Designers Remix SS12 og generelle trends fra CFW

Jeg fulgtes til Designers Remix sammen med smukke Frk Krøjby her på billedet og søde Kia. Vi blev ude ved Carlsberg mødt af en milliard reb, gratis Copenhagen Beer og udendørs show med masser af kendisser.
Designers Remix bød på en meget hvid og sort kollektion – dog med afbræk af stærke farver som pink, gul og mintgrønlig-blå. Jeg synes, at reb-kjolen er ret sej!
Som sagt var der mange kendisser til showet… tjek hvem der sidder lige over modellens venstre skulder med blond hår og store solbriller. Yes, det er Medina!
Showet startede ud med den ene hvide kjole efter den anden. Denne havde fine reb detaljer som jo passede til temaet med alle de reb der hang ned fra loftet.
Farve-fan Jeanett blev glad, når de lidt mere friske farver kom på catwalken.
Og vi slutter lige af med et nipple-slip… det er jo hvad der kan ske på catwalken. Måske er jeg plat, men jeg synes det er sjovt haha (og fin bluse, iøvrigt).
Jeg sluttede min torsdag aften af med Designers Remix sammen med Kia og Katrine. Generelt var kollektionen meget hvid og sort – med lidt få splash af gul, pink og mintgrøn/blå. Min favorit var nok den sorte top på det nederste billeder og en hvid kjole som havde en dyb ryg med guld lynlås – fik desværre bare ikke et billede af den. I kan dog se kjolen og resten af kollektionen HER (kjolen er Look nr. 19).
GENERELLE TRENDS FRA CFW: Personligt nåede jeg kun at se 3 shows “live”, men ud fra dem og ud fra alle de billeder jeg har set af kollektioner fra ugen, så vil jeg hurtigt komme med mit bud på lidt generelle trends fra CFW. Jeg kan ihvertfald konkludere at buksedragten IKKE er død, så den kan i roligt gemme til næste år og i kan også sagtens gå ud og investere i nogle flere. Der blev vist både korte og lange versioner, så begge dele lever stadig i bedste velgående. Generelt synes jeg også der var ret meget skinnende materiale (jeg ved så ikke om det var silke eller satin) og metallic accessories. Hvis vi skal snakke farver (eller manglende på), så synes jeg sgu det er lidt trist. Mange af designerne havde VILDT mange sorte outfits og det synes jeg er helt fint i vinterkollektioner, men SS-kollektioner skal altså indeholde lidt flere farver. Mange af kollektionerne var også meget hvide og virkelig mange brugte grå/støvet toner og farver. Jeg havde altså håbet på noget mere farve. Men når der så var skønne farver, så var det især pink, orange, gule og electric blue. Nude/peach og mintgrøn genopstår (ifølge CFW-designerne) fra de døde igen… har de ikke lige været hotte for ca. 2 sæsoner siden?! Det er skønne farver, men jeg er ikke sikker på, at jeg nåede at savne dem nok til at jeg en hel sommer gider, at se på alle gå og være nude-farvet igen. Eller er det bare mig?
Favorit kollektioner: Stine Goya, Avia of Scandanavia og Anne Sofie Madsen (jeg viser jer billeder fra de sidste to senere på ugen).
Pictures from the Designers Remix show that I attended last thursday. It was mostly black and white, but with a splash of colours like yellow, pink and mintgreen/blue.
Tak for kigget, og du har ret, et nipple-slip er da meeeega sjovt, ha ha ha..;=)