Category Archives: PREGNANCY

Sommerkjoler (bryllup?) til gravide

Sommerkjoler (bryllup?) til gravideSommerkjoler (bryllup?) til gravide
1. ASOS (også i blå og grøn) £25 HER   2. Little Mistress £50 HER   3. ASOS (også i grå) £25 £18.50 HER  
4. Mamalicious 199 kr HER   5. Mamalicious (også i sort) £22 HER   6. ASOS (også i sort) £55 HER  
7. ASOS (også i grøn og turkis) £25 HER   8. ASOS £22 HER   9. Little Mistress £48 HER
10. ASOS £40 HER   11. ASOS (også i bordeaux) £30 HER   12. ASOS £28 £21 HER

Flere af jer har efterspurgt et indlæg med inspiration til gravide maver, som skal til bryllup eller stor fest denne sommer. Jeg har derfor samlet 12 smukke kjoler, som kan bruges til bryllupper (ingen hvide, ingen sorte), men også andre anledninger. Selvom jeg syntes, at jeg havde et nogenlunde udvalg, da jeg var gravid, så synes jeg godt nok det bliver bedre og bedre. Hvor er der bare mange smukke kjoler derude! Og af de 12 jeg har valgt her, så er priserne også rigtig gode. Ingen over 550 kr. Hvis I ikke er vilde med nogle af dem her, så ASOS et virkelig godt udvalg lige HER.

Men nu er jeg egentlig blevet nysgerrig; Hvor mange af jer som læser med er gravide? Det kunne være lidt hyggeligt at høre. Hvor langt er I henne og ved I hvad I venter? Og er det jeres første?

12 dresses for you girls that are pregnant this summer. All would work great at a wedding!

Affiliate

Pas på dig selv og dit barn indefra med HemoJern (konkurrence!)

Pas på dig selv og dit barn indefra med HemoJern (konkurrence!)
Der sker så mange ting med ens krop når man er gravid. Ting man ikke havde troet, ting man aldrig havde hørt om før, alle de ting man ikke må og så alle de ting man pludselig skal huske. Kroppen kommer i fokus, da den jo pludselig huser to mennesker (nogle gange flere end to – gisp!) og det gør at man skal passe ekstra godt på den.

Jeg har aldrig været super god til at huske at spise vitaminpiller, så det var faktisk lidt en udfordring for mig at huske under min graviditet. Men der sker altså et eller andet inde i én, når man er gravid, som gør at man husker at passe bedre på sig selv. Fordi det var jo ikke kun mig jeg skulle passe på, men også mit ufødte barn. Jerntilskud er nødvendigt, fordi at man som gravid har 50% ekstra blod i kroppen og desuden bruger moderkagen også løs af det jern som normalt ellers ville have været nok for en ikke-gravid. Jeg var rigtig irriteret over det jerntilskud jeg tog under min graviditet, fordi det måtte ikke tages i forbindelse med måltider (hvor mine vitaminpiller helst skulle). Derfor følte jeg, at jeg rendte rundt og åd piller 27 gange om dagen. Virkelig irriterende! HemoJern må man til gengæld godt tage sammen med måltider. Bare jeg havde vidst det dengang.

Konkurrence: Nu kan 5 af jer vinde samme sæt som I ser på billedet øverst: Et sæt HemoJern og en sød bamse. Perfekt hvis du selv er gravid, men ellers ville det være en sød og betænktsom gave at give en god veninde, søster eller svigerinde som er gravid.
Alt I skal gøre er følgende: Gå ind forbi HemoJerns hjemmeside HER og find svaret på, hvilken uge det er at Sundhedsstyrelsen anbefaler jerntilskud til gravide fra. Skriv det i en kommentar her på indlægget.
De fem vindere findes på søndag (23/2) efter kl. 20.00.

Indlægget er sponsoreret af HemoJern

Det bedste maternitytøj

Det bedste maternitytøj
Mig gravid i 6. måned i kjole fra Mamalicious

Jeg har altid troet, at når man engang blev gravid, så ville det bliver en 9 månders lang tørkeperiode angående fashion og tøj. Og det er da ikke fordi at det har været den periode jeg synes har været sjoveste shoppingwise, men det er slet ikke så slemt som man tror. Der er nemlig rigtig mange high street mærker der efterhånden laver rigtig fint maternitytøj. Og det gode ved at det er high street mærkerne er jo også, at det er i et prisleje der kan betales. Fordi man gider jo ikke investere mange, mange tusinde kroner i tøj der kun kan bruges 4-5 måneder (i starten går man jo stadig i sit eget tøj). Jeg gad ihvertfald ikke. Derfor har jeg her samlet min guide til de mærker jeg synes laver det bedste maternity tøj til pengene. Jeg kan jo lige så godt give mine erfaringer videre til jer derude!

Personligt kunne jeg bedst lide at gå i stretchy kjoler og buksedragt, da den store mave endelig bulede frem.

Det bedste maternitytøj
1. ASOS maternity dress £30   2. ASOS maternity jumper £22   3. ASOS maternity dress £32   4. ASOS maternity blouse £30   5. ASOS maternity dress £30   6. ASOS maternity dress £25

Hvis jeg kun måtte vælge et sted jeg måtte købe graviditetstøj under næste graviditet (hvis der bliver sådan en 😉 ), så ville jeg uden tvivl vælge ASOS.com. De har et kæmpe udvalg – der er både bluser, jeans, nederdele, MASSER af kjoler og endda også finere kjoler, hvis man har nogle store fester man skal til imens man render rundt med badebold på maven 😉 Det var helt sikkert hos ASOS jeg købte mest maternitytøj under min graviditet. Stretchy kjoler var nemlig min favorit og dem har de rigtig mange af. Jeg havde bla. både disse jeans (HER) og denne kjole (HER). Kjolen havde jeg endda i flere farver og den var også en af mine favoritter i garderoben i de måneder!

Priserne er virkelig gode – se fx. det jeg har valgt her! Der er ikke en eneste ting der koster mere end ca. 300 kr! Størrelserne er lidt til den store siden. De opdaterer desuden med nye ting hver eneste uge og samtidigt er der tit en masse af det der er på udsalg. Jeg købte fx. begge mine jeans derinde til ca. halv pris.

I kan shoppe ASOS maternity HER. Og I kan finde maternity udsalget HER.

Det bedste maternitytøj
1. Mamalicious kjole 299 kr   2. Mamalicious kjole 359 kr   3. Mamalicious top 229 kr   4. Mamalicious kjole 379 kr

Næst efter ASOS, så var det klart tingene fra Mamalicious jeg var gladest for. Jeg boede nærmest i den sorte buksedragt jeg havde derfra hele graviditeten. Den var genial. Deres kjoler er også rigtig behagelige og det samme kan jeg sige om deres basis stroptoppe. Og priserne er ganske fine! Der er ingen af disse 4 ting der koster over 400 kr. Jeg havde bla. denne kjole som jeg var rigtig glad for.

De kommer ikke med nyt lige så tit som ASOS, men derfor har de stadig nogle fine ting. Jeg elskede bla. den blå kjole (på billedet aller øverst) og den var Hr. Kæreste også ret vild 😉 Det var det eneste stykke tøj der under graviditeten faktisk fik mig til at føle mig sexet!
Generelt er mærket lidt til den lille side mht. størrelser. Mamalicious laver også ammetøj.

Mamalicious kan købes på deres egen webshop HER, hos Nelly.com HER og hos Zalando HER.

Det bedste maternitytøj
1. Topshop maternity jumper £36   2. Topshop maternity dress £30   3. Topshop maternity jumper £38   4. Topshop maternity tee £30   5. Topshop maternity skirt £16   6. Topshop maternity dress £29

Jeg købte egentlig ikke det helt vilde fra Topshop imens jeg var gravid. Men før jeg blev det havde jeg altid sagt, at jeg ville gå bananas i deres maternity linie, da de altid har lavet så fede ting der. Jeg har endda et par gange siddet og sukket over ting derfra som jeg ville ha’ ønsket var lavet til ikke-gravide. Men da jeg så endelig blev gravid, så synes jeg slet ikke der var noget godt. Og nu hvor jeg så ikke er gravid igen, så er der igen meget lækkert. Typisk!
Tøjet er meget til den lille side, så gå min. en størrelse op!

Topshop maternity kan købes på Topshops egen webshop HER.

Og til sidst så vil jeg gerne anbefale H&Ms ventestrømpebukser. Jeg faldt aldrig for noget andet fra H&Ms venteafdeling (synes det meste var lidt konet), men deres strømpebukser var de bedste jeg prøvede overhovedet! Fx. så sad ASOS’ ikke særlig behageligt og stykket til maven var ikke langt nok. Men H&Ms var geniale! Så de kan anbefales! De fås bla. HER.

Affiliatelinks

Fødslen

FødslenFødslen

51 timer. Præcis. Ikke et minut mere. Ikke et minut mindre. Det var hvad det tog fra mit vand gik til bøllepigen var ude. I er mange der har spurgt indtil fødslen og jeg vil super gerne dele den med jer. Både fordi det har været en syret oplevelse som er virkelig fed at få nedskrevet og delt. Og fordi jeg ved at jeg de sidste mange måneder har fået mange nye læsere som også venter sig. Og hvis I på nogle måder kan få noget ud af mit forløb og mine oplevelser, så deler jeg det mere end gerne med jer. I bunden har jeg skrevet om der var noget jeg ville gøre anderledes i dag. Jeg har skrevet det hele “ala dagbog” for at giver en følelse af at I er med under det hele.

Torsdag d. 21. Marts kl. 03.45:
Jeg vågner ved, at jeg tror at jeg tisser i sengen. “Fedt”, tænker jeg, “Er det virkelig hvordan de sidste to uger skal være? At jeg nu ikke længere kan holde på vandet. Sexet”. Men efter et par toiletbesøg går det op for mig, at jeg ikke tisser. Det er simpelthen mit vand der er gået. Jeg er rundt på gulvet, da jeg var overbevist om at jeg ville gå over tid. Og denne torsdag er jeg kun 38+4.

Torsdag d. 21. marts kl. 04.10:
Jeg puffer lige så stille til Hr. Kæreste og siger “Skat, jeg lækker pænt meget væske. Jeg tror sgu at mit vand er gået”. Han bliver så chokeret at han sætter sig straks op i sengen og i det laver en forkert bevægelse der gør at han har hold i nakken resten af torsdagen. Perfekt start.

Torsdag d. 21. marts kl. 05.10:
Efter lidt snak frem og tilbage med Hr. Kæreste og endnu flere toiletbesøg er vi nu 110% sikre på at mit vand er gået. Jeg har dog ingen veer eller optræk til noget der overhovedet ligner. Jeg ringer til fødegangen for at høre hvordan vi skal forholde os. De mener også klart at det lyder som “vandafgang” (som de så sexet kalder det) og giver os en tid til kl. 11, hvor de så vil se på mig. Med mindre at jeg selvfølgelig får veer inden – så skulle vi ringe igen. Men det sker ikke.

Torsdag d. 21. marts kl. 06.30:
Det er en ret kold morgen, så Hr. Kæreste går ned for at tjekke at alt nu er som det skal være med bilen til senere. Det er det selvfølgelig ikke. Den vil ikke starte. Selvfølgelig lige på den dag, hvor mit vand går. Den dag af alle dage. Den står på taxa derud. Jeg æder en skål koldskål, sætter en podcast med Mads & Monopolet i ørene og prøver at sove lidt. Det lykkedes ikke rigtig og får kun lige lukket øjnene en lille times tid.

Torsdag d. 21. marts kl. 07.30:
Vi beslutter os for at få styr på lidt småting; pakke lidt tøj til Hr. Kæreste, finde pusletasken, autostol osv. Synes timerne her snegler sig afsted.

Torsdag d. 21. marts kl. 10.30:
Endelig. Vi ringer efter en taxa og kører mod Odense Universitets Hospital.

Torsdag d. 21. marts kl. 11.10:
Vi bliver modtaget på 4. sal (ikke fødegangen – endnu 😉 ), og jeg kommer en til undersøgelse. Mit blodtryk driller og bliver taget 4 gange før det når et niveau de vil acceptere. De konstaterer også at mit vand helt sikkert er gået, men at jeg ingen veer har og at jeg på ingen måder har åbnet mig. Jeg får fancy bælter om maven som skal måle babys hjertelyd og jeg skal trykke på en knap hver gang jeg kan mærke hende møffe rundt eller sparke. Alt sammen for at tjekke at hun har det fint. Jeg får tilbudt at blive sat i gang med en stikpille, da det virker som om min krop lige skal hjælpes i gang med de veer. Vi snakker lidt frem og tilbage (jeg spørger bla. ind til om det er de samme stikpiller som netop samtidigt havde været oppe i medierne for at ha’ været skyld i vestorme og skadede babyer. Jeg får at vide at dem bruger de slet ikke på OUH). Jeg takker ja tak til stikpille, får den lagt og skal lige ligge ydeligere 30 min inden jeg må rejse mig. Og så bliver vi sendt hjem. Sendt hjem?! Jeg troede, at NU skulle jeg føde. Men nej, pillen skal virke og hvis der intet er sket 6 timer efter, så får jeg en ny. Og det siger jordmoderen, at det skal jeg nok forberede mig på. Hvilket hun får ret i. Jeg bliver sendt hjem med besked om at komme igen kl. 18 (men igen, ringe hvis veerne går i gang). Jeg får dog indlæggelsesarmbånd på, da jeg tekniskset er indlagt nu. For første gang siden min egen fødsel. Vi beder dog om at andre ikke kan finde information om min indlæggelse, da vi ikke ønsker at familie og venner skal vide at fødslen er i gang. Vi vil gerne ha’ helt ro.

Torsdag d. 21. marts kl. 13.00:
Vi er hjemme igen. Prøver at spise lidt, men er slet ikke sulten. Er til gengæld træt og prøver at tage mig en lur (og få Hr. Kæreste til at sove lidt også. Det går væsentligt bedre for ham end mig 😉 ).

Torsdag d. 21. marts kl. 17.00:
Snakker lidt med Fie, da hun havde lidt samme opstart som mig; vand der gik, men ingen veer. Og jeg er ved at være småfrustreret over at intet sker. Hun er så sød at tilbyde at køre os ud til vores næste tjek, så vi slipper for endnu en taxa.

Torsdag d. 21. marts kl. 17.45:
Fie henter os og kører os mod OUH.

Torsdag d. 21. marts kl. 18.00:
Vi får en fast seng (dog i er rum til 4 – kun adskilt af forhæng – vi er dog alene i rummet denne aften) og imens vi venter på jordmoderen snakker vi om det mon bliver i nat det sker. Og om vi bliver sendt hjem igen eller om vi skal blive fra nu af. Jordmoderen kommer og jeg bliver tjekket nøjagtig som før. Der er stortset ikke sket noget siden sidst. Jeg får endnu en stikpille og bliver sendt hjem for natten. Jeg får også noget antibiotika med hjem som jeg skal tage inden jeg går i seng, da der er en øget risiko for infektion hos både mig og baby, når man rammer 24 timer efter vandet er gået og der stadig ingen baby er. Og det ville jeg jo gøre om natten. Vi får besked om at komme igen næste morgen kl. 08.

Torsdag d. 21. marts kl. 20.15:
Vi er hjemme igen. Jeg er SÅ smadret, da jeg siden kl. 03.45 har fået ca. 1,5 times usammenhængende søvn.

Torsdag d. 21. marts kl. 22.00:
Jeg tager min antibiotikapille og så lægger vi os til at sove.

Fredag d. 22. marts kl. 00.30:
Jeg vågner af at det begynder at “trække” i min lænd. Vågner af det flere gange i løbet af natten. Kan dog sagtens falde i søvn igen, så værre er det heller ikke.

Fredag d. 22. marts kl. 05.45:
Vågner og kan simpelthen ikke sove mere. Er alt for spændt over det hele og samtidigt pisse træt af at der ikke sker mere. Det trækker stadig bare lidt i lænden.

Fredag d. 22. marts kl. 08.00:
Vi kommer ind til vores seng igen og denne gang er værelset fyldt. Der er travlt, kan vi mærke. Samme tjek igen; eneste fremgang er at min livmoderhals har forkortet sig LIDT. Men udover det sker der stadig intet. De vil egentlig gerne ha’ mig på fødegangen og i gang med noget vestimulerende drop, men der er alt for travlt til de har plads til mig der. Især når vi skal har muligheden med stikpiller. Jeg spørger hvor mange stikpiller man overhovedet må få og får at vide at jeg må få max 5 på 2 dage. Så jeg får stikpille nr. 3, bliver sendt hjem, men får at vide, at hvis jeg ikke går ordentlig i gang selv af denne, så kommer jeg på fødegangen næste gang jeg kommer ind og får drop.

Fredag d. 22. marts kl. 10.15:
Hjemme igen. Hr. Kæreste craver burgere og jeg craver is, så han kører efter Bull-burgere og Ben&Jerry’s. Herefter prøver jeg at få sovet, men vågner flere gange fordi det virkelig begynder at trække mere i min lænd. Han laver varmepude til mig som hjælper lidt.

Fredag d. 22. marts kl. 16.20:
Efter at ha’ ventet på jordmoderen kommer hun endelig. Tror at jeg skal undersøges igen, men hun smiler bare til mig og siger “Så skal du ned på 3. sal, Jeanett. Vi har en fødestue klar til dig”. Her går mit hjerte i stå to sekunder. Så er det sgu nu.

Fredag d. 22. marts kl. 16.25:
Vi kommer ned på fødegangen, får vores stue og får hilst på vores jordmoder, Lise, som er super sød. Vores navne er skrevet på en tavle inde på stuen og jeg kommer i noget sygehustøj. Jordmoderen lægger drop på mig – noget jeg aldrig har prøvet før og Hr. Kæreste når så diplomatisk at sige, at da han fik det lagt som 12-årig, da gjorde det mega ondt. Jeg synes så at det er nada og tænker at Hr. Kæreste har været en pjevset 12-årig eller også så er de blevet bedre til det siden dengang 😉 Jeg bliver derefter hooket op til det vestimulerende drop og en maskine der holder øje med babys hjertelyd og om jeg har veer. Det har jeg lidt. Men de er små. Og jeg mærker dem så lidt at jeg bare ligger og ævler løs med jordmoderen om alt muligt random.

Fredag d. 22. marts kl. 17.15:
Jordmoder Lise skruer op for droppets styrke hver 20. minut og her en times tid efter begynder veerne at nive lidt. Dog ikke mere end at jeg stadig ligger og ævler mellem dem. Jordmoderen kommenterer, at jeg vist har en høj smertetærskel. Hun spørger lidt indtil min holdning til de forskellige former for smertelindring, så hun ved det til senere. Fortæller at jeg ikke har noget mål om at gøre det uden smertelindring. Jeg er åben for det meste, men vil bare tage det som det kommer og hvis jeg får brug for det. Er dog ikke så game på ideen om de “bistik”, som man kalder dem. Er blevet stukket en gang i mit liv og fuck det gjorde ondt. Dem skal jeg sgu ikke ha’ 6 af i lænden. Så hellere ha’ veer.

Fredag d. 22. marts kl. 18.00:
Veerne begynder nu rigtig at rive godt. Hr. Kæreste er fantastisk og er der bare som jeg har brug for. Han laver lidt zoneterapi på mine hænder som distraherer mig lidt under veerne. Jordmoderen kommenterer dog igen at hun er imponeret over min smertetærskel og rigtig god kontrol over vejrtrækningen. Bæltet der sidder på min maven som holder øje med babys puls bliver ved ned at drille, så det ryger af og istedet sættes der en ledning med en elektrode op og fast på hendes hoved. Hejhej ledning ud af mit skræv!

Fredag d. 22. marts kl. 20.00:
Efter to timer med mange veer (5-6 stk pr 10. minut), så er min krop ved at være færdig. Jeg har ikke sovet ordentligt i 1,5 døgn og er ved at være tappet for kræfter. Min jordmoder giver mig ret og de snakker om at det kan være at et kejsersnit er løsningen, da jeg nok ikke vil ha’ kræfter nok til at presse når vi når dertil. Har kun åbnet mig 2,5-3 cm (man skal op på 10 cm før man må presse) på de mange timer. Men jeg beder om en epidural og det synes de lyder som en god idé. Med håb om at den virker så godt at jeg måske kan få sovet lidt. Hun ringer efter anæstesilægen. 30 min, så vil han være der. Perfekt. 30 min kan jeg godt arbejde med.

Fredag d. 22. marts kl. 20.20:
“Jeg har lidt dårligere nyheder”, siger jordmoder Lise. Åhh nej… Hvad nu? Det går åbenbart amok med akutte kejsersnit denne aften og der er netop lige blevet meldt 2 mere (vores jordmoder løber også 2-3 gange fra os, da alarmen for det går flere gange). Så nu hedder det ca. 2 timer til epidural istedet for 30 min. Fuck my life. “Men vil du ha’ noget morfin, Jeanett?”. “Jaja, bare stik mig det… Eller, hvad får jeg ud af det?”. Jordmoder Lise begynder at forklare – bla. om den store nål der skal stikkes i mit lår.
Jeg afbryder hurtigt og siger bare “Jaja bare giv mig det. Jeg er træt”. Jordmoder Lise stikker mig med monsternål i låret (har Hr. Kæreste fortalt). Jeanett mærker ikke en skid.

Fredag d. 22. marts kl. 21.10:
Morfinen begynder at virker. Den tager ikke veerne helt, men den tager “opstigningen” og “nedstigningen” til og fra en ve. Dvs at jeg mærker kun når den peaker – så pausen imellem veerne føles længere. Det hjælper lidt.

Fredag d. 22. marts kl. 21.45:
Jordmoderen spørger om jeg vil prøve lidt lattergas også. Jeg når kun lige at sige ja og få masken i hånden hvorefter døren går op og ind kommer min redningsmand; anæstisilægen. Yay, epidural!! Jeg får at vide hvordan det skal foregå, kommer op og sidde og de går i gang. Hr. Kæreste synes ikke det er sjovt, da han ser den kæmpe nål der skal ind i ryggen på mig. Jeg sidder heldigvis med ryggen til, haha! Anæstisilægen nævner at det nok kan føles lidt ubehageligt når han stikker. Ham og jordmoderen siger at de aldrig har set en sidde så stille og ta’ en epidural så hardcore. “Øh tak… Men hvornår gør du det der gør ondt?”. Anæstisilægen: “….. Jeg har lagt den? Gjorde det ikke ondt?”. Mig: “Næ…?”. Anæstisilægen: “Fuck du er sej”. Og så grinte jeg lidt. Epidural – min bedste beslutning i hele dette fødselsforløb.

Fredag d. 22. marts kl. 23.00:
Epiduralen virker fantastisk og jeg mærker stortset ikke veerne. Jeg joker med både Hr. Kæreste og jordmoder – og føler mig generelt ovenpå igen. Dog stadig fysisk træt.

Fredag d. 22. marts kl. 23.30:
Der er vagtskifte og jordmoder Lise forlader os og vi hilser på den nye jordmoder Anne-Mette. Begge er unge kvinder og begge var rigtig søde.

Fredag d. 22. marts kl. 23.45:
Stadig pga den lange “vandafgang” så skal jeg have antibiotika og det får jeg nu via drop. Men da jeg allerede har vestimulerende drop i den ene hånd, så må jeg så ha’ lagt et nyt drop i den anden hånd. Efter det er lagt og posen med antibiotikaen er tomt, så får jeg og Hr. Kæreste lov til at sove indtil jeg skal undersøges igen. Der skrues ned for mit vestimulerende drop. Epiduralen virker nemlig så godt, at jeg ikke kunne mærke mine veer og derfor kunne slappe af. Inden jeg lægger mig til at sove er jeg ca. 5 cm åben.

Lørdag d. 23. marts kl. 01.00:
Hr. Kæreste og jeg har sovet lidt over en time. Jeg vågner og føler mig helt frisk igen. Det ben jeg har ligget på sover dog fuldstændig (en bivirkning der kan opstå fra epiduralen) og det ender det faktisk med at gøre resten af fødslen. Jordmoderen undersøger mig og vi bliver alle vildt glade, da hun kan konstatere at jeg er 9 cm åben. Jeg har simpelthen åbnet mig imens jeg har sovet og har intet mærket. Virkelig luksus! Til gengæld virker den elektrode der sidder fast i babys hoved pludselig ikke og der må ligges en ny. Der skrues op for droppet igen, da mine veer er stilnet meget af uden droppet.

Lørdag d. 23. marts kl. 01.30:
Kan igen mærke lidt til veerne igen, men det er ingenting i forhold til tidligere, da epiduralen stadig gør sit arbejde. Epidural, I love you!

Lørdag d. 23. marts kl. 04.00:
Hver gang jeg nu får en ve så styrtdykker babys hjertelyd. Noget jordmoderen ikke er glad for og sammen med kollegaer overvejer de om hende i maven er ved at være for påvirket af den lange fødsel og om kejsersnit måske er løsningen. Jeg får besked på at trække vejret extra dybt under veer for at få ilt ned til hende og det hjælper meget. Så kejsersnit sker ikke og vi fortsætter.

Lørdag d. 23. marts kl. 04.30:
Der skrues ned for epiduralen, da jeg ingen lyst til at presse har. Overhovedet. Og her mistænker de lidt epiduralen for at virker FOR godt.

Lørdag d. 23. marts kl. 05.20:
Baby begynder nu at blive stresset og gennemsnittet på hjertelyd er ret højt.

Lørdag d. 23. marts kl. 06.00:
Der tilkaldes en læge, så hun kan give sit besyv med i forhold til det hele. Hun mener godt, at baby kan klare en lille time endnu. Men hvis der intet er sket der, så skal hun tages med sugekop. Jeg får grønt lys til at presse når jeg har veer selvom jeg egentlig ingen “pressetrængen” har.

Lørdag d. 23. marts kl. 06.30:
Jeg føler mig SÅ træt og føler ikke længere at jeg kan mere. Jeg har simpelthen ikke flere kræfter tilbage. Jeg har ikke haft følelsen at ville give op på noget som helst tidspunkt under fødslen, men her siger jeg til min jordmoder, at jeg bare ikke kan mere. Jeg beder hende om at hente sugekoppen og få hende ud. Hun overtaler mig dog lige til at presse et par gange mere.

Lørdag d. 23. marts kl. 06.42:
Jeg kan ikke mere. Men den luskede jordmoder får Hr. Kæreste til at give mig en maske med ren ilt som jeg bliver fuldstændig bøvet og høj af. “Okay, så en sidste gang”, tænker jeg og går helt bananas. Hun er næsten ude (vi har en klassisk tilfælde af “the ring of fire” som det hedder populært set 😉 ). Min jordmoder siger, at det er nok lidt ubehageligt, men at hun er ude ved næste ve. Det fortæller jeg min jordmoder at jeg ikke kan vente på og presser hende derefter ud. Uden at ha’ en ve. Kl. 06.45 kommer bøllenpigen til verden.

Vi var efterfølgende indlagt 2 døgn (som vi dog fik lov til at tilbringe på vuggen) pga øget risiko for infektion hos os begge, da vandet var gået så lang tid før hun endelig var ude. Hun skulle ha’ tjekket temperatur hver 8. time i 2 døgn og jeg skulle ha’ det tjekket hver 8. time i et døgn.

Ville jeg ha’ gjort noget anderledes? Ikke rigtigt. Det eneste jeg ville gøre nu, hvis jeg på forhånd havde vidst at fødslen ville blive så lang var at jeg ville ha’ sørget for at få sovet noget mere inden veerne gik i gang. Den energi kunne jeg godt ha’ brugt senere i forløbet.
Af smertestillende endte jeg med at få epidural og morfin – og da jeg skulle syes fik jeg pudendusblokade som lokalbedøvende. Der er intet af det jeg fortryder og ville gøre alle 3 ting igen.

Hr. Kæreste kunne ikke ha’ været mere perfekt i det hele. Han var der bare for mig under hele forløbet og det var det eneste jeg havde brug for. Begge jordmødre var også virkelig gode og jeg følte mig tryg i deres hænder hele vejen.

She’s here!

She's here!

I morges kl 6.45 kom den smukkeste lille pige til verden efter over 2 døgns fødsel. Det har været en hård omgang og samtidigt fuldstændig mindblowing. I skal nok få en ordentlig præsentation af hende snart, men lige nu vil vi 3 bare gerne nyde hinanden og lære hende at kende.

Vi snakkes ved om nogle dage :)

Sweat pants

Sweat pants
1. Denham £109.99   2. ASOS £25 £17.50   3. Cheap Monday £40   4. ASOS £30   5. Freddy £60 £30   6. Just Female £54

Sweatpants. Eller bare en fancy ord for “joggingbukser” (fordi det lyder bare ikke lige så sexet!). Jeg ejer ingen overhovedet (ligesom jeg hverken ejer et par gummistøvler eller en regnjakke), da jeg virkelig har et problem med for praktisk påklædnings genstande  Jeg tror, at hvis man ejer disse ting så er man lidt for tilbøjelig til at hoppe i det ofte. FOR ofte.

Men nu har jeg simpelthen ensstemmigt hørt fra SÅ mange veninder, at man altså ikke overlever det første stykke tid af ens barsel uden et par behagelige sweatpants. Især dagene efter fødsel, hvor man bare ikke kan ha’ noget der på nogen måder sidder til i…. øhmm… specielle områder 😉 Og mine veninder plejer at være en klog flok, så jeg har valgt at lytte og kigger derfor nu på sweatpants. Jeg har fundet disse 6 stk, hvor favoritten uden tvivl er nr. 1, da de minder allermest om “rigtige” bukser. Jeg gider bare ikke lige kaste 800-900 kr efter sådan et par nu.
Jeg hælder nu imellem to: nr. 3 fra Cheap Monday, da de har en fed lynlåsdetalje nede ved anklerne. Og nr. 6 fra Just Female, da de sidder ret godt på modellos og ikke er for store i benene (og jeg kan godt lide lynslås-lommerne).

… man kunne også bare hoppe rundt ude på hospitalet i denne onepiece med kaninøre, men det tror jeg alligevel jeg lader være med 😉

Indeholder affiliatelinks

Skæv mave

Skæv mave

Er lige vågnet op til den her mave… Det er altså vildt så skæv den kan være nogle gange! Det ser helt Alien-agtigt ud!

Forresten så var jeg til jordmoder i tirsdags og hun står allerede fast med hovedet (babyen, ikke jordmoderen 😉 )! Ikke at det betyder at hun kommer nu, men det er da dejligt at hun fx ikke har sat sig fast med numsen i stedet. Og så er hun stadig godt fed 😉 200-300 g over gennemsnittet på nuværende tidspunkt. Min lille fede B <3

Maven 35+5

Maven 35+5

I får lige et sæt nye billeder af maven (inkl en masse rod i baggrunden – men vi er ved at rykke det sidste rundt og rydde op i værelset der bliver babyværelse/walk-in. Så I må lige undskylde rodet 😉 ). Billederne er taget i fredags, hvor jeg var 35+5. I dag er jeg 36+1. Dvs kun 6 dage mere og så ville hun egentlig ikke være for tidligt født, hvis hun kom der (det er normalt at føde imellem uge 37-42). Det er altså syret at tænke på! Jeg er dog stadig overbevist om at jeg går over tid og at hun derfor først kommer i starten af april.

Beklager mobilbillederne, men Hr. Kæreste har så travlt pt og han er lidt min “fotograf”. Men vil I ikke også hellere se mave via mobilbilleder end slet ikke at se mave?

Kjolen er forresten den fra ASOS maternity. Har været SÅ glad for den igennem min graviditet. Den er så behagelig, kan nemt dresses op og ned – og så er den billig!
Den er lige HER i både bordeaux (samme farve som min) og sort.
Jeg har den bare i min normale størrelse!

Indeholder affiliatelinks

Mit babyshower

Mit babyshowerMit babyshower

Jeg har simpelthen haft en helt, helt fantastisk weekend. Igår var det jo planen, at jeg skulle over til min veninde imens hendes kæreste og min Hr. Kæreste tog i sommerhus med et par andre gutter. Men da jeg kom over til dem, så blev jeg noget overrasket… inde i deres stue stod en masse af mine skønneste veninder (bla. Fie og Katrine) og min lillesøster. De overraskede mig simpelthen med et babyshower! Jeg begyndte sgu at tude (skide graviditetshormoner!). Ihh hvor var jeg overvældet og glad! De havde pyntet så fint op, havde bagt vildt mange lækkerier (cheesecake, citrontærte, muffins, scones osv), lavet alkohol-frie drinks og så var der også skønne, skønne gaver. Ej, men jeg var simpelthen så overvældet og glad… og er det stadig. Det er også grunden til at jeg nærmest ingen billeder fik taget. Jeg havde jo heller intet kamera med, men fik lige knipset disse få billeder; af kagebord, af lidt af de søde piger (eller, det var ikke alle der kom med på billedet – der var mange børn at holde styr på 😉 ) og søde børn der synes sugerør var et hit!

Jeg ved ikke hvordan jeg skal få sagt tak nok… men jeg blev simpelthen så glad og vil gerne sige tak til dem alle for planlægningen (som åbenbart har stået på i flere måneder!), tak til dem der kom, tak for de skønne gaver og tak for tanken. Jeg er stadig rørt, piger! <3

Min mave i Fyens Stiftidende

Min mave i Fyens Stiftidende

Min tykke mave er at finde i Fyens Stiftidende i dag (side 22). Jeg udtaler mig egentlig ikke om noget, men er endt som galionsfigur for Hr. Kærestes kække bemærkninger! Hende inde i maven var helt vild i maven, da vi lå og læste avisen… synes måske det er liiiige tidligt nok, at hun bliver så vild over at være i medierne. Men med mor-blogger og far-politiker, så slægter hun os vel bare på? Haha. Nu kan hun ihvertfald sige, at hun var i avisen før hun overhovedet var født!

I dag smutter jeg over til en veninde og skal bare hygge… vores mænd skal i sommerhus sammen, så vi kunne lige så godt udnytte den mulighed for en masse tøsehygge om babyer osv.