10 ting jeg vil lave i marts

lyserød gyvel

Åhh den første forårsmåned. Hvor har jeg glædet mig til det! Og marts bliver en travl en af slagsen – men på den rare måde. Måneden kalder også på en gang forårsrengøring og -oprydning. Jeg vil især gerne have sorteret ud i vores tøj, i køkkenskabe og skabet med overtøj. Jeg er sikker på, at der er flere ting, som vi ikke bruger længere.

I marts vil jeg…

  1. … fejre Bellas fødselsdag to gange. Det fortjener hun i den grad også. De sidste par måneder har lillesøster virkelig stjålet vores fokus, så jeg glæder mig til at fokusere på og fejre hende flere gange her i marts.
  2. … og så skal hun starte i Forårs SFO. Det lader vi lige stå lidt. Det fatter jeg ingenting af. Er hun ikke stadig kun 2 år eller sådan noget?! Stop.tiden. Hun startede i fredags og jeg har skrevet om hendes første dag HER
  3. … i babybio og se Green Book. Jeg skal jo lige se, om den fortjente den der Oscar 😉
  4. … få købt de nødvendige forårsting til Bella. Hun mangler sko (tænker hun skal have dem her*) og nyt regntøj (der overvejer jeg dette sæt*). Forårsjakken er heldigvis allerede købt og det blev denne. Den er endnu pænere i virkeligheden! Hun har heldigvis dette termosæt fra efteråret, men ellers skal der købes lidt sommerkjoler og badetøj også.
  5. … Tictail lukker hele deres platform i starten af april. Derfor sælger jeg voldsomt ud på min tictail shop HER (da jeg ikke har fundet en ny platform endnu + for at undgå at skulle oprette alt for mange ting det nye sted). Jeg har derfor lavet to rabatkoder til shoppen. Hvis I bruger FORÅR giver den 10%. Køber I to ting eller flere, så kan I bruge 2TING og så giver den 15%. Besøg shoppen HER
  6. … lave flere cocktails. Jeg er blevet helt bidt af det og har en mere på vej til jer (hvis I synes, at en flydende version af æbletærte lyder godt, så hold øje med bloggen 😉 ). I finder i øvrigt alle mine cocktails HER
  7. … glæde mig til at vi skifter til sommertid. Lyse aftener, åh jeg har savnet jer!
  8. … få styr på de sidste detaljer omkring Floras barnedåb. Vi har samtale med både præst og spisested her i marts. Vi skal endeligt også have besluttet os for faddere (det kan vi bare ikke gøre, før vi ved, hvem der kommer… og der er altid nogen, der ikke svarer inden SU-dato. Jeg troede ellers, at vi efterhånden var voksne nok til, at folk kunne finde ud af sådan noget?). Og så skal jeg have bestilt blomster (overvejer bare at fylde nogle vaser med overstående blomster; pink og meget duftende gyvel) og bestille disse bordkort, men igen – det kan jeg først gøre, når jeg ved, hvem der præcis kommer. Men er de ikke mega fine?
  9. … få taget billeder af Flora til hendes første pas <3 Vi skal nemlig afsted på hendes første ferie i april og sådan et pas har jo et par ugers leveringstid.
  10. … men også sørge lidt over fastelavnsbollesæsonens afslutning for i år. Det har været mit barsels-fix de sidste mange uger (med Bella var det de store chokoladeboller fra Lagkagehuset med tandsmør), men hvis jeg skal have nogle forhåbninger om, at Flora æder de sidste graviditetskilo, så er det måske meget godt, at sæsonen er slut nu.

Har I nogle rare planer for marts?

Ah the first month of spring. I have been waiting for this for so long! In March I wanna buy new shoes for Bella (I’m considering these ones*) and this jacket. Be in total schok of the fact that Bella started school last week. Isn’t she still like 2 years old or something like that?! I’m also gonna try to get the last things for Floras Christening sorted; we have meetings with the priest and the café – and I’m gonna buy these for the table.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

En meget særlig dag

Nouvelle Odense

Reklamelinks markeret med *

I dag er en meget særlig og meget dejlig dag. I dag er Bella nemlig startet i forårsSFO og det er godt nok mærkeligt, at hun allerede er så stor. Slut med vuggestue og børnehave. Hun har glædet sig rigtig meget og hun udbrød, da vi hentede hende igen, “Jeg har bare haft en mega god dag!”. Så bliver man altså virkelig glad! Hun er virkelig klar til skole og selvom hun har været lidt mut over, at de kun var tre fra hendes børnehave (hendes børnehave ligger i sådan et knudepunkt i byen, hvor børnene skal alle mulige steder hen. Hendes hold i år skulle på ikke mindre en 11 (!!) forskellige skoler), der skulle på samme skole, så er jeg sikker på, at hun nok skal få en fantastisk skoletid. Jeg kendte en enkelt dreng perifert i min folkeskoleklasse, før jeg startede, og jeg har haft den bedste tid på Seden Skole. Det er dog ikke der Bella går.

Jeg har flere gange nævnt, at vi har været rigtig glade for vores vuggestue/børnehave og jeg havde lovet, at jeg ville fortælle jer, hvilken det var, når Bella ikke længere gik der. Jeg havde nemlig ikke lyst til, at skrive online, hvor hun gik, imens hun stadig var der. Selvom et par stykker af jer faktisk har haft børn samme sted, da I har været henne og hilse på i løbet af årene. Det har været skide hyggeligt, når I har gjort det! Bella har gået i Tryllefløjten, som er et stort sted og er integreret. Og med verdens bedste madordning og deres egen sødeste kok! Skal jeg lave et mere uddybende indlæg om det? I kan eventuelt også bare spørge i en kommentar på indlægget eller skrive en besked til mig på instagram, så skal jeg nok uddybe. Vi har været rigtig glade for dem og er også ærgerlige over, at Flora ikke kommer til at gå der (vi hører ikke til det område længere. Vi havde ikke købt vores hus, dengang vi søgte om pladser til Bella. Så der boede vi et andet sted i Odense). Men nu er tippet givet videre, hvis I sidder nogen derude, der er ved at søge om plads i Odenses institutioner.

Vi har efterfølgende fejret Bellas store dag med tage på et af vores yndlings steder i Odense; Nouvelle som er et “brunch all day”-koncept. Mange små retter og det er SÅ godt. De havde fået lidt nye retter i dag og jeg fik en lille food-gasm, da jeg satte tænderne i deres nye kartoffel-nuggets. Shit, de er gode. Desuden er deres æg, speltgrød med kokos og deres crossaint også outstanding. Kæmpe anbefalinger herfra!

Nu skal vi bare slappe af resten af dage og senere vil jeg lave en god bolo til os. Desuden skal jeg lige have testet en cocktail-idé og se om den er god nok til at blive en opskrift her på bloggen til min opskriftsamling HER.
Jeg er lige nu dog ved at tilføje en masse ting til min Tictailshop. Tictail lukker snart (jeg skal lige have fundet en ny platform så?) og min garderobe trænger virkelig til at blive ryddet op i, så jeg sælger virkelig ud på min Tictail. Derfor har jeg lavet en rabatkode til jer. Hvis I bruger FORÅR så trækker den 10% på alt på min shop HER

Rigtig god weekend!

Floras body er HERFRA* og bukser med fødder HERFRA*
Bellas kjole kan købes HER*

 

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Hvordan er det at blive mor til to?

Småfolk enhjørning

Reklame for Småfolk:
Enhjørninge body HER + HER*
Enhjørninge bluse HER + HER

Hvordan er det så at blive mor til to? Det korte svar er: hårdt. Men det kræver en uddybning, fordi det er også helt fantastisk at se Bella og Flora sammen. Jeg har været i tvivl, om jeg skulle lave et indlæg, om hvordan jeg havde det med det eller om jeg også skulle flette Bellas reaktioner ind. Jeg vil prøve at holde det kun til, hvordan jeg har det og så overveje, om jeg vil lave et særskilt indlæg med Bella.

Lige fra jeg stod med den positive graviditetstest, har jeg været ængstelig omkring, hvordan det ville være at gå fra at have et barn til at have to. Ville vi nogensinde kunne give hinanden en pause, når vi blev samme antal voksne som børn? Ville jeg føle dårlig samvittighed over, at Bella kunne blive lidt “glemt” i starten? Det sidste kan jeg især svare ja til. Øv, hvor har jeg været ramt af dårlig samvittighed og jeg har været decideret ked af det. Jeg har tænkt meget på, om Bella ville føle det som om, at vi ikke længere elsker hende lige så højt som før. Om vi er mere vilde med lillesøster, fordi en større del af vores opmærksomhed er rettet mod hende her de første måneder. Og den værste; føler hun, at der er noget hun har gjort forkert, siden vi ikke viser hende den samme opmærksomhed længere? Jeg synes, at vi har været gode til at bakke hinanden op og minde hinanden om, at det er en fase. Og at næsten alle børn der oplever at få søskende, også går igennem nogle ting den første stykke tid. Det er helt normalt – men det gør det bare ikke mindre hårdt. Heller ikke for hende. Hendes reaktioner har heldigvis været rettet mod os og ikke mod Flora. Bella er også så stor, at hun altid vil kunne huske tiden før lillesøster kom til. Jeg var 2,5 år, da jeg blev storesøster og jeg kan overhovedet ikke huske tiden før hende. Det prøver jeg også at huske på; at Bella trods alt har været “enebarn” i mere end 5,5 år og har været vant til, at vi kun var hendes. Det her er en kæmpe overvæltning for hende (også). Jeg er dog virkelig, virkelig glad for, at lillesøster ikke kom som en overraskelse, da Bella var 2-3 år. Shit, det havde været umenneskeligt. Jeg er helt smadret nu, så at skulle have haft to blebørn, der var en ny baby og en i trodsalderen samtidig? Ellers tak! Jeg vil dog ikke gøre mig til dommer over, hvornår det er mest rigtigt at få barn nummer to. Det skal man jo gøre som man har lyst til, men nu hvor lillesøster var en overraskelse, så er jeg glad for, at den overraskelse kom, da Bella var 5,5 år og ikke 3 år. Vores overskud er noget andet nu end det var, da man havde en på 2-3 år. Desuden giver jeg ikke så meget for det med aldersforskellen. De skal nok få stor glæden af hinanden.

Som voksen er det hårdt på den måde, at man bare ikke får særlig mange pauser. Før var vi to om et barn og derfor kunne den ene godt lave noget med Bella, imens den anden kunne tage et telefonopkald, skrive et blogindlæg, lave aftensmad mm. Nu er vi to om to, så der skal man være lidt mere kreativ, hvis en (eller flere – åh gru!) af børnene er skide sure midt i aftensmaden. Og det er selvom Bella er ret stor og kan selv. Ulvetime er bare ulvetime – om man så er 6 år eller 3.

Jeg har ikke en gang nogle mega god råd andet end at holde ud – ligesom med alt andet med børn, så er det en fase. Vi prøver at give Bella lidt tid med os alene. Lige nu er det jo så desværre begrænset til Tim, da jeg ikke kan tage væk fra Flora endnu grundet amning. Når børn er så store som Bella, så er det et kæmpe plus, at de faktisk forstår og har forståelse for, at man siger “Jeg sidder lige og ammer lillesøster skat, så du må lige vente 5 minutter før jeg kan hjælpe dig”. Bella forstår det, men siger oftests bare ikke til igen og derfor “glemmer” man lidt de behov, som hun eventuelt har. Derfor vil jeg give det råd videre, at fordi de store er en del nemmere og forstår at de skal vente, så venter de nogle gange bare hele tiden og kræver ikke på samme måde den opmærksomhed, som de egentlig har brug for. Fordi de har nået en alder, hvor de har lært at undertrykke nogle behov. En 2-årig havde jo bare lagt sig ned skrigende i en flitsbue på gulvet og havde krævet, at man gjorde noget. Det gør en på 6 år ikke. Så mit råd er; husk de store børn, fordi de kræver ikke opmærksomheden selv (nødvendigvis).

Men selvom det har været hårdt – primært følelsesmæssigt – så synes jeg også, at det er fantastisk at se de to sammen. Bella er vild med hende og Flora er endnu mere vild med sin storesøster (seriøst, hun kan sidde og glo på Bella i 10 minutter. Hun observerer bare Bellas leg. Så cute!). Lige nu synes Bella, at det fedeste i verden er, når de har matchende tøj på, så den har jeg tænkt mig at malke, så længe Bella overhovedet gider, ha ha.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

10 ting jeg vil lave i februar

Reklamelinks markeret med *

Lige siden Floras fødsel har jeg ikke rigtig “turde” at lave de her indlæg. Måske har jeg ubevidst droppet dem, fordi man seriøst ikke har noget liv eller foretager sig noget spændende (for andre, i hvert fald) de første par måneder. Men nu begynder vi at have lyst og overskud til at lave ting igen, så derfor kommer her en ønskeliste over ting, jeg gerne så ske her i februar.

I februar vil jeg…

  1. … spise virkelig mange fastelavnsboller (altså lige så mange, som jeg har fået spist i januar, ha ha. Det er en del). I år er min favorit dem fra Kvicklys bager og især dem med solbær. Jeg er lidt “over” dem fra Lagkagehuset. De er dyre, lidt for klamme (jeg kan på ingen måder selv spise en hel af dem) og så irriterer det mig grænseløst, at de ikke skærer bollen helt igennem. Det er en fastelavnsbolle med flødeskum – ikke et hotdogbrød!
  2. … tage i babybio igen. Vi havde Flora med inde at se A Star is born i december og det var en succes. Hun sov bare hele tiden og gjorde hun antræk til at vågne, så stak jeg en babs i munden på hende. Jeg er dog spændt på at se, hvordan det går denne måned, hvor hun er mere “vågen” og bevist. Må hellere tage den der grimme Lamaze-løve, hun elsker så højt, med…
  3. … finde ud af, hvilken serie der skal underholde mig det næste stykke tid her på barsel. Outlander er netop slut, så der bliver så tomt om mandagen fremadrettet. Love Island UK sæson 4 har dog premiere på Viaplay her i februar, så den kunne være et godt bud! Walking Dead sæson 8 kommer på HBO denne måned også, så den skal jeg nok også se.
  4. … få sendt invitationer til Floras barnedåb afsted. De er seriøst SÅ pæne og vil vise jer dem snart!
  5. … og selv være gæster til navngivningsfest for lille Georg (eller – jeg synes, at han virker så stor i forhold til Flora, fordi han er 7 uger ældre end hende)
  6. … prøve at finde kjoler til Floras barnedåb til både mig og begge pigerne. Bellas er faktisk fundet og er denne her* fra odenseanske GRO. Den er mega pæn og den skal hun nok få brugt hele sommeren også. Jeg har fået den idé, at hun skal have en grøn cardigan på til. Kan jeg finde en grøn cardigan til børn overhovedet? På ingen måder. Jeg har ikke set en eneste. Hvad sker der for det? Sig til, hvis I falder over en grøn cardigan til en i Bellas alder. Til mig selv overvejer jeg denne* og en fra Ganni jeg har set på instagram, men som ikke er kommet endnu. Med sådan en post-graviditetskrop bliver jeg simpelthen bare lige nødt til at prøve tingene, før jeg beslutter mig.
  7. … drikke kaffe (og spise fastelavnsboller, hence pkt. 1) med hende her, der også er på barsel og vi bor få hundrede meter fra hinanden. Det kalder altså på en masse kaffe-fastelavnsbolle-dates!
  8. … heppe på sne. Det kan da virkelig ikke passe, at det er alt der kommer denne vinter? Så kan man virkelig tale om, at man kan se effekten af global opvarmning. Jeg kan ikke huske en vinter i hele mit liv, hvor vi har haft så lidt sne her i Odense.
  9. … overveje, om jeg snart kan overskue at tage Flora med mig en dag til frisøren. Jeg er ved at brække mig over mit hår og efter en lang graviditet trænger jeg virkelig til at få kastet noget afblegning i mit hår. Jeg vil gerne tilbage til at være mere blond! Ved ikke om det bliver her i februar, men det skal i hvert fald ske inden barnedåben…
  10. … se Oscars. Eller, bare den røde løber. Det nytter ikke rigtig noget, at sidde oppe til kl. 06, når jeg har en lille baby. Det må blive næste år! Men den røde løber skal jeg helt sikkert se og så lave indlæg med de bedste og værste kjoler til jer efterfølgende.

Hvad har I af planer for februar?

In February I wanna send out the invitations to Floras Christening, find a dress for the same day (I’m considering this one*), cheer for more snow here in Denmark (we hardly had any!) and watch the Oscars. Or at least the red carpet. With a small baby I don’t think I can stay awake until 6.00 am to watch the whole thing.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Min fødselsberetning med Flora

Lørdag aften d. 24. november var jeg i et underligt humør. Jeg var helt klart hormonel; trist, utålmodig og nervøs for den kommende fødsel. Begge gange jeg har været gravid, har jeg sidst i graviditeterne desværre været bange for, at der skulle ske mig noget under fødslen. Det er så usandsynligt i Danmark, men jeg har alligevel frygtet det. Tim og jeg fik os en god lang snak den aften, der varede til ud på natten. Jeg blev beroliget og vi fik snakket om alt muligt andet også. Jeg elsker, når vi snakker til ud på natten. Det minder mig om dengang, hvor vi lige havde mødt hinanden og gjorde den slags flere gange om ugen. Kyssede eller snakkede, ha ha. Ved en 03-tiden var Tim ret træt og lagde sig til at sove. Vi besluttede os for at lave sleep-over i stuen og hev dyner og madrasser (og en sovende Bella) ned. Jeg havde stadig en urolig følelsen i kroppen og kunne ikke rigtig falde til ro. Derfor lagde jeg mig til at se Boligkøb i blinde (har I set det? Det er godt nok crazy!). Jeg gjorde en ihærdig indsats for at falde i søvn, men det lykkedes ikke rigtig. Jeg døsede hen et par gange, men faldt ikke rigtigt i søvn. Jeg skulle også tissede hele tiden. Det er ikke noget nyt, når man er højgravid, men jeg syntes, at det var lidt hyppigere denne nat. Det var heller ikke bare hvilken som helst nat – fandt vi ud af.

Jeg har – ligesom sidst med min fødselsberetning med Bella (HER) – skrevet det i dagbogsform.

Søndag d. 25. november kl. 05.30:
Omkring kl. 05 falder jeg næsten i søvn, men vågner en halv time senere, da jeg virkelig skal tisse. Tror jeg. Da jeg rejser mig op, går mit vand. Helt som på film – PLASK – og der er vand på gulvet. Jeg bliver en blanding af lettet og nervøs. Jeg er som sagt lidt bange for fødslen, men er også begyndt at blive utålmodig og selvom jeg på dette tidspunkt kun er 39+6, så føler jeg, at jeg er gået meget “over tid”, da jeg fødte Bella 38+6. Jeg vækker Tim ret hurtigt og fortæller ham, at jeg er ret sikker på, at mit vand er gået. Fødslen starter derfor på præcis samme måde, som med Bella. Hvilket også gør mig nervøs, da det endte med at blive en hård og ret lang fødsel (51 timer).

Søndag d. 25. november kl. 06.00:
Jeg er helt sikker på, at mit vand er gået – og der bliver ved med at komme nyt vand ud. Jeg ringer derfor til OUH (Odense Universitetshospital) og giver dem besked. Jeg får en tid til tjek nogle timer senere, men får besked på at ringe, hvis jeg begynder at få veer.

Søndag d. 25. november kl. 07.00:
Der begynder nu så småt at være noget, der minder om veer – og de kommer og går. Præcis som veer. De er dog ikke særlig kraftige og jeg har seriøst haft menstrutionssmerter, der gjorde mere ondt. Men jeg bliver faktisk glad over, at kunne mærke at der sker lidt, da der med Bella gik et døgn, før jeg fik rigtig veer (og først efter jeg fik vestimulerende drop på hospitalet). Tim skriver til vores venner, som vi har aftalt skal passe Bella imens og får hurtigt svar, at de står klar (åh hvor er sådan nogle venner guld værd, når vi ikke har hjælp fra bedsteforældre).

Søndag d. 25. november kl. 09.00:
Tim får pakket en taske til Bella, gjort hende klar og kører hende over til vores venner. Jeg må virkelig skjule, at jeg er enormt rørt, da jeg siger farvel til hende. Bella er bare i strålende humør! Hun glæder sig til at skal lege med vores venners datter og over at lillesøster nu endelig vil ud! Vi forbereder hende dog på, at det godt kan tage lidt tid.

Søndag d. 25. november kl. 10.15:
Vi kører ud på OUH til vores tid til tjek.

Søndag d. 25. november kl. 10.30:
Jeg bliver undersøgt af en jordemoder og en jordemoderstuderende, der (desværre) kan fortælle, at jeg kun er cirka 1 cm åben. Der er lang vej igen og jeg har ikke rigtig fået noget, der minder om rigtige veer, der gør rigtigt ondt.

Søndag d. 25. november kl. 11.00:
Vi lægger en plan for, hvordan vi skal få gang i det hele og aftaler, at jeg skal prøve at tage nogle piller, der sætter gang i veerne. Jeg får en med det samme (den type man skal sluge) og de kører samtidig en strimmel på lillesøster for tjekke, at hun har det godt inde i maven. Det har hun heldigvis. Jeg får flere piller med hjem og får besked om, at jeg skal tage en ny hver 2. time – indtil der er kommet godt gang i veerne. Når der er det, så skal jeg stoppe med at tage dem for at undgå at ende i vestorm. Vi kører efterfølgende hjem igen.

Søndag d. 25. november kl. 11.30:
Jeg ligger mig på sofaen i håb om at få lidt søvn, da jeg jo nærmest ikke har sovet det meste af natten. Tim sender vores venner, der passer Bella, en statussms for at forberede dem på, at det godt kunne ligne, at jeg får endnu en lang fødsel. Imens masserer han mine fødder og jeg formår at få sovet en lille time.

Søndag d. 25. november kl. 12.45:
Jeg vågner fra min lur, fordi jeg begynder at have tiltagende veer. Faktisk tager de så hurtigt til, at jeg bliver i tvivl, om jeg vil tage flere piller. Jeg vil enormt gerne undgå en vestorm, som jeg prøvede under fødslen med Bella. Efter at have snakket frem og tilbage med Tim, så ringer jeg til OUH for at høre, hvad de synes. Jeg og jordemoderen bliver enige om, at jeg springer pillen, som jeg skulle have taget kl. 13.00, over og ser de næste par timer an. Begynder veerne at forsvinde igen, så skal jeg gå i gang med pillerne igen.

Søndag d. 25. november kl. 13.15:
Jeg prøver at lægge mig til at sove igen, da jeg er enormt træt. Det lykkes mig at døse hen, men veerne er tiltagende og jeg vågnede derfor tit. Tim er en champ og fortsætter med at massere mine fødder, imens han ser fodbold (OB spiller tilfældigvis den søndag).

Søndag d. 25. november kl. 15.20:
Jeg vågner helt, da veerne begynder at nive ret meget. Jeg må virkelig trække vejret dybt og koncenteret, når de “topper”. Jeg finder stopuret på min telefon frem og begynder at registrere hver gang en ve starter, så jeg kan holde øje med hyppigheden og hvor længe de varer. Det gør jeg de næste par timer, imens jeg fortsat prøver at sove lidt. Jeg vågner hver eneste gang ve gør rigtig ondt.

Søndag d. 25. november kl. 17.45:
Tim synes, at jeg skal få lidt at spise, men jeg mærker ingen sult. Jeg har kun fået et stykke rugbrød med leverpostej og agurk hele dagen. Han får lokket lidt chips i mig, men mere bliver det ikke til. Jeg begynder at synes, at veerne virkelig river godt. De gør virkelig ondt og jeg kan slet ikke tale, når de først er der – og de tager til i hyppighed. Lige i disse timer kan jeg bedst lide at stå op ad væggen og rokke lidt, når de rigtig bider. Samtidig er jeg ret nysgerrig efter, hvor åben jeg mon er nu efter alle de timer med veer. Jeg ringer derfor til OUH og forklarer situationen. Jeg får en tid til tjek en time senere, men skal selvfølgelig komme med det samme, hvis jeg lige pludselig oplever en pressetrang. Det gør jeg dog ikke.

Søndag d. 25. november kl. 18.40:
Vi kører mod OUH og turen derud er forfærdelig. Mine veer gør virkelig ondt i den siddende position i bilen og man har ikke særlig mange muligheder for at bevæge sig i den fastlåste position. Turen føles dobbelt så lang som normalt.

Søndag d. 25. november kl. 19.00:
Vi bliver taget imod en rigtig sød jordemoder, der undersøger mig og desværre kan fortælle, at jeg kun er cirka 2 cm åben. Der er altså ikke sket særlig meget på alle de timer, siden jeg sidst blev undersøgt kl. 13.00. Skuffelsen står malet i ansigtet på både mig og Tim. Så åbenlyst, at der i min journal i dag står, at “paret er åbentlyst skuffede over den manglende fremgang”, ha ha. Men det var vi godt nok også og vi begge mister lidt modet på dette tidspunkt. Jeg bliver for alvor bange for, at jeg står foran en fødsel på flere døgn igen og jeg er SÅ udmattet, fordi jeg jo ikke rigtig har fået søvn. Desuden er jeg trist ved tanken om at være væk fra Bella i flere dage. I første omgang vil jordemoderen egentlig bare sende os hjem igen, men da hun ser vores reaktion, så går hun ud og taler lidt med sine kollegaer. Hun vil høre, hvad de kan gøre for os. Jeg spørger om den jordemoder, jeg har gået til under graviditeten er på arbejde, da jeg har været enormt glad for Lea og ville elske at føde sammen med hende. Det er hun desværre ikke, øv!
Imens hun taler med sine kollegaer, græder jeg lidt, da jeg ikke kan overskue en mulig lang fødsel igen. Tim trøster mig og jordemoderen kommer ind igen. De vil tilbyde os en såkaldt “flexstue”. Det er et rum, der er helt vores eget, men vi er teknisk set ikke indlagt. Der er senge, så vi kan slappe af og TV. Hun tilbyder mig også en omgang morfin, som vil tage toppen af mine veer og måske få mig til at slappe mere af. Så kan jeg måske få sovet lidt og jo mere afslappet kroppen er, jo bedre og hurtigere åbner man sig. Det takker vi ja til med det samme, da vi ikke rigtig kan overskue at skulle hjem. Desuden er mine veer hele tiden tiltagende og hvis jeg pludselig skulle ende i en vestorm, så vil jeg gerne være på hospitalet, så jeg hurtigt kan få noget smertestillende (for eksempel en epidural – ligesom sidst).

Søndag d. 25. november kl. 20.00:
Vi bliver ført ned på en lille hyggelig stue, hvor der står to senge. Der er redt op til os og jeg får en hospitalsskjorte på. Noget af det jeg husker mest tydeligt fra alle disse timer, er skæret af de to elektriske lys, der står på et lille bord på flexstuen. Det var så hyggeligt og før har jeg egentlig syntes, at de der elektriske lys var lidt kiksede. Efter fødslen har jeg selv købt to, der nu står i vores ene stuevindue og minder mig om den aften, hvor Flora var på vej. Den søde jordemoder giver mig morfin via en sprøjte i låret og fortæller, at der nok går en halv times tid, før jeg kan mærke effekten af den. Der står på bordet lidt sandwich og pastasalat til os, men jeg kan faktisk ikke huske, om jeg spiser noget på dette tidspunkt. Tim er sulten og spiser lidt og efterfølgende falder han i søvn på sengen ved siden af mig. Jeg døser hele tiden hen, men mine veer gør mere og mere ondt, så jeg vågner hele tiden. Morfinen tager lidt af smerterne og jeg kan bestemt takke den for, at jeg overhovedet er i stand til at døse hen på dette tidspunkt.

Søndag d. 25. november kl. 21.30:
Jeg kan huske, at jeg vågner og TV’et kører med en eller anden Keanu Reeves film på. Han er vist ved at redde verden, virker det til. Jeg vågner on and off fra min lur, når veerne gør rigtig ondt. Tim er helt væk i drømmeland.

Søndag d. 25. november kl. 23.00:
Den søde jordemoder fra tidligere tjekker mig en sidste gang, inden der er vagtskifte og hun har fri. Jeg er stadig kun 2 cm åben – “2,5 cm, hvis jeg er lidt gavmild”, siger hun. Fuck altså. Det går jo alt for langsomt og veerne gør så ondt nu, at jeg ikke kan overskue et døgn mere i den tilstand. Jordemoderen joker med, at hun aftenen før også havde tjekket en anden fødende på samme tidspunkt kl. 23. Hun havde også kun været omkring 2 cm åben, men pludselig var det gået stærkt og hun havde endte med at føde lidt over midnat. “Det kan pludselig gå rigtig stærkt, når det er jer andengangsfødende”. “Jaja”, tænker jeg. Det sker sgu ikke for mig! Jeg spørger, om jeg må få mere morfin, selvom jeg godt kan huske fra fødslen med Bella, at det er en engangsting. Og rigtig nok; jeg må ikke få mere. Øv!

Søndag d. 26. november kl. 00.00:
Veerne tager til i en grad, hvor jeg har svært ved at være i dem. De gør virkelig ondt og ingenting hjælper længere. Det er ligegyldigt om jeg står, går, sidder eller ligger – de gør bare fucking ondt. Tim vågner, da han godt kan fornemme, at der er ved at være gang i veerne. Jeg føler hele tiden, at jeg skal tisse og er ude på toilettet hele tiden. Hvad jeg ikke ved er, at det faktisk er en smule pressetrang jeg har…

Søndag d. 26. november kl. 00.20:
Der er ikke længere tid imellem veerne. Som den ene stopper, så går den næste bare i gang med det samme og jeg har svært ved at være i det. “Fedt, jeg er alligevel endt i en vestorm”, tænker jeg. Epidural – nu! Jeg har på et tidspunkt lige to sekunders pause og får fremstammet til Tim “Træk i snoren, TRÆK I SNOREN”. Han hiver i snoren, der sender et signal til afdelingen om, at man gerne vil have noget personale ind.

Søndag d. 26. november kl. 00.25:
En jordemoder kommer ind og Tim får forklaret situation, fordi jeg kan stort set ikke tale. Jeg får dog fremstammet “Veerne stopper slet ikke!”. Hun vil gerne lige undersøge mig for at tjekke, hvor åben jeg er, før vi taler om, hvad vi skal gøre nu. Jeg kan slet ikke lade hende gøre det, fordi veerne bare skyller ind over mig. Hun får et underligt udtryk i ansigtet og siger “Jeg bliver virkelig nødt til lige at tjekke dig nu” og det gør hun så. Få sekunder efter udbryder hun “Shit, du er helt åben og hun er på vej ud!”. Hun siger hurtigt, at hun lige vil tjekke, hvilken fødestue hun kan køre mig ind på – og så løber hun ud!

Søndag d. 26. november kl. 00.30:
Jordemoderen er hurtigt tilbage med en kørestol til mig. Veerne er ret heftige nu og jeg har virkelig lyst til at presse. Min mave laver nogle sammentrækning – som om at den prøver at presse hende ud. Jeg kan nærmest ikke stå op, men får sat mig i kørestolen og så løber jordemoder ellers med mig ned ad gangen – med en løbende Tim lige i hælene.

Søndag d. 26. november kl. 00.35:
Vi kommer ind på fødestuen, hvor jeg hurtigt kommer op på briksen. En jordemoder mere kommer ind på stuen og spørger hendes kollega, hvad hun kan gøre for at hjælpe. Jeg har virkelig, virkelig lyst til at presse, men får at vide at jeg helst lige skal vente et par minutter. Den ene jordemoder løber ud og får mig indlagt i systemet (det er jeg på dette tidspunkt slet ikke endnu) og den anden bakser med at få sat forskellige ting op og gjort klar. Den anden jordemoder kommer tilbage og siger “Jeanett, hvad er dit CPR-nummer?”. Jeg får fremstammet det og hun siger “Super, det passer” og giver mig armbåndet på. “Nu er du indlagt!”.

Søndag d. 26. november kl. 00.40:
Jeg får endelig lov til at presse og jeg tror aldrig, at jeg har lavet nogle så vilde lyde før. Jeg skriger helt sindssygt, hvilket kommer bag på mig selv, da jeg nærmest ingenting sagde, da jeg pressede med Bella. Men denne gang kan jeg mærke kroppen, der arbejder med mig (modsat sidst, hvor de måtte fortælle mig, hvornår jeg skulle presse, da jeg ingenting kunne mærke på grund af den epidural, jeg havde fået). Det føles godt og vildt på samme tid. Jeg har svært ved at lytte til, hvad jordemoderen siger til mig og presser bare løs, når det føles rigtigt.

Søndag d. 26. november kl. 00.50:
Efter to-tre presseveer skriger jeg helt vildt. Jeg kan mærke, at min krop vil havde hende ud NU. “Jeanett! Jeanett! JEANETT!”, råber min jordemoder. “Nej, jeg stopper ikke nu – jeg må presse nu” svarer jeg. “Jeanett!! Kig lige ned på mig!” siger jordemoderen. Det gør jeg og så holder hun lille Flora lige foran sig. Jeg har været så langt væk i mine presseveer, at jeg slet ikke har mærket, at hun allerede var ude. Flora begynder at græde og jeg synker fuldstændig sammen. Da det går op for mig, at hun er ude, stopper veerne med det samme.

 

Søndag d. 26. november kl. 00.50 kommer Flora til verden <3

Fødsel OUH fødselsberetning

 

Vi er efterfølgende indlagt i t0 døgn, da jeg jo igen-igen er lang tid om at føde (19 timer denne gang) og derfor er der en risiko for infektion (mest hos Flora). Denne gang ville jeg virkelig gerne hurtigt hjem, da vi jo havde Bella derhjemme, så de to dage snegler sig virkelig afsted.

Ville jeg have gjort anerledes? Nej, jeg føler ikke, at der var så meget jeg kunne have gjort anerledes. Men det ville jeg heller ikke have gjort sidste gang, fordi der var forløbet bare, som det var. Jeg havde dog en bedre fødslen her anden gang og jeg tror primært det skyldes, at den var væsentligt kortere og at jeg mentalt bedre vidste, hvad jeg gik ind til. Jeg vil desuden gerne rose personalet på OUH, som var virkelig lydhør og som lagde mærke til, hvordan vi havde det under forløbet. I gør det godt derude!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin