Trailer til sæson 5 af Outlander

Med under en måned til at sæson 5 af Outlander starter, så tænkte jeg, at det var passende at dele den nyeste trailer fra den nye sæson. Sæson 5 er baseret på den 5. bog* i serien og det er den bog, som jeg er mindst vild med af dem alle. Den er simpelthen for lang (over 1500 sider) og den har for mange bihistorier, der intet betyder for hovedhistorien. Derfor har jeg både frygtet og glædet mig til, at denne bog skulle filmatiseres. Jeg håber, at de netop kan koge den noget mere ned og droppe nogle af de underlige sidespor, forfatteren smutter på. Omvendt ved jeg, at bogen som de bruger til sæsonen, ikke er den bedste og derfor frygter jeg, at sæson 5 bliver lige sådan. Men! Den 4. bog* er en af de allerbedste og jeg må indrømme, at jeg var ret skuffet over sæson 4. Den var ikke dårlig, men jeg følte, at de jappede sig hurtigt igennem ALT og de ændringer de lavede (i forhold til bogen), brød jeg mig ikke om. Blandt andet havde stort set alle Outlander-fans i verden glædet sig til en MEGET fræk sexscene i en flod, som er i bog 4. Det er seriøst den frækkeste sexscene mellem Claire og Jamie i alle bøgerne og den valgte de så helt at droppe. Undskyldningen var noget med, at de filmede om vinteren i Skotland og i bogen bader de netop den nat, fordi der er hedebølge i Amerika, hvor de er. Meeen.. come on! Så kunne de havde taget et sted hen og filme den ene scene i noget varmere varm. Jeg var skuffet, haha!

Jeg må dog indrømme, at denne trailer for sæson 5 ser ret god ud. Traileren for sæson 4 var heller ikke helt fantastisk og det endte så også med at gælde for hele sæsonen, for mig. Tim var til gengæld ret vild med sæson 4! Han elsker, at de er i Amerika og jeg har det lige stik modsat; jeg sidder bare og hepper på, at de skal tage tilbage til Skotland. Jeg savner virkelig Skotland i TV-serien og det gjorde jeg også, da jeg læste bøgerne. Der sker til gengæld nogle meget vigtige og meget voldsomme ting her i sæson 5. Jeg frygter især en bestemt scene. Jeg tror, at den bliver endnu værre at se, end Jamies voldtægtsscene i sæson 1, men det er jo uden at vide, hvordan de vælger at tage den med her i TV-serien. Det var i hvert fald nogle sider, som jeg havde svært ved at komme igennem i bogen og de sad i mig i flere dage efterfølgende.

Sæson 5 får præmiere 17. Februar på Viaplay og derefter kommer der ét nyt afsnit hver uge. Netflix og HBO har de første 4 sæsoner liggende, men sæson 5 får de nok først om 9-12 måneder (sådan plejer det at være). Den 5. bog (Det brændende kors) kan købes HER* Den nyeste bog, der er kommet på dansk, er Sangen i knoglerne* (nr. 7) og den kan I finde HER*

I kan danne jer et overblik over bogserien HER

Glæder I jer? Og hvordan havde I det med sæson 4?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Outlander sæson 4 – Ny lang trailer

Nu er der ikke længe til, at vi kan få vores Outlander-fix. Sæson 4 får premiere på Viaplay 5. november – og hvis I endnu ikke har set sæson 3, så er den netop kommet på både HBO og Netflix (den lå allerede på Viaplay). Jeg er i gang med at gense sæson 3, så jeg er helt klar til sæson 4. Og speaking of sæson 4, så er der netop kommet en ny og længere trailer. De genbruger lidt fra denne trailer, men der er også en hel del nyt i den. Vi får mere af Jamies moster Jocasta at se (som er en ret spændende karakter i de kommende sæsoner) og der er endelig nogle glimt af Brianna og Roger, der har en virkelig spændende historie i sæson 4. Faktisk også fremadrettet – i de senere bøger er jeg helt vild med deres historie. De må godt nok gå meget lort igennem.

Det bedste den nye trailer er klart det allersidste, hvor man hører Franks stemme, imens vi kan se en ung dame i solskinnet. Kan I se, hvem der er? 😉

Sæson 4 får premiere på Viaplay mandag d. 5. november kl. 20.00. Hvis I slet ikke kan vente, så kan I kigge nærmere på bøgerne HER

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Outlander sæson 4 trailer er her endelig!! (og en premieredato!)

Uh det har jeg virkelig ventet på! Jeg synes, at det er ondt, at vi først får en ny sæson af Outlander til november (det var september sidste år), men ventetiden er blevet lidt sødere med en helt ny trailer, som I kan se øverst her. Jeg synes faktisk ikke, at traileren er særlig god eller siger særlig meget om, hvad vi kan forvente os af sæson 4 (Brianna og Roger er for eksempel slet ikke med i den og deres historie er virkelig “stor” og vigtig i sæson 4 – og noget af det bedste!). De laver dog en voldsom teaser til, at Claire og Geillis ikke er og har været de eneste tidsrejsende – en del af historien som jeg er helt vild med. Mere tidsrejse – mere! Jeg lover, at vi i sæson 4 bliver klogere på hvorfor og hvordan i forhold til de der tidsrejser. Jeg havde også håbet på at se et glimt af Murtagh, da de forlod ham ret åbent i sæson 3. Jeg har ingen anelse om hans skæbne i TV-serien, fordi i bøgerne dør han ved Culloden, så det er en “kreativfrihed” skaberne bag serien har taget sig i forhold til at lade ham overleve videre i serien. Det er dog en ændring, som jeg er helt vild med (jeg elsker Murtagh!) og jeg er glad for, at jeg også kan blive overrasket fremadrettet. Den ældre dame I ser i traileren, er Jamies blinde moster, Jocasta. Hun er et spændende bekendtskab og en vigtig karakter i Outlander i flere sæsoner fremadrettet. Hun er lidt irriterende, men jeg kunne alligevel ret godt lide de dele af bøgerne, hvor hun spiller en større rolle. Det er aldrig kedeligt hos hende 😉

Desuden kom Starz (netværket der har Outlander i USA) ved en fejl til at uploade traileren, hvor der til sidste stod “November 4”. Den blev dog hurtigt pillet ned igen (jeg nåede selv at se den), som om det var en fejl. De har selvfølgelig ikke bekræftet datoen, når det tydeligt ikke var meningen, at det skulle have været offentliggjort, men jeg tror godt at vi kan regne med, at d. 4. November er premieredatoen. Viaplay her i Danmark har igen rettighederne til den nye sæson af Outlander og hvis det kører, som det har gjort alle de andre gange, så betyder det, at vi kan se det første afsnit dagen efter – altså 5. november og derefter et nyt afsnit hver uge (nok med et par ugers pauser henover julen).

Hvis traileren her ikke er nok (det er okay at se den flere gange 😉 ), så har jeg også lagt denne teaser op, så er en kortere samtale mellem Claire og Jamie – også fra den kommende sæson 4. I finder meget mere Outlander på bloggen HER

Glæder I jer? 😀

For all you Outlander fans: Starz has just uploaded this new trailer for season 4 of Outlander. It premieres November!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Outlander er blevet forlænget med både sæson 5 og 6! (og premieredato for sæson 4)

Outlander season 4 photos

Nyheden kom egentlig ud, da jeg var i Skotland, men jeg tænker, at det nok ikke er jer alle Outlander-fans, der har set det, så nu deler jeg det også lige her på bloggen. Jeg har længe ventet på, at der skulle komme noget nyt om seriens fremtid, da de kun havde fornyet den til og med sæson 4 – som jo kommer senere i år. De bliver færdige med at filme sæson 4 i denne uge. Der har været nogle udfordringer, da det har været koldere i Skotland dette forår end normalt og der er nogle scener i bog nr. 4 (I kan se hele oversigten over bøgerne HER), der kræver sommervejr. Blandt andet er der en ret hot sexscene i en flod. Jeg håber virkelig, at de indkluderer den i serien, fordi det er muligvis den frækkeste sexscene i alle bøgerne. Jeg tror bare, at det bliver en kold fornøjelse for Caitroina og Sam at indspille, ha ha.

Nå, men nu til det der er nyheden. Det er endelig blevet offentliggjort, at vi får ikke bare én, men mindst to sæsoner mere (tre, hvis vi tæller sæson 4 med), da de har besluttet sig for at forlænge serien med en 5. og 6. sæson. Virkelig dejlige nyheder og jeg håber, at det bliver en fortsat succes, så vi kunne være så heldige at få nok sæsoner til at se alle bøgerne bliver til virkelighed på skærmen. Caitroina og Sam har dog kun kontrakter til 2020, hvilket svarer til sæson 6, så jeg er nervøs for, om de kommer til at bede om for mange ekstra penge, når deres kontrakter skal genforhandles og det derfor bliver for dyrt for selskabet at fortsætte med Outlander. Men der er heldigvis længe til endnu!

Desuden er det også kommet frem, hvornår vi får lov til at se sæson 4. Det er dejligt med en dato, men det er ikke en dejlig besked. Vi skal nemlig vente helt til november denne gang. Det er godt nok træls. Især fordi jeg virkelig ser frem til denne sæson, da bog nr. 4 er min favorit. Der sker SÅ mange fede ting i den. Det er også lige blevet offentliggjort, at Outlander har castet en af de fire hobitter fra Ringenes Herre til sæson 4 (og 5 og 6. Han er en fast karakter i flere bøger). Vi kender ham lige nu nok mest som Pippin, men de næste par år kommer vi til at kende ham, som den skotske advokat Neil Forbes, der kender noget af Jamies familie. Det skal nok blive godt!

Glæder I jer?? Hvis I ikke kan vente, så kommer bog nr. 5 på dansk lige om lidt. Den kan forudbestilles HER (reklamelink)

Der er meget mere Outlander på bloggen HER

Finally there are some Outlander news! It has just been made official that the show has been renewed for a 5th and 6th season. Great news! Sadly we have to wait until November before season 4 premieres. That’s too long!! And you seen that one of the hobits from Lord of the Rings has been cast for Outlander? That’s so cool! Billy Boyd (aka Pippin) will play Neil Forbes in Outlander.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Caitriona Balfe i Stine Goya bees jumpsuit

Caitriona Balfe bee jumpsuit

Da jeg for et par dage siden hyggede mig med et interview med den smukke Caitriona Balfe (Claire Fraser i Outlander), så blev jeg ved med at tænke, at printet på hendes jumpsuit virkede utrolig bekendt. Det var først, da jeg tilfældigvis faldt over den samme buksedragt lige HER*, at jeg fik opklaret, at det altså er Stine Goya hun har på. Det er mega sejt at se hende i et dansk brand. Hvis I også vil se selve interviewet, så kan I se det HER. Det handler primært om sæson 3 og en lille smule om den kommende sæson 4. Jeg er med i en stor international Outlander fangruppe på Facebook (don’t judge! 😉 og der var der rigtig mange, der mente, at hun måske ville signalere noget omkring den næste Outlander bog (se hele listen her), da mange håber, at den kommer i år og den hedder tilfældigvis “Go Tell the Bees that I am gone”.

Buksedragten fra Stine Goya kan købes HER* og man kan også få en jakke i samme print lige HER

The other day I was watching this interview with Caitriona Balfe, who plays Claire Fraser in the Outlander series. I kept having this feeling that I had seen the print on her jumpsuit before, but it wasn’t until yesterday where I was browsing on a webshop that I found out that she’s actually wearing the Danish brand, Stine Goya. If you want the same jumpsuit* as Caitriona then you can buy it HERE* and they have made a jacket in the same bees print HERE. Do you think that the print is a hint that we’ll soon be getting a release date for the next book in the series (“Go Tell the Bees that I am Gone”)?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin