Mad på Kap Verde

Den bedste frokost vi fik på ferien: en salat beståend af store rejer, salat, frisk papaya og dressing. Frisk ananas blandet med kylling, dressing og oregano (serveret tilbage i en halv ananas). Og en varm tunsandwich med meltet ost. Og det aller bedste? Prisen! Hver ret kostede 25-40 kr pr stk.
Noget af det bedste fisk vi fik (og vi fik meget!): Fiske-kebabspyd med 3 slags fisk. Den ene var den lokale “wahoo” fisk, men jeg husker desværre ikke de andre. Tilbehøret var dog lidt kedeligt, men fisken var frisk, fantastisk og stegt helt perfekt.
Det her er måske ikke lige den pæneste ret i verden, men det smagte SÅ godt. Det var den lækreste tunbøf med karry-kokosmælk sauce. Og så havde restauranten en SKØN udsigt.
Nok det bedste aftensmåltid jeg fik på hele turen. 2 stks grillede hummer med mayo og en lille salat til. Under 190 kr… det er fandme sindsygt billigt!
Morgenmad på hotellet: Vi havde morgenmad med i prisen på hotellet og det var en ganske okay morgenmadsbuffet. Jeg spiste fast pandekager med kanelsirup, æg og frisk ananas hver morgen. Resten af indholdet af min tallerken varierede lidt efter humør. Man kan også bestille All inclusive på hotellet, men den slags går vi normalt i en stor bue udenom. Det er sgu lidt for osteklokke-agtigt til os og man ender bare med ikke at spise andre steder end på hotellet. Og så er det ofte virkelig elendig mad…
... hvilket vi fik at føle en enkelt aften, da vi lod os friste af at vi for 500 ecudos (under 40 kr) kunne købe os ind på All-inclusive dessertbordet som der var hver aften. Aldrig i mit liv har jeg fået så elendige desserter. Andre danskere vi snakkede med klagede også over all-inclusive maden.
Åhhh den her pastaret var SÅ god. Den var ret simpel, men sådan er det nogle gange med den bedste slags med. Det var PERFEKT kogte spagetti med store stykker frisk grillet tun, masser af hvidløg og lidt krydderurter. Og de var ikke nærig med mængden af tun 😉
Det var den eneste vellykkede ret jeg fik fra samme restaurant som havde det der forfærdelige dessertbord. Kæmpe rejer grillet og så en røvfuld pomfritter til. Desværre var pomfritter tilbehør til alt for mange retter på alle restauranter vi var. Forstår ikke helt hvorfor man tager SÅ god seafood og så sætter en omgang ligegyldige pomfritter til. Men rejerne var SÅ gode.
Det var ikke mig der bestilte det her – det var Hr. Kæreste. Han måtte simpelthen prøve pizza med banan, kanel, oliven og ost. Det smagte faktisk bedre end man skulle tro, men jeg var alligevel ret glad for at jeg havde valgt en mere “normal” pizza med ost, bacon, oliven og kapers. Hr. Kæreste lignede også en der kæmpede lidt med de sidste par slices 😉
På ferien går vi virkelig meget op i at spise godt… det er næsten det halve af ferien! Og vi kan godt lide at spise efter hvordan man nu gør på det sted, hvor vi er på ferie. Her fik I lige et udpluk af mad på Kap Verde. På Kap Verde spiser man ekstreme mængder fisk og seafood, så det gjorde vi også. Især fordi det var SÅ friskt og billigt. Kød kan de ikke finde ud af og der er næsten ingen kødretter på menukortene på de forskellige restauranter. Det kan dog findes, hvis man ikke er til fisk, men det er virkelig triste retter og kødet er sejt. Mit råd er at spise seafood imens man er på Kap Verde! De er især kendt for deres languster (hummer), den lokale fisk Wahoo og så MASSER af tun. Desuden er frisk ananas og papaya rigtig godt (og meget brugt) dernede også. Priser er billigere end i DK!
Some of the food we ate in Cape Verde. The best meals was the lobster and the lunch in the first picture. Seafood is SO good and fresh in Cape Verde.

Pizza med banan og kanel?! Godt nok går jeg ind for at prøve nye ting, men der står jeg godt nok af… Brr.