Vinter sol

Jeg er bare fuldstændig smadret i dag (jeg er også bagud med kommentarer – dem indhenter jeg i morgen). Mere end jeg forstår hvorfor. Godt nok har jeg været tidligt oppe og på arbejde, men SÅ smadret burde jeg altså heller ikke blive af det. Men det er jeg – så det bliver bare lige et hurtigt hej fra. De fleste af jer har alligevel sikkert også planer sådan en lørdag aften. Jeg skal bare slappe af sammen med Hr. Kæreste og spise verdens bedste forårsruller. Jeg snuppede det her billede på gåturen hjem fra arbejde (beklager det dårlige mobilbillede). Jeg købte en chai latte fra Baresso til turen hjem, så jeg bare kunne gå og hygge mig. Gik igennem Eventyrhaven som er mit favoritsted i Odense, når det kommer til grønne områder i byen. Her er så smuk både om sommeren og om vinteren. Men jeg glæder mig nu mest til de varme sommerdage, hvor vi sidder dernede på tæpper sammen med venner hele dagen og spiller spil, drikker kolde ting, snakker, griller og nyder livet til fulde. Jeg glæder mig virkelig til sommer – selvom dette vinterbillede også er smukt.
God lørdag aften! 🙂
Jeg synes nu ikke det der er et dårligt mobilbilleder O.o
Så har du vist ikke set min lorte tlf. in action – med skidt på linsen (hvis den HAR det! Jeg tvivler!!) og det hele… 😛 Jeg vil ikke engang vise dem frem.. 😉
Jeg troede ikke billedet var et mobilbillede – det er da på niveau med mit digital kamera, som jeg altid bruger på min blog (fordi jeg ikke har råd til et nyere eller til et spejlreflekskamera)
God søndag 😉
MichellesModeslam.blogspot.com