet for meget mor, at hun ammer for længe og at hun ikke går op i andre ting end hendes børn. I kan godt høre det komiske i det hele, ikke? Lige meget hvad vi gør, så kan vi bare ikke gøre det rigtigt. Enten er det for meget eller også er det for lidt. Hold nu kæft, hvor er jeg snart træt af det. Ja, undskyld, at jeg bander, men det er jeg virkelig. Nu har jeg efterhånden en del debatindlæg, hvor vi berører det her emne og jeg forstår stadig ikke, folks behov for at pege fingre af andres måder at være mor på. Også fordi behovet for at pege fingre af netop mødre, virker større end for at pege på andre ting. Hvorfor er det, at der er så mange, som synes det er okay? I artiklen beskriver jeg også, at lige fra jeg blev gravid, var det som om, at min krop og mit liv blev allemandseje, som alle havde en holdning til. Og her mener jeg ikke i kraft af, at jeg er blogger. Der ved jeg godt, at der helt naturligt er en øget interesse og det er jeg indforstået med (men det betyder ikke, at jeg finder mig i alt, hvad der bliver kastet min vej. Der er stadig grænser!). Det var hos alle mulige, at jeg oplevede, at folk synes det var okay at komme med kommentarer om, hvad jeg spiste, hvor meget jeg tog på, “Er Bella ikke et hundenavn?” til om hun sov hos os, om jeg ammede (og hvor længe), hvornår Bella måtte få sukker, om vi rejste med barn, hvem der tog barsel (og hvor længe), hvor dyrt mit barns tøj er, hvordan jeg opdrager min barn, hvor meget tegnefilm hun må se og jeg kunne seriøst fortsætte i en uendelighed.

Nej, man kan ikke være for lidt mor eller for meget. Man er den mor, som man selv gerne vil være og folk må simpelthen lade være med at tro, at det er okay, at de blander sig så meget. Fordi det er det ikke. Jeg er også ret træt af, at folk bruger argumentet om, at børnene tager skade, som adgangsbillet til at komme med deres uforbeholdende mening. Jeg tror simpelthen ikke på, at den måde hverken jeg eller Luna er mødre på, skader vores børn.
Det er ret nemt at opsummere problemet, men hvordan får vi gjort noget ved det? Al forandring starter med én selv, så vi kunne alle starte med at blive opmærksomme på, om den fordømmende adfærd er noget vi selv gør og så stoppe med at gøre det. Dernæst må vi blive bedre til at sige fra. Sige fra når folk blander sig. Folk bliver nok småfornærmet, når man begynder at sige fra, men det må de selv tænke lidt over. Sidst, men ikke mindst, så må vi stå op for vores medsøstre. Sidder I i en forsamling eller oplever en situation, hvor nogen kommer med underlige kommentarer, så sig fra på deres vegne. Jeg har selv prøvet at sidde i en situation, hvor jeg blev helt paf over nogens kommentarer og jeg fik derfor slet ikke sagt fra. Jeg lod det bare passere. Det kunne have været rart, hvis en anden lige havde sagt “Det synes jeg måske ikke, at du skal blande dig i”.

Dette øget behov for at blande sig, tror jeg også er kommet i kraft af de sociale medier. Det er blevet så nemt at sige sin mening og at sige den uden filter – fordi det har ingen konsekvenser. Man ser ikke reaktionerne hos modtageren og fordi man ikke kender hinanden, så glemmer folk, at der i den anden ende sidder en person med følelser. Folk er virkelig stride, især på Facebook. Jeg var selv inde og kigge i tråden på selve artiklen, da Berlingske delte den på deres Facebookside. “Hvor er det synd for barnet”, “Hvorfor har hun overhovedet fået børn?” og “Hun er blogger – hun må bare tage det sure med det søde. Jeg kan ikke tage hendes ynk seriøst”, var bare nogle af de ting, som stod derinde. Nogle havde tydeligvis slet ikke læst artiklen, men reagerede bare på overskriften. Jeg håber, at der er noget familie og venner derude, som krummer tæer over folks opførelse i den slags tråde. Hvorfor er der ingen, som siger noget til dem?

Vi har alle sammen lov til at være de mødre, som vi selv vi være. Giv nu plads til at andre gør det på en anden måde end én selv. Der er flere måder man kan gøre det på. Der er ikke kun en måde.

On Thursday I was in this big interview at Berlingske about motherhood. Can you be too much or too little of a mom? No, of course not. You’re the mom you wanna be and people need to stop interfering in things they have no business interfering in.

bloglovin

Min oplevelser fra GO’ Morgen Danmark

 photo starbucks-missjeanett-go-morgen-danmark-dk-tv-elske-at-vare-mor-debat-tog-odense_zpsmd0dlqad.jpg

Jeg sidder i toget på vej hjem til Odense fra København. Da jeg allerede skulle være i GO’ Morgen Danmarks studie kl. 06.30, så tog jeg til København i går aftes og har sovet hos min søster og hendes forlovede. Så kunne jeg lige sovet et par timer mere her til morges 😉 Kl.06.30 ankom jeg til Tivoli og fandt frem til studiet midt inde i det hele. Jeg hilste på Liv, som var den anden mor, som skulle være med og fik mikrofon på med det samme. Liv er skide sød, så vi sad og smalltalkede lidt inden at Liv, som den første, blev sendt i makeup. Vi blev også budt på morgenmad, men jeg kan ikke spise noget på det tidspunkt, så jeg tog bare et glas vand. Begge værter var lige henne at sige hej, inden det blev min tur til at komme i makeup. Her fik jeg hurtigt lige redt og touperet hår. Og så prøvede jeg at blive airbrushed for første gang! Sådan en burde man have derhjemme 😉 Efter makeup var værten, Michael Robak, klar til lige hurtigt at tale interviewet igennem med os. Vi skulle også lige have rettet nogle ting rent praktisk inden vi gik i luften; Jeg hed Jeanette (der sker seriøst hver anden gang) i teksten under os og de lagde op til, at jeg og Liv HADER at være mødre, og det gør vi ikke. Så vi var ikke så glade for den formulering, hvilket blev ændret uden problemer. Herefter var vi klar og så ventede vi bare på, at vi ville blive ført ind til sofaen 2-3 minutter før at vi gik på. Studiet er faktisk meget, meget mindre end man skulle tro. Jeg var i hvert fald overrasket over, var småt det egentlig er. Vi kom til rette i sofaen og så blev der pludselig talt ned fra 30 – det hele gik så hurtigt, at jeg slet ikke nåede at blive nervøs! Hvilket jeg så, 10 sekunder før vi starter, pludselig bliver nervøs over… at jeg ikke er nervøs?! Tosset. Men jeg glemmer det hurtigt igen, da vi begynder at snakke, da det var utrolig behageligt at være der og jeg syntes, at det var fedt at være der sammen med Liv – at vi var “to om det”. Vi var på 8-9 minutter, men det føltes som 40 sekunder. Det gik virkelig hurtigt og jeg havde faktisk lyst til at vi lige skulle snakke lidt mere, da det så var slut. Det hele var overstået på ingen tid, så jeg nåede nærmest ikke at tage nogle billeder. Der er et par snaps derinde fra på min snap missjeanett

Efter vi var færdige, tog jeg ud at drikke en kop kaffe med Liv. Det var rart og ret hyggeligt lige at tale det hele igennem – og så var det virkelig fedt at sidde og dele ens oplevelser fra livet rent generelt, når vi begge har det så ens. Det er godt nok mange af de samme situation, vi begge har oplevet, hvor folk dømmer den måde vi har det på. Og hvor er det tarveligt, at folk dømmer hinanden så meget. Nu er jeg som sagt hoppet på et tog mod Odense med en iskaffe og et stykke af Starbucks fantastiske gulerodskage (min morgenmad i dag – men jeg fortjener det!). Jeg har lige en tid til vipper i dag, men ellers står den på lidt arbejde og en god lur. I aften skulle jeg have været i Anker Boyes sommerhus (som I faste læsere ved, at vi er hvert år, som en slags sommerafslutning for byrådet), men fordi de har lovet ret dårligt vejr i aften, så er det blev udskudt. Og lige nu gør det mig heller ikke noget – jeg er virkelig træt!

Jeg har tænkt mig at skrive et separat indlæg, hvor jeg berører det her med, om det er synd for Bella, at jeg er så åben omkring ikke at elske moderrollen. Fordi det er et spørgsmål jeg har fået af samtlige medier de sidste to dage, så det kræver vist et indlæg. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor det stilles. Men mere om det snart 😉 Klippet fra GO’ Morgen Danmark skal jeg nok dele, når det kommer online. Så I med i morges? Jeg glæder mig selv til at se det.

EDIT: Til alle jer nye læsere, så er det DETTE HER indlæg, som jeg skrev, om ikke at elske at være mor.

This morning I’ve been on national TV to talk about the current debate about loving our kids, but not loving the part of being a mom.

bloglovin

Lidt om mere “Når man ikke elsker at være mor”-debatten og mig i TV tre (!) gange

 photo outfit-samos-pythagorion-hm-boho-bluse-hvid-blonde-vero-moda-palme-guld-gold-peach-lyserod-shorts-dkny-miss-jeanett-blogger-_zpsryfjwji9.jpg Se hele outfittet HER

Hold nu op! Jeg havde forventet stor response for jer og jeg vidste også godt, at trafikken nok ville stige lidt på dagen for indlægget her. Men at indlægget stadig lever sit eget liv på Facebook og Twitter – og at medierne har vist kæmpe interesse for det, dét havde jeg alligevel ikke regnet med. Det er godt nok overvældende! Det gør også at jeg får besøg på bloggen af mennesker, som er knapt så pæne i deres retorik, hvilket jeg synes er ærgerligt, da jeg normalt synes, at vi er så gode til at være flinke overfor hinanden herinde, selvom vi er uenige. Men jeg siger bare fra, da det ikke er noget jeg vil finde mig i. Og det ved jeg også, at I faste læsere forstår 100%. Men jeg må nok lige finde den hårde hud frem (endda måske et ekstra lag), fordi jeg er i fjernsynet ikke mindre end tre dage de næste par dage. Det starter med TV 2/News nu på søndag morgen et sted mellem 8 og 9. Derefter er det de klassiske TV 2/Nyhederne kl. 19 søndag aften og så slutter jeg af med GO’ Morgen DK mandag morgen kl. 07.11. Indslaget søndag aften er allerede optaget. Det var der et hold forbi at gøre i tirsdags (Bella er også med i det), så det er bare at vente på at det bliver sendt. De andre to er til gengæld live, så det er lidt mere nervepirrende. Jeg skal nok dele klippene herinde, hvis jeg kan finde det frem til jer efterfølgende.

Jeg synes, som jeg har nævnt før, at debatten er rigtig vigtig. Min drøm er, at rykke lidt ved normerne, så der er plads til os alle sammen. Plads til at man kan elske at være mor, plads til at man ikke elsker det – og alt det midt i mellem de to. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke HADER at være mor og jeg har ikke fortrudt at jeg blev det. Og at jeg selvfølgelig elsker Bella mere end noget som helst andet. Jeg kunne ikke forestille mig mit liv uden hende.

I skal være velkommen til at følge med på mine sociale medier de næste par dage, hvor jeg vil opdaterer, især snapchat, når jeg er igennem mediemøllen 😉 På snapchat er jeg missjeanett og instagram HER. Åh jeg er spændt (og har lidt tøjkrise)!

Tusind tak for jeres opbakning og for alle jeres kommentarer!

This blog post has made everyone talking and now I’m going to be on TV 3 (!) times the next few days. Two times on sunday and once monday morning.

bloglovin
Older posts