Outfit til min fødselsdagshavefest

Min weekend

 photo weekend-il-gusto-is-kasket-los-angeles-sommer-i-odense-missjeanett-blogger-frozen-bluse-hm_zps2eaqxerf.jpg photo weekend-tacos-koriander-avocado-salsa-missjeanett-blogger-royal-copenhagen-rice-plastik-glas_zpsjx0rq7ba.jpg

 

Hold nu kæft, en weekend! Masser af dejlige ting og masser af lort. Bogstaveligt talt. Men det kommer jeg til længere nede. Weekenden startede heldigvis dejligt. Tim havde noget politikmøde, så Bella og jeg hyggede det meste af eftermiddagen fredag. Aftensmaden bestod af tacos – det er nemt og rigtig “finger food”, som Bella elsker. Hun gider ikke tacoskallerne, som vi andre, men spiser det hele separat. Tacos som “chips”, majs for sig selv og så videre. Lille tosse. Da Tim endelig kom hjem lige inden Bellas sengetid, så kørte vi en hurtig tur forbi yndlings il gusto til en is. Jeg fik min ultimative yndlings, pistacie og Bella insisterede på at hoppe rundt med sin is. Det var en klistret fornøjelse efterfølgende, men hun var så glad og freaking cute imens det stod på. Hun faldt i søvn i bilen på vej hjem og så kunne de voksne bruge aftenen på at blive opdateret med de nyeste afsnit af Game of Thrones.

 photo weekend-il-gusto-bella-odense-missjeanett-hm-kasket-los-angeles-kavat-sko-blogger-leg-med-barn-by_zpsbbicxekt.jpg photo weekend-il-gusto-pistacie-is-god-italiensk-ice-cream-gelato-odense-i-guide-sommer-ferie_zpsl0lu4lvc.jpg photo weekend-missjeanett-snapchat-barn-sparker-i-hovedet-sover-seng-lorte-lordag_zpsrfntfvql.jpg

Lørdagen blev jeg vækket med et cirkelspark i hovedet, som I kan se på billedet fra min snapchat her oven over. Det er klart den bedste måde at blive vækket på #ironi. I kan i øvrigt finde mig på Snapchat under brugernavnet missjeanett, hvis det er. Men dagen havde slet ikke vist sig fra sin dårligste side endnu. Vi havde en aftale med nogle venner, om at besøge dem i deres campingvogn i Bogense. Der skulle vi være kl. 14 og jeg vi lige have et bad inden omkring kl. 12. Den sidste uges tid har vores toilet været rigtig sløvt, når der blev trukket ud i det. Vi havde snakket om, at vi lige skulle have gjort noget ved det, men ellers var det ikke noget, som vi havde tænkt så meget over. Mens jeg står i badet, lyder der pludselig et kæmpe brag. Det er så højt, at jeg kommer med et lille skrig. Tim kommer løbende ud og spørger om, hvad jeg dog laver. Vi kan ikke rigtig finde ud af, hvor lyden kommer fra, så da jeg stadig står med shampoo i håret, så løber Tim ned i vores kælder og tjekker. Alt jeg hører, er Tims: “FUCK”. Afløbet, som fører alle de “gode” ting fra toiletterne og badet er hoppet af. Der er lort og andre ting over ALT inde i det ene rum i kælderen (der er en gang plus 5 rum i kælderen). Ej, men jeg kunne slet ikke rumme det og vil spare jer for de efterfølgende detaljer. De næste par timer gik med at få ting ud af rummet, besøg af VVS og efterfølgende slamsuger. Lige nu venter vi på regningen og alene VVS’eren koster 3000 kroner bare at få ud, fordi det var lørdag. Just awesome. Klokken 17 ankommer vi endelig på campingpladsen i Bogense – 3 timer forsinket. Vi ender med at have en rigtig hyggelig aften og nat – og spontant lejer vi en af hytterne på pladsen, så Tim ikke skal kører hjem og derfor også kunne drikke lidt (meget) vin. Jeg er på ingen måder en “campingpige”, men sådan en nat eller to er virkelig hyggeligt. Lyden af regnen på forteltet, grill og Bella som nød at lege med de andre børn, var lige hvad vi havde brug for efter sådan en omgang lort – igen, bogstaveligt talt.

 photo weekend-camping-bogense-fyn-plads-regn-sommer-2016-hytter-leje_zpsdd3niotj.jpg photo weekend-bogense-campingplads-campingvogn-frozen-frost-paraply-cykel-missjeanett-blogger_zpsj2zj3oog.jpg photo weekend-bogense-campingplads-leje-hytte-sommerhus-sommerferie-fyn-pa-familie-blogger-missjeanett_zpsvde96pns.jpg

Søndag vågnede jeg op i en hytte (et mini sommerhus) på Bogense campingplads. Det var mega varmt og Bella brugte formiddagen på at jagte myre på terrassen, mens hendes forældre sukkede over deres selvforskyldte rødvinshovedpiner 😉 Vi spiste morgenmad med vores venner og derefter gik turen tilbage til Odense. Jeg nød turen langs landevejene hjem – Danmark er altså smuk med fine gule rapsmarker. Jeg foreslog en tur forbi McD, da de voksne cravede salt og Bella ville gerne have legetøj og ballon. Resten af dagen gik med bedste søndagssløvhed; jeg lavede amerikanske pandekager og fik slugt en masse sider i min bog (“På kanten af evigheden”). Bella legede og Tim sov vist lidt, haha. Som hver eneste søndag, sluttede vi dagen med det nyeste afsnit af Outlander. Wow, et afsnit! Der trillede mange tårer herhjemme, kan jeg afsløre. Efter at have været lidt træt af, hvor de er geografisk (andre som også er det?) , i nogle afsnit nu, så tegner det endelig godt igen 😉 Det ligger på Viaplay.

Næste weekend satser jeg på kun bliver god – der har jeg nemlig fødselsdag!
Hvordan har jeres weekend været?

 photo weekend-elefantdragt-klade-ud-missjeanett-blogger-odense-morblogger-mommy-blog_zpsshf0ofho.jpg photo weekend-amerikanske-pandekager-bog-ken-follett-pa-kanten-af-evigheden-missjeanett-blogger-odense_zps2edwztgb.jpg

My weekend in pictures; Friday I ate tacos alone with Bella and later ice cream at my favorite ice cream place in town; il gusto. Saturday started with a kick in the face (literally), then some suage broke in the basement. That was shitty – literally. We then fled to Bogense; enjoyed listening to the rain while we were drinking red wine in their caravan. We ended spending the night. Sunday we were a bit hungover so I made pancakes, read a lot of pages in my book and we ended the day with the newest episode of Outlander. We shed some tears!

bloglovin

10 kommentarer

  • Louise Markussen

    Åh, der afsnit var bare ikke sjovt *hylogtudemoji*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Ej nej nej hvor træls 🙁 Puha, bliver helt dårlig ved tanken. Men den del af weekenden, der bød på campinghygge lyder til gengæld virkelig hyggelig. Og hvor ser Bella sød ud 🙂 Min datter elsker også de trampoliner deromme bag H&M. Det kunne i øvrigt snildt have været hende på billedet – de har i hvert fald samme smag i tøj, hende og Bella 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg får også stadig kvalme af bare at tænke på det. Det var seriøst klamt! Men ja, camping var virkelig hyggeligt og lige hvad vi havde brug for!

      Haha ja, de er et hit. Der er børn på dem HELE tiden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    seriøst – du var ikke den eneste der fældede en tåre eller to.. puha…. men dejligt de forhåbentlig drager mod det skotske igen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det jublede jeg virkelig også over. Jeg er træt af dem i Frankrig. En del af charmen var netop også det skotske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Åh, tænk en dag jeg også kan læse en bog i weekenden igen. Min søn er 1,5 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg læser primært, når Bella sover – enten om eftermiddagen eller om aftenen inden jeg lægger mig til at sove. Det der med at ligge en hel eftermiddag og læse, dét eksisterer heller ikke i min verden, haha!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Dine “min weekend”-indlæg er rigtig hyggelige!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Tak Lærke! De er også rigtig hyggelige at lave, så det er heldigvis win-win 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit til min fødselsdagshavefest