Megatrend: Flettasker

flet tasker braided bags donna nunoo bottega veneta adax decadent sylvia

1/ Núnoo HER   2/ Bottega Veneta HER*   3/ Adax HER   4/ Decadent HER
5/ & Other Stories HER*   6/ Markberg HER + HER   7/ Adax HER
8/ Bottega Veneta HER   9/ Depeche HER

På mit arbejde har vi både sko og tasker i vores afdeling, og især taskerne frister altså mig konstant. Det vil bare altid være min akilleshæl og store svaghed! Det er ikke til at undgå, at en af de store trends blandt taskerne for tiden er flet. Trenden er nok sparket i gang af Bottega Veneta og deres mange flettasker (se selv deres store udvalg fra Bottega Veneta HER*), men man ikke lige +15.000 kr til en flettaske, så er der heldigvis andre alternativer!

Jeg skal helt sikkert selv have en flettaske (eller to), men jeg kan seriøst ikke vælge! Jeg synes, at den grønne fra Núnoo er så smuk. Vi får den inde i Maga i løbet af denne uge – og den findes også i andre farver. “Sylvia’-modellen fra Decadent er også fantastisk og jeg kan virkelig godt lide farven på den fra Adax. Den i grønt velour fra & Other Stories* er også meget smuk og hele flet-serien fra Markberg er superlækker (den har vi også i Magasin). Jeg er virkelig i syv sind. Hvilken ville I vælge? Og er I til flet-trenden? Kan I ikke få nok, så kan I også hoppe på flet-sko som disse*.

Og der er så mange flere derude, end jeg har taget med her i collagen. Se bare HER, HER* , HER*, HER* og HER*

bloglovin

Guide til sommerferie i Odense

Reklamelinks markeret med *

Mig i de gamle gader ved H.C. Andersens hus (det gule hus i baggrunden i venstre side)

Vi er nok rigtigt mange, der tilbringer sommeren i Danmark i år og imens jeg arbejder på et indlæg med inspiration til steder i Danmark, hvor man kan holde sommerferie, så kom jeg i tanke om, at der da er et oplagt sted at anbefale, når man spørger mig; Odense!

Jeg har i mange år udskudt en egentlig fuldendt Odense Guide fra min hånd, da jeg følte, at det var fuldstændig uoverskueligt og nervepirrende at skulle have alt med i EN Odense Guide. Jeg er bange for at glemme noget eller nogen, men så må jeg jo bare tilføje løbende. Nu prøver jeg i hvert fald med en Odense Guide til sommerferie i Odense. Jeg elsker Odense året rundt, men især om sommeren. Jeg kan ikke beskrive det med år, men håber bare, at I måske kunne tænke jer at give Odense et besøg i år!

Skal vi ikke lige starte med, hvor I skal sove? Som indfødt og herboende odenseaner, så er det jo ikke så tit, at jeg overnatter på byens hoteller. Dog har vi en enkelt gang holdt staycation på min første mors dag med en lille bitte baby Bella på Plaza Hotel* (HER*) og det var et superdejligt ophold. Hvis jeg skulle booke en overnatning i dag, så ville jeg dog vælge det spritnye Hotel Odeon*, der ser vildt lækkert ud (HER*) og er ret lækkert og moderne indrettet. Grand Hotel* (HER*) er også en lækker klassisker, hvor maden er virkelig god. Alle tre hoteller ligger virkelig centralt, hvor man kan gå rundt i midtbyen og gå direkte til dem fra banegården, hvis man kommer med tog.

Der er dog flere og billigere hoteller i Odense som I kan finde HER*

Der er masser at se og lave i Odense – både for voksne og børn. Jeg har samlet det her og har valgt at skrive “børnevenligt” ved de ting, som jeg selv godt kunne finde på at lave med mine egne piger. Jeg har også prøvet at blande både udendørs- og indendørs aktiviteter, så der er noget at vælge imellem afhængigt af vejret.

H.C. Andersens hus (børnevenligt)
En klassiker, man næsten skal forbi, hvis man er på besøg i Odense. Gå gerne en tur i gaderne omkring huset også – der er så hyggeligt.

Løveanlægget i Odense Zoo. De har virkelig ofte unger, da ham her på billedet er en “aktiv” herre 😉

Odense Zoo (børnevenligt)
Jeg har været i mange zoologiske haver og jeg har endnu ikke været i en, jeg synes er bedre end Odense Zoo – og jeg har efterhånden været i en del i både Danmark og udlandet. Jeg kan lide måden, den er bygget op på, placeringen (Odense Å løber midt ned igennem Odense Zoo) og stemningen. Odense Zoo har også vundet prisen som Europas bedste zoo flere gange. Overvej at book billet til giraffodring og tjek det nye Bøgetoppen ud, hvor man går rundt oppe i 12 meters højde.
Se priser og åbningstider HER

Sankt knuds kirke Odense flakhavenFlakhaven (hvad rådhuspladsen hedder i Odense) og Sankt Knuds kirke. Hvis I har børn, så er det et must, at de når at kravle på statuen af den liggende dame her midt i billedet. Alle odenseanske børn har prøvet at tage en rutchetur ned mellem hendes bryster og ned af maven, ha ha

Sankt Knuds kirke (Odense domkirke)
Odenses store domkirke ligger lige midt i byen og har faktisk en ret spændende historie. Den mest interessante er historien om de to skeletter, der er nede i kælederen og som man kan se, når man besøger kirken. Det er skeletterne af Danmarks konge – Knud den hellige – og hans bror. Begge blev i 1086 slået ihjel af vrede mænd foran kirken, da de var på vej til at søge om beskyttelse inde i kirken. Jeg mener, at vreden skyldtes, at befolkningen var trætte af, hvor mange penge Knud den hellige brugte på at føre krig. Desuden ligger flere af Danmarks tidlige konger (blandt andet Christian den 2., der er mest berygtet for Den Stockholmske blodbad, som “The Red wedding” i Game of Thrones er voldsomt inspireret af) og deres dronninger inde i kirken også. Så er man lidt historieinteresseret, så er den et besøg værd!

Møntergården Odense museum det store æble ingrid marieBella under det store Ingrid Marie æble på Møntergården

Møntergården museum (børnevenligt)
Møntergården er et museum om Odenseansk, fynsk og dansk historie, der strækker sig mange tusinde år tilbage. Det er et stort “blandings”museum, der nogle gange føles som om det stikker i øst og i vest, men der er flere rigtig gode elementer. Hvis I så de fantastiske programmer på DR “Historien om Danmark”, så kan I måske huske, at de i et afsnit undersøger det ældeste skelet nogensinde fundet i Danmark og at skelettet skifter køn i løbet af programmet. Dét skelet ligger på Møntergården her i Odense. Der er også den absurde historie om, da den daværende borgmester af Odense tog tidligt hjem fra mødet med kongen, der ville indføre enevælden – bare fordi borgmesteren syntes, at mødet var kedeligt. Og så er der rigtigt meget om 2. Verdenskrig set med odenseanske og fynske øjne – vidste I f.eks. at modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig havde sin oprindelse i Odense? I kan også blive klogere på historien om Ingrid Marie æblet, der har sin oprindelse på Fyn, men hvor navnet er givet på baggrund af en rigtig tragisk historie om en far, der mister sin lille datter.
Møntergården er fordelt i forskellige bygninger, så husk at få det hele med!
Se mere HER

Odense havnebad
Vi i Odense har i mange år ønsket et havnebad, ligesom man har i mange andre større danske byer. Mange undersøgelser konkluderede dog, at vandet i havnen ikke var rent nok til at bade i og derfor kom man på en anden løsning; man byggede et havnebad (en pool) ovenpå vandet i havnen. Det åbnede i 2016 og er ret populært. Det er gratis, men der er et maksimum på, hvor mange der må være i ad gangen, så på rigtig varme sommerdage kan man godt stå lidt i kø for at komme ind. Kan jeres børn svømme, så kan man godt tage dem med i havnebadet, men der er ikke noget børnebassin, så det er ikke helt så børnevenligt for de mindste.
Se åbningstider mm HER

Den fynske landsby (børnevenligt)
Jeg er kommet i Den fynske landsby, siden jeg var barn. Jeg forbinder det derfor med hyggelige sommerdage og husker det faktisk også som lærerige besøg – nok også derfor at mange af byens skoler også besøger stedet ofte. Den fynske landsby er et område, hvor man har bygget det hele op som en landsby i 1800-tallet (på H.C. Andersens tid). Der er ansatte, der er klædt i tøj fra den tid og som går og laver opgaver og gøremål, som man ville gøre, hvis man var indbygger i landsbyen for 200 år siden. De vasker tøj, tager sig af dyrene (dem er der også masser af), laver mad og meget mere. Det giver en følelse af, at man er tilskuer i en helt unik tidslomme. Nogle af de ansatte lader jeres unger hjælpe med deres gøremål; fodre grisene, høste afgrøder mm. Stedet er som nævnt fyldt med bygninger fra den tid, marker, køkkenhaver, der er skole og meget mere.
Læs mere om Den fynske landsby HER

Odense åfart kanaltur odense å sommerferieOdense Å ved Munkemose og Åfarten

Tur med åfarten Odense Å (børnevenligt)
Hvis I kun vil lave et par få ting i Odense, så vil jeg anbefale, at en tur med Odense Åfart på Odense Å er en af dem. Det er simpelthen så hyggeligt, afstressende og smukt! Odense Å løber ind midt igennem Odense centrum og er med til at danne så mange smukke oaser i Odense. Man kan hoppe på Åfarten nede ved Munkemose lige ved Nelles (I kan jo meget passende tage en to-go kaffe med til turen) og så sejler den blandt andet ud mod Odense Zoo, hvor man faktisk kan stå af og gå i zoo, hvis man på forhånd har købt billet til zoo. Samme sted kan man også leje kano og vandcykler. I kan finde priser, sejlplan med tider, købe billetter og meget mere HER

Cafe biografen odenseCrossainter og kaffe i solen inden en film i biografen hos Café Biografen

Café biografen
Jeg lige slå et slag for Café biografen. En biograf i sig selv er jo ikke noget nyskabende og de fleste byer har også sine egne. Men Café biografen er den hyggeligste biograf, jeg nogensinde har været i med små sale og gammeldags, intime stemning. Filmprogrammet både tæller de store “blockbuster” film, men også mindre udenlandske og mere skæve film. Jeg har haft nogle af mine bedste filmoplevelser her og så er det muligt at tage et glas vin eller en cocktail med ind i salene. Desuden er det billigere at se film hos Café biografen end i de helt store biografer. Har I alligevel en regnvejrsdag eller en aften i Odense, hvor I ikke har andre planer, så skulle I overveje en film i Café biografen. I finder deres program og kan købe billetter HER

Brandts kunstmuseum (børnevenligt)
Jeg ELSKER Brandts og selvom jeg har boet her hele mit liv, så kommer jeg på Brandts minimum en-to gange om året (og nogle gange mere). Jeg elsker bare hele stedet og så er de gode til at få interessante udstillinger til byen samt også at lave udstillinger for børn. Vi er især store fans af deres årlige Sanseudstilling (som jeg har skrevet om før her på bloggen), som skifter en gang om året, så der sker noget nyt for ungerne. Brandts har en permanent kunstsamling og så en masse midlertidige. I den permanent må I lige huske at få set godt på en af mine all-time favoritter “Udslidt” af. H.A. Brendekilde. Det er så stort, så kraftfuldt og jeg skal altid lige sidde ned foran det og forsvinde lidt i det, når jeg er der.
I kan se mere om åbningstider, priser og de forskellige udstillinger HER

Tinderbox festival

… og når alt er normalt igen, så skal I unde jer selv at tage på Tinderbox festival og Odense blomsterfestival. De er begge aflyst i år, men trækker normalt rigtig mange mennesker til Odense. Tinderbox plejer at være sidst i juni (i kan se billeder fra nogle af mine år der HER + HER) og blomsterfestivalen ligger i august, hvor vi plejer at have ret mange turister fra udlandet på grund af den. Desuden vil jeg også lige nævne Odense filmfestival, der også ligger i august, og som vist skulle blive afholdt i år! Det er en kortfilmsfestival, hvor vinderne ryger videre til at kunne blive nomineret til en Oscar. Det plejer at vrimle med danske filmkendisser og udenlandske filmfolk i den uge – og for os andre plejer det at betyde en masse gratis kortfilm, der normalt vises i Café biografen. Det hele sluttes af med et awardshow, hvor vinderne i de forskellige kategorier kåres. I kan læse mere om festivalen HER

Åh der er så mange spisesteder, jeg gerne vil anbefale, at jeg kunne lave flere indlæg alene om det og hvis jeg skulle give en beskrivelse af hver eneste her, så ville det muligvis blive det længste blogindlæg i verdenshistorien. Derfor har jeg gjort det, at jeg deler dem lidt op i kategorier og jeg knytter ikke nogle særlige ord til hver enkelt. I er dog mere end velkomne til at lægge en kommentar og bede om nogle uddybet, hvis der er nogle I er interesseret i at høre mere om. Dog vil jeg anbefale jer at prøve at finde de forskellige steder på instagram, da det oftest giver et godt billede af, hvad de tilbyder.

Storms Pakhus Odense spisestederStorms pakhus

Jeg vil varmt anbefale den kinesiske bod (deres dumplings, oh my!)

Storms Pakhus Odense - Vorfor vafler med brunsvigersauceVafler med brunsvigersauce (!!) fra VORFOR vafler i Storms pakhus. Et must nu når man er på fyn 😉

Jeg vil anbefale ALLE at besøge Storms pakhus, der ligger nede ved havnen. Det er det fedeste streetfood sted, hvor alle helt sikkert kan finde noget, de godt kan lide. Det ligger i nogle gamle lagerhaller, hvor der er gigantisk højt til loftet og med den fedeste stemning – og virkelig god mad! Det må I ikke snyde jer selv for. Derudover burde alle også få sig en is fra il gusto (drop lige Paradis, ikke?), der til dato stadig er den bedste italienske is, jeg har fået i Danmark. Ejeren Stefano er også fra det sydlige Italien.

Skal man have en rigtig fynsk brunsviger, så kan jeg personligt bedst lide den fra BRØD, hvor I jo passende også kan prøve sådan en her. En fynsk brunsviger skal være snasket og det skal helst løbende ned af siderne med “fyld”. Der skal hverken være creme på, flødeskum eller andre underlige ting. Til fødselsdage må der dog godt være slik på!

Den fantastiske is fra il gusto! Mine favoritter er deres pistacie (SÅ god!), chokolade, jordbær, mint/chokolade og alle deres melon-varianter

 

Er I ude efter en god burger, så vil jeg anbefale Burger Anarchy (mit indlæg om dem her), Burger shack eller Molotov. Sidstnævnte laver nogle virkelig gode hard milkshakes (som er milkshakes med alkohol i).

Nouvelle OdenseBrunch/morgenmad med mange små retter hos Nouvelle. Elsker deres æg, pandekager med vaniljesauce, deres syndige croissanter og når de har deres kartoffelnuggets med ramsløgsmayo.

 

Morgenmad og brunch: der vil jeg anbefale Nouvelle (ELSKER det sted!), Den lille smalle og Café Unika

 

 

Den gode iskaffe fra Nelles

 

Er I på jagt efter en god kop kaffe, der skal med rundt, så vil jeg anbefale Nelles (findes 4 steder i byen), som er vores egen odenseanske kaffekæder, som rigtig mange af odenseanerne svæger til. Den lille smalle laver også virkelig god kaffe og så har vi selvfølgelig også de store kendte kæder som Starbucks og Espresso house.

Til frokost vil jeg anbefale: Restaurant HOS (outstanding smørrebrød), Riceteria (både afslappet og børnevenlig café og samtidig butik med tingene fra RICE – har skrevet om dem HER), Soup Stone (billigt! Jeg skrev om dem her før) og ODEON social (hvor vi holdte Floras barnedåb)

 

 

Gastroteket Odense sommerferie

Middag på Gastroteket

No. 61 restaurant OdenseFransk-dansk bistromad på No. 61

Til aftensmad er der mange gode steder: Mé – mothers (vietnamesisk), No. 61 (fransk bistro), ARO, Gastroteket, Goma (sushi på et helt andet niveau – såååå godt!), Della nonna (byens bedste pizza – også som take away), Kok og vin (fransk), Umashi, Bacchus, I Pupi Siciliani, Vår og Restaurant Fynboen.

Og skal I have gode drinks, så vil jeg anbefale Bar Visit og Goma.

 

Odense er fyldt med parker og er generelt en ret grøn by, hvor der er masser af muligheder for at sætte sig ned på en grøn plet og nyde dagen. Her er nogle af mine favoritter!

Munkemose
En af byens mest populære parker, hvor der altid er mennesker, så snart vejret er godt. Den ligger midt inde i byen og tæt på gågaden. Nelles har en af deres kaffebarer dernede, så der er mulighed for at købe proviant og sætte sig til rette på græsset efterfølgende. Det er desuden også herfra, at Åfarten afgår og Munkemosen har byens smukkeste legeplads med åkander og store sommerfugle over vandet.

 

Nap en kop kaffe fra Nelles og tag den med ned i Munkemose, hvor der både er store sommerfugle i vandet (se i baggrunden) og en skøn legeplads

 

Eventyrhaven
Jeg har altid haft et svagt på for Eventyrhaven. Stedet føltes historisk, romantisk og selv navnet er jo eventyrligt. Parken ligger midt inde i byen lige op ad rådhuset og lige bag domkirken. Parken har fået sin navn, fordi den er fyldt med figurer fra H.C. Andersens eventyr. Odense Å løber lige igennem den og gør det endnu mere fint.

Eventyrhaven med den store H.C. Andersen statue.

Skovsøen
One of the old classics. Som navnet inddikerer, så er det en sø ude i skoven ved Fruens bøge. Det er her på Engen, at der hvert år er et usandsynligt stort Sankt hans bål og mange mener, at man SKAL have en is ved Skovsøen, hvis man er i Odense. Jeg synes nu ikke, at der er noget særligt ved isen derude, men stedet er smukt og den omkredsende skov er virkelig hyggelig. Et oplagt sted at tage hen, hvis man bare vil nyde lidt ro og natur i byen. Der er også lidt forskellige legeområder derude.

Picnic på Stige Ø

Stige ø
I udkanten af Odense ligger Stige Ø, som er et helt særligt sted. Oprindeligt var området en stor losseplads, men i dag er den omdannet til et stort naturområde med bakket landskab, der nogle steder minder om noget fra Ringenes Herre.
Vi har fle

 

re gange pakket en picnickurv og har sat også på en af bakketoppene derude, hvor vi så har nydt frokost eller aftensmad med en skøn udsigt udover Odense fjord. Omsommeren er der åbent i ishuset derude. Der går ingen offentlig transport derud, så der er enten op på en cykel eller med bil derud.

Vestergade i Odense

 

Jeg synes selvfølgelig, at I alle sammen bare skal shoppeamok i Magasin, der ligger i gågaden, ha ha. Meeeeen skal jeg også lige komme med nogle gange anbefalinger, så er det faktisk primært bare at holde jer til gågaden og de forskellige små sidegader samt Vintapperstrædet, Brandtspassage samt Mageløs (hvor især børnebutikken All about kids er sååå fin!).

Nedergade i OdenseNedergade med de gamle huse

 

Det er jo oplagt at kombinere en ferie i Odense med en anden lille fynsk afstikker. Jeg vil anbefale følgende to…

Kerteminde
Skulle I ramme Odense i helt fantastisk og varmt vejr, og begynder I at drømme om en tur til stranden, så er Kerteminde stedet. På under en halv time i bil fra Odense kan I stå med fødderne i sandet på en af Kertemindes strande. Nordstranden er typisk for “de unge” med stramt maveskind, der spiller volley og hører højt musik. Sydstranden er mere børnevenlig og dermed også mere fyldt med børn og familier. Har I ikke bil med, så kan man tage en rutebil fra banegården i Odense og til Kerteminde, hvor man nemt kan gå til stranden fra busstoppet. Kerteminde er en “sommerby” med mange sommerhus, hvor det summer af liv og glade dage om sommeren – og jeg er sikker på, at indbyggertallet stiger mange gange om sommeren. Husk at få en gammeldags vaffel hos Vaffelhuset – også selvm der er kø. Det er det værd!

Egeskov (børnevenligt)
En anden oplagt udflugt er til Egeskov. Det smukke fynske slot nær byen Ringe – igen ikke særlig langt fra Odense. I har måske allerede set billeder af Egeskov, da der er det Heartland festival bliver afholdt. Der er så utroligt smukt og slottet ligger virkelig i picture perfect omgivelser. Der er rigtig meget at lave og opleve på Egeskov. Både udstillinger på selve slottet, parken og meget andet. Sæt det meste af en dag af, hvis I planlægger at besøge Egeskov.
Læs mere om alle oplevelserne på Egeskov, samt priser, billetter mm. HER

 

Jeg håber, at jeg fik inspireret jer og at I måske kunne overveje en tur til Odense i løbet af sommeren. Har I nogle spørgsmål, så er I som altid velkomne til at stille dem i kommentarfeltet! Vi ses i Odense <3

Svanedammen Odense

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Vores Magiske Dage Odense 2019

magiske dage odense det lille slag rollespilMagiske Dage Odense 2019 2020Magiske Dage Odense 2019 2020 - Fafner Bank odinarerMagiske dage Odense 2019 quidditch kamp

Reklame for Magiske Dage Odense

Nu har tryllestøvet lagt sig og de mange indtryk er fordøjet. Der er slet ingen tvivl om, at Bella har haft den mest fantastiske efterårsferie. Først nogle dage i sommerhus med vores gode venner og så sluttede vi det hele af med Magiske Dage Odense 2019. Det er første år, hvor vi har været med alle tre dage, men sådan tror jeg, at det bliver fremover. Selv efter tre dages magi havde Bella ikke fået nok og hun var svært skuffet søndag, da hun opdagede, at vi ikke skulle afsted til en fjerde dag med uhyggelige væsner, trylleformularer og små troldkvinder (Bella går meget op i, at hun er en troldKVINDE – ikke en troldmand <3 ).

Jeg har faktisk lidt svært ved, hvor jeg skal starte, fordi det var tre dage med en million oplevelser og en milliard indtryk. Vi fik ikke prøvet og set alt, men vi nåede rigtig godt rundt til det meste. Jeg vil prøve at fortælle det dag for dag.

Vi startede blidt ud torsdag, da det er en “opvarmningsdag” med meget få ting man kan prøve. Jeg ved ikke, om det kommer til at være sådan næste år, men sådan var det i år. Den officielle åbning er også først om fredagen. Dog var der åbent i Fafner Bank, hvor man kunne veksle sine “fumlerpenge” til odinarer, som var Magiske Dage Odense officielle valuta og det var odinarer, man betalte med ved de forskellige boder og steder. I samme lokaler som Fafner Bank, lå Trædrejerens værksted, hvor man kunne lave sin egen tryllestav, så det startede vi med og det endte med at være en god beslutning, fordi køen var klart kortest om torsdagen. Smart move af os! Tryllestaven var for-skåret, men enderne skulle saves af, der skulle slibes og gives olie – og så skulle man huske at putte sin selvvalgte magiske “kerne” i. Man kunne vælge mellem dragehjertebånd, Fønixfjer og enhjørningehår. Jeg var nær faldet af stolen, da jeg hørte Bella vælge dragehjertebånd. Jeg var 10000% sikker på, at så snart hun hørte ordet “enhjørning”, så ville valget falde på det. Men hun argumenterede så fint og klogt; “Mor, jeg vil have, at min tryllestav er MEGET stærk og jeg tror, at noget med drager gør den stærkest”. Kloge lille pige! Da tryllestaven var færdig, fik vi den gjort magisk i en maskine, der slog gnister og efterfølgende fik vi et officielt bevis på tryllestaven, som Bella selv skulle skrive under med en stor hvid fjer. Igen; det hele var så megagennemført!
Eftermiddagen blev sluttet af med at lave magiske smykker, hvor Bella kom hjem med en fin halskæde med en glasflaske, som vi selv havde valgt det magiske fyld til at komme i. Dagen sluttede vi af i Storms Pakhus, hvor der var langbordsmiddag i “tusmørkegryden”. Der blev serveret utrolig lækker mad fra de to indiske steder i pakhuset og det der langbordsmiddag kan altså noget; vi sad ved siden af en familie fra nordsjælland, der havde booket hotel alle dagene og som bare skulle gå amok i magi i tre dage. Jeg mødte generelt utrolig mange familier fra sjælland og København, der var taget til Odense for at være med til Magiske Dage Odense. Det var vildt fedt at opleve! Efter middagen var der fælles biograftur og her byttede jeg Tim og pigerne ud med mine to veninder, Fie og Tina. Vi så Maleficent 2. Den var ikke noget at råbe hurra for, men det er jo ikke Magiske Dage Odenses skyld. Jeg tænker ikke, at Magiske Dage Odense har været en tur i Hollywood og har instrueret Angelina Jolie 😉

Magiske Dage Odense 2019 - lav din egen tryllestav

Bella laver sin egen tryllestav i Trædrejerens værksted

magiske dage odense 2019 2020 tryllestav

Beviset på tryllestaven blev udstedt af denne skumle mand

Magiske dage Odense smykkeværksted

Det Magiske smykkeværksted

Fredag ville vi gå all-in og det betød for Bella, at hun ville klædes ud lige som alle de andre børn, så det blev hun selvfølgelig! Generelt er de fleste børn under Magiske Dage Odense udklædte med kapper, har tegnet lyn i panden og nærmest alle har en tryllestav i hånden. Bella var hele torsdagen ærgerlig over, at hun ikke var klædt ud ligesom alle de andre, så det er en god ting at have i baghovedet, inden man tager afsted. Lad endelig jeres børn klæde sig ud som små troldkvinder, troldmænd, dementorer og alle de andre ting. Det er iøvrigt noget af det, som jeg elsker ved festivalen; at de besøgende virkelig går op i det og rigtig mange (både store, små og voksne) er klædt ud. Tim synes, at ham og jeg også skal være klædt ud næste år… den tygger jeg lige på, ha ha! Fredag fik vi klappet enhjørninge (er den ikke sød?) og vi fik købt en kappe til Bella i Elverstræde (Vintapperstrædet). Vi besøgte Mytologiske skabninger, hvor der var levende slanger, orme, edderkopper, sære frøer og tudser samt nogle udstoppede væsner. Det var egentlig lidt tilfældigt, at vi gik derind (det begyndte at regne), men det endte med at blive en af de oplevelser, som Bella har talt mest om efterfølgende. Sidst på eftermiddagen skulle “Det lille slag” stå på Flakhaven (rådhuspladsen, til dem af jer der ikke er fra Odense), hvor de onde og alle de gode skulle slås med magi. Odense Rådhus stod som den pæneste baggrund og var børnenes “skole”, som de skulle beskytte for de onde. Det fungerede rigtig godt og Bella levede sig voldsomt ind i det. Desværre tabte den gode side, men der var heldigvis revanche om lørdagen med “Det store slag”.
Vi gik derefter mod Grand Hotel*, hvor vi skulle til magisk festmåltid. Det var vi alle lidt spændte på, fordi menuen lød blandt andet på ørevoks fra trolde, grønt slangeblod og stegt tudselår. Det var ubestridt den fedeste oplevelse, jeg havde under festivalen. Det hele gik bare op i en højere enhed med fantastisk mad (Bella tror stadig, at det stegte fisk vi fik, var troldeørevoks, ha ha), ubeskrivelig stemning og magi. Der var gjort rigtig meget ud af oppyntning, maden var virkelig god og alle børn hyggede sig. Hvis Grand Hotel* laver en lignende middag næste år, så har vi allerede aftalt, at vi skal med!

Magiske Dage Odense 2019 2020 enhjørning

En sød “enhjørning” 😉

magiske dage Odense 2019Magiske dage odense 2019 2020 dementorermagiske dage odense det lille slag

Spot selv Bella 😉

Den sidste dag, lørdag, var vi primært i Eventyrhaven, da vi under Magiske Dage Odense 2019 endnu ikke havde været dernede forbi. Derfor stod dagens planer blandt andet på quidditch-kamp, som er så hyggeligt at være tilskuer til! Man føler lidt, man er med i en Harry Potter-film. Bella tog lige en svævebane over Odense Å (hun er så sej!) og vi fik lavet vores egne koste, som naturligtvis blev “prøvefløjet” bagefter. Både Bella og vores venners datter meldte om, at de fløj MEGET hurtigt. Tilbage i Brandstpassage fik vi plantet de skrigende mandrakes (selvfølgelig med beskyttelse for ørene) og pigerne fik spået deres fremtid (Bella har blandt andet en stor kærlighed i vente i sit liv – Tim så lettere underlig ud i ansigtet, da jeg fortalte ham den spådom, ha ha). Vi nåede også lige forbi slikbutikken Den tossede slikmager, hvor vi købte edderkopper, tunger og små hvide kaniner. Jeg sluttede Magiske Dage Odense helt af med at tage Bella og Beate med til koncert med Odense Symfoniorkester, der leverede musik, imens nogle unge skuespillere formidlede et sanseligt eventyr og magiske Merlin.

magiske dage odense quidditch match

Quiddith-kampe i Eventyrhaven

magiske dage odense eventyrhavenmagiske dage odense mandrakes

Bella har – forsvarligt – høreværn på, da der skulle omplantes skrigende mandrakes

magiske dage odense slikbutikmagiske dage odense den tossede slikmager hjertedronning

Hvad var det bedste?
Personligt var min bedste oplevelse middagen på Grand Hotel*. Det var SÅ gennemført og stemningen var helt perfekt. Jeg har spurgt Bella om, hvad hendes fedeste oplevelse var og hun svarede uden at tøve; at lave sin egen tryllestav og få sit navn på den. Det kan godt være, at køen til at få den lavet var lidt lang til tider, men det har efterladt et stort indtryk på Bella og vi har den tryllestav med ALLE steder nu. Jeg har lagt mærke til, at hun også har nævnt svævebanen og middagen på Grand Hotel, når hun har fortalt om dagene til andre børn. Det gjorde indtryk på hende, at vi fik ørevoks fra trolde og tudselår til middagen 😉 Generelt vil jeg bare anbefale jer at gå en masse rundt og snuse indtrykkene til jer. Der sker så meget i gaderne, som er gratis og derfor behøver det ikke at koste særlig meget at deltage. Faktisk kan man helt principielt godt deltage uden at bruge en eneste krone.

Vi skal uden tvivl afsted igen næste år og jeg tror faktisk, at en ny tradition for vores efterårsferie er blevet grundlagt! Var I afsted i år og overvejer I næste år?

Datoerne for Magiske Dage Odense 2020 er allerede fastlagt og det er igen i efterårsferien: d. 15.-17. oktober 2020. Vi skal 100% afsted igen. Ses vi?

We had the most magic and wonderful three days at Magiske Dage Odense (Magic Days Odense). I don’t even know where to begin, because there was so many great moments and fun things. I love how the whole town is filled with kids (and grownups!) who are dressed up as Harry Potter, Hermonie, wizzards, witches, dementors, evil monters and such many other creators. It really sets the mood for the whole festival. Bella loved making her own wand and my favorite was the magic dinner at Grand Hotel. It was so special and the vibe is hard to describe – you should have been there! If they have a dinner during Magiske Dage Odense next year, then we’re 100% going! We also got to make magical necklaces, bought a cape for Bella, planted screaming mandrakes, met a unicorn (isn’t it cute?), watch quidditch matches, Bella got her fortune told (she has a big great love in store later in her life) and Bella battled against evil with magic. Magiske Dage Odense, we are without a doubt coming back next year! The dates for 2020 are already set and it’s 15th-17th of October 2020. Will you be there?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Magiske dage i Odense

Magiske dage i Odense 2019Magiske dage Odense 2019

Reklame for Magiske Dage Odense

Jeg har simpelthen glædet mig så meget til at dele dette indlæg med jer. Det er bare et af de samarbejder, der giver SÅ meget mening for mig og hvor jeg glæder mig helt vildt til det hele.
Efterårsferien er kun få uger væk og hvis I er på jagt efter inspiration til oplevelser med børn, så vil jeg godt komme med det bedste tip: Magiske dage Odense (det der tidligere hed Harry Potter Festival). Festlighederne løber af stablen torsdag d. 17. oktober til og med lørdag d. 19. oktober og jeg ELSKER seriøst Odense midtby i de dage (mere end jeg gør i forvejen, ha ha). Gader og stræder summer af liv, magi, fantastisk stemning – og ikke mindst glade børn. Jeg vil så gerne prøve at beskrive stemningen for jer, fordi den er helt særlig, men I bør også lige bladre billeder fra sidste i år igennem HER.

Magiske dage Odense er primært inde i og omkring gågaden i Odense, men der er også events i blandt andet Storms Pakhus, på Hovedbiblioteket i Borgernes Hust, i svømmehalen og et par steder mere. Rigtig mange af de forskellige tiltag og oplevelser i løbet af dagene er faktisk gratis, så det er en billig måde at underholde ungerne på. Man kan sagtens tilkøbe alle mulige oplevelser, men det er også bare en stor oplevelse i sig selv at gå rundt fra sted til sted – uden at det behøver at koste noget. Mange børn dukker op udklædte og går rundt i byen sådan – og det er SÅ fedt og hyggeligt. Jeg regner også med, at Bella er iført overstående udklædning under Magiske dage. Det ville ligne hende dårligt at takke nej til en mulighed for at klæde sig ud.
Festivalen starter blidt op torsdag, hvor der er nogle enkelte aktiviteter. De fleste events og magiske timer ligger dog klart fredag og lørdag. Det er fredag og lørdag, der er værd at komme til Odense for. Jeg kender flere, der kommer fra andre landsdele for at deltage i festivalen.

Magiske dage i Odense 2019Fotograf: Finn Wraae

Magiske dage OdenseFotograf: Erling C. Hollmann

Vores planer til Magiske dage Odense:

  • Vi skal helt sikkert forbi Trædrejerens Værksted (i det gamle COS i Vestergade), hvor man kan få lavet sin egen tryllestav og købe “kloge håndbøger”. Det er gratis at besøge værkstedet, men tryllestave og bøger koster selvfølgelig penge. I kan læse mere om det event HER. Det har åbent alle tre dage.
  • Og inden vi tager i Trædrejerens Værksted må vi hellere tage forbi Fafner Bank, da vores menneskepenge (som til Magiske dage Odense hedder “fumlerpenge”) ikke er gangbar valuta og skal derfor først lige veksles til odinarer HER. Banken har åbent alle tre dage.
  • Magiske dage Odense kalder næsten på et besøg på biblioteket, ikke? Det er jo oplagt og hvis man går op ad den magiske guldtrappe, så kan man komme i den Magiske Lounge, hvor man kan slappe af, lege, spille og læse.
  • Bella vil uden tvivl elske et besøg hos Drømmespejlet på Odense Teater, hvor der er ansigtsmaling!
  • Vi skal besøge Den tossede Slikmager og købe fredagsslik der.
  • Jeg fik en tryllestav til et Harry Potter-event for et par år siden og Bella har den største ærefrygt for den, da det jo er en RIGTIG tryllestav. Vi har dog forklaret hende, at den ikke virker for os, fordi ingen af os har gået på trylleskole. Det kan hun nu komme på Nordheims Trolddomsakademi og det skal hun helt sikkert! Hvordan vi så forklarer, hvorfor tryllestaven stadig ikke virker efterfølgende, må vi lige tænke over… #hjælp
  • Forbi og hører Troldmandsfortællinger!
  • Gå rundt i Eventyrhaven (som parken hedder hver dag – ikke kun når der er Magiske dage Odense). Det er den park i hele landet, hvor magien flyder stærkest. Der er flere aktiviteter dernede, men jeg tænker især, at vi skal overvære en Quidditch-kamp. Det er vildt sjovt og hyggeligt. Vi har set dem de andre år. Og har ens barn mod på det, så kan man mod betaling spille med i kampen. I kan se, hvad der ellers sker i Eventyrhaven under Magiske dage Odense HER

… og så arbejder jeg lige på, om det ikke kunne passe sammen, at vi tog til Langbordsmiddag i Storms Tusmørkegryde (bemærk at prisen er inklusiv biografbillet). Det ville nok kræve, at Tim tog Flora med hjem, og Bella og jeg så tog i biografen alene efterfølgende. Men det kunne være så hyggeligt! Alternativt kan jeg se, at der er Langbordsfrokost om lørdagen.

Trædrejeren - Magiske dage i OdenseFotograf: Finn Wraae

Magiske dage i OdenseFotograf: Niels Holmgård OFA

Quidditch kamp - Magiske dage i OdenseQuidditch kamp i Eventyrhaven – Fotograf: Niels Holmgård OFA

Andre fine events: Havde Bella lige været et eller to år ældre, så skulle vi klart have været til havfruesvømning HER. Man kan lave sin egen magiske kappe HER og sine egne magiske smykker HER. Filmmagi er også en af dem, som jeg overvejer at kigge forbi. De viser film fredag og lørdag. Det lyder også som om, at Elverstrædet (vintapperstrædet) er et besøg værd i de dage HER og Vinterlandet på Brandts lyder også rigtig fedt! Jeg kan godt se på det hele, at enten får vi rigtig travlt, hvis vi skal nå alt, der lyder fedt – eller også skal vi virkelig have valgt noget fra. Der er også noget for de voksne og skulle jeg ud uden børnene, så var jeg taget til dette Winter is coming-event med Game of Thrones-tema og ølsmagning.

Magiske dage OdenseFotograf: Finn Wraae

Hvis man vil have en af de lidt større og sanselige oplevelser, så skal man købe billet til Merlins magiske rejse, som er en koncert med Odense Symfoniorkester. Det bliver en komplet oplevelse, når magi flyder sammen med musik, ballet og skuespillere – og man er selv en vigtig medspiller under oplevelsen. Dette kan kun opleves lørdag og man kan købe billetter HER

I kan finde det fulde program lige HER

Fik jeg sagt, at vi glæder os?

Magiske dage OdenseFotograf: Finn Wraae

I wanna give you an awesome tip for the upcoming autum holiday: Visit Magiske Dage Odense (“Magical Days Odense”) here in my Odense. I wanna try to describe the atmosphere, but it is so difficult, because it’s special! Everywhere you go there’s kids dressed up, things to see and try. You can watch a Quidditch match in Eventyrhaven (The Fairytale Garden), get your face painted at Odense Teater, buy magical candy for the weekend and make your own wand. It’s all happening 17th-19th of October in Odense (most of the things happening on the 18th and 19th – the 17th is just a slow “warm up”). You can see the whole program HERE (you can change the language to German, English, Spanish, Norwegian and Swedish at the page).

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Outfit of the day #470

MbyM marranie dress blåMissjeanett Odense MbyM dress marranie blue blå

Reklamelinks markeret med *

MbyM dress (HERE* + HERE) – ASOS suede jacket (HERE*) – See by Chloé bag – ASOS boots (HERE*)

(Indeholder reklame for Riceteria, da jeg var inviteret til event)

Da jeg var på vej til et blogevent hos Riceteria her i Odense, så kom jeg til at tænke på, at det var over et år siden, jeg sidst havde deltaget i et event med bloggen. Det har selvfølgelig primært været fordi, at jeg har fået en lille baby og det var i mange måneder derfor ret besværligt at komme rundt med baby, der græd, skulle sove – for ikke at glemme alt det lort, man slæber rundt med, når man har en lille baby. En anden del af forklaringen er dog også, at jeg simpelthen ikke har haft lyst. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor, men jeg har det sidste års tid bare mest haft brug for at forkusere på min lille familie og familieforøgelsen. Nu kan jeg dog godt mærke, at lysten så småt er ved at komme tilbage og det var iøvrigt et enormt hyggeligt event, jeg var til, hvor jeg også fik hilst på både Anja og Cille for første gang “rigtigt”. Jeg har også før skrevet om Riceteria i min Mit Fine Odense guide lige HER.

Til eventet var jeg hoppet i denne kjole fra MbyM. Jeg købte den for en måneds tid siden i Magasin, hvor den også findes også i denne farvekombination*. Jeg var i tvivl, da jeg skulle vælge farve, da de begge er vildt flotte, men jeg endte med den blå version. Jeg synes, at kjolen er lille i størrelsen!
Min veninde, som var min “plus one” til eventet, spurgte faktisk, om støvlerne* var nye, men sandheden er egentlig bare, at jeg ikke har fået dem brugt særlig meget. Hvilket er en stor fejl! De er ret pæne og faktisk okay behagelige taget højden i betragtning. Jeg har haft dem på på bloggen før HER. Dem må jeg lige sørge for at få brugt mere dette efterår!

Kan I have en skøn søndag <3

I was wearing this when I went to my first blog related event in a year! It was at Riceteria, which I have written about before right HERE in my Odense guide. The dress is new and from Mbym. You can buy it HERE and HERE*. Have a great Sunday <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin