Moussaka med kartofler og tzatziki

Moussaka er en af mine ultimative livretter! Jeg elsker simpelthen græsk mad og moussaka er virkelig en af de bedste af de græske retter. Det er måske ikke den kønneste ret, som den ligger der… men åhhh, den smager så fuglene synger! Jeg laver moussaka med hakket lammekød, som den laves oprindeligt i Grækenland, men hvis man ikke er til lam, så kan moussaka sagtens laves med hakket oksekød (vi fik den altid med oksekød, da jeg boede hjemme, da der var flere i hustanden, der ikke var så vilde med lam). Moussaka er iøvrigt ret velegnet til at fryse, så hvis I laver moussaka, så kan I roligt lave en kæmpe portion og så fylde fryseren med moussaka-rester bagefter!
Moussaka til ca. 4 personer:
400 gram hakket lammekød (eller okse, hvis man ikke er til lam)
3 løg
250 g champignon
1 hel aubergine
5 tomater
ca. 1 kg kartofler
3-4 fed hvidløg
3 tsk muskatnød (i pulverform)
2 spk tørret timian
3 tsk tomatpuré
Olie (meget – specielt til stegningen af auberginen)
Salt
Peber
2 dl yoghurt
150 gram revet ost
2 æg
Skær auberginen i ca. 1 cm tykke skiver (smid enderne ud) og steg dem på en pande i masse af olie af flere omgange. Skiverne skal ligge fladt på panden, så det kommer til at tage flere omgang for at stege alle skiverne. Sørg for at hælde godt med olie (meget mere end I umiddelbart tror – dog skal de ikke svømme rundt som om det var i en gryde) på hver gang et nyt “hold” kommer på panden, da de suger alt olien op (hvilket er meningen). Når skiverne er stegt gyldne lægges de på en tallerken.
Rens champignon, løg, tomater og kartofler – skær champignon i kvarte, løg i både, tomater i chunky stykker og kartoflerne i mellemstore mundrette stykker.
Tag en stor gryde og svits kød sammen med løg og presset hvidløg. Tilsæt muskatnød, timian, salt og peber. Smid champignon, tomater og tomatpuré i gryden og lad det simre en 5-10 min. Tilsæt kartoflerne og hvis champignon og tomaterne ikke har dannet en masse væske, så tilsæt evt en halv kop vand (det har dog ikke været nødvendigt de gang jeg har lavet det). Lad det simre ydeligere 10 min og derefter smag til og tilsæt mere salt og peber hvis det er nødvendigt.
Tag et stort fad (et som man for eksempel ville bruge til lasagne) og start med at lægge et lag af de stegte augberginer. Derefter lægges der et godt lag af blandingen fra gryden. Sådan forsættes der indtil der ikke er flere auberginer og mere kødsovs-blanding. Fadet sættes i ovnen ved 200 grader i 10 minutter. Imens laves den blanding, der skal ovenpå moussakaen. Bland yoghurt, revet ost, lildt salt + peber, en halv teske muskat og æg i en skål. Tag fadet ud af ovnen og fordel blandingen ovenpå jeres moussaka. Sæt fadet tilbage i ovnen ydeligere 25-30 min (indtil kartoflerne er færdige og at moussaken af blevet mørk på toppen. Servér derefter med hjemmelavet tzatziki:
Tzatziki:
4 store spk græsk (vigtigt!) yoghurt
2-3 fed hvidløg
3/4 af en øko agurk
god oliven olie
salt
peber
Riv agurken på et rivjern og klem derefter så meget væske ud af det revne agurk som muligt (jeg plejer at samle det som et par kugler og så bare klemme løs). Bland agurk med yoghurt i en skål og tilsæt en skvat af en god oliven olie. Press hvidløg og kom det ned i og smag til med salt og peber. Lav gerne tzatziki min ½-1 time før I skal spise jeres moussaka, så hvidløg kan nå at give smag til yoghurten.
Servér moussaka med tzatziki og spis. Velbekomme! 🙂
Find alle mine opskrifter lige HER
One of my absolute favorite dishes – greek moussaka with tzatziki! Have you tried greek moussaka before? Moussaka is one of my favorite dishes!

Mh! Jeg har aldrig fået Moussaka før, men det ser godt nok lækkert ud! Tror jeg vil prøve at lave det i løbet af ugen… 🙂