Om de trælse ting ved at være højgravid

Dem, der kalder det for “Den søde ventetid”, burde have nogle tæsk. Jeg synes absolut ikke, at der er noget sweet over de sidste uger – faktisk slet ikke den sidste måned. Jeg bliver nok bare aldrig en, der elsker at være gravid. Nogle går ret ubesværet igennem flere graviditeter og hygger sig med at rende rundt med den runde mave. Det gør jeg bare ikke. Dog vil jeg sige, at denne graviditet overordnet set har været en del bedre end den sidste. Den har været nemmere – selvom jeg aldrig ville bruge ordet “nem” om en graviditet.

  • Jeg husker det godt fra sidst; Jeg er langt mere irritable her i slutningen af graviditeten end ellers. Jeg gider virkelig ikke noget bullshit og i øjeblikket er min helt store irritation folk, der rådgiver os, som om vi er førstegangsforældre. Og især råd man ikke beder om (de er nu også voldsomt irriterende, når man venter sig første gang). Lad være med at fortælle os, hvordan det er ikke at sove om natten, hvordan man bedst får amning op at køre eller hvilken type klapvogn der er bedst, hvis jeg ikke spørger selv. Vi HAR ligesom været igennem det hele en gang før.
  • Sure opstød. Kender dog denne gang tricks, der kan afhjælpe det lidt (ikke spise for tæt på sengetid, sidde op efter måltider, prøve at undgå ting med bobler (danskvand og sodavand – ja, champagne er jo desværre ikke et problem at undgå) og juice, prøve at bøvse efter måltider – da det hjælper lidt). Så det er  ikke lige så slemt som sidste gang, men det gør stadig, at jeg nogle aftener er timer om at falde i søvn.
  • Speaking of søvn: hvor fucking dårligt man sover her til sidst. Ikke kun på grund af den store mave og besværlighederne ved at vende sig i løbet af natten (som omvendt er nødvendigt med mindre man vil vågne med en side af kroppen, der gør ondt og “sover” næste morgen). Heller ikke fordi man vågner og skal tisse 2-3 gange i løbet af natten (virkelig træls, når jeg normalt er typen der ALDRIG skal tisse i løbet af en nat), men mest fordi man bare sover så utrolig let. Jeg har ladet mig fortælle, at det er naturens måde at forberede mig på den forstyrret søvn, som jeg snart skal vænne mig til med en baby. Men hey modernatur, læs lige punkt 1. Jeg HAR prøvet det før, jeg behøver ikke den type “forberedelse”. Lad mig nu bare få en masse god søvn inden!
  • Hvor lidt man kan spise før man føler sig stopmæt. Og hvis man bare ignorrerer det og spiser videre, så kan man så sige hej til punkt nummer 2 – massiv halsbrand og sure opstød.
  • Hvor tit man skal tisse nu. Og ikke kun om natten. Og oftest kommer der fire dråber. Flot.
  • At jeg bliver helt åndssvagt tørstig lige inden sengetid., som så resulterer i, at jeg skal tisse 2-3 gange, inden jeg lægger mig til at sove. Det virker næsten som om, at min krop synes, at det er sjovt at drille mig. Cut it out!
  • Hvor kedelig barsel er… Når lillesøster er ankommet, så har jeg i det mindste noget at lave. Aldrig har jeg været så opdateret på ALLE serier på ALLE streamingtjenester. Jeg er lykkelig over, at Love Island DK er startet og at Outlander er tilbage – underholdning, yay!
  • Hvor meget jeg bare har lyst til at drikke mig pisse fuld hele tiden. Ikke fordi jeg gerne vil være fuld, men fordi jeg savner smagen af alkohol. Vin, cocktails, whiskey – you name it. Jeg har endda cravet øl flere gange og jeg kan normalt ikke lide øl. Jeg lyder næsten som en alkoholiker, ha ha.
  • At man er så stor nu, at man skal have hjælp for at komme op ad sofaen – eller også skal jeg rulle mig om på siden og komme op sådan. Fuck det er ynkeligt.
  • At jeg ikke længere hverken kan se mit underliv for den store mave, barberer ben (jeg prøvede i weekenden – ikke det bedste resultat, ha ha) eller klippe negle på mine fødder.
  • Jeg er træt 24/7.
  • Den der lorte (høhø) forstoppelse. Hold nu kæft en omgang… heldigvis er jeg ude “på den anden side”, men det var godt nok forfærdeligt.
  • Ventetiden og manglende muligheder for at lave planer. Eller – man kan jo godt lave dem, men det er bare ikke sikkert, at de bliver til noget. Jeg fødte Bella 38+6 og jeg er i dag 38+3, så når veninder i dag spørger, om vi skal drikke kaffe en dag i næste uge og andre har inviteret os alle til julebag på søndag, så er mine svar lidt ala “Ja, hvis jeg ikke lige er i gang med at føde en baby”. Omvendt er de manglende planer i weekenden for tiden okay, da vi når at få styr på lidt praktiske ting, inden hende lillesøster kommer; samle puslebord, vaske tøj, rydde op mm.

Har I nogle punkter I vil tilføje?

Kjolen er fra ASOS Maternity HER (reklamelink)

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Bella som Belle

Belle fastelavn

Beklager det lidt uskarpe billede, men det var stadig mørkt i morges, da jeg tog billedet af Bella/Belle, inden hun skulle afsted til fastelavn i børnehaven. Jeg frygter fastelavn en lille smule hvert år. Når jeg spørger hende, hvad hun kunne tænke sig at være i år, så er jeg altid bange for, at hun siger et eller andet, der kræver, at jeg selv skal lave kostumet. Altså noget, som jeg ikke kan købe mig til. Det gider jeg simpelthen ikke – sy selv. Og det er egentlig underligt, fordi jeg er en ret kreativ type ellers, men det der med at sy på komando med en deadline – ellers tak! Men egentlig også fordi jeg frygter at ønsket ville være sådan noget som “en kanin med havfruhale og enhjørningehår, som kan trylle og der kommer glimmer ud af munden”. I år foreslog jeg for et par uger siden, at hun kunne være Belle, da hun jo fik denne Belle-kjole i julegave. Den idé havde åbenbart gjort indtryk, fordi da jeg spurgte hende i sidste uge, så sagde hun sådan lidt teenageagtigt “Jeg skal da være Belle, mor. Det har jeg jo sagt” {indsæt rullende øjne}. Det eneste jeg skulle gøre, var at finde en kunstig rose i går. Pænt overskueligt! Hvad er jeres børn klædt ud som i dag?

Weekenden bliver ret stille og rolig. Tim er til møde i aften og i morgen skal han vist spille Risk sammen med nogle venner. Søndag vil han vist også gerne på stadion, men der tror jeg altså, at jeg synes, at vi alle tre skal være lidt sammen i stedet for. Jeg har derfor planer om at vi skal i biografen og se den nye Disneyfilm Coco. Jeg har hørt, at den skulle være helt vildt god! Den havde premiere i går, mener jeg. Næste uge er det vinterferie, men vi holder ikke ferie i næste uge. Jeg skal dog hverken afsted til Nyborg hos AOF eller undervise. Hov, har jeg fortalt, at jeg er begyndt at undervise i sociale medier en gang om ugen? Det er et hold, der løber i 7 uger, så det er slut igen i marts, men hold op hvor er det sjovt og hyggeligt! Jeg har ellers altid troet, at jeg ikke ville bryde mig om at undervise, men jeg kan virkelig godt lide det! Bella skal også i børnehave og Tim skal på arbejde, men jeg overvejer at holde Bella hjemme hos mig en dag eller to, hvor vi bare hygger.

I må have en rigtig dejlig weekend 😀 Jeg kommer til at sætte en lækker konkurrence igang inde på min instagram i løbet af weekenden, så følg endelig med HER

This was Bella early this morning. Today a lot of the Danish kids are celebrating “fastelavn”. It’s kinda our Halloween, but without it having to be scary. The kids dress up, get cake and beat abarrel (like you do to a piñata, but it’s just a barrel like this one). Normally the barrel has a paper cat on it and the barrel is filled with candy. Bella wanted to go as Belle this year – pretty easy for me, haha! Later today we’re going for “fastelavnsboller” which is a kind of sweet roll filled with whipped cream, custurd creme and rashberry jam.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Jeg synes, at moderrollen er blevet nemmere

banrock-station-stige-oe-legeplads-natur-paa-fyn-odense-losseplads-missjeanett-blogger-fredet-natur-vin

Det sker jævnligt, at en af jer bag skærmen spørger mig, om jeg synes, at moderrollen bliver nemmere, som tiden går. Ja, det synes jeg at den er. Om det er fordi, at Bella er blevet ældre eller om det er, fordi jeg er faldet bedre til i rollen – det ved jeg ikke. Og det finder jeg måske kun ud af, hvis vi skal have flere børn. Faktum er dog, at jeg synes, at det er væsentligt nemmere at være mor til en på 4,5 år end en på 4,5 måneder. En million gange nemmere. Det er også selvom at hende på 4,5 år kan løbe fra mig og at hun råber ting som “du er en lort” og “jeg elsker dig ALDRIG mere, når jeg ikke må se tegnefilm”. Jeg har veninder, der slet ikke kan stå for de meget små (hjælpeløse) babyer. De er også søde, men jeg synes virkelig, at det er federe at have en på 4,5 år. Det er ikke de små tæer, det første smil eller andre babyting, der får mig til at overveje flere børn. Det er når jeg har samtaler med Bella, hvor hun fortæller mig, om alle dem hun elsker eller når jeg fortæller hende, hvor sej, modig og kærlig hun er som menneske – og jeg kan se, at det er noget, som gør indtryk på hende, når jeg siger det. Hun vokser lige 10 cm og mit hjerte vokser 10 gange. Jeg ved bare, at hun bliver den mest fantastiske pige i verden. Ikke målt i bedrifter eller formue, men i sind. At et så lille menneske allerede kan rumme så meget kærlighed til verden og andre mennesker. Så meget gå-på mod og så nysgerrig på eventyr. Dét fylder mig op og tænker – dét der. Det er det hele værd! At sidde med en baby, gylp og lortebleer – det skulle kun være for at kunne få en på 4 år igen, fordi det er på ingen måder babyerne, der rykker i mig overhovedet. Andre der har det på samme måde? At det kun bliver federe med alderen?

Der er heller ingen tvivl om, at forholdet til min egen mor også har påvirket mig – og hvordan jeg har grebet hele dette moderskab an. Det kan ikke undgås, når ens egen mor cutter kontakten, når man selv sidder som nybagt mor med en baby 1,5 måneder. Det gør uden tvivl noget ved én – om man vil det eller ej (og det er i øvrigt noget af det mest rådne man kan gøre ved sit eget barn. Please lov mig, at I aldrig aldrig aldrig kunne finde på at gøre det samme). Dét kaster alt op i luften og ens identitet som både datter, mor og kvinde bliver kastet ned i en blender – og så er det så ens eget job at få det hele samlet til noget igen bagefter. Men for helvede, hvor er jeg overrasket over, hvad man kan holde til, hvis man bare kæmper nok. Du og jeg er en del stærkere end vi tror og giver os selv kredit for. Også selvom du måske ikke lige føler, at du er det lige nu.

Jeg bliver glad over at se, at det virker som om, at der er blevet bedre plads til at være mor på forskellige måder. Der virker også til at være en større rummelighed for, hvordan man har det med at blive/være mor. Jeg håber, at der er endnu mere plads til forskellighed, når Bella en gang er voksen og måske selv skal være mor. Den fordømmelse jeg mødte, da jeg ytrede mig om, at jeg ikke elskede at være mor – den håber jeg aldrig at hun skal møde. Der er heldigvis en del år til endnu (forhåbentlig), så jeg mine forhåbninger er store. Fordømmelsen kom ikke herinde fra bloggen. Der har jeg kun mødt positive og opmuntrende respons. Mange tak for det! Det negative tog mest fart, da indlægget (HER) gik viralt på Facebook og så selvfølgelig, da jeg på 24 timer var med i nyheder og Go’ Morgen DK sidste sommer. Jeg havde forventet negative kommentarer, når man går på nationalt TV og ytrer sig kontroversielt (som det desværre var er). Men at jeg i flere uger efter blev chikaneret af kvinder på Facebook, der mente at Bella skulle tvangfjernes og at jeg var klar til en indlæggelse på P – det var alligevel voldsommere end regnet med og langt, langt over grænsen. Jeg forstår stadig ikke, hvordan folk kan være SÅ modbydelige overfor mennesker, som de aldrig har mødt og ikke kender. Et af de store problemer i verden i dag er folks manglende evne til at acceptere hinandens forskelligheder. Vi kan sagtens være uenige og leve forskelligt, men stadig eksistere på den samme klode.

Jeg har mange gange tænkt på, at jeg rigtig gerne vil sige noget til jer, der har sendt mig mails og beskeder om emnet i løbet af de sidste par år. Jer der har skrevet, at mine indlæg har hjulpet mange af jer til at vide, at I ikke var/er alene med disse følelser – og at I ikke er “i stykker” eller “fucked up”, som en af jer havde fået at vide af en veninde, at I var (jeg håber næsten ikke, at hun stadig er en “veninde”! Shit for en “lorteveninde”). I skal vide, at jeres beskeder også har hjulpet mig. De har også givet mig en følelse af, at jeg ikke var alene med disse følelser og tanker. Og for hver eneste af jer, der har skrevet og har takket, der har jeg tænkt, at hvis jeg bare havde fået en enkelt af jer til at have det bare lidt bedre med jer selv, så var det alle de sindsyge sure kommentarer værd. Så tusind tak til alle jer der har skrevet over de sidste par år. Den der fællesskabfølelse man kan få skabt online med nogle man slet ikke kender… det er godt nok vild og helt, helt fantastisk.

Hvis din veninde synes, at det er svært at være mor, så mød hende med forståelse og et kram, istedet for fordømmelse. Og hvis din veninde går lige rigeligt all in på moderrollen og du måske synes, at hun glemmer at være noget andet også. Så husk, at det er måske det der føles rigtigt for hende. Måske har hun drømt om familie og små børn hele sit liv, så hun stornyder bare lige nu. Så længe at vi møder hinanden med forståelse og plads til forskellighed, så er der plads til os alle. Ekstremer på begge sider er ikke sundt for børnene (hverken en mor, der ikke går nok i moderrollen, men også hende, der går alt, alt for meget op i det og nærmest lever gennem dem), men jeg er fuldt overbevist om, at en fornuftig mor kan findes i begge typer.

Rigtig god weekend til jer og tak fordi I er her <3

I kan finde flere indlæg om livet som mor HER

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Måned #50

maaned-50-smaafolk-kjole-med-kaktus-print-missjeanett-morblogger-morblogmaaned-50-missjeanett-smaafolk-kaktus-kjole-kavat-sandaler-morblogger-mommy-blog-blogger-sommerkjolemaaned-50-4-aar-missjeanett-maaneds-indlaeg-smaafolk-kaktus-kjole-cactus-dress-sommerkjole-odense-smoelfineReklamelinks:

Kan I huske mine månedsindlæg? Jeg lavede dem hver måned, da Bella var mindre. Her skrev jeg om, hvad hun nu kunne og havde lært – og hvordan jeg synes det var måned for måned. I den alleførste måned (HER) fik jeg sagt at det var “10% skønt, 90% røv”. Det synes jeg heldigvis er stik modsat i dag, så hvis I sidder i en lignende situation lige nu, så bliver det bedre – det lover jeg! Jeg holdt dog op med at lave indlæggene, da hun blev ældre. Mest fordi jeg ikke synes, at der længere sker nok til at man kan lave en ny opdatering hver måned. Men nu er det snart mange, mange måneder siden den sidste og derfor tænkte jeg, at det kunne være hyggeligt med en ny. Bellas kjole her er fra Småfolk kan købes HER og sandaler fra Kavat HER

I kan finde listen over alle de gamle månedsindlæg HER

I give to you – Bella 4 år! (50 måneder)

  • Hun elsker at danse og synge. Sidstnævnte gerne af den hjemmelavet slags. Hun optræder tit for os med begge dele og jeg bliver meget overrasket, hvis hun, når hun bliver ældre, ikke på et tidspunkt kommer til at “flirte” lidt med musicals eller noget der minder om (ligesom sin mor).
  • At tegne er virkelig også helt i top over yndlings beskæftigelser. Hun tegner HVER DAG og masseproducerer så meget at, hvis vi fik 1 krone for hver tegning, så ville vi kigge på luksussommerhuse i Spanien lige nu.
  • Hun øver sig på at skrive bogstaver og på at skrive hele sit navn. Hun er virkelig god!
  • Desuden elsker kjoler og har stærke holdninger til, hvad hun vil have på (alt med glimmer, lyserød, Disney og så videre). Gad vide, hvor hun har det fra? 😉
  • Er hun (efter min mening) lidt for glad for at se “legetøjsfilm” på YouTube. Det er en slags “haul” videoer, hvor voksne åbner æsker med legetøj, imens de forklarer, hvad det kan og er. Hun elsker det, men til gengæld laver hun ikke andet end at sige “Den ønsker jeg mig! Den ønsker jeg mig!” hele tiden under videoerne. Jeg vil hellere have, at hun ser en længere tegnefilm med nogle fine pointer og lærer at man også skal have tålmodighed til en hel film. Derfor er “legetøjsfilm” kun noget, som hun får lov til i weekenden eller når hun er syg. Hvor vildt er det i øvrigt lige, at mange af de der videoer på YouTube har 2-3-4-5-millioner af views per video? Det er helt crazy. Måske burde jeg droppe bloggen og lave en YouTube-kanal, hvor jeg åbner pakker med legetøj i stedet, haha?
  • Samme videoer kan jeg dog takke for, at Bella også er i gang med at lære engelsk. Hun kan allerede rigtig mange ord og ved hvad de betyder. Tit kommer hun og siger ting som “mor, green er grøn på engels” (hun dropper oftest k’et til sidst i “engelsk”) og hun kan synge “Lillefinger, lillefinger – hvor er du?”-sangen helt på engelsk også. Hun er også begyndt at sige “I love you” til os i stedet for “Jeg elsker dig”. “Det er bare engelsk, mor”, siger hun så. Jeg kunne godt nok ikke engelske ord, da jeg var 4 år. Der er verden helt klart anderledes i dag end da jeg var barn.
  • Er hun overhovedet ikke kræsen og spiser stort set alt. Jeg fik engang sagt her på bloggen, da jeg var gravid, at jeg mente at kræsenhed er 80-90% opdragelse og intet med genetik at gøre. Det fik jeg mange hug over og en ønskede sig inderligt, at min mave gemte på verdens mest kræsne barn, så jeg “kunne opleve, hvordan det føles”. Det er mit barn heldigvis ikke – og jeg mener stadig, at det handler om opdragelse (og tak til madordning i børnehaven – det tog lige den lille kræsenhed der var dengang!). Noget “kræsenhed” er også en fase, som de har. Men helt oprigtig kræsenhed der varer ved hele livet – den mener jeg stadig er et spørgsmål om opdragelse.
  • Speaking of mad, så er hendes livretter boller i karry, sushi (den har været en favorit lige siden, hun smagte det for første gang for et par år siden), pastaretter, leverpostej + ostehaps og stort set alt fisk.
  • Hun elsker hun ferier og jeg elsker, at hun elsker det!
  • Bella snakker rigtig meget om, at hun gerne vil i skole ligesom de store børn i børnehaven. Det er bare lidt tidligt allerede at spørge efter det, når der er 2 år til…
  • Sover hun stadig længe. Sidste weekend var den 11.15 den ene dag, da hun vågnede. Hun synes, at det er decideret forfærdeligt at blive vækket lidt i syv i hverdagene. Mit lille B-menneske <3
  • Spurgte hun for første gang, da vi var i Skotland, om hun ikke måtte få en lillesøster…

Do you remember that I used to do a monthly update on Bella when she was a baby? They were very popular, but I stopped doing them when she got older and there wasn’t happening enough new stuff to do them each month. But now it has been a long time since the last one, so here’s a new one! Month no. 50: Bella loves to draw and she’s so good at it. She also loves making up her own songs and perform them for us while dancing. I’ll be surprised if she doesn’t end up doing musicals or something like it when she’s older. She watches a lot of YouTube toy hauls and because of that she actually learning English. She can count in English and she knows the names of all the colours. And she also says “I love you”. She loves sleeping in and she’s not picky when it comes to food. Her favorites are sushi, pasta dishes and all sorts of fish. When we were in Scotland she asked if she could have a younger sister for the first time…

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

Vi skal stoppe med at opdrage piger og drenge forskelligt

mini-a-ture-aw-16-kollektion-missjeanett-kjole-vinter-16-tyl-laise-kjole-sky-captain-blue-dress

Det her er et emne, som jeg har tænkt over længe. Faktisk er det noget, som jeg flere gange har studset over de seneste par år. Især efter jeg selv er blevet mor. Jeg har rigtig, rigtig mange gange lagt mærke til, hvor forskelligt vi opdrager drenge vs. piger. Der er tale om forskellige grænser for, hvad de må og hvordan vi forventer at de skal opføre sig. Drengene får utvivlsomt meget længere snor end piger og det irriterer mig – især i ligestillingensnavn her i 2017. Der er selvfølgelig undtagelser – det er der altid. Man kan sagtens finde en familie, hvor det er anderledes, men generelt mener jeg, at drenge bliver opdraget anderledes (mindre) end pigerne. Vi har simpelthen højere forventninger til pigerne og føler, at de skal passes mere på end drenge skal.

Da jeg var på Fuerteventura gjorde jeg mig nogle interessant observationer, da jeg lå ved poolen. Seriøst, det er næsten som et stort sociologisk studie, når man iagttager folk en hel eftermiddag. Der var klare forskelle på, hvornår forældre synes, at deres drenge larmede for meget og hvornår pigerne gjorde. Og i flere tilfælde var der også forskel indenfor samme søskende flot. Drengene fik uden tvivl meget, meget længere snor. De kunne både råbe mere og være mere fysisk voldsomme overfor andre før forældrene skred ind, hvor pigerne fik meget hurtigere end løftet pegefinger. Jeg er med på, at drenges leg oftest er fysisk voldsommere end pigers, og det er også helt okay, men det betyder ikke, at de automatisk har lov til at være mere til gene for deres omgivelser. Hverken for deres søskende eller overfor andre der ligger ved poolen. Der må gælde samme regler for piger og drenge. Måske skulle man sige noget til drengene noget før end man gør eller også skal pigerne have længere snor. Hvis I vidste, hvor ofte jeg har hørt undskyldningen “åh han er bare en dreng med lidt krudt i røven” efter at samme unge havde slået et andet barn. Nej søster, dit barn er uopdragent. Ingen må slå – heller ikke drenge.
Det er nok forskelligt fra eksempel til eksempel – og fra familie til familie. Men vi skal altså stoppe med at forskelsbehandle på den måde. Det giver mig til flash back til 50erne, hvor pigerne blev opdraget efter kønsstereotyper, hvor de skal være små blide, smukke væsener og mænd var manddige og “voldsomme”.

Det er jo også et kendt faktum, at kvinder stadig bliver spurgt, hvad de havde på eller om de havde flirtet med fyren, når de melder en voldtægt. En påklædning der er fuldstændig ligegyldig, da en voldtægt er en voldtægt, hvis man ikke har ønsket samlejet (og det er flirten også). Så er det fuldstændig ligegyldigt, om man så er gået nøgen i byen eller om man har kamp-flirtet. Har man ikke haft lyst til sex, så er det voldtægt. Punktum. Men igen ligger der en usagt holdning om, at kvinder skal passe på og tænke over sin påklædning og opførelse – ellers kan det jo være ens egen “skyld”, hvis der sker noget skidt. Det er ALDRIG nogens skyld, når de bliver voldtaget. ALDRIG. Og kvinder skal ikke begrænse deres liv, fordi voldtægtsmænd ikke kan styre sig. Det er voldtægtsmændene, der har et problem og det skal vi ikke indrette os under.

For et par uger siden så jeg et amerikansk talkshow, hvor en skuespillerinde fortalte om dengang, da hun som teenager var begyndt at date. Hun havde to ældre brødre og drengene havde begge fået lov til at date, da de fyldte 16 år. Hun havde til gengæld først fået lov fra, da hun var 18 år. Hendes far havde sagt, at det var fordi hun var en pige og hun skulle “passes på”, da han vidste, hvordan drenge/mænd var. Hvad med at opdrage drenge ordentligt, så unge piger og kvinder ikke skal begrænses i deres liv, fordi mænd ikke kan styre sig? Hvor er det i øvrigt også noget underligt noget – at lære piger, at de er svagere og skal passes på af mænd – at de ikke kan klare sig selv. Der er ingen rationel grund til, hvorfor piger ikke burde have lov til at date, drikke, feste osv. på samme tidspunkt som drenge. Piger er oftest mere modne end de jævnalderende drenge. Vi skal lære vores piger, at de kan præcis det samme som mænd – og at vi ikke er afhængige af at blive passet på.

Et andet og nyere eksempel er denne tidligere X factor deltager, som lige er blevet dømt for at have delt en video af en pige, som giver ham et blowjob. Medierne har, efter dommen, givet ham fuldstændig ukritisk taletid. Han har fået lov til at sidde i bedste taletid og forklare hvorfor han gjorde det og klynke over, at dommen var hård. Jeg kan spare jer tiden, som I ville have brugt på at se klippet: Han er idiot. Han ville gerne have “credit” af sine venner, for at have fået et blowjob og derfor røg videoen afsted til 7-8 af hans nærmest venner. Det gør man bare ikke og det er ingen undskyldning whatsoever. Ingen! Jeg har været så ærgerlig, når jeg har læst folkets reaktioner på artikler og sociale medier. “Pigen kunne da regne ud, at sådan noget kunne ske” og “Hvis hun ikke havde givet det blowjob, så var det aldrig sket”. Nå, så pigen skal begrænse sin seksuelle aktivitet, fordi at drengene bare gør sådan noget? Hvad med i stedet at opdrage sine børn, så de ikke deler intime øjeblikke med andre? I stedet for får han lov til at sidde at forklare sig og hvor synd det er for ham. Men pigen burde have vidst bedre. Det er jo helt bagvendt!

Vi taler så meget om ligestilling i disse dage og hvad vi som samfund kan gøre, for at vi opnår lige muligheder. Vi sidder bare selv på en af løsningerne: Vi kunne starte med at opdrage vores børn ens, uanset køn. Jeg taler ikke om, at klæde dem unisex, kalde dem “hon” istedet for han/hun. Drengene skal heller ikke tvinges til at lege med dukker og pigerne med biler. Nej, jeg taler om de små ting, der til gengæld kan sende store signaler. At der bliver sagt noget til børn, når de larmer uanset om de er drenge eller piger (jeg er SÅ træt af argumentet “drenge larmer bare mere – det er deres natur”. Nej, de er mere fysiske. Det andet er bare ren opdragelse). Fortælle både drenge og piger, at de kan hvad de vil. Vi skal holde op med at opdrage vores piger, som små bly violer, imens drengene får lov til at buldre derud ad. Der burde ikke være forskel på, hvordan vi opdrager drenge og piger. Og hvis vi gør, så er vi selv med til at bidrage til den forskel, som der er resten af livet. Pigerne lærer, at de skal passe på og drenge kan gøre, hvad de har lyst til (sat op lidt groft og generaliserende 😉 ).

Det her er meget generelt og jeg ved godt, at der findes masse af velopdraget drenge derude (og uopdragende piger), men det ER et problem og vi kan selv være med til at gøre noget ved det. Opdragelsen starter jo hos os selv og i vores egen familie.

This is something I’ve been thinking about for awhile now. Actually some years. I think we raise boys and girls differently – in a way that’s not good. So many times I’ve noticed that boys can be a lot more noisy (and annoying) before being told to calm down than girls can. We expect girls to be wellbehaved and sweet, but boys are “naturally” noisy. No they’re not. They’re more psycial while playing, but noise is all about how you raise them. 

bloglovin